Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.E.2.2.1 Dødsboers fulde skattepligt

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke dødsboer der er fuldt skattepligtige til Danmark.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Hovedregel
  • Undtagelse
  • Fritaget for skattepligt.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglerne omfatter dødsboer, der skiftebehandles ved dansk skifteret.

Hovedregel

Dødsboer er omfattet af fuld skattepligt til Danmark, når

  • personen har hjemting (i praksis bopæl) i Danmark ved dødsfaldet
  • personen ikke har bopæl i Danmark ved dødsfaldet, når justitsministeren har henvist dødsboet eller en del af dette til skiftebehandling ved dansk skifteret.

Se DBSL (dødsboskatteloven) § 1, stk. 2, 1. pkt.

Definition: Dødsboer henvist af justitsministeren til behandling ved dansk skifteret

Skifteretten kan henvise hele eller dele af dødsboet til skiftebehandling ved dansk skifteret, hvis

  • afdøde havde dansk indfødsret eller anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, der ikke indgår i en bobehandling i udlandet
  • afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke kan indgå i en bobehandling i udlandet.

Se DSL (dødsboskifteloven) § 2, stk. 2, 1. pkt.

Bemærk

Den fulde skattepligt til Danmark omfatter alene den bomasse, der er henvist til skifte i Danmark.

Se bemærkninger til § 1 i 1996-97 - L 90 (som fremsat): Forslag til Lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven).

Undtagelse

Fuld skattepligt efter dødsboskatteloven omfatter ikke dødsboer, der

  • overtages af den længstlevende ægtefælle efter skattereglerne i DBSL (dødsboskatteloven) afsnit III
  • afsluttes ved boudlæg uden skiftebehandling efter DSL (dødsboskifteloven) kapitel 12
  • genoptages udelukkende med henblik på udbetaling af kompensation efter ejendomsvurderingslovens §§ 74-76

Se DBSL (dødsboskatteloven) § 1, stk. 2, 2. pkt.

Fritaget for skattepligt

Dødsboer efter kongehuset og dets medlemmer er ikke omfattet af skattepligt efter reglerne i dødsboskatteloven. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 1, stk. 5.

Se også

Se KSL (kildeskatteloven) § 3, stk. 1 om, hvilke af kongehusets medlemmer der er fritaget for skattepligt.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.