Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

C.A.10.2.2.4.3 Udbetaling ved dødsfald

Indhold

Dette afsnit handler om beskatning af ratepensionsordninger, når pensionsopspareren dør.

Afsnittet indeholder:

  • Udbetaling til længstlevende ægtefælle, samlever eller børn under 24 år
  • Udbetaling til andre personer.

Det kan ved oprettelsen af rateordningen aftales mellem parterne, at udbetalingen af rater kan begynde ved kontohaverens død, uanset om kontohaveren dør, før han eller hun når pensionsudbetalingsalderen (for ordninger oprettet inden den 1. maj 2007 i det fyldte 60. år).
Hvis der ikke ved kontohaverens død er sket valg af udbetalingsforløb, så skal den, der er begunstiget efter aftalen om rateopsparingen, foretage valget. Se § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 samt PBL (pensionsbeskatningsloven) § 11 A, stk. 2, og afsnit C.A.10.2.2.4.1 Udbetaling ved pensionsalderen om udbetalingsforløb.

Udbetaling til længstlevende ægtefælle, samlever eller børn under 24 år

Rater, der udbetales fra en rateforsikring eller rateopsparing efter forsikredes eller kontohavers død, er skattepligtige for modtageren, når raterne efter en begunstigelsesbestemmelse udbetales til:

  • Forsikredes eller kontohavers ægtefælle
  • Fraskilte ægtefælle eller samlever
  • Livsarvinger under 24 år, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 20, stk. 1, nr. 2. De udbetalte rater skal medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst som personlig indkomst. Se PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1.

Udbetaling til andre personer

Hvis udbetalingerne tilfalder andre end de nævnte personer, fx børn over 24 år, eller hvis ydelserne udbetales til de pågældende, fordi der ikke har været indsat begunstigede, så er ydelserne ikke indkomstskattepligtige. I stedet skal der betales en afgift på 40 pct. af det beløb, som kunne være udbetalt til personen, hvis ordningen var blevet ophævet på det tidspunkt, hvor retten blev erhvervet eller indkomstskattepligten ophørte. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29, stk. 2.

Hvis retten til rateudbetalinger tilfalder en livsarving over 24 år, skal der, uanset om forsikringen ophæves eller ej, betales afgift af forsikringens værdi på tidspunktet for rettens erhvervelse. Det samme gælder, hvis en livsarving under udbetalingen fylder 24 år, så indkomstskattepligten bortfalder. Der skal så betales afgift af forsikringens værdi ved det fyldte 24. år.

Herefter vil forsikringen ikke længere være omfattet af pensionsbeskatningsloven, og rateudbetalingerne, som vil være reduceret med afgiften, er indkomstskattefri.

Værditilvæksten på pensionsordningen skal derimod medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 om kapitalværdistigningen på forsikringer.

Se også

Se også afsnit C.A.10.2.2.1.1 Rateforsikringer i pensionsøjemed (skattekode 02 og 11) om rateforsikring som risikoforsikring, der kan komme til udbetaling ved invaliditet og død.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.