C.A.10.2.1.2 Anbringelsesregler for pensionsordninger med løbende udbetalinger
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for anbringelse af midlerne i en dansk pensionsordning med løbende udbetalinger.
Reglerne for hvilke aktiver, som pensionsordninger med løbende udbetalinger kan anbringes i, er fastsat i Erhvervs- og Vækstministeriets lovgivning, når ordningerne er oprettet i pensionsinstitutter med hjemsted her i landet eller i pensionsinstitutter, der udøver virksomhed gennem et fast driftssted. Se Lov om finansiel virksomhed §§ 158 og 167.
Reglerne gælder ikke for livsforsikringsselskaber, pensionskasser og kreditinstitutter i lande uden for EU/EØS.
Der kan ikke opnås fradrag eller bortseelsesret for indbetalinger på pensionsordninger oprettet i pensionsinstitutter med hjemsted i lande uden for EU/EØS.
Anbringelsesreglerne for udenlandske pensionsordninger i lande inden for EU/EØS er beskrevet i afsnit C.A.10.3.2.1.2 Anbringelsesregler for ordninger godkendt efter PBL § 15 C om ordninger godkendt efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed