C.C.2.4.2.4.2.3 Restsaldi
Hvis den afskrivningsberettigede saldoværdi er på ►32.000 kr. (indkomståret 2023◄; i 2022 var beløbet 31.000) eller mindre, kan hele beløbet trækkes fra. Se AL (afskrivningsloven) § 5, stk. 3. Beløbsgrænserne er forhøjet ved lov nr. 672 af 19/4 2021 og gælder for indkomstår, der udløber den 23/11 2020 eller senere. Se for de tidligere gældende satser Den juridiske vejledning 2021-1.
Reglen skal forstås sådan, at saldoen skal være nedbragt til ►32.000 kr.◄, inden årets afskrivninger.
Der kan ikke først afskrives med op til 25 pct., sådan at saldoen nedbringes til ►32.000 kr.◄ eller mindre og derefter fuldt ud fratrækkes.
Muligheden for at trække restsaldoen fra er ikke begrænset til det indkomstår, hvor saldoen kommer ned under ►32.000 kr.◄ Fradraget kan tages i et senere indkomstår, hvis saldoen fortsat er under beløbsgrænsen.
Restsaldoen skal trækkes fra i sin helhed eller afskrives efter de almindelige regler i afskrivningsloven. Der kan ikke ske delvist fradrag af saldoen.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed