A.C.1.3.5 Skatteforvaltningens oplysningspligt, når reglerne om varsling fraviges
Indhold
Dette afsnit beskriver formkravene, når Skatteforvaltningen gennemfører tvangsindgreb uden forudgående varsel.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Undtagelse
- Klagevejledning.
Regel
Når tvangsindgreb gennemføres uden forudgående varsling, skal Skatteforvaltningen senest samtidig med kontrollen give parten skriftlig meddelelse om beslutningen. Se RSL (retssikkerhedsloven) § 5, stk. 6.
Den skriftlige meddelelse skal indeholde de oplysninger, som en forudgående varsling skulle have indeholdt samt en begrundelse for, hvorfor der ikke er givet forudgående varsling.
Undtagelse
Mundtlig underretning kan gives i de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen udvider kontrollen på stedet. Mundtlig underretning kan desuden gives, når Skatteforvaltningen har opnået partens samtykke hertil.
En part, der har fået mundtlig meddelelse om beslutningen, kan efterfølgende forlange at få beslutningen meddelt skriftligt. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at tvangsindgrebet er gennemført. Begæringen skal besvares snarest muligt. Er begæringen ikke besvaret inden 14 dage efter, at myndigheden har modtaget den, skal myndigheden underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret.
Klagevejledning
Der skal ikke gives klagevejledning i forbindelse med foretagelse af kontrol.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed