C.A.5.17.2.2.1.2 Beskatning, hvis køberetter sælges
Indhold
Afsnittet indeholder:
- Generelt om køberetter
- Regel
- Køberetter omfattet af aktieavancebeskatningsloven
- Hvordan beskattes køberetten, når den er omfattet af aktieavancebeskatningsloven?
- Køberetter omfattet af kursgevinstloven
- Hvordan beskattes køberetten, når den er omfattet af kursgevinstloven?
- Til- og fraflytning.
Generelt om køberetter
En køberet kan udnyttes til køb af aktier (levering), men køberetten kan også sælges, afvikles ved differenceafregning eller udløbe uudnyttet.
Regel
Når medarbejderen sælger køberetter eller de aktier, som køberetten har givet mulighed for at købe, skal medarbejderen beskattes. Køberetterne beskattes enten efter aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven.
Køberetter omfattet af aktieavancebeskatningsloven
Hvis køberetten ifølge aftalen kun kan opfyldes ved køb af aktier, og der ikke er indgået modgående kontrakter jf. KGL (kursgevinstloven) § 30, stk. 1, nr. 5 og stk. 3 og 4, beskattes køberetten sammen med de underliggende aktier efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se KGL (kursgevinstloven) § 30, stk. 6.
Hvordan beskattes køberetten, når den er omfattet af aktieavancebeskatningsloven?
Hvis køberetten skal beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, jf. KGL (kursgevinstloven) § 30, stk. 6, sker beskatningen på det tidspunkt, hvor den underliggende aktie sælges. Gevinsten opgøres som forskellen mellem salgskursen og udnyttelseskursen med tillæg af det beløb, der blev benyttet til beskatningen på retserhvervelsestidspunktet, samt med tillæg af en eventuel egenbetaling.
Køberetter omfattet af kursgevinstloven
Hvis køberetterne ikke omfattes af aktieavancebeskatningsloven, beskattes de som finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens regler. Se KGL (kursgevinstloven) § 29.
Hvordan beskattes køberetten når den er omfattet af kursgevinstloven?
Hvis køberetterne beskattes efter kursgevinstloven, skal de beskattes efter lagerprincippet i KGL (kursgevinstloven) § 33, stk. 1.
Lagerprincippet betyder, at forskellen mellem køberettens værdi ved indkomstårets udløb og køberettens værdi ved indkomstårets begyndelse, skal medregnes ved indkomstopgørelsen.
Er der erhvervet endelig ret til køberetterne i indkomstårets løb, skal det beløb, der i den forbindelse er blevet beskattet på retserhvervelsestidspunktet med tillæg af en eventuel egenbetaling, træde i stedet for kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse.
Er køberetterne solgt i indkomståret, skal salgssummen træde i stedet for køberetternes værdi ved indkomstårets udløb.
Er køberetterne solgt i samme indkomstår, som medarbejderen har erhvervet endelig ret til dem, skal gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem det beskattede beløb med tillæg af en eventuel egenbetaling og salgssummen.
Udnyttes køberetterne til køb af aktier, skal lagerbeskatningen i udnyttelsesåret opgøres som forskellen mellem aktiernes markedsværdi på tidspunktet for køberettens udnyttelse og værdien af køberetterne ved indkomstårets begyndelse.
Gevinst beskattes som kapitalindkomst. Se PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 2.
Se også
Se også afsnit
- C.B.1.8.3 om køberetter, der ikke beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter
- C.B.1.8.5 om beskatning efter lagerprincippet.
Til- og fraflytning
Se afsnit
- C.B.1.9 om beskatning af købe- og tegningsretter ved til- og fraflytning
- C.B.2.14 om beskatning af aktier ved til- og fraflytning.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed