A.B.1.2.8.6.7.2.5 Frivillig mulighed for at frasortere Sælgere, der ikke er Aktive Sælgere
Indberetningspligten gælder ikke for Sælgere, der ikke har været Aktive Sælgere i den pågældende Indberetningspligtige Periode. Se BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 46, nr. 1 og 2, sammenholdt med § 14 og § 15.
I konsekvens heraf er det frivilligt for platformsoperatørerne, om de i en given Indberetningspligtig Periode ønsker at gennemføre due diligence-procedurer på Sælgere, der ikke har været Aktive Sælgere, eller man vil frasortere disse. Se BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 26, stk. 3.
En Indberettende Platformsoperatør skal selv afgøre, om en Sælger kan klassificeres som værende ikke aktiv, ved hjælp af de data, der er registreret på Platformen.
En platformsoperatør, der ønsker at gøre brug af muligheden for frasortering, bør indrette sine procedurer sådan, at alle Sælgere, der har været Aktive Sælgere i en given Indberetningspligtig Periode, har været genstand for due diligence og er fuldt dokumenterede ved udgangen af den Indberetningspligtige Periode. Platformsoperatørerne kan fx overveje at indføre en mekanisme, der hindrer Sælgere, der er oprettet på Platformen, men som på grund af manglende aktivitet ikke er dokumenterede, i at tilgå Platformen eller hindrer betaling af Vederlag, der faciliteres gennem platformen, indtil Sælgeren er behørigt dokumenteret som en Aktiv Sælger.
Bemærk
Hvis en Indberettende Platformsoperatør vælger ikke at skelne mellem Aktive Sælgere og alle Sælgere på Platformen, er due diligence-kravene for alle Sælgere dem, der gælder for Sælgere, der skal indberettes om. Se afsnit A.B.1.2.8.6.7.2 Due diligence-forpligtelser for Indberettende Platformsoperatører.3 og A.B.1.2.8.6.7.2 Due diligence-forpligtelser for Indberettende Platformsoperatører.4.
Se også afsnit A.B.1.2.8.6.5.4 Supplerende regel: om Aktive Sælgere om Aktive Sælgere.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed