Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.B.2.4.3.3 Næringsbeskatning i forhold til øvrige aktieavancebeskatningsregler

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, at beskatning af næringsaktier efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17 indgår i prioriteret sammenhæng med en række øvrige bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven.

Afsnittet indeholder:

  • Hvornår har næringsreglen forrang frem for øvrige aktieavancebeskatningsregler
  • Hvornår viger næringsreglen frem for øvrige aktieavancebeskatningsregler.

Hvornår har næringsreglen forrang frem for øvrige aktieavancebeskatningsregler

Beskatning efter reglerne for næringsaktier går forud for beskatning efter en række almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17, stk. 4, 1. pkt.

Reglen om næringsaktier går forud for følgende:

  • Datterselskabs- og koncernselskabsaktier samt skattefri porteføljeaktier i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 8
  • Skattepligtige porteføljeaktier i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 9
  • Personers almindelige aktier i ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 12-14
  • Investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 22
  • Skattefri beholdning i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 44

Eksempel

Et eksempel på anvendelse af prioriteringsreglen er, at næringsdrivende selskaber bliver skattepligtige af gevinster på datter- og koncernselskabsaktier, hvis aktierne er en del af næringsbeholdningen. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17, stk. 1. Hvis der var tale om anlægsaktier, ville gevinsten være skattefri. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 8.

Se også

Se også afsnit C.B.2.3.4 Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabs- og koncernselskabsaktier om beskatning af datter- og koncernselskabsaktier.

Hvornår viger næringsreglen frem for øvrige aktieavancebeskatningsregler

Beskatning efter reglerne for næringsaktier viger for en række regler i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17, stk. 4, 2. pkt.

Reglen om næringsaktier finder ikke anvendelse på følgende:

  • Egne aktier, ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 10
  • Aktier med boligret, ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 15
  • Disproportional tildeling af tegningsretter, ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 16, stk. 1
  • Andele i andelsforeninger, ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 18
  • Aktier og investeringsbeviser udstedt af et investeringsselskab, ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 19 A-19 C

Eksempel

Et eksempel på anvendelse af prioriteringsreglen er, at næringsdrivende selskaber ikke bliver skattepligtige af gevinster på en eventuel beholdning af egne aktier. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 10.

Se også

Se også afsnit C.B.2.3.2 Gevinst og tab ved afståelse af egne aktier om gevinst og tab ved afståelse af egne aktier.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.