A.B.1.2.8.6.6.2.4.3 Antal udlejningsdage og type af Ejendom
Indhold
Dette afsnit indeholder
- Regel
- Om antal udlejningsdage
- Om type af ejendom.
Regel
BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 46, stk. 1, nr. 3, litra h, lyder:
"h) hvis tilgængeligt, antallet af dage, hvor hver Ejendom har været udlejet i den Indberetningspligtige Periode, og typen af hver enkelt ejendom."
Disse oplysninger skal således kun indgå i indberetningen, hvis de er tilgængelige, og der er intet krav om, at platformsoperatøren skal indsamle dem, hvis de ikke er tilgængelige, eller verificere dem.
Om antal udlejningsdage
Formålet med at lade antallet af udlejningsdage indgå i indberetningen er bl.a., at det sætter skattemyndighederne bedre i stand til at vurdere, hvorvidt der er tale om enkeltstående eller tilbagevendende, mere kommercielt orienteret udlejning. Desuden har nogle lande specifikke centrale eller lokale skatter på overnatninger (fx "city tax"), som udregnes på baggrund af antallet af udlejningsdage.
Bemærk
Korttidsudlejning er omfattet, hvilket ses at kunne medføre, at en Ejendom kan være udlejet i mere end 366 dage på et år.
Om type af ejendom
Ved indberetning skal der vælges mellem følgende typer af ejendom:
- Hotelværelse
- Bed & breakfast-værelse
- Hus
- Lejlighed
- Campingvogn (Mobile Home)
- Teltplads
- Båd
- Parkeringsplads
- Andet.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed