Afsnittet indeholder:

• Hovedregel - 3 år
• Undtagelser efter forældelsesloven
• Absolut forældelsesfrist
• Renter, gebyrer og lignende
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hovedregel - 3 år

Den almindelige forældelsesfrist er tre år, medmindre der er fastsat en anden forældelsesfrist i loven. Se FORÆL (forældelsesloven) § 3 stk. 1.

Hovedreglen om den 3-årige forældelse gælder også for krav efter særlovgivning, hvis særloven ikke konkret angiver en anden forældelsesfrist.

Undtagelser efter forældelsesloven

Der er særlige forældelsesfrister for en række typer af fordringer. Se FORÆL (forældelsesloven) §§ 4 - 14.

Kravtyper og forældelsesfrist fremgår af dette skema

Absolut forældelsesfrist

Efter forældelsesloven gælder desuden en absolut forældelsesfrist på 10 år, se FORÆL § 3, stk. 3  og § 14, stk. 2.

Den absolutte forældelsesfrist sætter en grænse for, hvor længe den 3-årige forældelse kan være suspenderet.

Hvis der er tale om et krav med almindelig 3-årig forældelse, kan den 3-årige forældelsesfrist i tilfælde af skyldners forsvinden forlænges i op til i alt 10 år, regnet fra forfaldstidspunktet.

Den absolutte forældelsesfrist løber, når fordringshaver er i undskyldelig uvidenhed om sit krav, eller når fordringshaver er afskåret fra at afbryde forældelsen, hvis hindringen ikke skyldes fordringshavers forhold.

At forældelsesfristen er absolut betyder, at forældelsesfristen hverken kan afbrydes eller suspenderes.

Det fremgår af § 3, stk. 3, nr. 4, at den absolutte forældelsesfrist har samme begyndelsestidspunkt som den almindelige forældelsesfrist, jf. § 2.

Eksempel

Et krav forfalder til betaling den 1. maj 2008. Kravet er omfattet af den 3-årige forældelse. Fordringshaveren er uden kendskab til kravet. Den 1. maj 2019 får han kendskab til kravet. Kravet er forældet efter den absolutte forældelsesfrist på det tidspunkt, hvor fordringshaver får kendskab til kravet.

Eksempel

Et krav forfalder til betaling den 1. maj 2008. Kravet er omfattet af den 3-årige forældelse. Fordringshaver er uden kendskab til kravet. Den 1. marts 2018 får fordringshaver kendskab til kravet. På det tidspunkt, hvor fordringshaver får kendskab til kravet, er der forløbet 9 år og 10 måneder fra forældelsens begyndelsestidspunkt.

I denne situation har fordringshaver to måneder til at inddrive sit krav eller foretage egentlig afbrydelse af forældelsen efter de almindelige regler.

Bemærk

At den absolutte forældelsesfrist på 10 år ikke betyder, at de almindelige forældelsesfrister ikke kan afbrydes, så krav kan holdes i live udover 10 år. Den absolutte forældelsesfrist er kun knyttet til suspensionstilfælde.

Renter, gebyrer og lignende

Krav på renter, gebyrer og andre lignende omkostninger er selvstændige krav, der er undergivet selvstændig forældelse.

Krav på renter, gebyrer og andre lignende omkostninger er som hovedregel omfattet af den 3-årige forældelse. Det gælder også, hvis det krav, som renter mv. knytter sig til, er undergivet en længere forældelsesfrist.

For renter mv. af fordringer med særligt retsgrundlag er der indført en særlig ordning. Hvis der for en fordring med særligt retsgrundlag sker afbrydelse af forældelsesfristen ved indgivelse af anmodning om udlæg, løber en ny forældelsesfrist på 10 år også for de under fogedforretningen opgjorte omkostninger og uforældede renter.

Hvis en hovedfordring forælder vil et krav på renter bortfalder også selv om disse ikke selvstændigt er forældet x(accessorisk forældelse)x. Se FORÆL § 23, stk. 2. 

Eksempel 1

Krav er omfattet af den 3-årige forældelse. Renter, der vedrører kravet er omfattet af den 3-årige forældelse. Forældelsesfristen for renter begynder ved renternes forfaldstid.

Eksempel 2

Krav i henhold til dom er omfattet af den 10-årige forældelse. Renter mv., der er omfattet af dommen har også 10-årig forældelse. Renter, der påløber domskravet og forfalder efter dommen, er omfattet af 3-årig forældelse. 

Renter og gebyr, der er overdraget til inddrivelse

Renter og gebyrer, der opkræves af told- og skatteforvaltningen, og renter og gebyrer, der opkræves af en fordringshaver via fordringshaversystemer, der anvender et saldoprincip, behandles med hensyn til forældelse som selvstændige hovedkrav, efter at restanceinddrivelsesmyndigheden har modtaget dem til inddrivelse, uden at det i forbindelse med overdragelsen er oplyst, hvilket hovedkrav renterne eller gebyrerne vedrører. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 3 B, stk. 1, 1. pkt.

Har fordringshaveren ved overdragelse af renter og gebyrer til inddrivelse oplyst, hvilket hovedkrav disse vedrører, gælder den accessorisk forældelse i FORÆL (forældelsesloven) § 23, stk. 2. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 3B, stk. 1, 2. pkt.

Gebyrer, der modtages af restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, anses efter modtagelsen med hensyn til accessorisk forældelse efter FORÆL (forældelsesloven) § 23, stk. 2, alene at vedrøre det hovedkrav, som gebyret ved overdragelsen oplyses at være knyttet til. Se INDOG (gældsinddrivelsesloven) § 3 B, stk. 1, 3. pkt.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: