Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.E.12.1.2.2.2 Indkomstopgørelse for mellemperioden når afdøde har henlagt til konjunkturudligning

Indhold

Dette afsnit beskriver indkomstopgørelsen for mellemperioden, når

  • afdøde har henlagt til konjunkturudligning efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit II
  • dødsboet er skattefritaget
  • dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Hovedregel
  • Undtagelse.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet, og som er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II, kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget).

Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Afdødes henlæggelse

  • til konjunkturudligning inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet og
  • med fradrag af et grundbeløb

skal indgå i mellemperiodens skattepligtige indkomst. Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligste henlæggelse. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 11, stk. 1.

Se også

Se afsnit

  • C.E.12.1.2.2.1 om obligatorisk afsluttende ansættelse for mellemperioden, når afdøde har henlagt til konjunkturudligning
  • C.E.12.1.2.2.3 om skatteberegning for mellemperioden
  • C.E.12.1.2.5 om beskatningen, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
  • C.E.12.1.2.6 om beskatningen, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
  • C.E.12.1.2.7 om beskatningen, når afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
  • C.E.12.1.2.9 om beskatningen, når én af flere virksomheder indgår i dødsboet
  • C.E.12.3 om beskatningen, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet er udleveret til længstlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo.

Bemærk

Grundbeløbet i DBSL (dødsboskatteloven) § 11, stk. 1 udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 11, stk. 5.

Se også

Se afsnit C.E.15 Satser og beløbsgrænser der kan variere fra år til år om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL (dødsboskatteloven) § 11, stk. 1 er reguleret til for dødsåret.

Undtagelse

I det omfang afdødes henlæggelse bliver overtaget på afdødes skattemæssige vilkår (succession) af

  • en arving eller
  • en længstlevende ægtefælle efter DBSL (dødsboskatteloven) § 39, stk. 3

gælder hovedreglen ikke. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 11, stk. 4.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.2.4 Udlodningsmodtagers muligheder for at overtage konjunkturudligningshenlæggelse på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession) om udlodningsmodtagers muligheder for at overtage konjunkturudligningshenlæggelse på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).

Bemærk

Henlæggelser til konjunkturudligning skal være indtægtsført senest i det 10. år efter henlæggelsesårets udløb. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 22 b, stk. 4.

Når henlæggelser er sket 10 år eller mere før udlodningstidspunktet, kan overtagelse med succession derfor ikke ske. I stedet skal disse henlæggelser medregnes i dødsboets skattepligtige indkomst for mellemperioden.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.