Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.E.12.1.2.7.1 Hvad betyder det for dødsboet, når afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for dødsboet, når

  • afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
  • konjunkturudligningsordningen i VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit II har været brugt
  • dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Hovedregel
  • Undtagelse.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II

  • kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
  • kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Hovedregel

Så længe de to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 1.

Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 4, stk. 1.

Når afdøde har henlagt til konjunkturudligning ved udgangen af indkomståret før dødsåret på en virksomhed, som den længstlevende ægtefælle ejer, skal afdødes henlæggelse

  • inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet
    og
  • med fradrag af et grundbeløb

indgå i den skattepligtige indkomst for dødsboets

  • mellemperiode, når dødsboet er skattefritaget, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 11, stk. 1
  • bobeskatningsperiode, når dødsboet ikke er skattefritaget, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 25, stk. 1.

Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligste henlæggelse.

Bemærk

Grundbeløbet udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 11, stk. 5 og § 25, stk. 5.

Se også

Se afsnit

  • C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL (dødsboskatteloven) §§ 11 og 25 er reguleret til for dødsåret.
  • C.E.12.1.2.7.2 om, hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle, når afdøde har drevet dennes virksomhed forud for dødsåret
  • C.E.12.1.2.9 om beskatningen, hvor én af flere virksomheder indgår i dødsboet
  • C.E.12.1.2.2. om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
  • C.E.12.1.2.3 om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Undtagelse

I det omfang henlæggelsen bliver overtaget på afdødes skattemæssige vilkår (succession) af

  • en arving efter DBSL (dødsboskatteloven) § 39, stk. 3 eller
  • den længstlevende ægtefælle efter DBSL (dødsboskatteloven) § 45, stk. 4

gælder hovedreglen ikke.

Se DBSL (dødsboskatteloven)

  • § 11, stk. 4, når dødsboet er skattefritaget
  • § 25, stk. 4 når dødsboet ikke er skattefritaget.

Se også

Se afsnit

  • C.E.12.1.2.4 om udlodningsmodtagers mulighed for at overtage konjunkturudligningshenlæggelse på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).
  • C.E.12.1.3 om beskatning af den længstlevende ægtefælle, der overtager opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse med succession.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.