Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

A.A.6.1.2.4.4 Videregivelse af fortrolige oplysninger inden for samme myndighed

Indhold

Dette afsnit handler om videregivelse af fortrolige oplysninger inden for samme myndighed.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Kompetence.

Regel

Intern videregivelse af særlig fortrolige oplysninger er omfattet af de almindelige regler herom i forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

Efter forvaltningsloven må den, der virker inden for den offentlige forvaltning, ikke skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver. Bestemmelsen sætter således grænser for, hvem der inden for en forvaltningsmyndighed kan gives adgang til en fortrolig oplysning. Se FVL § 32.

Efter databeskyttelsesloven gælder tilsvarende, at adgangen til oplysninger for den enkelte medarbejder skal være begrundet i et arbejdsbetinget/tjenstligt behov. Der kan ikke henvises til nogen enkeltbestemmelse i loven, men det fremgår af hele lovens formål, der kommer til udtryk i

  • bestemmelser om den dataansvarlige og dennes forpligtelser
  • bestemmelser om formålsbestemthed ved indsamling og videre behandling af oplysninger
  • sikkerhedsbekendtgørelsen og -vejledningen
  • uddrag af Datatilsynets udtalelser om intern adgang til oplysninger.

Historik

Efter den tidligere gældende bestemmelse i SSL § 37 blev der ikke skelnet mellem videregivelse af oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder og videregivelse af oplysninger inden for samme forvaltningsmyndighed. Fortrolighedskravet var det samme, og videregivelse af oplysninger var derfor i begge situationer omfattet af de samme regler.

Kompetence

Kompetencen til at afgøre, om en fortrolig oplysning skal videregives inden for samme myndighed, tilkommer den, der som følge af sit arbejde har kendskab til oplysningen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.