Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.D.2.4.7.2.4 Definition af "dobbelt fradrag"

I SEL (selskabsskatteloven) § 8 C, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., defineres begrebet dobbelt fradrag, der er et mismatchresultat.

Ved dobbelt fradrag forstås et fradrag af samme betaling, udgifter eller tab i den jurisdiktion, hvor betalingen har sit udspring, udgifterne er pådraget, eller tabene er lidt (betalerens jurisdiktion), og i en anden jurisdiktion (investorens jurisdiktion).

Der er et mismatchresultat med dobbelt fradrag, når fradraget sker i mere end én jurisdiktion.

Efter SEL (selskabsskatteloven) § 8 C, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., følger, at i forbindelse med en betaling fra en hybrid enhed eller et fast driftssted er betalerens jurisdiktion den jurisdiktion, hvor den hybride enhed eller det faste driftssted er etableret eller beliggende.

Dobbelt fradrag skal forstås bredt og omfatter således ikke kun fradrag for faktiske betalinger, men kan også forekomme i forbindelse med andre fradrag som f.eks. afskrivninger.

Et dobbelt fradrag kan give anledning til et hybridt mismatch efter SEL (selskabsskatteloven) § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra g, når betingelserne for et hybridt mismatch i øvrigt er opfyldt.

Et hybridt mismatch, omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 8 C, nr. 1, litra g, der indeholder et dobbelt fradrag, skal neutraliseres efter reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 8 D, stk. 1.

Bemærk

Der er kun en situation med et hybridt mismatch, i det omfang betalerens jurisdiktion giver mulighed for fradrag, der kan modregnes i et beløb, der ikke er dobbelt medregnet indkomst. Se SEL (selskabsskatteloven) § 8 C, stk. 3.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at modregning forudsætter, at der er en positiv skattepligtig indkomst at modregne fradraget i, som ikke samtidig er dobbelt medregnet indkomst. Et eventuelt overskydende fradrag vil ikke kunne udnyttes til modregning i andre selskabers positive indkomst via en sambeskatning, men vil kunne fremføres til modregning i selskabets egen positive indkomst for senere år, hvis denne indkomst også medregnes i udlandet.

Dette følger af Skatteministerens svar til FSR af 12. december 2018 (Lovforslag L 28 2018-19, svar på spm. 1 fra Skatteudvalget).

Under spørgsmål 40 fra FSR fremgår følgende:

"FSR spørger, hvordan det reguleres, når et underskud i et fast driftssted i Danmark fradrages i den udenlandske indkomstopgørelse for hovedkvarteret i år 1, men først kan udnyttes i den danske indkomstopgørelse i år 8, hvor det i øvrigt modregnes i dobbelt medregnet indkomst.

Kommentar

Reglerne har ikke til formål at fjerne fradrag, når et dobbelt fradrag sker i dobbelt medregnet indkomst. Dette gælder, uanset om der er en tidsmæssig forskydning mellem, hvornår fradraget kan udnyttes i det faste driftssted og i hovedkvarteret. Da FSRs eksempel forudsætter, at dobbelt fradrag kun indrømmes i dobbelt medregnet indkomst, kan underskuddet derfor fremføres i Danmark til udnyttelse i det faste driftssted. Underskuddet kan derimod ikke udnyttes i koncernforbundne selskaber i Danmark, idet fradraget i så fald ville ske i indkomst, der ikke medregnes i begge lande."

Se også

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.