A.B.1.2.8.6.11 Administrative sanktioner
►Dette afsnit indeholder:
- Tvangsbøder ved manglende rettidig anmeldelse til registrering (A.B.1.2.8.6.11.1 Tvangsbøder ved manglende rettidig anmeldelse til registrering)
- Inddragelse af registrering og øvrige sanktioner ved manglende opfyldelse af indberettende platformsoperatørs indberetningspligt (A.B.1.2.8.6.11.2 Inddragelse af registrering og øvrige sanktioner ved manglende opfyldelse af indberettende platformsoperatørs indberetningspligt)
-
Sanktion, hvis sælgeren eller udlejeren ikke meddeler platformsoperatøren de oplysninger, som skal meddeles efter regler, som er fastsat i medfør af SIL § 43, stk. 2, 1. pkt. eller SIL § 52, stk. 3 (A.B.1.2.8.6.11.3 Sanktion, hvis sælgeren eller udlejeren ikke meddeler platformsoperatøren de oplysninger, som skal meddeles efter regler, som er fastsat i medfør af SIL § 43, stk. 2, 1. pkt. eller SIL § 52, stk. 3)◄
Regel
►Efter DAC7 skal medlemsstaterne indføre regler og administrative procedurer med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af de due diligence-procedurer og indberetningskrav, der følger af direktivet.
Bistandsdirektivets artikel 25a indeholdt forud for DAC7 en regel om, at medlemsstaterne skulle fastsætte regler om sanktioner, som skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale regler, der gennemfører direktivets regler om indgivelse af land for land-rapporter (DAC4) og om indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger (DAC6). Bestemmelsen nyaffattes ved DAC7. Bestemmelsen er ved nyaffattelsen udvidet til også at omfatte indberetning af oplysninger fra digitale platforme. Bestemmelsen er således udvidet, så det også fremgår, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der gennemfører reglerne i bistandsdirektivets artikel 8ac, som affattet ved DAC7, og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
Direktivet er gennemført ved L 2022-06-21 nr. 902 om ændring af skatteindberetningsloven og forskellige andre love. Ved denne lov er der med hjemmel i SIL § 48, stk. 2 og 3 og SIL § 43, stk. 2, udstedt bekendtgørelse nr. 1253 af 6. september 2022 om platformoperatørers indberetningspligt vedrørende sælgere og udlejere, der blandt andet fastsætter:
-
Tvangsbøder ved manglende rettidig anmeldelse til registrering,
-
Inddragelse af registrering og øvrige sanktioner ved manglende opfyldelse af indberettende platformsoperatørs indberetningspligt,
-
Lukning af sælgers konti og tilbageholdelse af vederlag, hvis sælgeren eller udlejeren ikke meddeler platformsoperatøren de oplysninger, som skal meddeles denne. ◄
Se også
Se også afsnit A.B.1.2.8.6.12 Straf og andre sanktioner, der indeholder bødebestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 56 og 57.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed