Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

A.C.2.1.2.1.5.3 Ægtefæller

Hvis ægtefællen er modtager et oplysningsskema.

Er en skattepligtig, som er omfattet af den persongruppe, der modtager en årsopgørelse, samlevende med en ægtefælle, der modtager et oplysningsskema, modtager den skattepligtige dog kun oplysninger om indberettede tal til brug for årsopgørelsen (servicemeddelelse).

Skatteforvaltningen udarbejder årsopgørelsen til ægtefællerne, når begge ægtefæller har afgivet de oplysninger, som fremgår af SKL (skattekontrolloven) § 2.

Se SKL (skattekontrolloven) § 8, stk. 2, 1. pkt.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1535 af 19. december 2017, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 1, stk. 6, med de ændringer, som afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet giver anledning til. Dog er det redaktionelt tilføjet, at der med oplysninger om indberettede tal til brug for årsopgørelsen forstås en servicemeddelelse.

Med henvisningen i stk. 2 til KSL (kildeskatteloven) § 4 præciseres det, at det er de almindelige bestemmelser om beskatning af ægtefæller, herunder samlivsbetingelserne, som vil finde anvendelse.

Årsopgørelse til begge, når begge ægtefæller har afgivet de oplysninger, som fremgår af SKL (skattekontrolloven) § 2.

Skatteforvaltningen udarbejder årsopgørelsen til ægtefællerne, når begge ægtefæller har afgivet de oplysninger, som fremgår af SKL (skattekontrolloven) § 2.

Se SKL (skattekontrolloven) § 8, stk. 2, 2. pkt.

Årsopgørelsen til ægtefællerne vil dannes, når den ægtefælle, som forud for oplysningsfristen modtager et oplysningsskema, har givet Skatteforvaltningen oplysninger som omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 2, og den ægtefælle, som har modtaget en servicemeddelelse, enten ikke har givet Skatteforvaltningen oplysninger, fordi en korrekt årsopgørelse kan dannes på baggrund af oplysningerne i servicemeddelelsen, eller fordi denne ægtefælle har givet Skatteforvaltningen supplerende oplysninger som nævnt i SKL (skattekontrolloven) § 2. Begge ægtefæller skal som nævnt give Skatteforvaltningen oplysningerne i SKL (skattekontrolloven) § 2 inden udløbet af oplysningsfristen, jf. SKL (skattekontrolloven) § 10, stk. 2.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.