Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.A.3.3.8 Skattefri seniorpræmie

Med virkning fra 1. juli 2019 er der indført en ordning om udbetaling af skattefrie seniorpræmier for personer, der er født den 1. januar 1954 eller senere, og som fortsat er i beskæftigelse. Se bekendtgørelse af lov om en skattefri seniorpræmie.

Efter lovens § 1 gælder det, at retten til første seniorpræmie er betinget af, at personen inden for de første 12 måneder efter tidspunktet for opnåelsen af folkepensionsalderen har haft mindst 1.560 løntimer. Retten til anden seniorpræmie er betinget af, at personen i perioden fra den 13. til den 24. måned efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen, tilsvarende har haft mindst 1.560 løntimer. Se nærmere bekendtgørelse nr. 859 af 16. juni 2022 om en skattefri seniorpræmie.

Beskæftigelseskravet på 1.560 løntimer for optjening af den første skattefri seniorpræmie har som følge COVID 19-krisen midlertidigt været nedsat til 1.040 løntimer for personer, der blev født i første halvår af 1954, og hvor perioden fra og med den 1. marts til og med 30. juni 2020 indgik i personens 12-måneders optjeningsperiode. Se lov nr. 1050 af 30. juni 2020, der var et led i udmøntningen af Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark (18. april 2020).

Der kan optjenes skattefri seniorpræmie for andet år (dvs. 13. - 24. måned), uanset om personen har optjent seniorpræmie for første år (dvs. 1. - 12. måned).

Seniorpræmierne, der reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, udgør henholdsvis ►45.415 kr. (2023)◄ og ►27.033 kr. (2023)◄. 

Ordningen administreres af Udbetaling Danmark.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.