A.C.2.6.2.3 Ophold i havn
Indhold
Dette afsnit handler om skibes ophold i havn.
Afsnittet indeholder:
- Losning og lastning af varer samt ilandsætning og ombordtagning af passagerer.
- Værftsophold.
- Proviantudtagning.
Losning og lastning af varer samt ilandsætning og ombordtagning af passagerer
Losning og lastning af varer, ilandsætning og ombordtagning af passagerer samt ilandsætning af besætningsmedlemmer skal forudanmeldes mundtligt eller pr. telefax til Toldstyrelsen og må ikke påbegyndes, før der er givet tilladelse. Se TBEK § 68, stk. 12.
Undtagelser for anmeldelser gælder for passagerskibe i rutefart og færger, når de ankommer efter en forud meddelt fartplan. Lastning af varer, der er i fri omsætning i EU´s toldområde og skal til en anden havn i EU, er heller ikke omfattet af Toldstyrelsens kontrol. Se TBEK 68, stk. 13.
Der gælder særlige regler for spiritus og vin med mere end 18 % alkohol:
- Udførsel må kun ske med faste skibsruteforbindelser.
- Lastning må kun ske efter tilladelse fra Toldstyrelsen.
- Ved lastning i skibe på under 500 registertons netto, der er hjemmehørende i Danmark eller et andet land, som har tiltrådt Helsingforskonventionen, skal lastningen noteres i skibets spiritusfortegnelse.
Se TBEK § 57.
Værftsophold
For skibe, der ankommer til eller skal ligge ved værft i højst 14 dage, kan Toldstyrelsen give tilladelse til, at skibet under værftsopholdet forbruger af den proviant, som skibet har medbragt fra udlandet, når følgende forudsætninger er opfyldt:
- Skibet skal normalt sejle i udenrigsfart og skal efter endt værftsophold fortsætte i udenrigsfart.
- Der skal være påmønstret mandskab af en sådan størrelse, at sejlads umiddelbart kan påbegyndes.
Mandskab, der påmønstres under værftsopholdet, kan ikke tildeles uberigtiget proviant, og der kan ikke under værftsopholdet provianteres med uberigtigede varer.
Ved værftsophold af kortere varighed tager Toldstyrelsen stilling til, om eventuel overskydende beholdning af højt beskattede varer skal tages under forsegling.
Ved værftsophold af længere varighed kan Toldstyrelsen forlange, at sådanne varer skal:
- told- og afgiftsberigtiges,
- tilføres en provianteringsvirksomhed, eller
- udføres til udlandet.
Andre varer end højtbeskattede varer kan henlægges under forsegling.
Regler og procedurer for frigivelse af proviant, se afsnit A.C.2.6.2.2 Proviant og rejsegods Proviant og rejsegods, under Betingelser for medbringelse af proviant.
Proviantudtagning
Et skib, hvis ophold i det danske toldområde strækker sig ud over den periode, hvortil der er udleveret proviant i forbindelse med ankomst, kan få udleveret yderligere proviant til brug ombord, så længe betingelserne herfor stadig er opfyldt. Se betingelserne i afsnit A.C.2.6.2.2 Proviant og rejsegods Proviant og rejsegods.
I disse situationer skal skibets fører afgive en rekvisition, Udtagelsesbegæring, formular 11.027 på den ønskede varemængde til Toldstyrelsen.
Toldstyrelsen tager stilling til begæringen og giver skibets fører, evt. via mægler eller agent, besked om, i hvilket omfang begæringen kan imødekommes.
Skibets fører kan herefter udtage den tilladte varemængde fra rummet med skibets beholdning af højtbeskattede varer.
Er rummet forsynet med toldforsegling, kræves det, at en repræsentant fra Toldstyrelsen er til stede ved udtagelsen.
Regler og procedurer for frigivelse af proviant, se afsnit A.C.2.6.2.2 Proviant og rejsegods Proviant og rejsegods, under Betingelser for medbringelse af proviant.
For yderligere information se afsnit F.A.28 Proviantering Proviantering.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed