Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.C.5.2.9.6 Hævning af kapitalafkast som personlig indkomst

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår kapitalafkastet kan hæves som personlig indkomst.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Betydning af reglen

Regel

Den skattepligtige kan vælge at medregne en del af det kapitalafkast, der ikke spares op i virksomheden, til den personlige indkomst. Beløbet kan maksimalt udgøre et grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau). Hvis kapitalafkastet bliver overført til den personlige indkomst, skal det ske i hæverækkefølgen. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 5, stk. 1, nr. 3, litra a.

Reglen gælder også for selvstændigt erhvervsdrivende, der har valgt at benytte kapitalafkastordningen.

Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 23 a.

Grundbeløbet på 46.000 kr. reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20. Beløbet udgør i 2022: 54.500 kr. og i ►2023: 56.100 kr.◄

Betydningen af reglen

Bestemmelsen blev indsat i virksomhedsskatteloven ved lov nr. 1115 af 22. december 1993 for at tilpasse virksomhedsskattelovens regler om kapitalafkast til pensionsbeskatningslovens regler om fradrag i den personlige indkomst for indskud til kapitalpensionsopsparing.

Ifølge PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 1, kan den skattepligtige årligt indbetale et beløb på 46.000 kr. (2010-niveau) til kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed. Til og med indkomståret 2012 kunne indskud på en kapitalpension efter PSL (personskatteloven) § 18, stk. 2, fradrages i den personlige indkomst.

Ved lov nr. 922 af 18. september 2012 blev fradragsretten for indskud på en kapitalpension afskaffet med virkning fra og med indkomståret 2013. Hvis den skattepligtiges indkomstår 2013 er begyndt før den 1. januar 2013, gælder afskaffelsen af fradragsretten først fra og med indkomståret 2014.

VSL (virksomhedsskatteloven) § 23 a blev indsat i virksomhedsskatteloven for at sikre, at selvstændigt erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsskatteloven, og som har lave personlige indkomster, kunne foretage fradrag for indskud på en kapitalpensionsordning, selv om kapitalafkastet helt eller delvist svarede til virksomhedens overskud, idet fradrag for bidrag til kapitalpensionsordninger efter PSL (personskatteloven) § 18, stk. 2, var betinget af, at fradraget kunne rummes i den personlige indkomst.  Uden VSL (virksomhedsskatteloven) § 23 a ville kapitalafkast under virksomhedsordningen altid blive medregnet til kapitalindkomsten, når det ikke blev sparet op i virksomheden.

Hvis reglen i VSL § 23 a anvendes, skal det opgjorte kapitalafkast reduceres med det beløb, der overføres til beskatning som personlig indkomst.

Hvis ægtefællerne vælger at fordele resultatet af en fælles drevet virksomhed efter KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 8, kan begge ægtefæller benytte VSL § 23 a.

Overfører den selvstændigt erhvervsdrivende helt eller delvist kapitalafkastet til den personlige indkomst, medfører det, at han eller hun skal betale AM-bidrag af denne del af overskuddet, ligesom der i øvrigt betales AM-bidrag af personlig indkomst. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 5, stk. 2.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.