Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.D.11.11.1.1 Indkomst i et fast driftssted

En virksomhed kan udøve aktivitet både i det land, hvor det er hjemmehørende og i et andet land. Det kan indebære at det andet land, hvor aktiviteten også foregår, har beskatningsretten til en del af virksomhedens aktivitet. Det er ikke alle former for aktivitet i et land, der indebærer, at dette land kan beskatte aktiviteten. Betegnelsen fast driftssted bruges, når man har brug for at omtale den del af virksomhedens aktivitet, som det andet land kan beskatte. I den situation betragtes aktiviteten i det land, hvor virksomheden er hjemmehørende for hovedkontoret.

Begrebet fast driftssted er fastlagt i OECD's modeloverenskomsts artikel 5.

Se også afsnit C.F.8.2.2.5 Artikel 5: Fast driftssted om faste driftssteder.

Artikel 5 hører sammen med OECD's modeloverenskomst artikel 7. Artikel 7 handler om beskatningsretten til fortjeneste ved erhvervsvirksomhed og regulerer blandt andet, hvilken indkomst der kan henføres til et fast driftssted.

Se også afsnit C.F.8.2.2.7 Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Opgørelsen af indkomst i et hovedkontor og dets faste driftssted skal foretages i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Opgørelsen af indkomsten i et fast driftssted skal ske i overensstemmelse med SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 7 og OECD's modeloverenskomst artikel 7.

Armslængdeprincippet er lovfæstet i  LL (ligningsloven) § 2, og fortolkes i overensstemmelse med OECD's Transfer Pricing Guidelines (TPG).

TPG er udarbejdet i relation til modeloverenskomstens artikel 9, men anvendes analogt ved fastlæggelsen af armslængdeprincippet i relation til modeloverenskomstens artikel 7, stk. 2, der omhandler indkomstopgørelsen i et fast driftssted.

Danske selskaber mv. skal som udgangspunkt ikke medregne indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted i udlandet. Se SEL (selskabsskatteloven) § 8, stk. 2. Danske selskaber med faste driftssteder i udlandet er derfor også omfattet af reglerne for opgørelse af indkomst i faste driftssteder.

SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 7, 1. pkt., svarer til ordlyden af artikel 7 i OECD's modeloverenskomst.

Når der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO), skal indkomsten opgøres i overensstemmelse med SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 7, 1. pkt., og artikel 7 i OECD's modeloverenskomst.

Når der er en DBO, er udgangspunktet at den indkomst, der skal henføres til et fast driftssted, opgøres i overensstemmelse med DBO'ens artikel vedrørende fortjeneste ved erhvervsvirksomhed. Se SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 7, 2. pkt. Artiklen vedrørende fortjeneste ved erhvervsvirksomhed i de danske DBO'er svarer i vidt omfang til artikel 7 i OECD's modeloverenskomst af 2008. Kommentarerne i 2008-modellen anvendes, i den udstrækning overenskomstens bestemmelse om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed svarer til 2008-modeloverenskomstens artikel 7.

Se også afsnit C.D.1.2.2 Erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet om erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.