Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.D.6.3.3.3 Ikke tilbagevirkende kraft

Regel

Aktieombytning kan ikke gennemføres med tilbagevirkende kraft. Det fremgår af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 36, stk. 4, sidste punktum.

Aftaledatoen

Reglen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 36, stk. 4 sidste punktum knytter sig alene til anskaffelsestidspunktet for det erhvervende selskabs aktier i det erhvervede selskab, idet det erhvervende selskabs aktier anses for ombyttet på aftaledatoen.

Bemærk

Ved skattefri aktieombytning koncerninternt i sambeskatningsforhold sker etablering af koncernforbindelse med tilbagevirkende kraft. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31 stk. 5, 6-9 pkt.

Se også

Se afsnit C.D.5.2.4 Fusionsdatoen - FUL § 5 om fusionsdatoen - FUL (fusionsskatteloven) § 5. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse Afgørelse i stikord Yderligere kommentarer
Skatterådet

SKM2022.575.SR

Aktionærerne i et familieejet selskab C, gennemførte i november 2021 en skattefri aktieombytning til et nyt selskab B. Herefter blev der gennemført en række overdragelser med succession af aktier i B til familiemedlemmer efter reglerne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34. Spørgerne ønskede derefter at vedtage en større omstrukturering med en skattefri fusion og skattefri ophørsspaltning med regnskabs- og skattemæssig tilbagevirkende kraft til oktober 2021.

Spørgerne ønskede at få bekræftet, at overdragelserne med succession fortsat var overdragelser med succession, når den skattefri fusion og den skattefri ophørsspaltning skete med tilbagevirkende kraft til et tidspunkt før overdragelsen med succession, selvom betingelserne for succession ikke ville være opfyldte efter de skattefrie omstruktureringer på tidspunktet for gaveoverdragelsen. Skatterådet kunne ikke svare bekræftende på spørgsmålet, da Skatterådet fandt, at den skattemæssige tilbagevirkende kraft medførte, at der ville ske en ændring af grundlaget, der skulle indgå i vurderingen af, om betingelserne i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34 var opfyldte. Når betingelserne for succession ikke var opfyldte i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, medførte det, at overdragelsen ikke kunne ske med succession.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.