Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.D.8.5.2 Skattepligtens omfang - elselskaber

Indhold

Dette afsnit beskriver omfanget af og betingelserne for skattepligt for selskaber/enheder med elaktiviteter.

Afsnittet indeholder:

  • Omfanget af skattepligten for selskaber med elaktiviteter
  • Særligt om Energinet.dk
  • Skoler og boligorganisationer mv.

Omfanget af skattepligten for selskaber med elaktiviteter

Elselskaber, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform, er skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1, om indregistrerede aktieselskaber.

Alle andre elselskaber er uanset deres organisationsform skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 e, når der i selskabernes aktiviteter indgår produktion, transport, handel med eller levering af elektricitet. Se elforsyningslovens § 2. Udøvelse af en eller flere af de nævnte aktiviteter medfører herefter aktieselskabsbeskatning af hele selskabets indkomst, dvs. også indkomst ved andet end elaktivitet, uanset omfanget af elaktiviteten.

Det har ikke betydning for spørgsmålet om skattepligt, om et produktionsanlæg er så stort, at virksomheden skal have bevilling efter elforsyningsloven, ligesom det heller ikke er af betydning, om transport- og energiministeren efter bestemmelser i elforsyningsloven helt eller delvist har undtaget et anlæg eller en aktivitet fra elforsyningslovens regler.

Ophører et selskab med at drive de nævnte aktiviteter, og overgår selskabet til beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, medfører det ophørsbeskatning efter skattelovgivningens almindelige regler. Se SEL (selskabsskatteloven) § 5.

Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke skattepligt efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 e, hvis selskabet i øvrigt ikke har elaktiviteter som nævnt i bestemmelsen.

Særligt om Energinet.dk

I SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 g, er der en bestemmelse om subjektiv skattepligt for Energinet.dk.

Bestemmelser om indkomstopgørelsen for Energinet.dk - herunder ved sambeskatning - fremgår af SEL (selskabsskatteloven) § 8, stk. 6, sammenholdt med SEL (selskabsskatteloven) §§ 13 D og 13 E.

Energinet.dk skal således opgøre en særskilt skattepligtig indkomst for de aktiviteter, der er omfattet af Energinet.dk´s særskilte regnskaber for elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af § 12 i lov om Energinet.dk. Se SEL (selskabsskatteloven) § 13 D, stk. 1.

Efter § 13 D, stk. 2, skal Energinet.dk også opgøre en særskilt skattepligtig indkomst for de øvrige aktiviteter, der ikke er omfattet af bestemmelsens stk. 1. 

Ved sambeskatning af Energinet.dk anses de aktiviteter, der er omfattet af Energinet.dk´s elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af § 12 i lov om Energinet.dk, for at være separate enheder i forhold til de øvrige aktiviteter.  Se SEL (selskabsskatteloven) § 13E.

Skoler og boligorganisationer mv. 

Skoler og boligorganisationer mv. er generelt fritaget for skattepligt. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og nr. 6, 1. pkt.

Skattefritagelsen gælder også, selvom skolen eller boligorganisationen mv. har aktivitet i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at betingelserne i bestemmelsernes 1. pkt. ikke er opfyldt. Se nr. 5, 2. pkt., og nr. 6, 2. pkt.

Fritagelsen gælder dog ikke for indtægten ved produktionen af elektricitet og varme. Se bestemmelsernes 3. pkt. Dette gælder uanset hvem, der aftager elektriciteten eller varmen. Indtægt ved produktion af elektricitet og varme vil være omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e.

Boligorganisationer og skoler mv., der udelukkende producerer varme, vil ikke være skattepligtige af indtægt ved denne produktion, når betingelserne i skattefritagelsesbestemmelserne er opfyldt.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.