Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.B.2.13.3 Overdragelse til tidligere ejere med succession

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for overdragelse med succession til tidligere ejere efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 A.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Betingelser.

Regel

Der er mulighed for at overdrage aktier med succession til tidligere ejere. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 A.

Reglen giver mulighed for, at tilbageføre et selskab, som er blevet overdraget til et familiemedlem, eller til en nær medarbejder, hvis betingelserne er opfyldt.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der efter en overdragelse kan indtræffe uforudsete hændelser, som gør, at det vil være hensigtsmæssigt, at et selskab kommer tilbage til den tidligere ejer.

De almindelige betingelser for succession i familieoverdragelse skal alle være opfyldt, i forbindelse med succession til en tidligere ejer. Dog behøver den tidligere ejer ikke at være et familiemedlem. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 A, stk. 1.

Dette indebærer bl.a., at der ikke kan succederes i aktier

  • i selskaber, hvis virksomhed i overvejende grad består af passiv pengeanbringelse. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1. nr. 3.
  • omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 19 B eller 19 C. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 34, stk. 1. nr. 4.

Reglen gælder også ved en tidligere ejers erhvervelse af aktier fra et dødsbo. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 A, stk. 1. 3. pkt.

Se også

  • C.B.2.13.4 om de skattemæssige konsekvenser af en succession
  • C.B.2.13.2 om familieoverdragelse med succession.

Betingelser

Følgende betingelser skal alle være opfyldt, før at der må ske overdragelse med succession til en tidligere ejer:

  • Overdragelsen til den tidligere ejer skal finde sted indenfor de første 5 år efter, at overdrageren modtog aktierne. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 A, stk. 1, 1. pkt.
  • Overdrageren skal have modtaget aktierne fra den tidligere ejer.
  • Overdrageren indtrådte i den tidligere ejers skattemæssige stilling ved modtagelsen. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 35 A, stk. 1, 2. pkt.

Der stilles derimod ikke krav om en særlig begrundelse for, at aktierne bliver ført tilbage til de oprindelige ejere.

Se også

Se også afsnit C.C.6.7.2 Succession efter KSL § 33 C om overdragelse af en personlig drevet virksomhed til en tidligere ejer efter KSL (kildeskatteloven) § 33 C, stk. 13.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.