A.C.3.2.1.4.5.1.1 Undladelse af rettidigt at anmelde sig til registrering
►Indhold
Afsnittet indeholder
- Danske Platformsoperatrører og EU-platformsoperatører
- Platformsoperatører uden for EU
Danske Platformsoperatører og EU-Platformsoperatører
En Indberettende Platformsoperatør har pligt til at lade sig registrere hos Skatteforvaltningen. Det følger af DAC7-bekendtgørelsens § 49 for så vidt angår platformsoperatører, der opfylder betingelserne i DAC7-bekendtgørelsens § 5, nr. 1, i Danmark, eller som opfylder betingelserne i DAC7-bekendtgørelsens § 5, nr. 1, i en eller flere andre EU-medlemsstater ud over Danmark, og som vælger at ville indberette til Danmark.
Registreringen skal ske senest 8 dage efter indtræden i status som Indberettende Platformsoperatør. Se DAC7-bekendtgørelsens § 49, stk. 1. Platformsoperatører, der allerede drev deres virksomhed forud for den 1. januar 2023, har frist til den 8. januar 2023 til at registrere sig for den nye indberetningspligt.
Forsætlig eller grov uagtsom manglende rettidig registrering straffes med bøde efter DAC7-bekendtgørelsens § 56, stk. 1.
Platformsoperatører uden for EU
En Platformsoperatør uden for EU, der er omfattet af DAC7-bekendtgørelsens § 5, nr. 2, har pligt til at lade sig registrere hos den kompetente myndighed i én EU-medlemsstat, hvis Platformsoperatøren formidler udførelsen af en Relevant Aktivitet for Sælgere, der skal indberettes om, hvis Sælgerne anses som hjemmehørende i EU efter DAC7-bekendtgørelsens § 34, eller hvis Platformsoperatøren formidler en Relevant Aktivitet, der vedrører udlejning af fast ejendom beliggende i EU.
Registreringen skal ske, når Platformsoperatøren påbegynder virksomhed som Platformsoperatør. Se DAC7-bekendtgørelsens § 50. Disse Indberettende Platformsoperatører har samme forpligtelser i forbindelse med registrering som de rent danske Indberettende Platformsoperatører.
Hvis en Platformsoperatør uden for EU formidler udførelsen af en Relevant Aktivitet for Sælgere, der anses som hjemmehørende i Danmark efter DAC7-bekendtgørelsens § 34, eller hvis Platformsoperatøren formidler en Relevant Aktivitet, der vedrører udlejning af fast ejendom beliggende i Danmark, kan Platformsoperatøren straffes med bøde efter DAC7-bekendtgørelsens § 56, stk. 2, for forsætligt eller groft uagtsomt ikke rettidigt at have ladet sig registrere.
DAC7-bekendtgørelsens § 9 definerer "Relevant Aktivitet"
DAC7-bekendtgørelsens § 13 definerer "Sælger".
Se også
Se også afsnit
- A.B.1.2.8.6.4.1 Om begrebet "Relevant Aktivitet"
- A.B.1.2.8.6.5.2 Om begrebet "Sælger"
- A.B.1.2.8.6.10 Registrering af indberetningspligtige
- A.C.3.5.3.15 Bødeniveau for overtrædelse af DAC7-bekendtgørelsen.◄
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed