A.B.4.1.4.1.3 Betaling af udbytteskat
Indhold
Dette afsnit handler om betaling af udbytteskat.
Betaling
Reglerne i OPKL om opkrævning af indeholdt A-skat finder tilsvarende anvendelse ved opkrævning af indeholdt udbytteskat med de undtagelser, der følger af KSL (kildeskatteloven).
Reglerne om opkrævning af indeholdt A-skat er beskrevet i afsnit A.B.4.1.1.3.2 Betaling af A-skat og AM-bidrag. Forfalds- og betalingstidspunkterne for udbytteskatten er anderledes end i OPKL.
Udbytteskat forfalder til betaling, så snart vedtagelsen eller beslutningen om udbetalingen eller godskrivningen af udbyttet er truffet.
Udbytteskatten skal indbetales senest i den følgende måned samtidig med udløbet af betalingsfristen for selskabets indbetaling af indeholdt A-skat og AM-bidrag.
Se KSL (kildeskatteloven) § 66, stk. 1.
Modregning
Den indeholdte udbytteskat modregnes i slutskatten efter KSL (kildeskatteloven) § 60, stk. 1, litra d, for skattepligtige efter KSL (kildeskatteloven) § 1 eller KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 4. Se KSL (kildeskatteloven) § 67, stk. 1.
Hvis den indeholdte udbytteskat er endelig betaling af skatten efter PSL (personskatteloven) § 8 a, stk. 1, indgår beløbet dog ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning. Se KSL (kildeskatteloven) § 67, stk. 1.
For skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, eller FBL (fondsbeskatningsloven) modregnes udbytteskatten i den indkomstskat, der skal betales for det indkomstår, i hvilket udbyttet er erhvervet. Se KSL (kildeskatteloven) § 67, stk. 2.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed