C.E.12.1.2.8 Udlodning af den længstlevende ægtefælles virksomhed til andre arvinger
Indhold
Dette afsnit beskriver de skattemæssige regler, når
- den længstlevende ægtefælles virksomhed udloddes til andre arvinger
- konjunkturudligningsordningen i VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit II har været brugt forud for dødsåret
- dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II
- kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
- kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).
Hovedregel
Når den længstlevende ægtefælles virksomhed udloddes til andre arvinger eller legatarer, skal
- henlæggelse til konjunkturudligning inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet og
- med fradrag af et grundbeløb
indgå i den skattepligtige indkomst for dødsboets
- mellemperiode, når dødsboet er skattefritaget, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 11.
- bobeskatningsperiode, når dødsboet ikke er skattefritaget, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 25.
Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligste henlæggelse.
Se DBSL (dødsboskatteloven) § 48, stk. 3.
Bemærk
Grundbeløbet udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 11, stk. 5 og § 25, stk. 5.
Se også
Se afsnit
- C.E.14 om definition af legatar
- C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL (dødsboskatteloven) §§ 11 og 25 er reguleret til for dødsåret
- C.E.12.1.2.9.1 om beskatning i dødsboet, når en af flere virksomheders konjunkturudligningshenlæggelser efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit II indgår i dødsboet
- C.E.12.1.2.9.2 om hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle, når en af flere virksomheders konjunkturudligningshenlæggelser efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit II indgår i dødsboet.
Undtagelse
I det omfang henlæggelse til konjunkturudligning bliver overtaget på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession) af en arving efter DBSL (dødsboskatteloven) § 39, stk. 3, gælder hovedreglen ikke.
Se DBSL (dødsboskatteloven)
- § 11, stk. 4 vedrørende et dødsbo, der er skattefritaget
- § 25, stk. 4 vedrørende et dødsbo, der ikke er skattefritaget.
Se også
Se afsnit
- C.E.12.1.2.4 om udlodningsmodtagers muligheder for at overtage henlæggelse til konjunkturudligning på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession)
- C.E.12.1.2.9, når en af flere virksomheder indgår i dødsboet.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed