Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.E.3.1.3.2.3 Afgrænsning af dødsboernes indkomst ved skifte af uskiftet bo når længstlevende ægtefælle dør og også har særeje

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan dødsboernes indkomst afgrænses ved skifte af uskiftet bo, når længstlevende ægtefælle dør og også har særeje.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Begge ægtefæller dør i samme indkomstår.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, hvor afdøde efterlader sig

  • delingsformue, hvor afdøde sidder i uskiftet bo efter tidligere afdød ægtefælle
  • særeje

hvor begge dødsboer bliver skiftet.

Regel

Dødsboernes indkomstskattepligt omfatter indtægter og udgifter af den formue, der tilhører dødsboerne, og som er inddraget under skiftet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 4, stk. 1.

Ved dødsfaldet opstår to dødsboer:

  • Den hidtidige delingsformue, der også omfatter eventuelle tidligere skilsmissesærejer, anses for ét bo (fællesboet).
  • Afdødes hidtidige fuldstændige særeje anses for ét bo (særboet).

Reglerne om en afdød gift person, der efterlader sig både delingsformue og særeje, gælder derfor tilsvarende. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 4, stk. 6.

Se også

Se også afsnit

  • C.E.3.1.3.2.2 om afgrænsning af dødsboernes indkomst, når afdøde har både delingsformue og særeje
  • C.E.14 om definition af delingsformue, skilsmissesæreje og særeje.

Begge ægtefæller dør i samme indkomstår

Når begge ægtefæller er afgået ved døden i samme indkomstår, og skiftet efter sidstafdøde omfatter

  • det uskiftede bo efter førstafdøde
  • den længstlevende ægtefælles særbo

og dødsboerne skiftes hver for sig, gælder reglerne om beskatning af førstafdødes indkomst hos længstlevende ægtefælle kun for det uskiftede bo. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 4, stk. 6, 2. pkt.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.