A.D.9.4.2 Fratagelse af registrering på baggrund af fire foreløbige fastsættelser
Indhold
Afsnittet handler om reglerne for at fratage virksomheders registrering på baggrund af de fire foreløbige fastsættelser.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Fremgangsmåde ved fratagelse af registreringen
Regel
Skatteforvaltningen kan fratage en virksomhed dens registrering, hvis virksomheden i fire afregningsperioder, der følger umiddelbart efter hinanden, har undladt at
- redegøre for indeholdt A-skat eller
- angive afgiftstilsvar mv.
Se OPKL § 4, stk. 3.
Det betyder, at Skatteforvaltningen har foretaget foreløbig fastsættelse af tilsvaret. Se OPKL § 4, stk. 1.
Skatteforvaltningen fastsætter som udgangspunkt tilsvaret på baggrund af de oplysninger, som man har om virksomhedens tidligere indberetninger, redegørelser eller angivelser.
Det er en forudsætning, at de fire manglende indberetninger vedrører samme registreringsforhold. Det er også en forudsætning, at virksomheden ikke når at indberette de manglende redegørelser eller angivelser.
Det betyder fx, at manglende indberetning for indeholdt A-skat for fx februar og marts og manglende momsangivelse for kvartalerne april og juli ikke opfylder betingelserne for at fratage registrering. De manglende fire indberetninger vedrører ikke samme registreringsforhold, og lovens betingelser er derfor ikke opfyldt.
Hvis Skatteforvaltningen skønner, at virksomheden ikke vil kunne fortsætte uden registreringsforholdet som nævnt i OPKL § 4, stk. 3, 1. pkt., inddrages tillige virksomhedens øvrige registreringer, medmindre virksomheden inden for den frist, der er anført i OPKL § 4, stk. 3, 3. pkt., meddeler Skatteforvaltningen, at de øvrige registreringer ønskes opretholdt. Se OPKL § 4, stk. 3, 2. pkt.
Fremgangsmåde ved fratagelse af registreringen
Skatteforvaltningen skal ved anbefalet brev meddele virksomheden, at registreringen eller registreringerne vil blive inddraget, hvis virksomheden ikke indberetter de manglende redegørelser/angivelser inden 14 dage. Se OPKL § 4, stk. 3, 3. pkt.
Det skal fremgå af brevet, at en fortsættelse af virksomheden efter en inddragelse vil være strafbar efter OPKL § 17, stk. 3, og den der ved sin deltgelse i ledelsen af virksomheden forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker af driften fortsættes, hæfter for skatter og afgifter mv. jf. OPKL § 10 b. Se OPKL § 4, stk. 3, 4. pkt.
Hvis Skatteforvaltningen efter OPKL § 4, stk. 3, 2. pkt. oplyser, at virksomhedens øvrige registreringer tillige inddrages, oplyses i meddelelsen endvidere, at virksomheden inden for fristen i 3. pkt. skal give Skatteforvaltningen meddelelse herom, såfremt de øvrige registreringer ønskes opretholdt. Se OPKL § 4, stk. 3, 5. pkt.
Brevet er et påkrav, og har derfor retsvirkning fra det tidspunkt, hvor det er kommet frem til virksomheden, dvs. når postbuddet har forsøgt at aflevere brevet. Virksomheden kan ikke ved at undlade at afhente brevet forhindre eller udsætte udløbet af 14-dages fristen. Det er ikke en betingelse, at virksomheden har fået kendskab til brevets indhold.
Meddelelse om, at registreringen eller registreringerne er inddraget, skal også sendes til virksomheden som anbefalet brev. Se OPKL § 4, stk. 3, 6. pkt. Det skal også fremgå af dette brev, at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter OPKL § 17, stk. 3, og at den, der ved sin deltagelse i ledelsen af virksomheden forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at driften af virksomheden fortsætter, hæfter for skatter og afgifter mv., jf. OPKL § 10 b. Se OPKL § 4, stk. 3, 7. pkt.
Bemærk
Hæftelse i henhold til OPKL § 10 b er nærmere beskrevet i afsnit A.D.5.4 Hæftelse når drift af en virksomhed indledes eller fortsættes, uden at virksomheden er registreret (væsentlige ændringer).
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed