C.A.2.1 Generelt om indkomstformerne
Indhold
Dette afsnit handler om opdelingen af indkomster for personers vedkommende.
Afsnittet indeholder:
- Indkomstformer
- Begrebet den skattepligtige indkomst
- Indtægter
- Fradrag
Indkomstformer
Der findes fire forskellige indkomstformer:
- Personlig indkomst
- Kapitalindkomst
- Aktieindkomst
- CFC-indkomst
Begrebet den skattepligtige indkomst
Begrebet den skattepligtige indkomst dækker over:
- personlig indkomst og
- kapitalindkomst.
Aktieindkomst og CFC-indkomst opgøres og beskattes særskilt og er ikke en del af den skattepligtige indkomst.
Indtægter
Alle indtægter skal medregnes i én af de fire indkomstkategorier efter de regler, der gælder for den enkelte type af indtægt.
Når det er afgjort, at en indtægt er skattepligtig, skal det derfor afgøres, om indtægten skal medregnes i den personlige indkomst, i kapitalindkomsten, i aktieindkomsten eller i CFC-indkomsten.
Fradrag
Fradrag for udgifter skal foretages i én af de fire indkomstformer efter de fradragsregler, der gælder for den enkelte udgift.
Udgifter, der er fradragsberettigede, men som ikke kan fradrages i den personlige indkomst, i kapitalindkomsten, i aktieindkomsten, eller i CFC-indkomsten, kan alene fradrages som et ligningsmæssigt fradrag. Ligningsmæssige fradrag er et samlebegreb for de fradrag, den skattepligtige kun kan foretage ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradrag i den skattepligtige indkomst har en lavere skatteværdi for skatteyderen end fradrag direkte i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed