Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.D.2.4.9.2.7 Betalingsinstitutter - SEL § 17 A, stk. 3, nr. 7

►SEL § 17 A, stk. 3, nr. 7, omfatter betalingsinstitutter, der har eller skal have tilladelse efter § 9 i lov om betalinger.

Ved betalingsinstitutter forstås virksomheder, der udbyder betalingstjenester i henhold til bilag 1 i lov om betalinger, jf. § 9 i lov om betalinger.

Bilag 1 i lov om betalinger indeholder i alt 8 numre. Lovens bilag 1, nr. 1-7, omfatter tjenester, der muliggør placering på og hævninger fra en betalingskonto, tjenester, der er nødvendige for driften af en betalingskonto, gennemførelse af betalings- og kredittransaktioner, udstedelse eller indløsning af betalingsinstrumenter, pengeoverførselsvirksomhed samt betalingsinitieringstjenester. Lovens bilag 1, nr. 8, omfatter kontooplysningstjenester.

SEL (selskabsskatteloven) § 17 A, stk. 3, nr. 7, omfatter kun betalingsinstitutter, der efter § 9 i lov om betalinger skal have en tilladelse som betalingsinstitut. Det følger af § 9 i lov om betalinger, at tilladelse som betalingsinstitut efter denne bestemmelse alene omfatter institutter, som udbyder en eller flere af de betalingstjenester, der er opregnet i bilag 1, nr. 1-7, i lov om betalinger. Virksomheder, der kun udbyder kontooplysningstjenester (bilag 1, nr. 8), skal ikke have tilladelse efter § 9 i lov om betalinger, men efter § 60 i lov om betalinger.

Virksomheder, der kun udbyder kontooplysningstjenester, er således ikke omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 17 A, stk. 3, nr. 7, og er dermed heller ikke omfattet af den forhøjede selskabsskat.

Pengeinstitutter med tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed og e-pengeinstitutter med tilladelse efter § 8 i lov om betalinger kan efter § 2 i lov om betalinger udbyde betalingstjenester, uden at de skal have tilladelse efter § 9 i lov om betalinger. Tilladelse som pengeinstitut eller e-pengeinstitut giver i sig selv ret til at udbyde de pågældende betalingstjenester, og for disse virksomheder vil udbuddet af betalingstjenesterne således også være underlagt Finanstilsynets tilsyn.

Efter § 10, stk. 1, nr. 1, i lov om betalinger er det et krav for at opnå tilladelse som betalingsinstitut efter lovens § 9, at virksomheden drives i et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab med begrænset ansvar eller en forening med begrænset ansvar, og at virksomheden har en bestyrelse og direktion.

Betalingsinstitutter, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, vil være skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 1.

Virksomheder, hvor gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner for de foregående 12 måneder, der er gennemført af den pågældende virksomhed, ikke overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 3 mio. euro pr. måned, er undtaget fra tilladelseskravet i § 9 i lov om betalinger. Sådanne virksomheder skal dog have en begrænset tilladelse efter § 51 i lov om betalinger. Se herom nedenfor vedrørende SEL (selskabsskatteloven) § 17 A, stk. 3, nr. 8.

Det forhold, at bestemmelsen ud over betalingsinstitutter, der har tilladelse, også omfatter betalingsinstitutter, der skal have tilladelse, betyder, at et selskab, der driver en sådan virksomhed, vil være omfattet, også hvis det skulle forekomme, at selskabet har drevet virksomheden uden fornøden tilladelse.◄

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.