C.E.12.1.1.8 Udlodning af den længstlevende ægtefælles virksomhed til andre arvinger
Indhold
Dette afsnit beskriver de skattemæssige regler, når
- den længstlevende ægtefælles virksomhed udloddes til andre arvinger
- virksomhedsordningen efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I har været brugt forud for dødsåret
- dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Undtagelse.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II
- kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
- kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).
Hovedregel
Når den længstlevende ægtefælles virksomhed udloddes til andre arvinger eller legatarer, skal
- opsparet overskud inklusiv tilhørende virksomhedsskat ved udgangen af indkomståret før dødsfaldet og
- med fradrag af et grundbeløb
indgå i den skattepligtige indkomst for dødsboets
- mellemperiode, når dødsboet er skattefritaget, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 10
- bobeskatningsperiode, når dødsboet ikke er skattefritaget, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 24.
Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligst opsparet overskud.
Se DBSL (dødsboskatteloven) §, 48 stk. 2.
Se også
Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af legatar.
Bemærk
Grundbeløbet udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 10, stk. 5 og § 24, stk. 5.
Se også
Se afsnit
- C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL (dødsboskatteloven) §§ 10 og 24 er reguleret til for dødsåret
- C.E.12.1.1.9.1 om beskatning i dødsboet, når en af flere virksomheders opsparing efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I indgår i dødsboet
- C.E.12.1.1.9.2 om hvad det betyder for den længstlevende ægtefælle, når en af flere virksomheders opsparing efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit I indgår i dødsboet.
Undtagelse
I det omfang opsparingen bliver overtaget på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession) af en arving efter DBSL (dødsboskatteloven) § 39, stk. 2, gælder hovedreglen ikke.
Se DBSL (dødsboskatteloven)
- § 10, stk. 4 vedrørende et dødsbo, der er skattefritaget
- § 24, stk. 4 vedrørende et dødsbo, der ikke er skattefritaget.
Se også
Se afsnit
- C.E.12.1.1.4 om udlodningsmodtagers mulighed for at overtage opsparet overskud på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession)
- C.E.12.1.1.9, når en af flere virksomheder indgår i dødsboet.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed