Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.D.9.9.2.3 Dispensationsmulighed

Skattestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at en hensættelse efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 4 stk. 4, kan fortsætte i en periode, der overstiger 5 år. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 4, stk. 6.

Anmodningen om fristforlængelse skal sendes til Skattestyrelsen. Da der er tale om en dispensationsanmodning, skal anmodningen være Skattestyrelsen i hænde inden udløbet af 5 års fristen.

Dispensationen er afhængig af, at det sandsynliggøres, at det ikke har været muligt eller rimeligt at anvende beløbet til fondens formål inden for tidsfristen. Det skal skyldes omstændigheder, der ikke var forudsigelige på hensættelsestidspunktet.

Ved afgørelsen kan der lægges vægt på, om der er tale om en beskeden forlængelse af fristen for at anvende det hensatte beløb.

Dispensationsadgangen efter fondsbeskatningsloven administreres i praksis relativt restriktivt.

For så vidt angår de tilfælde, hvor en fond har foretaget en hensættelse, som ikke anvendes, og fonden derefter overgår til en selskabsbeskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, for efterfølgende at overgå til fondsbeskatning igen, regnes tidsfristen på 5 år for anvendelsen af de oprindelige hensættelser fra overgangen til fondsbeskatning igen. Se afsnit C.D.9.2.3 Overgang fra én beskatningsform til en anden for mere herom.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.