Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

A.B.1.2.8.6.6.2.2 Oplysninger om den indberetningspligtige selv

Indhold

Dette afsnit indeholder

  • Regel
  • Ad skatteregistreringsnummer mv.
  • Ad virksomhedsnavn(e) på Platform(e)

Regel

BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 46, stk. 1, nr. 1, angiver, at følgende oplysninger skal afgives af den Indberettende Platformsoperatør:

"Navn, registreret kontoradresse, skatteregistreringsnummer og cvr-nummer eller individuelt identifikationsnummer tildelt i medfør af § 51, stk. 3, for den Indberettende Platformsoperatør samt virksomhedsnavn(e) på den eller de Platforme, med hensyn til hvilke den Indberettende Platformsoperatør indberetter. "

Bemærk

For så vidt angår navn og registreret kontoradresse er det de samme oplysninger, som skal opgives ved registrering for indberetningsforpligtelsen efter BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 49, stk. 4, nr. 1.

Ad skatteregistreringsnummer mv.

Det, der skal indberettes, er Platformsoperatørens

  • Skatteregistreringsnummer og
  • Cvr-nummer, SE-nummer eller individuelt identifikationsnummer tildelt i medfør af § 51, stk. 3.

Ifølge DAC bilag V Afdeling III B 1 som indsat ved DAC7 kræves skatteregistreringsnummer indberettet. For en dansk virksomheds vedkommende vil dette være cvr-nummeret eller, hvis et sådant ikke måtte være tildelt, SE-nummeret. Hvis en virksomhed undtagelsesvis ikke har et cvr.- eller SE-nummer, skal den registreres i ét af disse registre i forbindelse med, at den registrerer sig for indberetningspligten. Se BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 49, stk. 5, og afsnit A.B.1.2.8.6.10.2 Danske Platformsoperatører. Der skal - uanset formuleringen af BEK nr. 1253 § 46, stk. 1, nr. 1, ikke både oplyses et cvr- eller SE-nummer og et dansk skatteregistreringsnummer, idet der er sammenfald. Et eventuelt udenlandsk skatteregistreringsnummer skal derimod oplyses samtidig med det danske nummer.  

Det omtalte individuelle identifikationsnummer tildeles kun Indberettende Platformsoperatører, som er hjemmehørende uden for EU, og som vælger at lade sig registrere i Danmark. Se BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 51, stk. 1, jf. § 50 og § 5, stk. 2, og afsnit A.B.1.2.8.6.10.4 Platformsoperatører uden for EU. Der er tale om et nummer, der administreres af EU Kommissionen, men tildeles af skattemyndighederne i medlemsstaterne. Er der tildelt et sådant nummer, skal et eventuelt skatteregistreringsnummer udstedt til platformsoperatøren i andre lande, herunder hjemlandet, oplyses. Også det danske SE- eller cvr-nummer, som er tildelt den Indberettende Platformsoperatør, skal oplyses. Se også BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 51, stk. 1, nr. 4, om de oplysninger, der skal afgives ved registrering.   

Se også

Se også afsnit:

  • A.B.1.2.8.6.1 om begreberne Platform og Platformsoperatør
  • A.B.1.2.8.6.8 om indberetningspligt til Danmark
  • A.B.1.2.8.6.10.2 om registrering af danske Platformsoperatører
  • A.B.1.2.8.6.10.4 om registrering i Danmark af Platformsoperatører fra lande uden for EU.

Ad virksomhedsnavn(e) på platform(e)

Udtrykket "virksomhedsnavn" er en oversættelse af "business name". Skatteforvaltningen antager derfor, at det, der bør indberettes, ikke nødvendigvis er et navn, som den pågældende Platform er registreret under eller har juridisk ret til at benytte som navn. Det kan også være den operationelle betegnelse, som Platformen promoveres under på internettet, i apps etc. 

Bemærk

Samme Platformsoperatør kan operere og indberette på vegne af mere end én Platform. Se afsnit A.B.1.2.8.6.3.3 Om begrebet Platformsoperatør.

Der fremgår ikke af BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, nogen forpligtelse for Platformsoperatøren til at indberette, hvilken af flere Platforme en konkret Sælger har benyttet. Har Sælgeren benyttet flere Platforme drevet af/indberettet om af samme Platformsoperatør, skal Platformsoperatøren således indberette Sælgerens aktiviteter på tværs af begge/alle Platforme.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.