Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.E.3.2.7.1 Dødsboet er ikke skattefritaget

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om ophævelse af beskatningen i mellemperioden, når dødsboet ikke er skattefritaget.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Dødsboet har indbetalt restskat til Skattestyrelsen
  • Skattestyrelsen har udbetalt overskydende skat til dødsboet.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor der er sket afsluttende skatteansættelse for mellemperioden efter DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 4.

Regel

Når

  • afsluttende skatteansættelse for mellemperioden er sket og
  • det efterfølgende viser sig, at dødsboet ikke er fritaget for beskatning efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6

ophæves beskatningen for mellemperioden. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 18, stk. 1.

Begrundelse

Når dødsboet ikke er fritaget for beskatning, skal dødsboet afgive oplysninger for bobeskatningsperioden, der også omfatter indkomsten i mellemperioden.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboet har indbetalt restskat til Skattestyrelsen

Når dødsboet har betalt restskat for mellemperioden, vil beløbet indgå som en betalt skat, når Skattestyrelsen beregner dødsboskat for bobeskatningsperioden.

Når den betalte restskat for mellemperioden er større end den beregnede dødsboskat for bobeskatningsperioden, vil Skattestyrelsen udbetale forskellen til dødsboet.

Se DBSL (dødsboskatteloven) § 18, stk. 2.

Skattestyrelsen har udbetalt overskydende skat til dødsboet

Når Skattestyrelsen har udbetalt overskydende skat for mellemperioden til dødsboet, vil Skattestyrelsen opkræve beløbet sammen med dødsboskatten for bobeskatningsperioden. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 18, stk. 3.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.