G.A.2 Fælles regler for SKATs inddrivelsesværktøjer

G.A.2.2 Klager

Indhold

Dette afsnit beskriver klageinstanserne på inddrivelsesområdet og RIMs håndtering af klager.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag for klager (G.A.2.2.1)
• Landsskatteretten (G.A.2.2.2)
• Fogedretten (G.A.2.2.3)
• Sondringen mellem afgørelse og faktisk forvaltningsvirksomhed (G.A.2.2.4)
• Klager over SKATs sagsbehandling (G.A.2.2.5).

G.A.2.2.1 Lovgrundlag for klager

Regel

• Klager over afgørelser, som RIM træffer som inddrivelsesmyndighed, skal behandles efter bestemmelserne i kapitel 11 i inddrivelsesbekendtgørelsen.
• Klager over afgørelser, som SKAT træffer som opkrævningsmyndighed, skal behandles efter bestemmelserne i skatteforvaltningsloven, skatte- og afgiftslovgivningen mv. Se afsnit A.A.10 Klage og domstolsprøvelse om klage og domstolsprøvelse.

Se også

Se også afsnit:

• Afsnit G.A.1.2 om snitflader mellem opkrævning og inddrivelse.
• SKM2007.137.SKAT om hvilke afgørelser, der træffes af SKAT som opkrævningsmyndighed og af SKAT som inddrivelsesmyndighed.

Klage over RIMs afgørelser om inddrivelse er beskrevet i følgende love, lovforslag, bekendtgørelser mv. (listen er ikke udtømmende):

G.A.2.2.2 Landsskatteretten

Indhold

Dette afsnit handler om de inddrivelsessager, der kan behandles i Landsskatteretten, herunder SKATs behandling af sagen ved remonstration. Til slut i afsnittet behandles Landsskatterettens sagsgang.

Afsnittet indeholder:

• Hvilke sager behandles i Landsskatteretten? (G.A.2.2.2.1)
• Sagsbehandlingen i SKAT - remonstration (G.A.2.2.2.2)
• Sagsbehandlingen i Landsskatteretten (G.A.2.2.2.3)

G.A.2.2.2.1 Hvilke sager behandles i Landsskatteretten ?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke inddrivelsessager, der kan behandles i Landsskatteretten.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Udgangspunktet er, at alle typer af RIMs afgørelser om inddrivelse har klageadgang til Landsskatteretten. RIMs afgørelser, som borgeren eller virksomheden m.v. kan klage over, omfatter alle krav, der opkræves eller inddrives af RIM og ikke kun skattekrav. Se INDOG § 17.

Bemærk

INDOG § 17 kan ikke fortolkes således, at Landsskatteretten også skal være klageinstans for andre myndigheders afgørelser end restanceinddrivelsesmyndighedens.

En kommune foretog modregning i en skyldners overskydende skat til delvis dækning af et kommunalt krav mod skyldneren. Kravet var ikke overgivet restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT) til inddrivelse. Landsskatteretten afviste en indgivet klage over modregningen under henvisning til, at retten efter INDOG kun var klagemyndighed for SKAT's afgørelser bl.a. om modregning. Se SKM2009.612.LSR.

Særligt om klager over kravets eksistens og størrelse

Fremkommer en skyldner med indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse, vedrørende et krav som RIM har til inddrivelse, skal RIM sende skyldners indsigelse til fordringshaveren, eller den der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, til afgørelse af indsigelserne. Fordringshaveren behandler alene indsigelser, der vedrører kravets eksistens og størrelse, på det tidspunkt, hvor kravet blev overdraget til inddrivelse hos RIM. Se INDOG § 2, stk. 2.

Landsskatteretten afviste at behandle en klage, da klagen vedrørte kravets eksistens og størrelse som følge af afskrivninger foretaget forud for kravets overdragelse til RIM. Se SKM2010.630.LSR.

Se også

SKM2009.8.SKAT indsigelser mod kravets eksistens og størrelse om, hvornår RIM kan tillægge skyldners indsigelser opsættende virkning.

Klager over kravets eksistens og størrelse, der relaterer sig til den periode, hvor RIM har haft kravet til inddrivelse, fx spørgsmålet om et krav er betalt til RIM, behandles IKKE af fordringshaveren, men indbringes for Landsskatteretten, med mindre andet er bestemt i lovgivningen. For klager over RIMs administration af kravet gælder også, at disse klager er omfattet af remonstrationsordningen. Se INDOG § 17.

Landsskatteretten kan derfor kun tage stilling til lovligheden af de inddrivelsesskridt, der er foretaget efter at fordringen er overdraget til inddrivelse hos RIM.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

G.A.2.2.2.2 Sagsbehandlingen i SKAT - Remonstrationsordningen

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan SKAT skal behandle klager over RIMs afgørelser, herunder remonstration.

Afsnittet indeholder:

• Regler for remonstration (G.A.2.2.2.2.1)
• Hvilke sager og forhold er omfattet af remonstrationsordningen (G.A.2.2.2.2.2)
• Remonstrationsbehandlingen (G.A.2.2.2.2.3)

Se også

Se afsnit A.A.10.1.2 om remonstration på andre områder end inddrivelse.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for SKATs behandling af klager over RIMs afgørelser.

Afsnittet indeholder:

• Obligatorisk remonstration
• Formkrav til klagen
• Klagefrister
• Klagevejledning.

Obligatorisk remonstration

SKAT har besluttet, at samtlige klager, der har Landsskatteretten som klageinstans, skal remonstrationsbehandles af RIM, dvs. RIM skal vurdere om klager skal have helt eller delvist medhold, eller om afgørelsen skal fastholdes. Remonstrationsordningen er efter ordlyden i INDOG § 17, stk.1 fakultativ, men SKAT har besluttet at gøre den obligatorisk.

Hvis RIM efter en genoptagelse ikke kan give klager fuldt ud medhold i klagen, og klager fastholder klagen, videresendes klagen til Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen.

Formkrav til klagen

Klagen skal være skriftlig, men SKAT har besluttet, at RIM ikke kategorisk skal afvise mundtlige klager. RIM bør konkret vurdere, om sagsbehandleren skal nedskrive en klage, der fremføres mundtligt, med henblik på, at klagen herefter kan behandles, som hvis den havde været indleveret skriftlig. Se: INDOG § 17 og Inddrivelsesbekendtgørelsens § 38.

Klagefrister

Klagefristen er 3 måneder og regnes fra adressatens modtagelse af den afgørelse, der klages over. Se INDOG § 17. Klagen skal indgives til RIM.

Klagen kan selv om klagefristen er overskredet behandles, hvis særlige omstændigheder taler for det.

Modtages en klage efter, at klagefristen er overskredet, sender RIM straks klagen til Landsskatteretten til afgørelse af, om særlige omstændigheder taler for, at klagen trods fristoverskridelsen skal behandles. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 2.

Landsskatteretten sender snarest muligt sin afgørelse til klageren med kopi til RIM. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 3.

Klagevejledning

Følgende klagevejledning skal anvendes i sager, hvor RIM træffer afgørelse i 1. instans, og hvor afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten:

"Du kan klage over denne afgørelse. Klagen skal være skriftligt og skal sendes til skattecentret/Inddrivelsescentret/specialcentret inden 3 måneder efter din modtagelse af denne afgørelse.

Skattecentret/Inddrivelsescentret/specialcentret kan på baggrund af din klage træffe en ny afgørelse i sagen. Den nye afgørelse får du besked om senest 14 dage efter at sagen er fuldt oplyst.

Hvis skattecentret/Inddrivelsescentret/specialcentret efter en ny vurdering af sagen fastholder afgørelsen sender vi din klage til Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen."

Se SKM2007.332.SKAT.

Se også

Se også afsnit A.A.7.4.9 om klagevejledning i afgørelsen

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvilke sager og forhold, der er omfattet af remonstrationsordningen.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel
• Undtagelse.

Hovedregel

Samtlige klager, der har Landsskatteretten som klageinstans, skal remonstrationsbehandles af RIM. Det vil sige, at sagen hører under remonstrationsordningen, hvis

• skyldneren er uenig i det faktum, der blev lagt til grund ved afgørelsen, eller
• anfægter den juridiske behandling af dette faktum.

Se INDOG § 17.

Undtagelse

Henvendelser om efterfølgende ændringer i de faktiske forhold skal ikke ses som en klagesag, selv om skyldneren selv ser sådan på sin henvendelse til RIM og derfor har opstillet henvendelsen som en klage.

Eksempel

Sager, hvor en skyldner med henvisning til sine ændrede økonomiske forhold, ønsker en anden afgørelse, skal derfor ikke betragtes som klagesager. I stedet skal RIM vurdere, om afgørelsen skal ændres. Hvis afgørelsen fastholdes eller ikke ændres i det omfang skyldneren ønskede det, kan skyldneren klage til Landsskatteretten i overensstemmelse med den almindelige frist på 3 måneder. Remonstrationsordningen skal derfor ikke anvendes i disse tilfælde.

Bemærk

Remonstrationsordningen gælder heller ikke for

• indsigelser mod udlæg foretaget af RIM, idet disse behandles af fogedretten, jf. SKINDL § 6.
• indsigelser om kravets oprindelige eksistens eller størrelse, idet disse behandles af fordringshaveren, jf. INDOG § 2, stk. 2, 2. pkt.
• afgørelser, der enten har en anden klageinstans end Landsskatteretten eller slet ikke kan påklages i det administrative klagesystem

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan RIMs remonstrationsbehandling foregår.

Afsnittet indeholder:

• RIMs praktiske remonstrationsbehandling (G.A.2.2.2.2.3.1)
• Udfaldet af remonstrationen (G.A.2.2.2.2.3.2)
• Oversendelse til Landsskatteretten (G.A.2.2.2.2.3.3)

Indhold

Dette afsnit indeholder RIMs praktiske remonstrationsbehandling, herunder frister mv.

Afsnittet indeholder:

• Hvem forestår remonstrationsbehandlingen?
• RIMs 14 dages frist
• Skyldners fastholdelsesfrist ved delvist medhold.

Hvem forestår remonstrationsbehandlingen?

Afgørelse truffet af en skatteregion

Skatteregionen remonstrationsbehandler selv, en sag, der er afgjort i 1. instans af regionen. Det gælder også sager vedrørende modregning, som laves i regionen, selv om de hører under betalingscentret.

En korrekt sagshåndtering i forbindelse med remonstrationen kan forebygge, at der påklages sager til Landsskatteretten, som ikke burde være påklaget. Derfor er det naturligt, at der ydes en ledelsesmæssig indsats i forbindelse med behandlingen af remonstrationssager. Det er besluttet, at den relevante afdelingsleder har ansvaret for, at remonstrationsbehandlingen lever op til de fastlagte kvalitetskrav. Afdelingslederens ansvar gælder også en forpligtelse til at sikre, at sagen afgøres/behandles efter gældende forskrifter både formelt og materielt.

En kopi af skatteregionens svar på klagen (remonstrationen) skal sendes til regionssekretariatet med henblik på at sikre opfølgning på ensartethed og kvalitet i sagsbehandlingen. Det gælder også i situationer, hvor skatteregionen giver skyldner fuldt ud medhold.

Afgørelse truffet af Inddrivelsescentret

Inddrivelsescentret remonstrationsbehandler selv, en sag, der er afgjort i 1. instans af Inddrivelsescentret.

Inddrivelsescentret har ansvaret for, at remonstrationsbehandlingen lever op til de fastlagte kvalitetskrav, ud fra de samme hensyn, som gør sig gældende for afdelingslederen ved remonstration i en skatteregion. Inddrivelsescentrets ansvar gælder også en forpligtelse til at sikre, at sagen afgøres/behandles efter gældende forskrifter både formelt og materielt.

RIMs 14 dages frist

RIM skal meddele remonstrationsafgørelsen til klager senest 14 dage efter, at sagen er "fuldt oplyst". Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 39, stk. 1.

Det er ikke nærmere fastlagt, hvad der forstås ved "fuldt oplyst". Men sagen må siges at være "fuldt oplyst", når RIM har indhentet eventuelle yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen og eventuel partshøring. Se § 25, stk. 2, i bekendtgørelsen af forretningsorden for Landsskatteretten.

RIM må ikke misbruge fristen på de 14 dage til kunstigt at suspendere fristen for en sag, hvor det kan være svært at overholde fristen.

Sagen skal være fuld oplyst allerede på det tidspunkt, hvor den påklagede afgørelse træffes. Dette følger af officialmaksimen. Ordene "fuld oplyst" i § 39, stk. 1, har derfor kun selvstændig betydning, hvis der er grund til at tro, at afgørelsen blev truffet på et ufuldstændigt grundlag.

Skyldners fastholdelsesfrist ved delvist medhold

Når RIM har meddelt skyldner, at man kun kan give skyldner delvist medhold, skal skyldner meddele det til RIM, hvis han vil fastholde klagen til Landsskatteretten. Det skal ske senest 1 måned efter, at skyldner har modtaget meddelelsen om delvis medhold i klagen. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 39, stk. 4.

Følgende klagevejledning skal anvendes i sager, hvor RIM i forbindelse med remonstration delvist fastholder den oprindelige afgørelse:

"Du kan klage over denne nye afgørelse i din sag. Klagen skal være skriftligt og skal sendes til skattecentret/Inddrivelsescentret/specialcentret inden 1 måneder efter du har modtaget denne afgørelse. Skattecentret/Inddrivelsescentret/specialcentret vil herefter sende din klage til Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen"

Se SKM2007.332.SKAT.

Se også

Se også afsnit G.A.2.2.2.2.3.2 om udfaldet af remonstrationen

Når RIM genoptager en sag, kan RIM træffe en ny afgørelse i sagen, hvorefter RIM kan give klager helt eller delvist medhold. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 39, stk. 1.

Remonstrationsbehandlingen vil grundlæggende kunne resultere i tre forskellige beslutninger:

• Afgørelsen fastholdes. RIM videresender klagen til Landsskatteretten.
• Klageren får fuldt ud medhold. RIM meddeler det til klager.
• Klageren får delvist medhold. RIM meddeler det til klager og vejleder samtidig klager om adgangen til at fastholde klagen.

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne om RIMs oversendelse af klagesager til Landsskatteretten.

Afsnittet indeholder:

• Frister for RIMs fremsendelse af klagen til Landsskatteretten
• Gebyr og omkostningsgodtgørelse
• Krav til hvad der skal fremsendes til Landsskatteretten
• Indholdet af RIMs udtalelse til Landsskatteretten.

Frister for RIMs fremsendelse af klagen til Landsskatteretten

Der gælder ingen lovbestemt frist for RIMs fremsendelse af skyldners klage til Landsskatteretten.

Følgende kan dog lægges til grund:

• Hvis RIM fastholder afgørelsen, skal klagen videresendes til Landsskatteretten senest 14 dage efter, at sagen er fuldt oplyst for RIM.
• Hvis skyldner får delvist medhold, skal klagen fremsendes til Landsskatteretten senest 14 dage efter, at RIM har modtaget skyldners meddelelse om, at klagen fastholdes.

Gebyr og omkostningsgodtgørelse

Der skal ikke betales afgift efter de almindelige regler når RIM fremsender en klage til Landsskatteretten. Dette skyldes, at inddrivelsessager efter § 24 i bekendtgørelse af forretningsorden for Landsskatteretten afgøres uden medvirken af ordinære retsmedlemmer og efter § 3 betales der ikke betales afgift af sådanne sager.

Inddrivelsessager ved Landsskatteretten er undtaget fra reglerne om omkostningsgodtgørelse i skattesager.

Krav til hvad der skal fremsendes til Landsskatteretten

Hvis

• RIM fastholder afgørelsen eller
• skyldner får delvist medhold, og skyldner fastholder klagen

skal RIM sende klagen til Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen. Se inddrivelsesbekendtgørelsens. § 39, stk. 2.

RIM skal fremsende følgende til Landsskatteretten:

• Klagen
• Den afgørelse, der klages over
• Dokumenter, som klageren har ønsket at anvende som bevis
• RIMs udtalelse

Det skal præciseres, at RIM skal fremsende alt relevant materiale til Landsskatteretten, herunder dokumenter og andet materiale, som klager henviser til i henvendelsen til RIM.

Hvis der fx har været ført korrespondance med klagers advokat i forbindelse med sagens behandling i 1. instans, skal denne korrespondance vedlægges det materiale, RIM sender til Landsskatteretten.

Det er aftalt med Landsskatteretten, at RIM ikke skal underrette skyldner om klagens fremsendelse til Landsskatteretten, og RIM skal ikke fremsende en kopi af udtalelsen til Landsskatteretten til skyldner. Når Landsskatteretten har modtaget klagen, vil den orientere skyldner om det.

Landsskatteretten kan indhente eventuelle yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen, ligesom Landsskatteretten kan foretage partshøring af skyldner. Se § 25, stk. 3, i bekendtgørelsen af forretningsorden for Landsskatteretten.

Indholdet af RIMs udtalelse til Landsskatteretten

Det skal fremgå af udtalelsen, hvis der i punkter i den påklagede afgørelse, som RIM anser for urigtige. RIM skal begrunde denne opfattelse. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 39, stk. 3.

Udtalelsen kan herudover indeholde RIMs bemærkninger til skyldners klage eller dele af klagen.

Udtalelsen skal derfor have følgende indhold og bør udarbejdes efter den angivne skabelon:

1. Identifikationsoplysninger

• Journal nr.:
• Klagers navn og adresse:
• CPR-nr./CVR-/SE-nr.:
• Klagers evt. repræsentant:

2. Oplysning om restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse(r)

• Myndighed og sagsbehandler:
• Dato for afgørelsen i 1. instans:
• Dato for skyldners klage:
• Dato for restanceinddrivelsesmyndighedens meddelelse om udfaldet af remonstrationen:
• Dato for skyldners fastholdelse af klagen:

3. Hvad klages der over?

Kort angivelse af klagesagens indhold, f.eks. "Klagen skyldes, at skattecentret ikke har imødekommet klagers ansøgning om eftergivelse af en momsrestance."

4. Sagens faktiske forhold

RIM skal fremhæve de faktiske omstændigheder, der har haft betydning for sagens afgørelse og kommentere de eventuelle faktiske oplysninger, som måtte fremgå af skyldners klage.

RIM skal oplyse, om der er punkter i den påklagede afgørelse, der anses for urigtige, ligesom denne opfattelse skal begrundes.

5. RIMs afgørelse og begrundelse herfor

RIM skal fremhæve den relevante regelanvendelse, herunder fortolkningen af anvendte regler samt henvisning til praksis.

RIM skal kommentere eventuelle nye argumenter m.v., som måtte fremgå af skyldners klage.

Retspræsidenten kan efter en konkret vurdering beslutte, at anmode RIM om at udfærdige en sagsfremstilling. Anmodningen skal imødekommes inden for 1 måned efter anmodningens modtagelse. Se § 25, stk. 1 i Bekendtgørelsen af forretningsorden for Landsskatteretten

G.A.2.2.2.3 Sagsbehandlingen i Landsskatteretten

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan Landsskatteretten behandler klager over RIMs afgørelser.

Afsnittet indeholder:

• Klager - Opsættende virkning?
• Frist
• Afgørelsen.

Klager - Opsættende virkning?

Klager på inddrivelsesområdet har ikke opsættende virkning. Se § 25, stk. 2 i forretningsordenen for Landsskatteretten.

Frist

Landsskatteretten er pålagt en frist på 1 måned til at afgøre klagesagen.

Fristen, der regnes fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst, kan dog udvides, hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt. Sagen er fuld oplyst, når Landsskatteretten har indhentet eventuelle yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen og foretaget eventuel partshøring. Se § 25, stk. 2 i forretningsordenen for Landsskatteretten.

Afgørelsen

Landsskatteretten vil behandle inddrivelsesklagesagerne uden deltagelse af ordinære retsmedlemmer. Se § 24 i forretningsordenen for Landsskatteretten.

Landsskatteretten underretter klageren om afgørelsen og eventuelt om fristen for at indbringe afgørelsen for domstolene.

Landsskatteretten skal sende en kopi af afgørelsen til:

• Klageren
• Alle øvrige vedkommende, det vil fx sige klagers eventuelle repræsentant
• Den myndighed, der har behandlet sagen
• Koncerncentret.

Landsskatterettens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 3 måneder. Se SFL § 49.

Se også

Se også afsnit A.A.10.3 om Domstolsprøvelse

G.A.2.2.3 Fogedretten

Indhold

Dette afsnit omhandler de sager, hvor klageadgangen er fogedretten.

Afsnittet indeholder:

• Hvilke sager behandles i fogedretten? (G.A.2.2.3.1)
• Sagsbehandlingen i RIM (G.A.2.2.3.2)
• Sagsbehandlingen i fogedretten (G.A.2.2.3.3)

G.A.2.2.3.1 Hvilke sager behandles i fogedretten?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke sager, der kan behandles i fogedretten.

Afsnittet indeholder:

• Fogedrettens kompetence
• Udlæg
• Andre sager
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Fogedrettens kompetence

Fogedretten er i princippet kompetent til at prøve alle indsigelser mod udlæg, der foretages af pantefogeden. Fogedrettens kompetence omfatter kun indsigelse mod udlæg med mindre der er en særlig lovhjemmel. Se afsnittet "andre sager" nedenunder.

Det vil sige, at fogedretten, som hovedregel ikke er kompetent til at afgøre indsigelser mod andre inddrivelsesmåder end udlæg, fx pålæg om lønindeholdelse.

Hvis pantefogeden nægter at acceptere en afdragsordning i henhold til RPL § 525, kan dette ikke indbringes for fogedretten. Spørgsmålet kan evt. påklages gennem det administrative klagesystem, men bemærkes dog, at Landsskatteretten i SKM2010.833.LSR, har truffet afgørelse om, at afdragsordninger for igangværende virksomheder aftales som led i SKATs faktiske forvaltningsvirksomhed.

Fogedretten tager også stilling til de indsigelser, der fremsættes under en afhentningsforretning på baggrund af et udlæg foretaget af pantefogeden.

Pantefogedens beregning af retsafgift i forbindelse med udlægsforretningen kan også påklages til fogedretten. Se § 3 i retsafgiftsbekendtgørelsen.

Udlæg

Indsigelser mod pantefogedens udlæg afgøres af fogedretten. Se SKINDL § 6.

Fogedretten behandler indsigelser primært efter reglerne i RPL §§ 499-503.

De indsigelser, der kan indbringes for fogedretten, skal enten vedrøre

• det krav, der foretages udlæg for eller
• selve udlægsforretningens foretagelse.

Indsigelser mod udlæg foretaget af pantefogeden kan derfor vedrøre:

• Hjemlen for udpantningsretten
• Kravets eksistens, herunder om kravet er ophørt
• Kravets størrelse og forfaldstid
• Fremgangsmåden under udlægsforretningen
• Genstanden for udlæg
• Afhentning af udlagte genstande
• Beregning af retsafgiften

Bemærk

Referatet i UfR 2004.2797 VL angiver:

"Landsretten udtalte med henvisning til forarbejderne til skatteinddrivelsesloven, at det uden sikre holdpunkter for det modsatte er betænkeligt at afskære en skyldner, der ikke har været til stede under en fogedforretning, fra den adgang til genoptagelse, der fremgår af retsplejelovens § 504, nr. 4. Da der ikke forelå et sådant sikkert grundlag, blev kendelsen ophævet, og sagen blev hjemvist til fortsat behandling i fogedretten med henblik på stillingtagen til, om sagen burde genoptages i medfør af retsplejelovens § 504".

Se også

SKM2011.318.ØLR hvor Østre Landsret fandt, at en skyldner i medfør af SKINDL § 6 kan klage til fogedretten over et afslag på en afdragsordning efter RPL § 525.

Andre sager

Skyldners klager over kravets eksistens og størrelse vedrørende følgende krav:

• Færdselsloven, LBK 2010.11.28, nr. 1320
• Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, LBK 2010.05.06, nr. 477
• Jernbaneloven, LBK 2010.11.11, nr. 1249
• Lov om trafikselskaber LBK 2010.04.11, nr. 412

indbringes for fogedretten, uanset om skyldners indsigelse vedrører kravets oprindelige berettigelse eller forhold, der er indtrådt under RIMs inddrivelse af kravet. Se § 18 i INDOG og Inddrivelsesbekendtgørelsens § 40.

Reglerne for fogedrettens behandling af indsigelser om krav vedrørende kontrolafgift vil således i alle tilfælde kunne angå kravets berettigelse, berettigelsen af en afgørelse om lønindeholdelse og om en gennemført modregning.

I SKM2010.106.ØLR, fandt Østre Landsret ikke, at der skal være foretaget lønindeholdelse eller gennemført modregning, før fogedretten kan behandle indsigelse om kravets berettigelse. Fogedretten havde afvist at behandle en indsigelse om berettigelsen af en parkeringsafgift, hvor RIM havde tillagt skyldners indsigelser opsættende virkning. Landsretten udtalte, at INDOG § 18 ikke kan forstås således, at der, uanset restanceinddrivelsesmyndigheden har tillagt en indsigelse opsættende virkning i medfør af INDOG § 2, stk. 2, skal være foretaget lønindeholdelse eller gennemført modregning, før fogedretten kan behandle indsigelser om kravets berettigelse. Sagen blev derfor hjemvist til fogedretten.

Bemærk

Klager vedrørende idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, som det efter lovgivningen påhviler politiet at opkræve skal indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Se § 1 i bekendtgørelse nr. 1023 af 17.10.2005 om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

G.A.2.2.3.2 Sagsbehandlingen i RIM

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan SKAT behandler klager over RIMs afgørelser, hvor fogedretten er klageinstans.

Afsnittet indeholder

• Pantefogedens kompetence (G.A.2.2.3.2.1)
• Formaliteter og frister vedr. indsigelser (G.A.2.2.3.2.2)
• RIMs sagsforberedelse (G.A.2.2.3.2.3).

Indhold

Dette afsnit beskriver pantefogedens kompetence, når skyldner fremsætter indsigelser under en udlægsforretning.

Afsnittet indeholder.

• Indsigelser under udlægsforretningen
• Tvivlsspørgsmål.

Indsigelser under udlægsforretningen

Pantefogeden har ikke kompetence til at behandle tvister under en udlægsforretning, og der kan ikke foretages en egentlig bevisførelse for pantefogeden. Se SKINDL § 6.

Fremsætter skyldneren eller tredjemand indsigelse under udlægsforretningen, skal pantefogeden straks indbringe den for fogedretten.

Pantefogeden må ikke uden behandling afvise en indsigelse, men han kan udøve et fornuftigt skøn. Det betyder:

• På den ene side skal udlægsforretningen udsættes, indtil forholdet er afklaret, hvis der foreligger en åbenbar fejl - fx at fordringen ser ud til at være betalt.
• På den anden side skal pantefogeden gennemføre udlægsforretningen på normal vis, hvis indsigelsen ikke umiddelbart kan tages til følge. Derefter skal pantefogeden indbringe klagen for fogedretten.

Vælger pantefogeden at gennemføre udlægsforretningen, selvom skyldneren eller tredjemand fremkommer med indsigelse, skal indsigelsen indføres ordret i udlægsbogen.

Skyldner underrettes om, at sagen vil blive forelagt for fogedretten, og at han vil modtage en kopi af det materiale, som RIM fremsender til fogedretten.

Tvivlsspørgsmål

Pantefogeden kan indbringe tvivlsspørgsmål for fogedretten til afgørelse, selvom skyldner ikke fremsætter indsigelser. Pantefogeden kan også indbringe sagen for fogedretten, hvis han - inden udlægstilsigelsen udsendes - har kendskab til, at skyldneren helt klart vil protestere mod udlægsforretningen. Se SKINDL § 6, stk. 1, sidste pkt.

Når pantefogeden skal vurdere, om han straks skal bede fogedretten om at foretage udlægsforretning eller selv skal foretage denne, afhænger det af, om adgangen til at få fyldestgørelse forspildes, hvis der ikke straks foretages udlæg.

Når RIM fremsender sagen til fogedretten sendes en udskrift af udlægsbogen sammen med et processkrift. Se afsnit G.A.2.2.3.2.3 RIMs sagsforberedelse, om udarbejdelse af processkrift.

Indhold

Dette afsnit beskriver formaliteter og frister, der gælder i forbindelse med skyldners indsigelser mod pantefogedens udlæg og sagens indbringelse for fogedretten.

Afsnittet indeholder:

• Hvilken fogedret er kompetent?
• Hvem kan indbringe indsigelser for fogedretten?
• Frister for fremsættelse af indsigelser og kære
• Har indsigelser opsættende virkning?
• Retsvirkningerne ved manglende opfølgning på indsigelser
• Ulovlige udlæg
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hvilken fogedret er kompetent?

Indsigelser over udlæg, som pantefogeden har foretaget, indbringes for den fogedret, som skulle have foretaget udlægsforretningen, hvis den ikke havde været henlagt til pantefogeden. Se SKINDL § 6, stk. 2.

RPL § 487 angiver hvilken fogedret, der er rette værneting og derved kunne have foretaget udlægsforretningen.

Hvem kan indbringe indsigelser for fogedretten?

Indsigelse over et udlæg, kan fremsættes over for pantefogeden eller fogedretten, af skyldneren eller tredjemand, hvis han har partsstatus.

Tredjemand har ret til at gøre sig til part under sagen, hvis han mener, at en udlægsforretning vil stride mod hans bedre ret. Se RPL § 499.

En tredjemand kan fx være

• skyldnerens ægtefælle
• registrerede partner
• samlever eller
• børn, der mener, at der er foretaget udlæg i aktiver, som tilhører dem.
• fysiske eller juridiske personer, der har udlejet, udlånt eller købt genstande, som befinder sig hos skyldneren.

Frister for fremsættelse af indsigelser og kære

Under udlægsforretningen

Indsigelser mod udlæg kan under udlægsforretningen fremsættes over for pantefogeden. Fremsættes indsigelsen over for pantefogeden, har han pligt til straks at underrette fogedretten.

Se SKM2010.385.ØLR. Udlæg foretaget i diverse musikudstyr, som ifølge skyldner var anskaffet for penge lånt af skyldners far. Først flere måneder senere blev pantefogeden klar over, at skyldner, der ikke talte dansk, ønskede at gøre indsigelse over for udlægget. Skyldner fandt, at udlægget skulle ophæves, idet pantefogeden ikke straks havde indsendt indsigelsen til afgørelse hos fogedretten.

Fogedretten fandt, at pantefogeden under udlægsforretningen burde have indset, at skyldner var uenig i udlæggets foretagelse. At det er foreskrevet i SKATs inddrivelsesvejledning, at pantefogeden har pligt til straks at indbringe skyldners indsigelse for fogedretten, fandtes dog at være en ordensforskrift, der ikke kunne medføre udlæggets ophævelse eller udelukke fogedretten fra at prøve indsigelsen på et senere tidspunkt, når indsigelsen i øvrigt var blevet indbragt for fogedretten inden for et år efter udlæggets foretagelse.

Efter udlægsforretningen

Efter udlægsforretningen er foretaget kan indsigelser fremsættes over for fogedretten. Se SKINDL § 6, stk. 3.

Fremsættes indsigelsen over for fogedretten, skal det ske inden 4 uger fra datoen for udlægsforretningen.

Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter udlægsforretningen vælge at behandle indsigelser mod udlæg foretaget af pantefogeden.

Udlæg uden skyldners fremmøde

Hvis skyldneren ikke var til stede under udlægsforretningen, løber fristen fra det tidspunkt, hvor skyldneren har fået underretning om udlægget. Se UfR 1975,786 HKK.

Indsigelser fra tredjemand

Reglerne om frister for indbringelse for fogedretten mv. gælder ikke for tredjemand, der efter de almindelige regler kan fremsætte sine indsigelser over for fogedretten til og med auktionssagen og anlægge retssag ved de almindelige domstole i 1. instans for her at hævde sin ret. Se RPL § 499.

Kære af fogedrettens kendelse

Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53. Se SKINDL § 6, stk. 3, sidste pkt.

Kærefristen er 4 uger. Se RPL § 586.

Realisationsfrist

Realisationsfristen er tidsrummet indtil tvangsauktion kan afholdes.

Realisationsfristen regnes fra fogedrettens stadfæstelse af udlægsforretningen, hvis pantefogedens udlæg har været indbragt for fogedretten. Se note 2348 i Karnov til RPL § 542, stk. 2.

Har indsigelser opsættende virkning?

Indsigelser mod udlæg, som skyldneren fremsætter over for pantefogeden, har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det samme gælder for indsigelser, der inden for 4 uger fremsættes direkte over for fogedretten.

Det betyder, at retsvirkningen af pantefogedens udlæg er bibeholdt, det vil sige at

• udlægget stadig er retskraftigt, og
• udlægget først ophører ved fogedrettens eventuelle afgørelse om, at det skal ophæves.

Bemærk

Hvis fogedretten ophæver et udlæg, der er foretaget af pantefogeden, kan udlægget ikke betragtes som en afgørelse i 1. instans, som kan opretholdes ved, at kære tillægges opsættende virkning. Fogedrettens ophævelse af udlægget medfører således, at dette endeligt bortfalder. Se UfR 1975.130 H.

RIM kan derfor ikke, ved at kære fogedrettens afgørelse, fastholde udlægget, og dermed undgå at tilbagelevere effekter m.v.

Fremkommer en skyldner med kvalificerede indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse, vedrørende et krav som RIM har til inddrivelse, kan RIM på grundlag af en vurdering af indsigelserne under visse betingelser tillægge indsigelserne opsættende virkning.

Se også

Se også:

• INDOG § 2, stk. 2,
• inddrivelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2.
• Afsnit G.A.1.2.2 Opgaver og kompetencer i forbindelse med opkrævningsarbejdet

Retsvirkningerne ved manglende opfølgning på indsigelser

Pantefogeden og RIM skal være opmærksomme på retsvirkningen af manglende opfølgning på skyldners indsigelser.

Manglende opfølgning på skyldners indsigelse kan i visse tilfælde betyde, at udlægget bortfalder. Bortfalder udlægget er forældelsen af fordringen ikke afbrudt. Se forældelseslovens § 18, stk. 2.

I den forbindelse skal RIM og pantefogeden sondre mellem følgende situationer:

Fra 4 uger indtil 1 år fra udlægsforretningen:

Pantefogeden har mulighed for at indbringe indsigelsen for fogedretten. Se SKINDL § 6, stk. 3, 5. pkt. Hvis fogedretten afviser at behandle indsigelsen, og fristoverskridelsen skyldes pantefogedens manglende opfølgning på skyldners indsigelser, må udlægget anses for bortfaldet. Ophæver fogedretten udlægget efter behandling, er udlægget ligeledes bortfaldet.

Mere end 1 år fra udlægsforretningen:

Udlægget er bortfaldet.

Udlægget er bortfaldet på grund af pantefogedens fejl

Konsekvensen er formentlig, at selve den underliggende fordring i mellemtiden kan være forældet, da forældelsen ikke er afbrudt. Se forældelseslovens § 18, stk. 2. Er fordringen forældet, skal den afskrives. Er fordringen ikke forældet, kan RIM bede pantefogeden foretage en ny udlægsforretning, således at pantefogeden kan indbringe indsigelsen for fogedretten, hvis skyldneren fastholder indsigelsen under den nye udlægsforretning.

Se i øvrigt afsnit G.A.3.2.2.1.6 om bortfald af udlæg.

Ulovlige udlæg

Hvis RIM har foretaget et ulovligt udlæg, så skal RIM skal betale erstatning for tab og godtgørelse for tort. Se RPL § 505. RIM har ansvar på et objektivt grundlag

I fire tilfælde hæfter RIM på et objektivt grundlag:

• Udlæg for et krav, der ikke består.
• Ulovlig politifremstilling. Politifremstillingen skal være ulovlig i den forstand, at de formelle betingelser for fremstilling ikke har været opfyldt. Se RPL § 494.
• Ulovlig tilbageholdelse af skyldneren. Se RPL § 497.
• Udlægsforretningen er foretaget hos en anden end skyldneren.

Ved et objektivt grundlag forstås, at RIM har et ubetinget erstatningsansvar overfor skyldneren, hvis omstændighederne i et af de 4 punkter indtræder.

Viser fordringen sig fx at have været urigtig, kan RIM kun blive fri for ansvar, hvis fejlen kan tilskrives skyldneren.

RIM har ansvar efter den almindelige culparegel

Er udlægget ugyldigt af andre årsager, er RIM ansvarlig efter den almindelige culparegel i dansk ret. Ved almindelig culpa forstås som udgangspunkt, at RIM ikke har handlet, som den burde have handlet, således at handlingen kan bebrejdes RIM som værende uagtsom eller forsætlig.

Uanset om der er tale om et objektivt ansvar eller culpaansvar, er størrelsen af erstatningen afhængig af skyldners økonomiske tab. Det påhviler skyldneren at bevise, at han har lidt et tab ved det ulovlige udlæg. Egen skyld hos skyldneren kan medføre, at kravene nedsættes eller bortfalder.

Erstatningens størrelse

Ud over erstatning for det økonomiske tab, kan der blive tale om, at RIM skal betale godtgørelse for tort (godtgørelse for ærekrænkelse og lignende) og evt. godtgørelse for lidelse, hvis RIM har frihedsberøvet skyldner i forbindelse med politifremstilling.

Tredjemands bedre ret

Det kan i visse tilfælde ikke udelukkes, at tredjemand lider tab ved en udlægsforretning. Her opstår tabet i reglen først, når det udlagte tvangsrealiseres. Omfanget af RIMs erstatningsansvar vil komme an på, om RIM har været uden kendskab til tredjemands ret, eller om RIM har kendt eller haft mistanke om tredjemands ret. Erstatningen kan i førstnævnte tilfælde ikke gå ud over, hvad det udlagte indbragte ved tvangsauktion, mens erstatningen i sidstnævnte tilfælde kan overstige auktionsprovenuet.

Konstaterer RIM under tvangsrealisationen af et udlagt aktiv, at en anden kreditor har haft et bedre prioriteret udlæg end RIM, skal RIM udbetale auktionsprovenuet til den bedre stillede kreditor. Kreditoren kan ikke gøre et større erstatningskrav gældende mod RIM, fx kravet på restkøbesum i henhold til en kreditkøbskontrakt med gyldigt ejendomsforbehold.

Krav på erstatning eller godtgørelse for tort og lidelse skal fremsættes over for RIM, fogedretten, eller de almindelige domstole senest tre måneder efter det tidspunkt, da vedkommende blev i stand til at gøre kravet gældende. Se RPL § 505, stk. 3.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Indhold

Dette afsnit beskriver, de processuelle regler vedrørende RIMs sagsforberedelse.

Afsnittet indeholder:

• Processuelle grundprincipper
• Processkrift
• Eksempel på processkrift.

Processuelle grundprincipper

Dette skema opstiller processuelle grundprincipper, der bliver brugt dels i forvaltningen og dels i fogedretten.

RIM skal være opmærksom på, at fogedretten arbejder efter andre processuelle principper end dem, som SKAT som forvaltningsmyndighed er underlagt.

Processkrift

Da forhandlingsprincippet gælder i fogedretten, er det vigtigt, at RIM forbereder sagen grundigt inden mødet i fogedretten.

RIM skal indbringe skyldners indsigelser for fogedretten skriftligt. Se RPL § 488.

RIM bør derfor udarbejde et processkrift i forbindelse med fremsendelse af sagen, da det opfylder fogedrettens krav om skriftlighed.

RIM skal sende processkriftet med bilag til skyldneren samtidig med, at det sendes til fogedretten, jævnfør kontradiktionsprincippet.

Retsplejeloven opstiller i §§ 348, stk. 2, og 351, stk. 4, krav til, hvordan et processkrift skal se ud.

Et processkrift skal have følgende indhold:

Parternes påstande

En påstand i fogedsagen er det resultat, som RIM ønsker at opnå ved retssagen. Hvis sagens indhold i øvrigt berettiger til det, kan flere påstande anføres.

Hvis RIM angiver flere påstande, så skal de opdeles i

• principale påstande og
• subsidiære påstande.

En principal påstand er den påstand, som en part først og fremmest ønsker fogedretten skal taget til følge. En subsidiær påstand er en påstand, som en part ønsker taget til følge, hvis fogedretten i giver medhold i den principale påstand.

RIMs påstand vil være, at det foretagne udlæg stadfæstes.

Skyldnerens påstand vil være, at udlægget skal ophæves helt eller delvist.

Sagsfremstillingen

Sagsfremstillingen skal indeholde et referat af sagens faktiske omstændigheder. Referatet skal være kort, objektivt og utvetydigt.

Anbringender, dokumenter og andre beviser

Processkriftet skal indeholde de konkrete begrundelser - dvs. de konkrete omstændigheder - som RIM mener, understøtter deres påstand. Disse argumenter kaldes også anbringender.

Hvis RIM vil fremlægge beviser i form af dokumenter, fx

• kopi af udlægstilsigelsen
• angivelse
• selvangivelse og
• kontospecifikationer mv.

så skal processkriftet indeholde en fortegnelse i kronologisk orden over disse dokumenter.

Hvis RIM ønsker at afhøre vidner i fogedretten som bevis, så skal det fremgå af processkriftet. Det samme er tilfældet, hvis RIM vil føre andre beviser.

Kontradiktionsprincippet betyder som nævnt ovenfor, at processkriftet med bilag skal sendes til skyldneren samtidig med, at det sendes til fogedretten.

Eksempel på processkrift

Herunder følger et eksempel på et processkrift. Først beskrives sagens fakta og derefter et eksempel på, hvordan processkriftet kan se ud.

Bemærk

Rekvirenten er RIM, idet rekvirenten er den person, som begærer udlægsforretningen foretaget.
Rekvisitus er skyldneren, idet rekvisitus er den person, som udlægsforretningen er rettet mod.

Sagens fakta

Sørine Sørensen driver virksomheden "Sørine Consult" på Bornholm. Virksomheden udbyder kurser i lederudvikling, personlig og faglig udvikling mv.

Pantefogeden indkalder Sørine Sørensen til udlægsforretning i skattecenteret den 14. juni 2006, da hun ikke har betalt moms for 1. kvartal 2006 på kr. 70.000.

Sørine Sørensen oplyser under udlægsforretningen, at

• hun bor til leje
• hendes bil er leaset
• der i hendes virksomhed ikke er aktiver
• hendes kassekredit er overtrukket, og
• hun kan umiddelbart ikke tilbyde nogen afdragsordning.

Pantefogeden, som bl.a. har kontrolbilag R75 til rådighed, spørger til konto nr. 0775 166 332, hvor der skulle være et indestående på kr. 60.000. Til det oplyser Sørine Sørensen, at det drejer sig om penge, som hun har indbetalt til sin advokat Jens Bang som depositum for, at han skal gennemgå en sag for hende. Pengene står på advokatens klientkonto.

Pantefogeden foretager udlæg i indeståendet med respekt for eventuelle rettigheder.

Sørine Sørensen protesterer over udlægget, idet hun gør gældende at beløbet på advokatens klientkonto tilhører advokaten, der er kontohaver.

Pantefogeden underretter advokaten om udlægget og modtager følgende oplysninger: Advokaten gør opmærksom på, at han er kontohaver på klientkontoen, og at han alene er berettiget til at hæve på kontoen. Hans krav på salær i sagen er endnu ikke opgjort, men udgør ca. kr. 25.000. Klientkontoen er derfor ikke et udlægsobjekt. Han vil i øvrigt afvente fogedrettens afgørelse.

RIM udarbejder herefter et processkrift:

Processkrift

Til

Fogedretten i Rønne
(adresse)

Skattecenter Rønne
(adresse)

mod

Sørine Sørensen
(adresse)

Sørine Sørensen har fremsat indsigelse mod udlæg foretaget den 14. juni 2006 af pantefogeden på begæring af Skattecenter Rønne.

Indsigelsen skal afgøres af fogedretten, jf. § 6 i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv.

Rekvirenten nedlægger følgende:

Påstand

Det af pantefogeden den 14. juni 2006 foretagne udlæg i indestående på klientkonto nr. 0775 166 332 tilhørende Sørine Sørensen stadfæstes.

Sagsfremstilling

Rekvisitus driver en virksomhed i personligt regi med salg af kurser mv.

Rekvisitus var indkaldt til udlægsforretning den 14. juni 2006 i anledning af, at momstilsvar for 1. kvartal 2006 på kr. 70.000 ikke var betalt.

Udlægsforretningen var behørigt bekendtgjort i de større dagblade den 29. maj 2006. Rekvisitus modtog en tilsigelse med brev, dateret den 6. juni 2006, og oplyste under udlægsforretningen, at hun bor til leje, at hendes bil er leaset, samt at der i virksomheden ikke er aktiver, der kan tjene til genstand for udlæg.

Pantefogeden foretog herefter udlæg i indestående 60.000 kr. på konto nr. 0775 166 332 med respekt for eventuelle rettigheder. Kontoen er en klientkonto, hvor advokat Jens Bang er kontohaver.

Rekvisitus har protesteret over udlægget, idet hun gør gældende, at klientkontoen ikke tilhører hende, men advokaten.

Pantefogeden har skriftligt underrettet advokaten om udlægget. Advokaten har svaret, at han er kontohaver, at han har et ikke opgjort tilgodehavende på ca. kr. 25.000, at kontoen ikke er et udlægsobjekt, og at han vil afvente fogedrettens afgørelse i sagen.

Anbringender

Til støtte for påstanden gøres det gældende:

• at der alene er tale om et forvaringsforhold, når rekvisitus indbetaler et depositum til advokaten
• at der ikke er tale om, at advokaten vinder ejendomsret til det indbetalte beløb, blot fordi det indsættes på en klientkonto
• at beløbet på klientkontoen tilhører rekvisitus, idet der er sket årlig indberetning til SKAT om beløbet og kontoen
• at udlægget er foretaget med respekt af advokatens bedre ret til at få dækket sit krav på salær, men at det overskydende beløb tilfalder rekvirenten som følge af udlægget
• at formålet med en klientkonto er, at klientens penge kan separeres indtil endelig faktura er udskrevet
• at advokaten alene er kontohaver af klientkontoen af legitimationsgrunde
• at fordi advokaten er kontohaver, udelukker det ikke kreditorer fra at foretage retsforfølgning i indeståendet på klientkontoen
• at forholdet skal bedømmes i henhold til UfR 2001, 1116.

Bilag

1. Kopi af bekendtgørelse af udlæg i større dagblade.
2. Kopi af tilsigelsen.
3. Kopi af udlægsbogen.
4. Kopi af pantefogedens brev til advokaten.
5. Kopi af advokatens svar.

G.A.2.2.3.3 Sagsbehandlingen i fogedretten

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan fogedretten behandler de sager, som RIM fremsender til afgørelse.

Afsnittet indeholder:

• Fogedrettens prøvelsesret
• Bevisførelse i fogedretten
• Fogedrettens kendelse
• Appel af fogedrettens kendelse.

Fogedrettens prøvelsesret

Fogedretten kan gå meget langt i prøvelsen af indsigelser og sædvanligvis tillade den nødvendige bevisførelse, da pantefogeden ikke kan tage stilling til indsigelser under udlægsforretningen.

Omfanget af fogedrettens prøvelsesret afhænger i høj grad af karakteren af de indsigelser, der fremføres. Prøvelsesretten vil også afhænge af, i hvilket omfang der kan tillades bevisførelse efter bestemmelsen i RPL § 501, stk. 4. Se nærmere nedenunder.

Bemærk

Ved fogedrettens prøvelsesret forstås; i hvilket omfang fogedretten kan tage stilling til parternes indsigelser.

Bevisførelse i fogedretten

Der kan normalt kun føres bevis vedrørende faktum. Bortset fra fremmed ret, kutymer og sædvaner kan der ikke føres bevis om jus (de juridiske regler mv.).

Fogedretten skal tillade den nødvendige bevisførelse

Fogedretten kan aldrig på forhånd afvise, at behandle indsigelser under henvisning til, at den skønner, at det vil blive nødvendigt med en bevisførelse, der går ud over rammerne i RPL § 501, stk. 4.

Bevismidler

Det kommer an på en konkret vurdering, hvilke bevismidler fogedretten tillader:

• Syn og skøn vil som altovervejende hovedregel ikke blive tilladt i fogedretten.
• Begæring om at fremlægge dokumenter og afhøre parter vil sædvanligvis blive tilladt.
• Begæring om at føre vidner i et rimeligt omfang, vil fogedretten sædvanligvis også tillade.

Indsigelser

Karakteren af den indsigelse, der er anledning til begæringen om bevisførelse, spiller formentlig også ind:

• Er der tale om tredjemands indsigelser, bevirker hensynet til tredjemand formentligt, at fogedretten tillader bevisførelse i fuldt omfang.
• Der er også en tendens til, at fogedretten tillader en videre bevisførelse, hvor indsigelsen er, at kravet efterfølgende er ophørt.
• Er der derimod tale om vanskelige og komplicerede juridiske spørgsmål, vil fogedretten formentlig afvise at behandle sagen.

Fogedretten afviser bevisførelse

Fogedretten kan nægte en bevisførelse, som på grund af dens omfang, beskaffenhed eller andre særlige grunde bør ske under almindelig rettergang, dvs. ved en civilretssag. Se RPL § 501, stk. 4.

Finder fogedretten, at den ikke kan eller vil behandle sagen, skal parterne anlægge sag ved de almindelige domstole. I den forbindelse skal RIM forelægge sagen for Koncerncentret med henblik på evt. kære af afgørelsen.

Fogedrettens kendelse

Finder fogedretten, at indsigelse mod udlægget er begrundet, ophæver fogedretten helt eller delvist udlægget ved kendelse. RIM skal i denne forbindelse

• efterkomme fogedrettens pålæg
• følge de anvisninger, som fogedretten giver.

Afviser fogedretten skyldners indsigelser mod pantefogedens udlæg, stadfæstes udlægget som endeligt.

Fogedretten underretter parterne i sagen om afgørelsen

Retsplejeloven indeholder bestemmelser om, hvordan fogedretten skal udarbejde sin kendelse. Kendelsen skal normalt have følgende indhold:

• En sagsfremstilling
• Parternes påstande og anbringender
• Parts- og vidneforklaringer samt andet bevismateriale
• Fogedrettens præmisser og kendelse samt bestemmelse om sagens omkostninger
• Resultatet: "Thi bestemmes [...]".

Se RPL § 366a, stk. 1, sammenholdt med stk. 2 og 3

Kendelsen vil altid være skriftlig. Nogle fogedretter underretter telefonisk sagens parter om resultatet, men har også udarbejdet en skriftlig kendelse, som kan sendes til parterne.

Appel af fogedrettens kendelse

Uanset hvor godt RIM har forberedt en sag, før den behandles af fogedretten, kan det forekomme, at udlægget ophæves helt eller delvist.

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt fogedrettens kendelse skal kæres til landsretten.

Udlæg for krav under 10.000 kr.

Inden RIM tager stilling til, om kendelsen skal kæres, skal RIM være opmærksom på, at afgørelser om udlæg for krav, der har en økonomisk værdi af højst 10.000 kr., kun kan kæres med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Se RPL § 584, stk. 2.

Procesbevillingsnævnet giver kun tilladelse til kære, hvis der er særlige grunde, der taler for det.

Fristen for indgivelse af ansøgning er 4 uger efter afgørelsen. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis give tilladelse i indtil 1 år efter afgørelsen. Se RPL § 584, stk. 3.

Når RIM finder, at sagen bør kæres

Finder RIM, at fogedrettens kendelse bør kæres til Landsretten, skal sagen straks indberettes til Koncerncentret med RIMs indstilling. Det er herefter Koncerncentret, der afgør, om sagen skal kæres.

Kære af fogedrettens kendelse til Landsretten skal ske inden 4 uger efter den dato, hvor kendelsen er afsagt. Se. RPL § 586. stk. 1.

Ophæver fogedretten pantefogedens udlæg, løber kærefristen fra datoen for fogedrettens kendelse. Fogedretten kan undtagelsesvis tillade kære i indtil 1 år efter at kendelsen er afsagt. Se RPL § 586, stk. 4.

Det er RIM, der i praksis indbringer indsigelsen for fogedretten efter SKINDL § 6, og som møder i fogedretten i forbindelse med behandlingen af indsigelsen.

Hvis indsigelsen vedrører vanskelige og komplicerede juridiske spørgsmål, kan RIM forelægge sagen for Koncerncentret med henblik på, at Kammeradvokaten evt. skal inddrages i sagen.

Bemærk:

Ophæver fogedretten udlægget er dette bortfaldet. RIM kan ikke fastholde udlægget ved at kære afgørelsen. Se også afsnit G.A.2.2.3.2.2 Formaliteter og frister vedrørende indsigelser, der behandler spørgsmålet om, indsigelser har opsættende virkning.

G.A.2.2.4 Sondringen mellem afgørelse og faktisk forvaltningsvirksomhed

Indhold

Afsnittet beskriver sondringen mellem afgørelse og faktisk forvaltningsvirksomhed.

Afsnittet indeholder:

• Frivillige kreditorordninger og tvangsakkorder
• RIMs afgørelse om afdragsvis betaling eller henstand
• Afdragsordninger
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med vider

Frivillige kreditorordninger og tvangsakkorder

Der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, når RIM giver afslag på at deltage i

• en frivillig akkordordning
• kreditorordninger baseret på gældssaneringsprincipperne samt
• tvangsakkorder

Det betyder, at en klage om RIMs afslag ikke kan indbringes for Landsskatteretten eller anden myndighed.

RIMs afgørelser om afdragsvis betaling eller henstand

RIMs afgørelser om afdragsvis betaling eller henstand med betalingen overfor en igangværende virksomhed kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Se SKM2010.833.LSR.

Afdragsordninger

Det er en afgørelse, når RIM fastsætter en afdragsordning efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Se SKM2007.451.SKAT.

Ombudsmanden har den 31. maj 2007 udtalt, at

"Efter min opfattelse er fastsættelse af en afdragsordning med baggrund i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, en afgørelse fordi beslutningen opfylder de almindelige forvaltningsretlige kriterier for hvornår der er tale om en afgørelse. En afgørelse i forvaltningslovens forstand er karakteriseret ved at beslutningen træffes af en forvaltningsmyndighed, at beslutningen retter sig mod fysiske eller juridiske personer, og at beslutningen ensidigt - og på baggrund af forvaltningsmyndighedens offentretlige hjemmelsgrundlag - fastlægger hvad der er eller skal være ret i det konkrete tilfælde. Restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af en afdragsordning på baggrund af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, opfylder alle 3 kriterier. Der er endvidere næppe tvivl om fastsættelsen af en afdragsordning er et forhold af væsentlig betydning for de berørte borgere. Det er derfor efter min opfattelse klart at restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af en afdragsordning på baggrund af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, er en afgørelse. Det er endvidere ret åbenbart at det ikke er af betydning for om en beslutning er en afgørelse i forvaltningslovens forstand om beslutningen er skønsmæssig eller fuldt lovbunden, dvs. udtømmende reguleret i skrevne regler."

RIM skal derfor give klagevejledning, når RIM fastsætter en afdragsordning på baggrund af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5 stk. 1. Klagevejledningen skal opfylde de krav, der fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens §§ 38 og 39. Se SKM2007.332.SKAT.

En afdragsordning, der efter § 5, stk. 3, 3. pkt. er fastsat efter bekendtgørelsens kapitel 6 om betalingsevnevurdering, er også en afgørelse, hvor der skal gives klagevejledning om adgang til klage til Landsskatteretten

Landsskatteretten har i SKM2007.618.LSR truffet afgørelse om, at fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, der ligeledes kan påklages til Landsskatteretten.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

G.A.2.2.5 Klager over SKATs sagsbehandling

Skatteministeriet har i SKM2010.740.SKAT justeret retningslinjerne for første og anden behandling af indsigelser over SKATs m.fl.s behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser.

Se afsnit A.A.10.1.2