Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

A.A.10.2.4 Tilbagekaldelse og henlæggelse af klage

Indhold

Dette afsnit handler om mulighederne for at tilbagekalde og henlægge en klage. Klageren kan tilbagekalde sin klage, mens klageinstansen kan henlægge en klage.

Afsnittet indeholder:

  • Tilbagekaldt klage
  • Krav til tilbagekaldelse af klage
  • Henlagt klage
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Tilbagekaldt klage

En klager kan til enhver tid tilbagekalde sin klage vedrørende et eller alle klagepunkterne, så længe der endnu ikke er truffet afgørelse i klagesagen. ►Se bl.a. BEK nr 2372 af 10/12/2021 § 20 og BEK nr 2373 af 10/12/2021 § 13◄

En klager kan også tilbagekalde sin klage, hvis klageinstansen udnytter sin hjemmel til at foretage afledte ændringer, som medfører en forhøjelse af klagerens ansættelse. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 h, stk. 1,  § 36, stk. 1, § 39 a, stk. 1, og § 45, stk. 1.

Eksempel

Her er et eksempel på at klageinstansen ikke har kompetence til at forsætte en afledt sagsbehandling, når klageren har tilbagekaldt klagen.

En klager havde tilbagekaldt sin klage fra skatteankenævnet efter han havde modtaget sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Skatteankenævnet fortsatte sin sagsbehandling og traf afgørelse på trods af tilbagekaldelsen af klagen. Afgørelsen blev indbragt for Landsskatteretten, som fandt, at nævnets afgørelse var ugyldig, da nævnet ikke havde kompetence til at fortsætte sagsbehandlingen efter tilbagekaldelsen af klagen. Se TfS 1995, 641 LSR.

Krav til tilbagekaldelse af klage

Der er ingen formkrav til en tilbagekaldelse af en klage. Tilbagekaldelsen kan være skriftlig eller mundtlig.

Tilbagekaldes en klage under et møde med et ankenævn, noteres det i protokollen. ►◄

Tilbagekaldes en klage under et retsmøde med Landsskatteretten anføres dette i protokollen. ►◄

Henlagt klage

Klageinstansen kan ikke af egen drift henlægge en klage, men den kan og skal henlægge en klage, hvis:

  • Klageren har tilbagekaldt sin klage ved klageinstansen
  • Klageren har sprunget Landsskatteretten over og indbragt klagen for domstolene. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 48, stk. 2.
  • En underliggende instans meddeler klageinstansen, at sagsbehandlingen er genoptaget med klagerens accept. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 5.

Krav til henlæggelse af klage

Hvis klageren tilbagekalder sin klage skal han have skriftlig besked om, at den er henlagt.

►Se bl.a. BEK nr 2372 af 10/12/2021 § 20 og BEK nr 2373 af 10/12/2021 § 13

Se også

Afsnit A.A.10.2.2.3.

Afsnit A.A.13 Omkostningsgodtgørelse i forbindelse med klagesager.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 1995, 641 LSR

Landsskatteretten tog stilling til, om et skattankenævn havde kompetence til at fortsætte klagebehandlingen efter klageren havde tilbagekaldt sin klage. Klageren fik medhold.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.