Indhold

Dette afsnit handler om den situation, hvor det i fusionen modtagende selskab har en beholdning af "egne aktier", som selskabet anvender som vederlag til aktionærerne i det indskydende selskab.

Afsnittet indeholder:

• Beskatning af det modtagende selskab, hvis egne aktier anvendes som fusionsvederlag ved fusion fra og med indkomståret 2010
• Beskatning af det modtagende selskab, hvis egne aktier anvendes som fusionsvederlag ved fusion før indkomståret 2010
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Beskatning af det modtagende selskab, hvis egne aktier anvendes som fusionsvederlag ved fusion fra og med indkomståret 2010

Selskabsdeltagerne i det indskydende selskab kan vederlægges med nyudstedte aktier eller anparter i det modtagende selskab, men kan også vederlægges med det modtagende selskabs egne aktier eller anparter. Se om vederlæggelse med det modtagende selskabs beholdning af egne aktier eksempelvis SKM2006.335.SR, SKM2007.555.SR, SKM2009.58.SR og SKM2009.227.SR.

Det modtagende selskabs "betaling" med egne aktier udløser ikke skattemæssige konsekvenser hos det modtagende selskab. Dette uanset størrelsen af det modtagende selskabs beholdning af egne aktier. Reglen om skattefrihed i relation til selskabers afståelse af egne aktier er indført ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Ved denne lov indførtes en ny ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 10 med følgende ordlyd: "Gevinst og tab på egne aktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst". Lovændringen har virkning fra og med indkomståret 2010. Se nedenfor i relation til reglerne forud for indkomståret 2010.

Se også

Se også afsnit C.D.2.4.3.1 Overkurs ved aktieudstedelse om ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 10.

Beskatning af det modtagende selskab, hvis egne aktier anvendes som fusionsvederlag ved fusion før indkomståret 2010

Forud for indkomståret 2010 udløstes der beskatning efter aktieavancebeskatningsloven hos det modtagende selskab, såfremt dette selskab "betalte" selskabsdeltagerne i det indskydende selskab med det modtagende selskabs beholdning af egne aktier eller anparter. Efter de dagældende regler var selskaber skattepligtige af aktieavancer ved salg af aktier efter mindre end 3 års ejertid.

Undtagelse hvor ejerkredsen var den samme før og efter fusionen

Til foranstående regler om afståelsesbeskatning af den del af det modtagende selskabs beholdning af egne aktier, der blev anvendt til "betaling" af aktionærerne i det indskydende selskab, var der dog undtagelser.

Reglen gjaldt nemlig ikke i den særlige situation, hvor det modtagende selskabs "betaling" med egne aktier skete til det modtagende selskabs hidtidige selskabsdeltagere i samme forhold, som disse i forvejen ejede aktier i det modtagende selskab forud for fusionen. I sidstnævnte situation blev det modtagende selskabs afståelse af egne aktier sidestillet med aktieemission, altså nytegning af aktier og var derfor skattefri. Derved blev det modtagende selskab også skattefri af afståelsen af egne aktier, selv om disse kun havde en ejertid på mindre end 3 år, og selskabet derfor i princippet var skattepligtig af afståelsen. Se afgørelserne SKM2007.555.SR, SKM2009.58.SR, og SKM2009.227.SR. Afgørelserne er gennemgået nedenfor. I alle sagerne fandt Skatterådet, at der ikke i reglerne om skattefri fusion "var grundlag for at indfortolke en sondring imellem, om vederlæggelsen betragtes som en overdragelse af egne aktier eller som nytegning af aktier." Skatterådet fandt altså, at da fusionerne ikke indebar et skift i ejerkredsen, kunne det modtagende selskabs "betaling" med egne aktier sidestilles med nytegning, hvorfor afståelsen var skattefri.

SKM2007.555.SR. Afgørelsen vedrører den situation, hvor et holdingselskab A lader et datterselskab B fusionere ind i datterdatterselskabet C. Der var altså ikke i denne sag nogen "hidtidige" selskabsdeltagere i det modtagende selskab der kunne vederlægges med egne aktier, idet den "hidtidige" aktionær i C var det bortfusionerede B. Skatterådet fandt, at holdingselskabet A som konsekvens af fusionsbeslutningen, jf. aktieselskabslovens § 134 h, var indtrådt som aktionær i C. Skatterådet fandt derfor ikke, at der var grundlag for i reglerne om skattefri fusion at indfortolke en sondring imellem, om vederlæggelsen til det indskydende selskabs aktionær betragtes som en overdragelse af egne aktier eller som nytegning af aktier. C's vederlæggelse til A med de ved fusionen erhvervede egne aktier, skulle derfor ikke udløse skattepligt hos C, uanset C var succederet i en ejertid på mindre end 3 år, jf. FUL (fusionsskatteloven) § 8.

SKM2009.58.SR. Afgørelsen vedrører en omvendt lodret fusion. Det modtagende selskab erhvervede ved fusionen en beholdning af egne aktier, som selskabet brugte til "betaling" af aktionærerne i det indskydende selskab. Den ved "betalingen" afledte afståelse skulle ikke beskattes uanset ejertiden var mindre end 3 år. I afgørelsen fusioneredes selskabet B, der ejede 28,57 pct. af koncernmoderselskabet A, ind i selskabet A. (Omvendt lodret fusion.) B havde ejet aktierne i A i mindre end 3 år. B var ejet 100 pct. af 5 søskende, mens de samme 5 søskende også ejede de resterende 71,43 pct. af selskabet A. Ved fusionen mellem A og B, ville A komme i besiddelse af de 28,57 pct. aktier i selskabet selv, som forud for fusionen var ejet af B. Disse 28,57 pct. aktier i A blev ved fusionen således "egne aktier" for A, og A ville jf. FUL (fusionsskatteloven) § 8 succedere i B's anskaffelsestid og anskaffelsessum i relation til aktierne. A ønskede at bruge de 28,57 pct. "egne aktier" som fusionsvederlag til de 5 søskende. Som begrundelse for, at selskabet A's egne aktier kunne anvendes som fusionsvederlag, uden at dette skulle udløse avancebeskatning hos A, henviste Skatterådet til afgørelsen SKM2007.555.SR.

SKM2009.227.SR. Afgørelsen vedrører også en omvendt lodret fusion. Den ved "betalingen" afledte afståelse af egne aktier skulle ikke beskattes uanset ejertiden var mindre end 3 år. Holdingselskabet B ejede driftselskabet A. B og A ønskede at fusionere, med datterselskabet A som fortsættende selskab. (Omvendt lodret fusion.) Som konsekvens af den omvendt lodrette fusion, ville datterselskabet A i et kort øjeblik komme til at have en beholdning af egne aktier på 100 pct.. (E & S havde oplyst, at dette forhold ikke ville være i strid med aktieselskabslovens § 115, stk. 2.) Denne beholdning af de ved fusionen modtagne egne aktier, skulle anvendes som fusionsvederlag til eneaktionæren i det indskydende holdingselskab B, jf. FUL (fusionsskatteloven) § 2, stk. 1. Ejertiden for B's aktier i A ville på fusionstidspunktet være mindre end 3 år. Modtagende selskab A ville ved fusionen succedere i indskydende selskab B's ejertid på mindre end 3 år, henholdsvis succedere i indskydende selskab B's anskaffelsessum. A ville således et kort øjeblik eje egne aktier 100 pct., og have en ejertid på mindre end 3 år vedr. aktierne. Spørgsmålet var herefter, om A's vederlæggelse til personaktionæren i indskydende selskab B, jf. FUL (fusionsskatteloven) § 2, stk. 1, ville udløse avancebeskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet fandt ikke, at fusionen ville udløse beskatning. Der blev henvist til afgørelsen SKM2007.555.SR. Skatterådet lagde i denne sag vægt på, at samtidig med, at fusionen besluttes i de fusionerede selskaber, bliver aktionærerne i det indskydende selskab aktionærer i det modtagende selskab, jf. aktieselskabslovens § 134 h. Der var på baggrund heraf ikke grundlag for at indfortolke en sondring imellem, om vederlæggelse betragtes som en overdragelse af egne aktier eller som nytegning af aktier.

I SKM2006.335.SR. Sagen vedrører også en omvendt lodret fusion, men det bortfusionerede moderselskabs ejertid er her større end 3 år. I sagen ønskedes der gennemført en skattefri fusion mellem A A/S, B A/S og C A/S, med C A/S som det modtagende/fortsættende selskab. B A/S var stiftet i 2000 og ejede 100 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i C A/S. A A/S, der var ejet af D-investorerne, ejede 31 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i B A/S, mens 67 pct. af den øvrige aktiekapital og de øvrige stemmerettigheder i B A/S var ejet af forskellige selskaber og investorer. De resterende 2 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i B A/S var medarbejderaktier. Skatterådet blev i den forbindelse anmodet om at bekræfte, at en fusion som den i sagen beskrevne, kunne gennemføres skattefrit efter fusionsskatteloven med den virkning, at der ikke indtrådte beskatning hos de fusionerende selskaber, herunder det fortsættende selskab, der i forbindelse med fusionen anvendte egne aktier som delvis vederlag i fusionen. Skatterådet udtalte vedrørende B A/S's aktier i C A/S, som i fusionsøjeblikket blev til egne aktier i C A/S, følgende: "Der er tale om et kortvarigt ejerskab, idet de i forbindelse med fusionen tildeles aktionærerne som delvist vederlag. Aktierne har været ejet af B A/S i mere end tre år, og et salg af denne aktiepost havde derfor været skattefri for B A/S ved et salg i markedet. Det er på den baggrund Skatterådets opfattelse, at de egne aktier kunne anvendes som delvist vederlag ved fusionen, uden beskatning af C A/S og med succession for aktionærerne, jf. fusionsskattelovens § 11, stk. 1. Herudover henvises til fusionsskattelovens § 8, stk. 1..." Der henvises til Skatterådets argumentation i afgørelsen SKM2007.555.SR. Det er SKATs opfattelse, at argumentationen i sidstnævnte afgørelse har afløst Skatterådets argumentation i SKM2006.335.SR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: