C.A.10.2.2.7 Bonus og renter af ratepensionsordninger
Der ses bort fra tilskrivning af bonus og renter på en pensionsordning, der er omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1, herunder ratepensionsordninger, når den skattepligtige indkomst opgøres. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 45, stk. 1.
Efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 45, stk. 2, gælder det samme som efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 45, stk. 1, for:
- Fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer
- Salg af tegningsrettigheder
- Fortjeneste og tab, der skyldes kursændringer på beholdningen af værdipapirer
- Udlodning af likvidationsprovenu eller lignende.
Reglen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 45, stk. 2, gælder for værdipapirer, der er led i en rateopsparing i pensionsøjemed (dvs. en ordning i et pengeinstitut). Reglen er beskrevet i afsnit C.A.10.2.1.7 Bonus og renter af pensionsordninger med løbende udbetalinger om bonus og renter for pensionsordninger med løbende udbetalinger.
PBL (pensionsbeskatningsloven) § 45, stk. 2, betyder dermed, at beløb, der ikke udbetales, ikke er skattepligtige, hvis de vedrører:
- Fortjeneste og tab ved indfrielse og salg af værdipapirer
- Salg af tegningsrettigheder
- Fortjeneste og tab på grund af kursændringer på beholdningen af værdipapirer
- Udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, der tilskrives kontoen.
Der skal heller ikke betales afgift på grund af tilskrivningen. Det gælder, hvad enten tilskrivningen af de nævnte beløb sker straks eller først, når pensionsordningen skal udbetales.
Se også afsnit C.A.10.2.1.7 Bonus og renter af pensionsordninger med løbende udbetalinger om bonus og renter for pensionsordninger med løbende udbetalinger.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed