Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2021.115.HR

A købte i 2005 for 10 mio. svenske kr. samtlige aktier i et svensk selskab fra et selskab hjemmehørende på De hollandske Antiller. I 2007 solgte A for samme beløb aktierne i det svenske selskab til et cypriotisk selskab. A ejede både selskabet hjemmehørende på De hollandske Antiller og det cypriotiske selskab. Der var enighed om, at aktierne i det svenske selskab både ved købet og salget havde en højere værdi end de aftalte 10 mio. svenske kr.

Det var ubestridt, at skattemyndighederne havde været berettiget til at korrigere afståelsessummen for aktierne, jf. LL (ligningsloven) § 2. I henhold til de indgåede skriftlige aftaler var det svenske selskab, ved A’s salg af aktierne heri, ejer af en aktiebeholdning, og denne aktiebeholdning skulle indgå ved opgørelsen af værdien af det svenske selskab. Skattemyndighedernes skøn vedrørende afståelsessummen var ikke udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og skønnet havde ikke ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Højesteret udtalte, at anskaffelses- og afståelsessum skulle korrigeres efter samme værdiansættelsesprincipper, således at en eventuel aktieavance blev fastsat i overensstemmelse med, hvad der reelt måtte anses for at have været A’s fortjeneste ved salget af aktierne i det svenske selskab i 2007. Der var enighed om, at en korrigeret anskaffelsessum skulle ansættes til et højere beløb end de aftalte 10 mio. svenske kr., og spørgsmålet om ansættelse af A’s mulige aktieavance for indkomståret 2007 blev hjemvist til behandling i Skattestyrelsen.

A burde, som følge af at han havde købt det svenske selskab til underpris, have været beskattet af maskeret udlodning i indkomståret 2005, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, og Højesteret udtalte, at Skatteministeriet havde været berettiget til under retssagen at nedlægge påstand herom.

Højesterets tilsidesættelse af A’s ansættelse for indkomståret 2007 skyldtes alene, at anskaffelsessummen ved købet af det svenske selskab i 2005 var ansat efter forkerte principper, og en eventuel nedsættelse eller bortfald af A’s aktieavance ved salget i 2007 blev modsvaret af en tilsvarende forhøjelse af anskaffelsessummen til beskatning som maskeret udlodning i indkomståret 2005. Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at ansættelse af A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 måtte anses for en direkte følge af den ændrede ansættelse for indkomståret 2007, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Kravet var ikke forældet, idet forældelsesfristen var afbrudt ved, at Skatteministeriet i et processkrift havde nedlagt påstand om beskatning af maskeret udlodning i indkomståret 2005, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, jf. forældelseslovens § 16, stk. 2, nr. 2.

Spørgsmålet om ansættelse af korrekt anskaffelsessum ved A’s køb af det svenske selskab i 2005, og dermed spørgsmålet om størrelsen af skattepligtig maskeret udlodning i indkomståret 2005, blev ligesom spørgsmålet om opgørelsen af aktieavancen i indkomståret 2007 hjemvist til behandling i Skattestyrelsen. Højesteret fandt i den forbindelse, at det måtte lægges til grund, at A ikke har betalt den aftalte købesum på 10 mio. svenske kr. til selskabet hjemmehørende på De hollandske Antiller.

Det var ubestridt, at det svenske selskab i 2007 og 2008 havde foretaget 48 pengeoverførsler på i alt ca. 3,2 mio. danske kr. til en bankkonto tilhørende A, at A i denne periode gennem direkte eller indirekte ejerskab havde en bestemmende indflydelse i det svenske selskab, samt at A arbejdede i det svenske selskab, men ikke modtog løn herfor. Det påhvilede herefter A at føre bevis for, at pengeoverførslerne ikke var skattepligtige, jf. LL (ligningsloven) § 16 A.

Højesteret fandt, at overførslerne fra det svenske selskab til A’s personlige konti skulle anses for maskerede udlodninger, jf. LL (ligningsloven) § 16 A. Det, som A har oplyst om et gældsforhold mellem ham og det svenske selskab, kunne ikke anses for bestyrket ved objektive kendsgerninger.

SKM2008.384.HR

Et selskab havde lejet hovedaktionærens ejendom. Selskabet drev autolakeringsvirksomhed. Sagen vedrører, om selskabet kunne afskrive på udgiften til indretning af et såkaldt "slusebad", hvilket der miljølovgivningsmæssigt er krav om.

Højesterets flertal fandt, at selskabet ikke kunne afskrive på ejendommen, og at værdiforøgelsen ved etablering af slusebadet måtte anses som maskeret udlodning til hovedaktionæren. Under henvisning til syns- og skønserklæringen indhentet under Højesteretssagen, fastslog flertallet, at der var sket en varig værdiforøgelse af hovedaktionærens ejendom, der var specielt indrettet til autolakeringsværksted. Maskeret udlodning.

Tidligere instans:

SKM2005.495.ØLR.

SKM2004.106.HR

Skatteyderen og dennes samarbejdspartner lod foretage krydsende udlodninger fra selskaber kontrolleret af dem til henholdsvis et selskab ejet af skatteyderens hustru og af samarbejdspartneren. Højesteret fandt, at betalingen til hustruens selskab indebar en vilkårlig overførsel af 500.000 kr. fra skatteyderens selskab og måtte anses som betinget af hans ejerforhold til dette selskab. Betalingen af beløbet måtte efter højesterets opfattelse herved anses for realiseret som indkomst for skatteyder og beløbet var udbyttebetaling til ham. Maskeret udlodning.

Tidligere instans:

SKM2002.486.VLR.

SKM2001.88.HR

Skatteyderne havde drevet virksomhed i et anpartsselskab, som de ejede med halvparten hver. De stiftede i 1990 et aktieselskab, hvortil anpartsselskabet overdrog driftsaktiviteterne, og de solgte herefter deres anparter til et finansieringsselskab.

Overskudsselskabet blev solgt med en balance på 6 mio. kr. Ifølge aftalen skulle købesummen betales kontant, men handlen blev i stedet gennemført ved, at skatteyderens revisor foranledige differencen mellem selskabets aktiver og købesummen overført til køberens bank, hvorefter et beløb svarende til købesummen blev overført fra det solgte selskab til skatteyderne.

Højesteret fandt ikke, at der ved gennemførelsen af handlen forelå en udlodning fra selskabet til sælgerne, og skatteyderne blev derfor ikke anset for skattepligtige efter LL (ligningsloven) § 16 A, men efter reglerne om beskatning af gevinst ved salg af anparter.

Selskabstømning

TfS 2000, 467 HR

Sagen drejede sig om forhøjelser for 1986 og 1987 med henholdsvis 164.640 kr. og 320.861 kr. i forbindelse med skatteyderens køb af en grund i Australien og indskud i en australsk bank.

Beløbene blev af skattemyndighederne anset som maskeret udbytte fra skatteyderens selskab, mens skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om midler fra opsparing og lån.

Højesteret fastholdt ansættelserne med bemærkning om, at skatteyderen ikke havde dokumenteret låneforholdet, og at opsparede midler i hvert fald ikke var selvangivet. Beløbene blev anset for maskeret udlodning.

Maskeret udlodning.

TfS 1995, 783 HR

De 8 anpartshavere i et selskab afhændede i 1985 deres anparter i selskabet for 25,5 mio. kr.

Salgssummen, der svarede til en gennemsnitlig kurs for anparterne på 25.500, blev fordelt således mellem parterne, at de to i sagen omhandlede anpartshavere hver modtog 7.377.886 kr. svarende til kurs 30.741, mens de øvrige anpartshaveres forholdsmæssige vederlag svarede til kurs 20.662.

Landsretten lagde til grund, at aftalen om salget af anparterne var indgået under ét som salg til en fastsat samlet købesum for samtlige aktier, der alle havde samme rettigheder i selskabet.

Skævdelingen af vederlaget beroede derfor på anpartshavernes indbyrdes aftale. Mervederlaget ud over gennemsnitskursen var derfor skattepligtig efter SL (statsskatteloven) § 4.

For Højesteret blev det yderligere anført, at skattekravet, der oprindeligt var gjort gældende som særlig indkomst, var forældet. Kravet fandtes ikke forældet, og Højesteret stadfæstede Landsrettens dom.             

Fordel ved skævdeling af salgssum, blev anset for skattepligtig efter SL (statsskatteloven) § 4 for modtageren.

Landsretsdomme

Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyder skulle udbyttebeskattes af et beløb på 5.960.000 kr., som skatteyderen i juni 2008 modtog fra selskabet G1, som skatteyderen sammen med sine børn ejede via et holdingselskab.

Skatteyderen gjorde under sagen gældende, at hun den 23. oktober 2007 i medfør af en låneaftale var blevet ejer af en springhest, der hidtil havde været ejet af G1, for en overdragelsessum på 1.350.000 kr., og at hun i juni 2008 havde solgt hesten tilbage til selskabet for 5.960.000 kr., hvorfor der ikke var grundlag for at udbyttebeskatte hende af beløbet.

Med henvisning til, at der var tale om transaktioner mellem nærtstående parter, fandt landsretten ligesom byretten, at skatteyderen var underlagt en skærpet bevisbyrde for, at beløbet på 5.960.000 kr., som blev udbetalt til hende fra G1 i sommeren 2008, ikke var skattepligtigt udbytte efter LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1, 2. pkt.

Landsretten fandt, at skatteyderen heller ikke efter bevisførelse for landsretten havde godtgjort, at hun i medfør af låneaftalen var blevet ejer af hesten. Landsretten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at vurderingen i skønserklæringen beroede på materiale, der ikke kunne afstemmes med objektive dokumenterede transaktioner.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet.

Tidligere instans:

SKM2017.706.BR.

Et selskab havde erhvervet en bil for 818.657 kr. den 24. juni 2008. Hovedanpartshaveren købte bilen af selskabet for 500.000 kr. den 19. decmber 2008. Forud for salget havde hovedanpartshaveren indhentet vurderinger hos to Audi-forhandlere, der vurderede værdien til 500.000 kr.

Skattemyndighederne fastsatte bilens handelsværdi til 700.000 kr. den 19. december 2008 og beskattede hovedanpartshaveren af differencen på 200.000 kr. som maskeret udlodning, jf. LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1.

Landsretten fandt, at hovedanpartshaveren ikke havde godtgjort, at den af skattemyndighederne skønnede handelspris på 700.000 kr. var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat, og frifandt Skatteministeriet.

Tidligere instans:

SKM2013.268.BR.

SKM2007.216.VLR

Et selskab havde erhvervet en BMV, der havde kørt 82.000 km for 473.000 kr. 11 måneder senere, hvor bilen havde kørt 112.000 km, blev den overdraget til hovedaktionæren. For 205.000 kr. Retten fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte den af skattemyndighederne skønsmæssigt fastsatte handelsværdi på 320.000 kr. Skattemyndighedernes vurdering tog udgangspunkt i DAFs brugtvognskatalog. Differencen blev anset som maskeret udlodning. Maskeret udlodning.

SKM2004.107.ØLR

En hovedanpartshaver solgte en motorbåd til sit selskab. Købesummen blev berigtiget ved modregning i hovedanpartshaverens gæld til selskabet. Selskabet skulle ikke benytte båden, som blev solgt med tab. Der var tale om et usædvanligt betalingsmiddel, som indebar, at liggeomkostninger og tab blev væltet over på selskabet. Erhvervelsen af båden havde ikke tilknytning til selskabets drift. Dispositionen var uden for normale handelsvilkår.

De af selskabet afholdte udgifter samt tabet blev anset som maskeret udlodning.

Maskeret udlodning.

SKM2002.621.ØLR

Et selskabs udgifter til ombygning af en autocamper var ikke erhvervsmæssigt begrundede udviklingsomkostninger, men begrundet i hovedaktionærens private interesser.

Der var ikke udarbejdet budgetter eller foretaget markedsundersøgelser eller lignende vurderinger af økonomien med udlejning af autocampere i Norge.

Ingen af de involverede selskaber beskæftigede sig med udlejning af autocampere, men med salg og udvikling af EDB software og EDB løsninger.

Omkostningerne blev derfor anset som maskeret udlodning til hovedaktionæren.

Maskeret udlodning.

SKM2002.517.VLR

Et dansk selskab fratrak i 1997 et tab på et tilgodehavende hos et svensk selskab, som det danske selskab havde leveret varer til.

Fordringen var ubestridt af det svenske selskab, og der forelå ikke oplysninger om, at det svenske selskab ikke kunne betale.

Det svenske selskab gjorde gældende, at have et modkrav som følge af mangler ved et parti guldtråde, som var leveret til det svenske selskab. Handlen om guldtråd var indgået af det danske selskabs direktør personligt med det svenske selskab og vedrørte ubestridt ikke det danske selskab. En indledt retssag mellem de to selskaber blev opgivet to dage før domsforhandlingen, mod at hver part bar egne omkostninger.

Landsretten lagde til grund, at det danske selskab som led i aftalen opgav sit krav mod det svenske selskab, mod at dette selskab så herefter ikke rejste krav i anledning af guldhandlen.

Landsretten fandt, at selskabets opgivelse af sit ubestridte tilgodehavende indebar en accept af, at det svenske selskab modregnede sit mangelskrav i det danske selskabs tilgodehavende, uden at der herved blev fremsat regreskrav mod det danske selskabs direktør.

Selskabet havde herved afholdt en udgift, der var uvedkommende for selskabet til fordel for direktøren, der var samlevende med selskabets ejer. Der var således interessefællesskab mellem selskabets ejer og direktøren, hvorfor selskabets disposition ikke beroede på sædvanlige forretningsmæssige overvejelser. Der forelå derfor maskeret udlodning.

Maskeret udlodning.

SKM2001.164.VLR

En skatteyder havde stiftet et selskab, hvor indskudskapitalen blev berigtiget ved et apportindskud.

Da det efterfølgende viste sig, at apportindskuddet havde en lavere værdi, end det var optaget med ved selskabets stiftelse, blev skatteyderen, der var eneanpartshaver, beskattet af forskellen mellem apportindskuddet og dets faktiske værdi under henvisning til LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1.

Ved et forlig indgået ved Landsretten anerkendte Skatteministeriet, at den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne blev reguleret til den faktiske værdi, således at apportindskuddets lavere værdi ikke medførte udlodningsbeskatning. Ikke maskeret udlodning.   

I en kommentar til dommen i SKM2001.165.DEP har Skatteministeriet bemærket, at den rette reaktion i skattemæssig henseende normalt vil være den, at konstateringen af, at apportindskuddet er mindre værd end forudsat, får indvirkning på anparternes anskaffelsessum, der bliver lavere.

TfS 1997, 367 VLD

En hovedaktionær, der i forbindelse med selskabets børsintroduktion i 1991, havde solgt nom. 5,5 mio. kr. aktier af sin private beholdning på 25 mio. kr. til en række private investorer, var anset som skattepligtig som maskeret udbytte af en forholdsmæssig andel af udgifterne til børsintroduktionen.

Landsretten lagde til grund, at hovedaktionæren i nær tidsmæssig forbindelse med børsintroduktionen havde solgt aktier betinget af, at børsintroduktionen blev gennemført og til den kurs, der kunne opnås derved. Selv om aktiesalget ikke skete via fondsbørsen, havde hovedaktionærens aktiesalg været så nært forbundet med og afhængig af børsintroduktionen, at hovedaktionæren med rette var anset for skattepligtig af en forholdsmæssig andel af omkostninger til børsintroduktionen, som selskabet havde afholdt. Skatteyderen var derfor med rette anset for skattepligtig af maskeret udbytte, der samtidig var anset som en yderligere salgsomkostning. Maskeret udlodning.

Byretsdomme

En skatteyder ydede lån til sit selskab med en hovedstol på 11 mio. kr., men selskabet fik ud fra kursværdibetragtninger kun lånene udbetalt med ca. 4,2 mio. kr. I forbindelse med selskabets tilbagebetalinger af lånene gjorde skatteyderen gældende, at forskellen mellem det udbetalte beløb og lånebeløbet var skattefrie kursgevinster i medfør af den dagældende kursgevinstlovs § 14, stk. 2.

Da lånene var af usædvanlig karakter og måtte antages at være ydet ud fra skattemæssige overvejelser, fandt retten, at forskelsbeløbet ikke var kursgevinster men maskeret udlodning i henhold til LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1, der skulle beskattes, når betalingen skete.

Retten fandt også, at skatteyderen skulle beskattes af to rentebeløb af lånene, som han ikke havde bevist, han ikke havde modtaget.

Landsskatteretskendelser

SKM2022.123.LSR

SKAT havde i henhold til LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, anset skatteyderen, der var hovedaktionær i et selskab, som var etableret i Panama, for skattepligtig af nogle hævninger af penge og værdipapirer i selskabet. SKAT's afgørelse hvilede delvist på en række lækkede dokumenter, som skattemyndighederne havde købt fra en anonym kilde. Skatteyderen gjorde gældende, at SKAT's afgørelse var ugyldig, fordi afgørelsen byggede på de dokumenter, som skattemydighederne havde købt, og fordi SKAT i øvrigt havde oplyst sagen i strid med forbudet i retssikkerhedslovens § 10 og EMRK artikel 6 om selvinkriminering.

Landsskatteretten fandt, at der ikke var noget til hinder for, at SKAT kunne indhente oplysninger fra den anonyme kilde, og at SKAT's formål hermed ikke var fastsættelse af straf, men en afklaring af, om selskabet og skatteyderen var skattepligtige. Landsskatteretten fandt derfor, at SKAT's afgørelse ikke var ugyldig. Da skatteyderen ikke havde dokumenteret, at hævningerne i selskabet var tilbagebetaling af lån og kapitalindskud i selskabet, fandt Landsskatteretten det berettiget, at SKAT havde anset hævningerne for maskeret udbytte til skatteyderen. Landsskatteretten fandt det endvidere berettiget, at SKAT havde foretaget ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, r. 5, og at SKAT havde overholdt fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 2. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKAT's afgørelse, idet der dog skulle ske hjemvisning til Skattestyrelsen for så vidt angik kvalifikationen og den skatteretlige behandling af en del af de værdipapirer, som skatteyderen havde hævet i selskabet.

SKM2006.164.LSR

Sagen vedrører en skævdeling af udbytte, der indebar, at klageren modtog et mindre udbytte end i forhold til sin ejerandel. Landsskatteretten bemærkede, at det følger af retserhvervelsesprincippet, at udbytte anses for erhvervet, når der er erhvervet endelig ret hertil. Efter praksis anses endelig ret til udbytte for erhvervet på tidspunktet for fastsættelse af udbytte, som deklareres på selskabets generalforsamling.

Da det hverken af vedtægterne eller af anpartshaveroverenskomsten fremgik, at udbyttet ikke skulle fordeles mellem anpartshaverne i henhold til deres ejerandel af selskabets anpartskapital, blev det ved afgørelsen lagt til grund, at klageren som følge af sit ejerskab af 56,8 pct. af anpartskapitalen var berettiget til 56,8 pct. af udbytte, der blev udloddet fra selskabet, og at han skulle beskattes heraf. Som sagen forelå oplyst, var det ikke godtgjort, at klageren forud for fastsættelsen af udbyttet på selskabets generalforsamling havde givet afkald på en del af udbyttet på en sådan måde, at han ikke havde ret til udbytte i overensstemmelse med sin forholdsmæssige andel af anpartskapitalen. Maskeret udlodning.

Skatterådet