C.D.11.5.7.2 Regel om databaseundersøgelser
En databaseundersøgelse indeholder efter § 7 i BEK nr. 468 af 19. april 2022 følgende faser:
- Identifikation og fastlæggelse af den kontrollerede transaktion eller aktivitet samt valg af transfer pricing-metode, herunder PLI
- Udsøgningsproces, herunder valg af kvantitative og kvalitative udsøgningskriterier.
- Sammenlignelighedsjusteringer
- Brug af statistisk metode.
Har virksomheden lavet en databaseundersøgelse i forbindelse med fastsættelsen af armslængdevilkår og priser for en kontrolleret transaktion eller aktivitet, så skal databaseundersøgelsen beskrives og indeholdes i virksomhedens transfer pricing dokumentation under den landespecifikke dokumentation. Se afsnit C.D.11.13.1.2.2.3 En detaljeret beskrivelse af hver enkelt transaktion eller aktivitet, sammenlignelighedsanalysen.7.
Har virksomheden ikke allerede lavet en databaseundersøgelse, så kan Skatteforvaltningen i forbindelse med en skattekontrol anmode om, at der indenfor en frist på mellem 60 og 90 dage udarbejdes en sådan til brug for vurderingen af pris- og vilkårsfastsættelsen for en eller flere af de kontrollerede transaktioner, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1.
Dokumentationsværdien af en databaseundersøgelse afhænger af sammenligneligheden mellem den kontrollerede transaktion og det udsøgte sammenligningsgrundlag. Jo større grad af sammenlignelighed, jo større dokumentationsværdi.
Graden af sammenlignelighed vurderes i forhold til de fem sammenlignelighedsfaktorer, som er beskrevet i afsnit C.D.11.3.1 Analyse af økonomisk relevante egenskaber (sammenlignelighedsfaktorer).
Ofte er informationer fra databaser og andre eksterne informationskilder ikke tilstrækkeligt detaljerede i forhold til bedømmelsen af sammenlignelighedsfaktorerne. Databaseundersøgelser må derfor udføres bedst muligt under hensyntagen til, hvilke informationer der er tilgængelige om sammenligningsgrundlaget.
Detaljeringsgraden af de tilgængelige oplysninger i databaserne har særligt betydning for valget af transfer pricing-metode og PLI samt brugen af statistisk metode.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed