A.B.4.1.1.1.3 Hvornår skal der ske indeholdelse?
Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag.
Afsnittet indeholder:
-
Hovedregel
-
Senest 6 måneder efter endelig ret
-
Skatteministeren har bestemt andet
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Hovedregel
Indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag skal ske ved udbetalingen af A-indkomsten. Se KSL (kildeskatteloven) § 46, stk. 2.
Det fremgår af CIRK 1988-11-04 nr. 135 Opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven pkt. 52, at "Forudbetalt løn henføres dog til den faktiske indtjeningsmåned for så vidt angår den indeholdelsespligtiges afregning af A-skatten
Senest 6 måneder efter endelig ret
Hvis udbetalingen ikke er sket på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse foretages på dette tidspunkt. Se KSL (kildeskatteloven) § 46, stk. 2.
Skatteministeren har bestemt andet
Skatteministeren kan fastsætte særlige regler om tidspunktet for indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag for ydelser, der kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, f.eks. feriepenge og søgnehelligdagsbetaling. Se KSL (kildeskatteloven) § 46, stk. 2.
Skatteministeren kan også bestemme, at indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i en vis art af A-indkomst skal foretages på et andet tidspunkt end fastsat i loven, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor. Se KSL (kildeskatteloven) § 46, stk. 2.
De regler, som skatteministeren har fastsat, findes i KSLbek kap. 7.
Se også SKM2007.370.SKAT om tidspunktet for indeholdelse af A-skat af sign on fees.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Skatteforvaltningen | ||
SKM2007.370.SKAT | Tidspunktet for indeholdelse af A-skat af sign on fees. Vederlaget tages til indtægt i det indkomstår, hvori arbejdsforpligtelsen påbegyndes og A-skatten anses for en foreløbig skat for dette indkomstår. |
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed