|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Den Juridiske Vejledning 2011-2 (historisk) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
A.A.10.2 KlagebehandlingIndholdAfsnittet handler om klagebehandling. Afsnittet indeholder:
A.A.10.2.1 Klageberettigede (partsbegrebet)IndholdDette afsnit handler om, hvem der kan klage.
RegelEnhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i en afgørelse, kan klage over den til skatteankenævn, vurderingsankenævn, motorankenævn eller Landsskatteretten. Se SFL §§ 36, stk.1, 38 stk. 1, 39 a, stk. 1 og 40, stk.1. Den klageberettigede part er identisk med det skatteretlige partsbegreb, der beskrives i afsnit A.A.7.2. Se ogsåAfsnit A.A.7.2 "Partsbegrebet" for en beskrivelse og eksempler på det skatteretlige partsbegreb. Hvem kan indgive klage for den klageberettigede?Hvis den klageberettigede er en fysisk person indgives klagen af den fysiske person selv. Hvis personen er umyndig eller umyndiggjort er det værgen, der skal indgive klagen på personens vegne. Er den klageberettigede en juridisk person er det den juridiske persons ledelse, der beslutter, om der skal indgives klage. Se ogsåAfsnit A.A.7.4.2 "Repræsentation" for en beskrivelse, af hvem der kan repræsentere en part. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videreSkemaet viser relevante afgørelser på området:
A.A.10.2.2 Formkrav mm. til klagenIndholdDisse afsnit handler om skatteforvaltningslovens krav til en klage indgivet til en af SKATs klageinstanser. Det er en samlet beskrivelse for klageinstanserne med fremhævelse af forskellene mellem klageinstanserne.
Se ogsåAfsnit A.A.10.2.1 "Klageberettigede", om hvem der er berettiget til at indgive en klage. Afsnit A.A.10.2.3 "Klageinstansernes sagsbehandling", om hvordan ankenævnene og Landsskatteretten behandler en klage. A.A.10.2.2.1 KlagefristIndholdDette afsnit beskriver fristerne for klage. Afsnittet indeholder:
Se ogsåAfsnit A.A.8.1. "Generelt om ansættelsesfrister". HovedregelFristen for klage til skatteankenævnene, vurderingsankenævnene, motorankenævnene og Landsskatteretten er i alle tilfælde 3 måneder. Klagen skal være modtaget senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Se SFL §§ 36, stk. 2, 38 stk. 2, 39a stk. 2 og 42 stk.1. Undtagelse - aktindsigtDer er ikke klagefrist for særskilte klager over afgørelser om aktindsigt. Særlige frister fastsat ved lov eller i henhold til lov er uden betydning for adgangen til at klage over afgørelser om aktindsigt. Se Ombudsmandens rapport af 31. august 2005 om undersøgelse af et antal sager om aktindsigt fra Told- og Skattestyrelsen s. 118 f. Se ogsåAfsnit A.A.10.1.2 om klage vedrørende aktindsigt. Suspension af klagefristerHvis SKAT eller klageinstansen bliver anmodet om at genoptage sin egen afgørelse inden klagefristen udløber bliver klagefristen suspenderet. Klagefristen løber videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt parten. Fristen er dog altid mindst 14 dage. Se FVL § 20 stk. 3. >Eksempel: Hvis en begæring om genoptagelse fremsættes en uge efter afgørelsen er modtaget, suspenderes en klagefrist på 4 uger således, at klagefristen løber videre med 3 uger fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er kommet frem til parten.< Hvis der foretages en egentlig revurdering af sagen, løber der en ny klagefrist fra den nye afgørelse. Se ogsåAfsnit A.A.10.1.2 om remonstration. EksempelDette eksempel viser, at klagefristen bliver suspenderet, mens en anmodning om genoptagelse bliver behandlet. En region gav afslag på genoptagelse af en afgørelse. Anmodningen om genoptagelse var indgivet inden udløbet af fristen for at klage over afgørelsen, men afslaget på anmodningen blev først givet efter udløbet af klagefristen. Landsretten hjemviste sagen til klagebehandling, idet der i afslaget ikke var blevet vejledt om, at der efter forvaltningsloven stadig var mulighed for at klage over afgørelsen, selv om klagefristen på 3 måneder var udløbet. Se SKM2001.62.VLR. FristoverskridelseHvis klagefristen er overskredet, bliver klagen som udgangspunkt afvist. Der kan ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler for det. Se SFL §§ 36, stk. 2, 38 stk. 2, 39a stk. 2 og 42 stk.1. Se SKM2011.452.BR. Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse kan følgende kriterier indgå:
Der skal være særlige omstændigheder i øvrigt, der kan begrunde en realitetsbehandling. Derfor kan en lille fristoverskridelse ikke alene medføre, at der ses bort fra overskridelsen. Se TfS 2000,503 HRD. Myndighederne har som udgangspunkt bevisbyrden for, hvornår en afgørelse må antages at være kommet frem. Hvis afsendelsen kan dokumenteres, kan det komme borgeren eller virksomheden til skade, hvis han ikke sikrer sig bevis for, at afgørelsen er modtaget senere end ved normal postgang. Se TfS 2000,503 HRD. Tilsvarende hvis klageren kan bevise, at en klage er afsendt inden klagefristens udløb, kan det være særlige omstændigheder, der gør, at der bliver set bort fra en fristoverskridelse. >Det er Justistministeriets opfattelse, at ved beregning af en klagefrists begyndelsestidspunkt, fremover normalt skal lægges til grund, at afgørelser sendt som A-post først er modtaget 2 dage efter afsendelse og afgørelser sendt som B-post først er modtaget 5 dage efter afsendelse.<EksempelDette eksempel viser, at en klage blev anset for afsendt inden klagefristens udløb, selv om den først nåede frem efter klagefristens udløb. Østre Landsret fandt det godtgjort, at en klage var afsendt inden klagefristens udløb, selv om den først nåede frem til Landsskatteretten 7 måneder efter klagefristens udløb. Der forelå herefter sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at se bort fra fristoverskridelsen, og landsretten hjemviste herefter sagen til fornyet behandling i Landsskatteretten. Se SKM2003.363.ØLR. Mangelfuld vejledning fra SKAT kan også blive anset for en særlig omstændighed, der kan begrunde en realitetsbehandling på trods af fristoverskridelse. EksempelDette eksempel viser, at en mangelfuld klagevejledning kom klageren til gode. En klage var modtaget efter udløbet af klagefristen på en afgørelse. Men klagen var modtaget rettidigt efter klagefristen på den årsopgørelse, der blev udsendt som følge af afgørelsen. Den urigtige klagevejledning på årsopgørelsen skulle komme adressaten til gode, så klagen måtte anses for rettidigt modtaget når klagefristen på årsopgørelsen var overholdt. Se TfS 2002,120 LSR. BemærkAnkenævnenes og Landsskatterettens afgørelser om klageafvisning kan indbringes for henholdsvis Landsskatteret og domstolene. Se SKM2008.702.HR og SKM2003.161.HR Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.Skemaet viser relevante afgørelser på området:
A.A.10.2.2.2 Krav til klagenIndholdDette afsnit handler om hvilke krav der stilles til en klage. Afsnittet indeholder:
RegelEn klage skal være skriftlig og begrundet. Se SFL §§ 36, stk.2, 38, stk.2, 39a stk.2 og 42 stk.2. En klage til Landsskatteretten skal endvidere være vedlagt:
Se SFL § 42, stk.2. Mangler ved klagenAnkenævnene og Landsskatteretten skal bistå klageren med at opfylde kravene til klagen. Se FVL § 7 stk. 1. Bistanden kan bestå i en frist til at udbedre manglerne, eller hjælp til at formulere en mundtlig klage på skrift. Landsskatteretten har direkte lovhjemmel til at give klageren en frist til at udbedre mangler, og til at afvise klagen, hvis den fortsat er mangelfuld efter udløbet af fristen. Se SFL § 42 stk. 3. Ankenævnene har ikke en direkte lovhjemmel til at afvise en mangelfuld klage, men i praksis kan ankenævnene på tilsvarende vis afvise en klage og undlade at realitetsbehandle den. Se SKM2003.161.HR. EksempelHer er et eksempel på et skatteankenævns afvisning af klage på grund af mangler. En skatteyder havde i sin klage til et skatteankenævn anført: "opgørelserne er ikke i overensstemmelse med skattelovgivningen og aktuel praksis". Ankenævnet afviste klagen grundet manglende begrundelse. Landsretten og efterfølgende Højesteret stadfæstede afgørelsen, idet der blev lagt vægt på, at skatteyderen på trods af opfordring hertil ikke var fremkommet med en begrundelse. Landsretten fremførte i sine præmisser, at kravene til begrundelse ikke er nærmere specificeret i loven eller dens forarbejder, men at det af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger må følge, at klagen skal angive, hvilken afgørelse der påklages, og, hvis afgørelsen indeholder flere punkter, også hvilket punkt i afgørelsen der påklages. Se SKM2003.161.HR. BemærkAnkenævnenes og Landsskatterettens afgørelser om klageafvisning kan indbringes for henholdsvis Landsskatteret og domstolene. Se SKM2008.702.HR og SKM2003.161.HR. Foreløbig klageHvis det ikke er muligt for klageren at indsende en behørig klage i rette tid, kan han indsende en foreløbig klage. Der er ikke lovhjemmel for foreløbig klage, men i praksis accepteres det. Hvis ikke klageren selv har angivet en frist for indsendelse af begrundelse og/eller manglende dokumenter, vil klageinstansen angive en frist. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.Skemaet viser relevante afgørelser på området:
A.A.10.2.2.3 KlagegebyrIndholdDette afsnit handler om reglerne for betaling og tilbagebetaling af gebyr ved klage til klageinstanserne. Afsnittet indeholder:
Betaling af klagegebyrAnkenævneneDer skal ikke betales klagegebyr ved klage til ankenævnene. LandskatterettenDer skal som udgangspunkt betales klagegebyr ved klage til Landsskatteretten. Se SFL § 42 a stk.1, 1. pkt. Dog skal der ikke betales klagegebyr ved klage over afgørelser, der er
Se SFL § 42 a stk. 1, 3. pkt. Bemærk foreløbig klageDer skal også betales klagegebyr ved indsendelse af en foreløbig klage til Landsskatteretten. Se ogsåAfsnit A.A.10.2.3.3 "Landsskatterettens klagebehandling" for en beskrivelse af de afgørelser Landsskatteretten træffer uden medvirken af læge retsmedlemmer. Klagegebyrets størrelseKlagegebyret er et grundbeløb på 800 kr. (2010-niveau). Beløbet reguleres efter PSL § 20. Se SFL § 42 a stk.1. Manglende klagegebyrEn klage bortfalder, hvis klagegebyret ikke er indbetalt eller bliver indbetalt inden en frist fastsat af retten. Se SFL § 42 a stk. 2. Tilbagebetaling af klagegebyrKlagegebyret tilbagebetales, hvis:
Se SFL § 42 a, stk. 3 og 4. Tilbagebetaling af klagegebyr ved afvisning af klagen blev indført ved Lov nr. 527 af 17. juni 2008. Ind til da blev gebyret ikke tilbagebetalt ved afvisning. Det medførte, at der blev betalt dobbeltgebyr, når der blev indsendt en udbedret klage efter udløbet af Landsskatterettens frist for udbedring af mangler ved klagen. Se LFF 2008-03-12 nr. 116. BemærkDer er ikke kommet en ny forretningsorden for Landsskatteretten efter lovændringen, så den er ikke i overensstemmelse med loven på dette punkt. Se § 3 stk. 3 nr. 1 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. A.A.10.2.2.4 Afvisning af klagenIndholdDette afsnit handler om, hvornår klageinstanserne afviser at behandle en klage. De fleste af afvisningsbegrundelserne er beskrevet i de foregående afsnit, men beskrivelsen er ikke udtømmende. Derfor er de medtaget i dette selvstændige afsnit om afvisning af klage. Afsnittet indeholder:
RegelEn klage afvises, hvis:
Klageinstansen er forpligtet til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand, så en klage kan blive behandlet. Hvis det er muligt, skal klageinstansen også oversende en klage til rette myndighed, hvis den ikke selv er kompetent til at behandle klagen. Se FVL § 7. En overskridelse af klagefrist vil ikke kunne afhjælpes. Men der kan vejledes, om hvem der er klageberettigede og hvilke krav, der stilles til en klage. Se ogsåAfsnit A.A.7.4.1 "Vejledningspligt", om en beskrivelse af SKATs vejledningsforpligtelse. Afsnit A.A.10.2.1 "Klageberettigede", om beskrivelse af, hvem der er klageberettiget. Afsnit A.A.10.2.2.1 "Klagefrist", om beskrivelse af afvisning på grund af fristoverskridelse. Afsnit A.A.10.2.2.2 "Krav til klagen", om beskrivelse af afvisning på grund af mangler. Afsnit A.A.10.2.2.3 "Klagegebyr", om beskrivelse af bortfald af klagen på grund af manglende klagegebyr. Klageinstansen inkompetentKlageinstansen kan være inkompetent til at behandle en klage af følgende to årsager:
Se ogsåAfsnit A.A.1.10 "Kompetenceafgrænsning", om de indbyrdes kompetencebegrænsninger i SKAT. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.Skemaet viser relevante afgørelser på området:
A.A.10.2.2.5 Hvor skal klagen indgivesIndholdDette afsnit handler om, hvor en klage til et af ankenævnene eller Landsskatteretten skal indgives.
Klage til Vurderings- og MotorankenævnEn klage til vurderings- og motorankenævn skal indgives til SKAT. Se SFL §§ 38 stk. 2 og 39a stk. 2. Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at indgive klage til SKAT i stedet for direkte til klageinstansen. Det er fordi, klagerne ofte skyldes forhold af teknisk karakter, der er konstaterbare og som derfor ofte kan rettes af SKAT. Se bemærkninger til LFF 2005-02-24 nr. 110 og LFF 2005-11-09 nr. 54. Vurderer SKAT, at klagen giver anledning til genoptagelse af afgørelsen, så kan sagen genoptages, hvis klageren ønsker genoptagelse i stedet for klagebehandling. Hvis sagen ikke genoptages, videresendes klagen til ankenævnet sammen med en udtalelse til klagen. Se SFL §§ 38 stk. 3 og 39a stk.3. Ankenævns stedlige kompetenceEn klage over en ejendomsvurdering mv. skal behandles af det vurderingsankenævn, i hvis kreds ejendommen er beliggende. Se § 2 stk. 2 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. En klage over en afgiftspligtig værdi mv. af motorkøretøjer skal behandles af det motorankenævn, i hvis område SKAT har truffet afgørelsen. Se § 2 stk. 3 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. Klage til Skatteankenævn og LandsskatteretHovedregelKlage til et skatteankenævn og Landsskatteretten skal indgives til klageinstansen. Se SFL § 36 stk. 2 og 42 stk. 1. Undtagelse - årsopgørelseKlage over årsopgørelse indgives til SKAT, hvis der ikke tidligere er givet særskilt underretning om ændringen. Kan forvaltningen ikke give fuldt medhold, og klageren fastholder sin klage, så skal klagen oversendes til skatteankenævn eller Landsskatteretten sammen med en udtalelse om sagen. Se SFL § 5 stk. 4, § 14 stk. 2 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene og BEK nr. 822 af 19/06/2008. Se ogsåAfsnit A.A.10.1.2 om remonstration. Undtagelse - inddrivelsessagerKlage til Landsskatteretten over afgørelser truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden skal indgives til restanceinddrivelsesmyndigheden. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan genoptage sagen, men hvis den ikke kan give fuldt medhold og klageren fastholder sin klage, så skal klagen oversendes til Landsskatteretten sammen med en udtalelse. Se lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 17. Se G.A.2.2. Remonstrationen i behandling af klager over årsopgørelser og inddrivelse adskiller sig fra remonstrationen i ejendomsvurderings- og registreringsafgiftssager, idet myndighedens genoptagelse ikke forudsætter accept fra klageren. Se SFL §§ 5 stk. 4, 38 stk. 3 og 39 a stk. 3 og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 17. Landsskatterettens og skatteankenævnenes stedlige kompetenceDer er én Landsskatteret og mange skatteankenævn, der kan indgives klage til. Hvilket skatteankenævn, der skal klages til, afhænger af den afgørelse, der klages over:
Klage til det skatteankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl ved udløbet af indkomståret
Klage til det skatteankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl på tidspunktet for forskudsregistreringen Klage til det skatteankenævn, i hvis kreds indkomstkilden er beliggende
Klage til det skatteankenævn, i hvis kreds sælgeren/giveren havde bopæl ved overdragelsen, medmindre der er flere sælgere/givere, eller de ikke er klageberettiget, i så fald lægges køberens/modtagerens bopæl til grund.
Klage til det skatteankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl ved anmodning om svar. Hvis det bindende svar vedrører overdragelse ved salg eller gave af et aktiv, lægges sælgerens/giverens bopæl til grund, medmindre der er flere sælgere/givere, eller de ikke er klageberettiget, i så fald lægges køberens/modtagerens bopæl til grund. Se § 2 stk. 1 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. Undtagelse - ankechefens kompetenceAnkechefen kan flytte behandlingen af en klage til et andet nævn, hvis:
Klagebehandlingen skal flyttes, hvis:
Se § 2 stk. 4 og 5 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene og BEK nr. 1212 og 1213 af 30/11/2006. A.A.10.2.2.6 Opsættende virkning af at klageIndholdDette afsnit handler om mulighederne for at få udsat virkningen af en afgørelse ved at klage over den. HovedregelKlage over en administrativ afgørelse har som hovedregel ikke opsættende virkning for efterlevelsen af den påklagede afgørelse. Det vil sige, at en eventuel restskat skal betales, selv om skatteyderen er uenig i ansættelsen og ønsker at klage over den. Se SL § 38 UndtagelseKlage over administrativ afgørelse har undtagelsesvist opsættende virkning, hvis klagemyndigheden har udnyttet en beføjelse til at bestemme andet. På Skatteministeriets område er beføjelsen henlagt til SKAT, der kan give henstand i forbindelse med klage. Se SFL § 51. Se ogsåAfsnit A.A.12 Henstand og tilbagebetaling som følge af klage og forrentning ved tilbagebetaling "Henstand og tilbagebetaling", om henstandsbestemmelsen i Skatteforvaltningsloven. A.A.10.2.3 Klageinstansernes sagsbehandlingIndholdAfsnittet indeholder:
A.A.10.2.3.1 OfficialprincippetLandsskatterettens og ankenævnenes sagsbehandling er undergivet officialprincippet, der har hjemmel i uskreven retssædvane. Klageinstanserne har derfor selv ansvaret for, at sagen er fuldt oplyst, før der træffes afgørelse i klagesagen. Se ogsåAfsnit A.A.7.4.3 "Sagens oplysninger" om officialprincippet. A.A.10.2.3.2 Ankenævnenes klagebehandlingIndholdDette afsnit handler om, hvordan ankenævnene forbereder en klage, og hvordan ankenævnene træffer afgørelse. Afsnittet indeholder:
Ankenævnenes sagsforberedelse
Ankenævnenes sekretariaterSagsforberedelsen foretages af ankenævnenes sekretariater. SKAT skal stille sekretariatsbistand til rådighed for ankenævnene. Sekretariatet skal organisatorisk være adskilt fra resten af SKAT. Se SFL § 10 stk. 7. I forretningsordenen for ankenævnene er sekretariatets opgaver beskrevet. Se BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. Udtalelse fra SKATSKAT skal udtale sig om klagen til brug for klagebehandlingen. Se SFL §§ 36 stk. 3, 38 stk. 3 og 39 a stk. 3. Klage til Vurderingsankenævn og Motorankenævn indsendes til SKAT, som oversender klagen sammen med en udtalelse til ankenævnet. Klage til skatteankenævn indsendes til skatteankenævnet, og her er det sekretariatet, der informerer SKAT om klagen og anmoder om en udtalelse til den. Udtalelsen skal afgives inden 14 dage, medmindre en anmodning om længere frist er imødekommet. Se SFL §§ 36 stk. 3, 38 stk. 3 og 39 a stk. 3. Se ogsåAfsnit A.A.10.2.2.5 "Hvor skal klagen indgives?", om SKATs mulighed for at genoptage sagsbehandlingen, når der modtages klager til Vurderings- og Motorankenævn. Sagsforberedelse - sagsfremstillingSekretariatet skal udarbejde en sagsfremstilling til brug for klagens afgørelse. I den forbindelse kan Sekretariatet tage kontakt til klageren. Kravene til sagsfremstillingens indhold afhænger af, om der er grundlag for at give klageren medhold. Se § 18 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. Minimumskrav til sagsfremstillingen er:
Se § 18 stk. 2 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. Hvis der ikke umiddelbart er grundlag for at give klageren fuldt medhold stilles der yderligere krav til oplysning af sagen:
Se § 18 stk. 3 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. Bemærk fristoverskridelseHvis klagefristen er overskredet, og der ikke umiddelbart ser ud til at være grundlag for at anse den påklagede ansættelse/vurdering for forkert, så kan oplysningerne begrænses til at vedrøre fristoverskridelsen. Se § 18 stk. 5 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. Syn og skønDer kan kræves syn og skøn udmeldt, når en klage er indbragt for et skatteankenævn eller Landsskatteretten. Syn og skøn kan ikke kræves udmeldt, når en klage er indbragt for motor- eller vurderingsankenævnet, men motor- og vurderingsankenævnet kan til gengæld foretage fornøden besigtigelse af henholdsvis et køretøj og en ejendom. Se SFL §§ 38 stk. 9, 39a stk. 8 og 47 stk. 1. Se ogsåAfsnit A.A.11 Syn og skøn "Syn og skøn". Besigtigelse af fast ejendomVurderingsankenævnet kan besigtige en ejendom, hvis det er nødvendigt for sagens behandling. Ejeren skal have meddelelse om besigtigelsen. Besigtigelse på grunden må kun finde sted med ejerens tilladelse og besigtigelse i bygninger må kun finde sted med ejerens eller en repræsentants medvirken. Fotografering af ejendommen forudsætter ejerens accept. Se SFL § 38 stk. 9 og § 22 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. Ankenævnet kan bemyndige sekretariatet til at foretage en konkret besigtigelse af en ejendom. Se SFL § 38 stk. 9 og § 22 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. Besigtigelse af et køretøjMotorankenævnet kan besigtige et køretøj, hvis det er nødvendigt for sagens behandling. Se SFL § 39 a stk. 8 og § 23 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. Sekretariatet kan, efter generelle retningslinjer fastsat af Motorankenævnet, indkalde køretøjer til besigtigelse. Se § 23 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. Sagsforberedelse - indstillingSekretariatet skal på det foreliggende grundlag udarbejde en begrundet indstilling til afgørelse af klagen. Når ankenævnet har behandlet sagen, sendes sagsfremstilling med et forslag til afgørelse til udtalelse hos klageren med en 15 dages svarfrist. Hvis ankenævnet kan give klageren fuldt medhold, behøver klageren ikke at få sagsfremstilling og forslag til udtalelse. Se § 18 stk. 6 - 7 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. Se ogsåAfsnit A.A.7 Sagsbehandling "Sagsbehandling". Sagsbehandlingen følger de almindelige forvaltningsretlige regler i Forvaltningsloven og Skatteforvaltningsloven, og der henvises derfor til vejledningens kapitel om sagsbehandling for en mere detaljeret gennemgang. Sekretariatets deltagelse i nævnets møderSekretariatet har adgang til at deltage i nævnets møder og forhandlinger, men har ikke stemmeret. Se § 9 stk. 2 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. Sekretariatets bistand omfatter bl.a. :
Se §§ 9 og 12 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. Afledte ændringerUanset klagens formulering har ankenævnene ret til at foretage afledte ændringer. Afledte ændringer kan være til klagerens gunst, såvel som til hans ugunst. Men det er en betingelse, at der er en direkte forbindelse mellem det påklagede forhold og det forhold, ankenævnet ønsker at ændre i ansættelsen. Se SFL §§ 36, stk.7, 38, stk.6 og 39a stk.6. EksempelEt vurderingsankenævn ændrede råjordsværdien i forbindelse med behandling af en klage over nedslag i grundværdien for udgifter til ekstrafundering. Landsskatteretten annullerede de ændrede råjordsværdier, da ankenævnets godkendelse af nedslag i grundværdien ikke kan begrunde en ændring af råjordsværdien, da det ikke ses at være en følge af klagen. Det var rettens opfattelse, at SFL § 38 stk. 6 skal fortolkes indskrænkende. En afdledt ændring kan karakteriseres som forhøjelser/nedsættelser, der udspringer af de samme faktiske omstændigheder, der har ligget til grund for det påklagede forhold. Se SKM2010.781.LSR. Klageinstanserne er ikke bundet af fristerne for ansættelsesændringer i SFL, når der foretages afledte ændringer. Så længe sagen ikke er afsluttet af klageinstansen, kan klageren trække sin klage tilbage, hvorefter klageinstansen ikke kan gennemføre ændringer. Se ogsåAfsnit A.A.9 Forældelse af fordringer. "Forældelse af skattekrav". EksempelEn skatteyder havde trukket sin klage tilbage fra skatteankenævnet, efter han havde modtaget sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Ankenævnet fortsatte sagsbehandlingen og traf afgørelse som foreslået. Landsskatteretten gav klageren medhold i, at ankenævnet ikke havde kompetence til at fortsætte sagsbehandlingen efter tilbagekaldelse af klagen. Se TfS 1995,641 LSR Klagers møde med ankenævnEn klager har ret til at udtale sig mundtligt over for ankenævnet på et nævnsmøde. Se SFL §§ 36 stk. 6, 38 stk. 5 og 39 a stk. 5. Ankenævnene kan også indkalde en klager til møde, hvis nævnet anser det for hensigtsmæssigt. Se § 19 stk. 1 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. Klageren må ikke være til stede under nævnets drøftelser og afstemning. Se § 19 stk. 3 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. Ankenævnenes afgørelser
Se ogsåAfsnit A.A.1.7 "Ankenævn" om ankenævnenes sammensætning og kompetence. Ankenævnets beslutningsdygtighedHovedregelAnkenævnet træffer afgørelser på et ikke offentligt møde. For at et ankenævn kan træffe en afgørelse skal mindst halvdelen af dets medlemmer eller suppleanter, og herunder også formanden eller en næstformand deltage i afgørelsen. Hvis ankenævnet har opdelt sig i besluttende led, skal mindst 3 medlemmer eller deres suppleanter deltage i afgørelsen. Ethvert medlem af et ankenævn kan kræve en sag forelagt for det samlede nævn. Se SFL § 10 stk. 2 og 3 og §§ 10, 11 og 24 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. UndtagelseAnkenævnets formand eller den næstformand, der har deltaget i en sag kan afgøre følgende typer sager uden yderligere ankenævnsbehandling, hvis
Se § 24 stk. 5 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. Ankenævnsmedlem uenig i en afgørelseEt medlem, der er uenig i nævnets afgørelse, kan kræve sine indvendinger ført til protokols og en kopi heraf indsendt til Skatterådet. Se SFL § 10 stk. 4. Skatterådet kan ændre ankenævnets afgørelse, hvis den er åbenbart ulovlig. Se SFL § 2 stk. 3. Se også>SKM2011.390.SKAT Procedure for behandling af indbragte ankenævnsafgørelser, der ønskes forelagt for Skatterådet efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3< Krav til ankenævnets afgørelseAnkenævnets afgørelse skal opfylde følgende:
Se § 24 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene. BemærkAnkenævnenes afgørelser kan indbringes for Landsskatteretten. Se SFL § 11. Se ogsåAfsnit A.A.10.1.1 "Klagestruktur og særlige klageregler" om klagevejene. Afsnit A.A.7.4.9 "Klagevejledning" om klagevejledning. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.Skemaet viser relevante afgørelser på området:
A.A.10.2.3.3 Landsskatterettens klagebehandlingIndholdDette afsnit handler om, hvordan Landsskatteretten forbereder en klage, og hvordan den træffer afgørelse. Afsnittet indeholder:
I Landsskatterettens forretningsorden er rettens organisation og opgaver mm. beskrevet. Se BEK nr. 974 af 17/10/2005. Se ogsåAfsnit A.A.1.8 "Landsskatteretten". Landsskatterettens sagsforberedelse
Opdeling af klagerne i LandsskatterettenKlagesagerne opdeles i:
Kontorsagerne er karakteriseret ved at være klager i sagstyper, der generelt er ukomplicerede og som derfor kan afgøres af Landsskatterettens kontorer. Se SFL § 13 stk. 3, bemærkningerne til § 13 i LFF 2005-02-24 nr. 110 og BEK 1262 af 24/10/2007. Retspræsidenten kan bestemme, at en kontorsag undtagelsesvist skal afgøres som en nævnssag, hvis klagen vedrører et principielt spørgsmål af betydning for fastlæggelse af Landsskatterettens praksis. Se SFL § 13 stk. 3, 2. pkt. og bemærkningerne til § 13 i LFF 2005 2005-02-24 nr. 110. Inddrivelsessager kan ikke på tilsvarende vis blive til en nævnssag efter retspræsidentens bestemmelse. Se forretningsorden for Landsskatteretten § 24 stk. 2. SagsforberedelseSagsforberedelsen foretages af Landsskatterettens kontorer. Sagsforberedelsen er som udgangspunkt ens, uanset om det er en nævnssag, en kontorsag eller en inddrivelsessag, men enkelte punkter undlades i forberedelsen af inddrivelsessager. Sagsforberedelsen består blandt andet af:
Se SFL § 42 b og §§ 4 - 8, 22 og 25 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. SKAT har en frist på 14 dage til at indsende materiale og komme med en udtalelse, mens fristen for at udarbejde en sagsfremstilling er 1 måned. Landsskatteretten kan fastsætte længere frister i enkelte sager. Bemærk klager over ejendomsvurderingLandsskatteretten stiller klagebehandlingen i bero, hvis SKAT oplyser, at der er iværksat en revision, som omfatter den påklagede vurdering. Klageren underrettes skriftligt om berostillelsen. Landsskatteretten genoptager sagsbehandlingen, når revisionen er afsluttet. Se § 5 stk. 2 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. Hvis en vurdering af en ejendom er påklaget af en anden end ejeren, skal ejeren have en frist på 14 dage til at udtale sig til klagen, inden klagesagen afgøres. Se § 6 stk. 2 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. Bemærk inddrivelsessagerSagsforberedelsen i inddrivelsessager er forenklet, idet klagen er oversendt fra restanceinddrivelsesmyndigheden og allerede er vedlagt udtalelse mv. Klager på inddrivelsesområdet har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten er derfor undergivet en frist på en måned for sagsbehandling af inddrivelsessager. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst. Se § 25 stk.2 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. Se G.A.2.2. Syn og skønDer kan kræves syn og skøn udmeldt, når en klage er indbragt for et skatteankenævn eller Landsskatteretten. Se SFL § 47 stk. 1. Se ogsåAfsnit A.A.11 Syn og skøn "Syn og skøn". Sagsforberedelse - indstillingLandsskatterettens kontor udarbejder en skriftlig redegørelse med indstilling til klagens afgørelse. Den sendes til udtalelse hos SKAT:
Se § 9 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. Afledte ændringerUanset klagens formulering har Landsskatteretten ret til at foretage afledte ændringer. Afledte ændringer kan være til klagerens gunst, såvel som til hans ugunst. Men det er en betingelse, at der er en direkte forbindelse mellem det påklagede forhold og det forhold, ankenævnet ønsker at ændre i ansættelsen. Se SFL § 45, stk.1. Klageinstanserne er ikke bundet af fristerne for ansættelsesændringer i Skatteforvaltningsloven, når der foretages afledte ændringer. Så længe sagen ikke er afsluttet af klageinstansen, kan klageren trække sin klage tilbage, hvorefter klageinstansen ikke kan gennemføre ændringer. EksempelEn skatteyder havde trukket sin klage tilbage fra skatteankenævnet, efter han havde modtaget sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Ankenævnet fortsatte sagsbehandlingen og traf afgørelse som foreslået. Landsskatteretten gav klageren medhold i, at ankenævnet ikke havde kompetence til at fortsætte sagsbehandlingen efter tilbagekaldelse af klagen. Se TfS 1995, 641 LSR Klagers møde med LandsskatterettenEn klager har mulighed for at holde møde med Landsskatteretten. På samme måde har Landsskatteretten mulighed for at afholde retsmøder og kontormøde med klageren. Retsmøder er møde med Landsskatteretten, mens kontormøder er møde med en sagsbehandler i Landskatterettens kontor.
RetsmødeLandsskatteretten kan afholde retsmøde med klageren hvis:
Klager har ikke ret til at udtale sig mundtligt over for Landsskatteretten under et retsmøde, men han kan anmode om at få lejlighed til at udtale sig. Klageren kan ikke anmode om at udtale sig mundtligt i en sag, der afgøres, uden deltagelse af læge retsmedlemmer. Se SFL § 44 stk. 1. SKAT kan tilsvarende anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt over for Landsskatteretten under et retsmøde. Landsskatteretten indkalder klageren til retsmødet, hvis retten imødekommer forvaltningens anmodning. Se SFL § 44 stk. 2. Landsskatteretten kan nægte at imødekomme anmodning om retsmøde, hvis retten anser mødet for overflødigt. Landsskatteretten skal give klageren skriftligt afslag med vejledning om klagerens ret til et møde med Landsskatterettens kontor. SKAT har ikke en tilsvarende ret til et kontormøde, hvis anmodning om retsmøde er afslået. Men Landsskatteretten kan bede forvaltningen om at være repræsenteret ved et møde med klageren. SFL §§ 43 og 44 stk. 3 og § 12 i forretningsorden for Landsskatteretten. Landsskatteretten kan også indkalde en klager til et retsmøde, hvis retten anser det for hensigtsmæssigt. Se § 12 i forretningsorden for Landsskatteretten. BemærkLandsskatterettens afslag på retsmøde er ikke en forvaltningsafgørelse, men alene en procesledende beslutning, der ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Afslag på anmodning om retsmøde kan ikke påklages særskilt, men det kan efterprøves af domstolene, hvis Landsskatterettens kendelse indbringes for domstolene. Se TfS 2000,901 HRD. KontormødeLandsskatteretten afholder kontormøde med klager hvis
Klager har ret til at udtale sig ved et møde med Landsskatterettens kontor (en af Landsskatterettens sagsbehandlere), ind til Landsskatteretten har afgjort sagen. Klageren har imidlertid kun ret til ét møde, men han skal dog altid have mulighed for at fremsætte bemærkninger, hvis der fremkommer nye betydningsfulde oplysninger i sagen. Se SFL § 43 stk. 1 og §§ 6 - 8 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. SKAT har ikke en tilsvarende ret til at udtale sig ved et møde med Landsskatterettens kontor. Landsskatteretten kan anmode SKAT om en udtalelse til klagen eller dele af klagen. Se SFL § 43 modsætningsvist og §§ 4 og 5 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. Landsskatteretten kan også indkalde en klager til et kontormøde, hvis retten anser det for hensigtsmæssigt. Se § 8 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. Landsskatterettens afgørelse
Se ogsåAfsnit A.A.1.8 "Landsskatteretten" om Landsskatterettens sammensætning og kompetence. Opdeling af sagerneEfter afslutning af sagsforberedelsen henføres en klagesag til en af to sagsgrupper efter kriterier, der er fastlagt af retspræsidenten. Det er:
Se § 10 stk. 1 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. Opdelingen af sagerne afgør, hvordan retten træffer afgørelse. Landsskatterettens beslutningsdygtighedHovedregel (mere principielle nævnssager)Landsskatteretten træffer afgørelse ved enten skriftlig votering eller ved mundtlig votering på et ikke offentligt retsmøde. For at Landsskatteretten kan træffe en afgørelse skal mindst 3 retsmedlemmer deltage i afgørelsen. Heraf skal mindst en være retspræsidenten eller en retsformand og mindst 2 skal være valgt af Folketinget eller Skatteministeren. Ved stemmelighed er retspræsidentens stemme afgørende. Deltager retspræsidenten ikke i afgørelsen, er retsformandens stemme afgørende i stedet. Se SFL § 13 stk. 1 og §§ 10 - 15 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. BemærkI sager om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. skal mindst to retsmedlemmer være særligt motorsagkyndige medlemmer, der er udnævnt af Skatteministeren. Se SFL § 13 stk. 1 sidste pkt. og § 10 stk. 3 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. Undtagelse 1Kontorchef eller fuldmægtig i Landsskatteretten deltager i afgørelse af en klage (øvrige nævnssager). Retspræsidenten kan bestemme, at en kontorchef eller fuldmægtig i Landsskatteretten skal deltage i afgørelse af en klage. Hvis voteringen ikke er enstemmig, skal sagen overgå til behandling efter hovedreglen uden deltagelse af medarbejdere i Landsskatterettens kontor. Se. SFL § 13 stk. 2 og § 10 stk. 4 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. Undtagelse 2Afgørelse af klage uden medvirken af retsmedlemmer (kontorsager). Landsskatterettens retspræsident, en retsformand eller en kontorchef efter retspræsidentens bestemmelse afgør følgende typer sager uden medvirken af ordinære retsmedlemmer:
Landsskatteretsmedlem uenig i en afgørelseLandsskatterettens afgørelse skal oplyse, hvis der har været uenighed om resultat eller begrundelse. Stemmetallet for hver opfattelse skal oplyses, og endvidere om retsformanden deler mindretallets opfattelse. Se § 18 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. Krav til Landsskatterettens afgørelserLandsskatterettens afgørelser skal
Se §§ 17 og 18 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. BemærkLandsskatteretten kan træffe en afgørelse, hvor det er SKAT, der skal foretage den beløbsmæssige opgørelse efter Landsskatterettens anvisninger Se § 17 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. og SKM2006.617.SKAT "Hjemvisning, afgørelse, genbehandling", der fastlægger, hvor den fornyede behandling skal finde sted. BemærkLandsskatterettens afgørelse kan indbringes for domstolene. Se SFL § 48. Se ogsåAfsnit A.A.10.1.1 "Klagestruktur og særlige klageregler" om klagevejene. Afsnit A.A.10.3 "Domstolsprøvelse". Afsnit A.A.7.4.9 "Klagevejledning". Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.Skemaet viser relevante afgørelser på området:
A.A.10.2.4 Tilbagekaldelse og henlæggelse af klageIndholdDette afsnit handler om mulighederne for at tilbagekalde og henlægge en klage. Klageren kan tilbagekalde sin klage, mens klageinstansen kan henlægge en klage. Afsnittet indeholder:
Tilbagekaldt klageEn klager kan til enhver tid tilbagekalde sin klage vedrørende et eller alle klagepunkterne, så længe der endnu ikke er truffet afgørelse i klagesagen. Se § 25 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene og § 27 stk. 1 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. En klager kan også tilbagekalde sin klage, hvis klageinstansen udnytter sin hjemmel til at foretage afledte ændringer, som medfører en forhøjelse af klagerens ansættelse. Se SFL §§ 36, stk. 7, 38, stk. 6, 39a, stk. 6 og 45, stk. 1. EksempelHer er et eksempel på at klageinstansen ikke har kompetence til at forsætte en afledt sagsbehandling, når klageren har tilbagekaldt klagen. En klager havde tilbagekaldt sin klage fra skatteankenævnet efter han havde modtaget sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Skatteankenævnet fortsatte sin sagsbehandling og traf afgørelse på trods af tilbagekaldelsen af klagen. Afgørelsen blev indbragt for Landsskatteretten, som fandt, at nævnets afgørelse var ugyldig, da nævnet ikke havde kompetence til at fortsætte sagsbehandlingen efter tilbagekaldelsen af klagen. Se TfS 1995, 641 LSR. Krav til tilbagekaldelse af klageDer er ingen formkrav til en tilbagekaldelse af en klage. Tilbagekaldelsen kan være skriftlig eller mundtlig. Tilbagekaldes en klage under et møde med et ankenævn, noteres det i protokollen. Se § 25 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene og § 27 stk. 1 BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. Henlagt klageKlageinstansen kan ikke af egen drift henlægge en klage, men den kan og skal henlægge en klage, hvis:
Se § 25 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene og § 27 stk. 1 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. Krav til henlæggelse af klageHvis klageren tilbagekalder sin klage skal han have skriftlig besked om, at den er henlagt. Ved tilbagekaldelse ved ankenævnene er det sekretariatet der giver besked, mens det er Landsskatteretten, der giver besked ved tilbagekaldelse fra Landsskatteretten. Sekretariatet giver også besked om tilbagekaldelsen til øvrige parter i sagen, medmindre de selv har indgivet en klage i sagen. Se § 25 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene og § 27 stk. 1 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten. Se ogsåAfsnit A.A.10.2.2.3 "Klagegebyr" om tilbagebetaling af klagegebyr. Afsnit A.A.13 Omkostningsgodtgørelse i forbindelse med klagesager "Omkostningsgodtgørelse" om omkostningsgodtgørelse i forbindelse med tilbagekaldelse af klage. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.Skemaet viser relevante afgørelser på området:
A.A.10.2.5 Genoptagelse af klagesagIndholdDette afsnit handler om ankenævnenes og Landsskatterettens muligheder for at genoptage en klagesag. Afsnittet indeholder:
HovedregelNævnene og Landsskatteretten kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der tidligere er påkendt eller afvist af klageinstansen selv. Se SFL §§ 37 stk.1, 39 stk. 1, 39b stk.1 og 46 stk.1. Bemærk afvist klageEn afvist klage kan genoptages af klageinstansen, der har afvist at behandle den. Men klageren kan også vælge at anmode om genoptagelse ved den underliggende instans, da der ved afvisningen ikke er taget stilling til klagen. Hvis fx Landsskatteretten har afvist at behandle en klage over et skatteankenævns afgørelse, så kan klageren vælge at anmode skatteankenævnet om at genoptage sagsbehandlingen. Se SFL §§ 37 stk.1, 39 stk. 1, 39b stk.1 og 46 stk.1 og SKM2006.39.ØLR. Bemærk ankenævns genoptagelse af SKATs afgørelserVed klage over afslag på anmodning om genoptagelse, kan ankenævnene vælge selv at gennemføre ændringen, i stedet for at pålægge SKAT at genoptage sagen. Betingelser for at ankenævnene kan gennemføre ændringen selv er at:
Se SFL §§ 36 stk. 8,38 stk. 8 og 39 a stk. 7. Gennemførelse af ændringen ved ankeinstansen medfører, at klageren mister et klagetrin, men til gengæld bliver sagsbehandlingstiden kortere. Betingelser for genoptagelseGenoptagelse forudsætter altid, at
Bemærk LandsskatteretVed Landsskatteretten er det en yderligere betingelse, at det ikke må kunne lægges klageren til last, at de nye oplysninger ikke tidligere har været fremme under sagen. Se SKM2004.296.HR, SKM2010.603.VLR , SKM2009.329.ØLR og >SKM2011.457.BR.< Se SFL §§ 37 stk.1, 39 stk. 1, 39b stk.1 og 46 stk.1. Tidsfrist for genoptagelseDe nye oplysninger skal fremlægges ankenævnene inden for en af følgende frister
Se SFL §§ 37 stk.1,39 stk. 1, og 39b stk.1 samt SKM2006.619.VLR. og SKM2011.389.VLR. Tidsfristerne for sagsbehandling sikrer, at ankenævnene alene kan genoptage behandlingen af en sag, så længe sagen ikke kan anses for endelig afsluttet. Når fristen for ansættelsesændringer og klagebehandling er overskredet, så har ankenævnene heller ikke længere mulighed for at genoptage sagsbehandlingen. Bemærk LandsskatteretDer er ikke tilsvarende tidsfrister for Landsskatterettens genoptagelse af egne sager. Se SFL § 46. Indbyrdes kompetencebegrænsningerDe indbyrdes kompetencebegrænsninger gælder også i forbindelse med genoptagelse. Et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn kan derfor ikke genoptage en sag, hvor Skatterådet eller Landsskatteretten har truffet afgørelse i sagen. Se SFL § 14 stk. 1 nr. 3 og SKM2005.220.HR. Motorankenævnet er ikke nævnt i SFL´s opremsning af kompetencebegrænsninger. Ankenævnene kan til gengæld godt genoptage egne afgørelser, når de civile domstole har afsagt dom. Det forudsætter dog, at sagen ikke har været behandlet af Landsskatteretten. Se SFL §§ 37 stk. 1 nr. 4 og 5, 39 stk. 1 nr. 4 og 5, 39 b stk. 1 nr. 4 og 5 og14 stk. 1 nr. 3. Se ogsåAfsnit A.A.1.10.2 "Kompetenceafgrænsning" om SKATs mulighed for genoptagelse, selv om skatteankenævnet, Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet. Undtagelse - betingelser ikke opfyldteAnkenævnene og Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne ikke er opfyldte, hvis ganske særlige omstændigheder taler for det. Se SFL §§ 37 stk. 2, 39 stk.2, 39b stk.2 og 46 stk.2. De "særlige omstændigheder", der begrunder genoptagelse, er en mulig underkendelse ved Landsskatteret eller domstolene af myndighedernes praksis i disse sager. Procesbesparende hensyn samt hensynet til en ensartet behandling af skatteyderne i sagskomplekser anses også for et særligt omstændighed, der kan begrunde genoptagelsestilsagn efter stk. 2. Bestemmelsen skal administreres restriktivt, idet det korrekte retsmiddel er Landsskatterets- og domstolsprøvelse. Se forarbejderne til Lov nr. 281 af 8. juni 1977. GenoptagelsestilsagnAnkenævnene og Landsskatteretten kan give tilsagn om genoptagelse. Det fremgår ikke direkte af loven, men i praksis anvendes muligheden for genoptagelse i særlige tilfælde også til at give tilsagn om genoptagelse. Se SFL §§ 37 stk. 2, 39 stk. 2, 39b stk. 2 og46 stk.2. Genoptagelsestilsagn forudsætter, at
EksempelLandsskatteretten havde givet genoptagelsestilsagn betinget af, at domstolene ændrede Landsskatterettens afgørelse i en tredjemands sag. Tredjemanden hævede sagen, og Landsskatterettens afgørelse blev derfor ikke ændret, Landsskatteretten afviste at genoptage sagen, da betingelserne for genoptagelsestilsagnet ikke var opfyldte. Højesteret stadfæstede afgørelsen. Se SKM2005.230.HR og endvidere også SKM2005.10.ØLR. Se ogsåAfsnit A.A.9.4 "Afgrænsning og samspil med fristreglerne" om forældelsesmæssige virkninger af genoptagelsestilsagn. Bemærk klagegebyr til LandsskatterettenBemærk at der også skal betales klagegebyr til Landsskatteretten ved anmodning om genoptagelse af rettens afgørelser. Se SFL § 46 stk. 3. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.Skemaet viser relevante afgørelser på området:
A.A.10.3 DomstolsprøvelseIndholdDette afsnit handler om reglerne for indbringelse af en administrativ afgørelse for domstolene. Afsnittet indeholder:
A.A.10.3.1 Hvor sagen skal anlæggesIndholdDette afsnit handler om reglerne for, hvilken ret der er kompetent til at behandle en borgerlig retssag. Afsnittet indeholder:
A.A.10.3.1.1 Hvornår har byretten eller landsretten kompetencen (sagligt værneting)IndholdDette afsnit handler om reglerne om saglig kompetence eller værneting. Afsnittet indeholder:
Retsplejeloven indeholder reglerne om, hvor en sag skal anlægges. Dette kaldes værnetingsreglerne. DefinitionVærneting er det juridiske udtryk for, hvilken domstol der har kompetencen til at behandle bestemte retlige spørgsmål. Denne kompetence bestemmes af to forhold:
Se ogsåSe også afsnit A.A.10.3.1.2 om "Geografisk valg af domstol", A.A.10.3.3 "Krav om en endelig administrativ afgørelse" og afsnit A.A.10.3.5 "Frister for sagsanlæg". RegelHovedreglen er, at alle borgerlige sager behandles ved 1. instans i byretten. Se RPL § 224. Byretten kan efter anmodning fra en af parterne henvise sagen til landsretten, hvis sagen har principiel karakter. Se RPL § 226, stk. 1. Hvis byretten ikke vil henvise sagen til landsretten, kan byretten beslutte, at der skal deltage tre dommere i behandling af sagen bl.a., hvis sagen er af principiel karakter, eller hvis sagen kan få væsentlig betydning for andre end parterne. SeRPL § 12, stk. 3. BaggrundTidligere var hovedreglen, at en endelig administrativ afgørelse kunne indbringes for landsretten, men med virkning fra 1. januar 2007, blev retsplejeloven ændret, således at alle sager skal indbringes for byretten. Baggrunden herfor er et ønske om, at landsretten først og fremmet skal være ankeinstans. Samtidig bliver der mulighed for behandling i 3. instans af særlig principielle sager ved anke til Højesteret. Se også
Se ogsåSe afsnit A.A.10.3.5.1 "Normal frist for sagsanlæg", hvor frister for anke af en byretsdom beskrives.
BetingelserSagen skal anlægges ved indgivelse af en stævning til byretten. Hvis sagen ønskes henvist fra byretten til landsretten skal det fremgå af stævningen. Modparten har ligeledes mulighed for at fremsætte ønske om henvisning. Når begge parter har haft lejlighed til at forholde sig til spørgsmålet, træffer byretten en afgørelse. Denne afgørelse forholder sig udelukkende til, hvor sagen skal føres. Det kaldes en afgørelse om et formalitetsspørgsmål, og afgørelsen kan kæres til landsretten.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Skemaet viser relevante afgørelser om sagligt værneting efter ændring af reglerne. Der er følgende bemærkninger til udvalget af afgørelser i skemaet nedenfor. Der er ganske få afgørelser, da retsplejereformen er ny. I fire af sagerne bliver påstanden om henvisning fra byret til landsret taget til følge, fordi sagerne anses for principielle og har betydning for andre end sagens parter. Der verserer naturligvis en lang række sager ved byretterne, hvor ingen af parterne har begæret henvisning af sagen til landsretten.
A.A.10.3.1.2 Geografisk valg af domstol ( stedligt værneting)IndholdDette afsnit handler om reglerne om stedlig kompetence eller værneting. Afsnittet indeholder:
DefinitionReglerne om stedligt værneting fastlægger, i hvilken retskreds sagen skal anlægges. Se ogsåSe også afsnit A.A.10.3.1.1 om "Hvornår har byretten eller landsretten kompetence", A.A.10.3.3 "Krav om en endelig administrativ afgørelse" og afsnit A.A.10.3.5 "Frister for sagsanlæg". RegelHovedreglen er, at sagen anlægges ved skatteyderens hjemting:
Sagsøger har mulighed for at anvende supplerende værnetingsregler i stedet for hovedreglen om parternes hjemting:
BaggrundHovedreglen i retsplejeloven er, at sagen anlægges ved sagsøgtes hjemting. Det vil typisk i de sager, hvor en endelig administrativ afgørelse bliver indbragt for domstolene betyde, at sagen skulle anlægges ved Skatteministeriets hjemting. Dette anses for byrdefuldt for borgeren, hvorfor retsplejeloven har en undtagelsesbestemmelse for stedligt værneting, når den ene part er en offentlig myndighed, således at sagen kan anlægges ved borgerens hjemting. BemærkEn klager kan anmode om henstand med betaling af den del af en skat eller afgift, som domstolsprøvelsen vedrører. Se afsnit A.A.12 Henstand og tilbagebetaling som følge af klage og forrentning ved tilbagebetaling. A.A.10.3.2 Sagens parterIndholdDette afsnit handler om partsprincippet i civile søgsmål. Afsnittet indeholder:
Regel
PartsprincippetTil forskel fra en forvaltningsafgørelse, hvor myndigheden har pligt til at søge alle relevante fakta klarlagt, inden der træffes en afgørelse, så har parterne i en retssag fuld råderet over sagens forberedelse. Det foregår igennem udveksling af processkrifter, hvor den der har anlagt sagen kaldes sagsøger og den indstævnte kaldes sagsøgte. Sagens parter skal selv tage stilling til, hvilke oplysninger der er relevante for den afgørelse, som retten skal træffe. Det betyder, at parterne selv skal komme med alle oplysninger, men det betyder også, at retten er bundet af de påstande og anbringender, som parterne formulerer. Domstolene kan prøve såvel sagens formalitet som dens materielle indhold. Hvis den afgørelse, myndigheden har truffet, og som er indbragt for retten er ugyldig, er det et formelt spørgsmål, som alene kan afgøre sagen. Der vil altid kunne ske en prøvelse af, om uskrevne retsgrundsætninger, f.eks. lighedsgrundsætningen, er tilsidesat ved myndighedernes sagsbehandling. Syn og skøn kan anvendes som bevismiddel ved efterprøvelse af et værdiskøn. Da det er muligt at udmelde syn og skøn både ved skatteankenævnenes og Landsskatterettens behandling af klagesagen, vil det kun undtagelsesvis være nødvendigt under en retssag. Hvornår er henholdsvis Skatteministeriet eller SKAT partSkatteministeriet er procespart i civile sager bortset fra
hvor SKAT er procespart. Se ogsåAfsnit A.A.11 Syn og skøn "Syn og skøn"
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videreSkemaet viser relevante afgørelser på området:
A.A.10.3.3 Krav om endelig administrativ afgørelseIndholdDette afsnit handler om det materielle grundlag for et søgsmål. Afsnittet indeholder:
RegelHovedreglen er, at en administrativ afgørelse først kan indbringes for domstolene, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse. Se SFL § 48, stk. 1. Der foreligger en endelig administrativ afgørelse, når den øverste forvaltningsmyndighed på området (Landsskatteretten) har fået spørgsmålet forelagt til prøvelse, og denne klageinstans enten har afgjort spørgsmålet eller har afvist at behandle spørgsmålet. BemærkSkatteforvaltningsloven blev indført i forbindelse med sammenlægningen af de kommunale og statslige skattemyndigheder i 2005 og erstattede den tidligere skattestyrelseslov. Bestemmelserne om krav til en endelig administrativ afgørelse og frister for sagsanlæg er videreført i skatteforvaltningsloven, hvorfor også tidligere retspraksis er relevant som fortolkningsbidrag. Se ogsåAfsnit A.A.10.2 om Klagesystemet, afsnit A.A.10.3.4 "Inddragelse af nye spørgsmål i sagen" og afsnit A.A.10.3.5 "Frister for sagsanlæg". Praksis for prøvelseHvis der ikke er tale om en endelig administrativ afgørelse, vil Skatteministeriet nedlægge påstand om, at sagen afvises. Det er en formalitetsindsigelse, som retten tager stilling til inden den materielle del af sagen forberedes. RetspraksisEn særlig problemstilling er sager, hvor Landsskatteretten alene har truffet en formalitetsafgørelse, fx. afvist sagen, eller hvor der under sagsbehandlingen i Landsskatteretten træffes en afgørelse om formaliteten. Det er muligt at anlægge sag alene om en formalitetsindsigelse, men det er ikke muligt at inddrage det materielle i retssagen, før der foreligger en endelig afgørelse af det materielle spørgsmål. Folketingets Ombudsmand bemærkede i en udtalelse af 26. april 2004 til et revisionsfirma, at anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens bestemmelse om, at der skal foreligge en endelig afgørelse bør fastlægges af domstolene, hvorfor ombudsmanden ikke ville gå ind i sagen. Et revisionsfirma havde klaget til Folketingets Ombudsmand over, at Landsskatteretten havde afsagt en formalitetskendelse i en konkret skattesag, og at Skatteministeriet havde nægtet at godkende en suspension af fristen for sagsanlæg, indtil Landsskatteretten havde truffet afgørelse i den materielle del af sagen. Se SKM2004.212.DEP. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.Skemaet viser relevante afgørelser om rækkevidden af prøvelsen, når der ikke foreligger en endelig administrativ afgørelse af sagens materielle spørgsmål.
A.A.10.3.4 Inddragelse af nye spørgsmål i retssagenIndholdDette afsnit handler om problemstillingen om nyt processtof. Afsnittet indeholder:
RegelRetten kan tillade, at borgeren/virksomheden inddrager et nyt spørgsmål under retssagen, hvis det må anses for undskyldeligt, at det ikke er behandlet tidligere, eller det vil betyde et uforholdsmæssigt stort retstab for borgeren, hvis spørgsmålet ikke inddrages i sagen. Det er dog en betingelse, at det nye spørgsmål har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen. Se SFL § 48, stk. 1. BemærkBestemmelsen om retningslinier for inddragelse af nye spørgsmål i retssagen svarer til retsplejelovens bestemmelser om inddragelse af nye spørgsmål under en ankesag. Se RPL § 383. Se ogsåAfsnit A.A.10.3.3 "Krav om endelig administrativ afgørelse". BetingelserDer er tale om en undtagelse til hovedreglen om, at der skal foreligge en endelig administrativ afgørelse, og forarbejderne til den oprindelige bestemmelse i skattestyrelsesloven giver en beskrivelse af retningslinierne. Der skal være sammenhæng mellem de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for det spørgsmål, som retssagen er baseret på, og de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for det nye spørgsmål, der ønskes inddraget. Der må ikke foreligge en helt ny sag, da det vil stride klart imod princippet om, at en forudgående administrativ rekurs skal være udnyttet. En borger/virksomhed kan, for så vidt angår spørgsmål om indkomstskat få tilladelse til at inddrage spørgsmål vedrørende samme indkomstår, som det sagen er anlagt om, og ligeledes spørgsmål om andre indkomstår, hvis der i øvrigt er den fornødne sammenhæng mellem det nye spørgsmål og det spørgsmål, retssagen er baseret på. Det er i alle tilfælde retten, der afgør, om borgeren/virksomheden skal kunne inddrage et nyt spørgsmål i retssagen. BemærkDet fremgår af bemærkningerne til skatteforvaltningsloven, at SFL § 48 er en videreførelse af SSL § 31. Derfor må det lægges til grund, at forarbejderne til SSL § 31 fortsat er et relevant fortolkningsbidrag. RetspraksisDet er et grundlæggende princip, at et retligt spørgsmål skal kunne prøves ved flere instanser. Derfor har domstolene en meget restriktiv praksis, når det drejer sig om at inddrage helt nyt processtof i en rekurssag. Da bestemmelsen i skatteforvaltningsloven svarer til bestemmelsen i retsplejeloven, kan retspraksis for tilladelse til inddragelse af nye spørgsmål i en ankesag anvendes som fortolkningsbidrag ud over de sager, som der foreligger vedrørende indbringelse af endelige administrative afgørelser. >SFL § 48 angår ikke Skatteministeriets muligheder for at indbringe skattespørgsmål for domstolene. Her gælder alene SFL § 49, som ikke indeholder krav om udnyttelse af administrativ rekurs. Skatteministeriet er således ikke afskåret fra at få prøvet spørgsmål, der ikke har været påkendt af Landsskatteretten. Se SKM2011.242.HR.< Denne adgang gør Skatteministeriet kun undtagelsesvis brug af, og kun hvis principielle grunde eller særlige grunde i øvrigt taler for det. Se TfS 1997, 737 DEP. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videreDette skema viser relevante afgørelser om inddragelse af nyt processtof i sagen.
A.A.10.3.5 Frister for sagsanlægIndholdDette afsnit handler om de frister, der gælder for sagsanlæg. Afsnittet indeholder:
A.A.10.3.5.1 Normal frist for sagsanlægIndholdDette afsnit handler om fristreglerne ved et sagsanlæg. Afsnittet indeholder:
Regel
BemærkSøgsmålsfristen finder ikke anvendelse på isolerede aktindsigtsafgørelser, men gælder alene det materielle indhold af afgørelser på skatte-, afgifts- og toldområdet, herunder om sådanne afgørelser er ugyldige pga. formelle fejl. Se FOB 2002, 299 ff. Beregning af fristenFristen regnes fra afgørelsens datering, og fristen udløber ved kontortids ophør i den kompetente ret. Det lægges til grund, at afgørelsen er modtaget dagen efter afgørelsens datering, med mindre sagsøger kan løfte bevisbyrden for, at afgørelsen af en eller anden grund ikke er nået frem. Afgørelsen er modtaget, hvis den er sendt til den skattepligtiges repræsentant. Fristen forlænges ikke, selvom den udløber på en helligdag eller i en weekend. Fristen forlænges som udgangspunkt heller ikke, hvis rettidig stævning er sendt til det forkerte sted og derfor først når frem til den kompetente ret efter fristens udløb. Det er sagsøgers risiko, at sagen er anlagt rettidigt. Mulighed for forlængelse af fristenSkatteministeriet giver ikke tilsagn om fristforlængelse, hvis en anmodning fremsættes inden fristens udløb. Dette er meddelt i SKM2008.988.DEP. Borgerens/virksomhedens anmodning om fristforlængelse efter fristens udløb vil i ganske særlige tilfælde kunne imødekommes af Skatteministeriet. Der er tale om en meget restriktiv praksis, som er beskrevet i en meddelelse fra Departementet. Se TfS 1994, 645 DEP. Der skal således foreligge helt særlige omstændigheder. Det kan f.eks. være, at den pågældende ikke har haft kendskab til Landsskatterettens kendelse før fristens udløb på grund af udlandsophold eller alvorlig sygdom. I et tilsagn om fristforlængelse fastsættes en ny frist, som skal overholdes. >Skatteministeriet har derudover i en konkret sag accepteret en fristoverskridelse på én enkelt dag, jf. SKM2011.260.ØLR. Ministeriet har samtidig besluttet, at man fremover i situationer, hvor der er tale om en meget begrænset fristoverskridelse, foretager en konkret vurdering af, om der foreligger særlige omstændigheder, som indebærer, at ministeriet undlader at nedlægge påstand om afvisning. Denne vurdering foretages generelt og uden anmodning fra borgeren/virksomheden.< Retsvirkning af overskridelse af fristen>Hvis Skatteministeriet nedlægger påstand om afvisning på grund af overskridelse af fristen, må det påregnes, at domstolene følger en sådan påstand.< BemærkHvis en sag oprindeligt er anlagt rettidigt, men senere afvist af retten, f.eks. fordi sagsøger ikke har overholdt rettens frister, så gælder fristen for anlæggelse af ny sag stadig fra dateringen af den endelige afgørelse, der er udgangspunkt for sagsanlægget. Skatteministeriet accepterer imidlertid, at sagen kan genanlægges inden 14 dage efter kendelse om afvisning. Se SKM2002.104.DEP. RetspraksisDer er tale om en meget restriktiv praksis. Se skema nedenfor over afgørelser. Oversigt over afgørelser domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videreSkemaet viser relevante afgørelser om overskridelse af frister. Oversigt over udtalelser fra Folketingets OmbudsmandSkemaet viser relevante udtalelser på området:
A.A.10.3.5.2 OverspringsreglenIndholdDette afsnit handler om en undtagelse til hovedreglen om, at der skal foreligge en endelig administrativ afgørelse. Afsnittet indeholder:
RegelEn borger/virksomhed kan indbringe en sag for domstolene 6 måneder efter, at sagen er påklaget til den endelige administrative instans på området, selvom den endelige administrative instans ikke har truffet afgørelse i sagen. Dette kaldes overspringsreglen. Se SFL § 48, stk. 2. BemærkNår der er afsagt kendelse, gælder den normale frist for indbringelse af sagen. Se afsnit A.A.10.3.5.1 "Normal frist for sagsanlæg". BaggrundBorgeren/virksomheden har krav på en afgørelse indenfor en rimelig tid, og overspringsreglen betyder, at det ikke er nødvendigt at afvente en endelig administrativ afgørelse, hvis sagsbehandlingen af klagen varer mere end 6 måneder. Efter de 6 måneder og indtil der foreligger en afgørelse, er der således mulighed for at indbringe sagen for domstolene. A.A.10.3.6 Vidneforklaring om forhold, der er omfattet af tavshedspligtIndholdDette afsnit handler om videregivelse af fortrolige oplysninger under et søgsmål efter retsplejelovens regler. Afsnitte indeholder:
RegelPersoner i offentlig tjeneste eller hverv må ikke afkræves vidneforklaring om forhold, som er omfattet af tavshedspligt. Dette gælder forhold, hvor den ansatte af hensyn til det offentliges interesser er pålagt tavshedspligt. Myndigheden kan dog give samtykke til, at der gives vidneforklaring. Se RPL § 169, stk. 1. Retten har mulighed for at afkræve myndigheden en begrundelse for, at der ikke gives samtykke, og retten kan herefter beslutte, at der skal afgives vidneforklaring, hvis hensynet til sagens oplysning er stærkere end det offentliges interesse i hemmeligholdelse. Se RPL § 169, stk. 2. Hvis tavshedspligten er begrundet i beskyttelsen af private interesser, kan retten ophæve den offentlige ansattes vidnepligt, hvis retten vurderer, at hemmeligholdelsen har væsentlig betydning for den person, der er beskyttet af tavshedspligten. Se RPL § 170, stk. 3. Der gælder tilsvarende begrænsninger i pligten til at udlevere dokumenter til brug som bevismidler i et søgsmål. Se RPL § 298 og § 299. Se ogsåAfsnit A.A.6.1.1 om den almindelige tavshedspligt. Afsnit A.A.6.1.2 om den særlige tavshedspligt. BemærkRetten kan beslutte, at skriftlige erklæringer er mere egnede som bevismiddel end vidneførelse. Dette er ikke en vidneudelukkelsesgrund, men en vurdering af, hvilken bevisførelse, der er den mest egnede, idet retten har hjemmel til at afskære bevisførelse, som skønnes at være uden betydning for sagen. Se RPL § 341. Der findes flere afgørelser, hvor retten har foretrukket en skriftlig dokumentation frem for afhøring af sagsbehandleren, når det drejer sig om konkrete forvaltningsretlige afgørelser. BaggrundI forbindelse med en sags behandling ved domstolene taler meget stærke hensyn for, at sagen bliver oplyst så korrekt som muligt, således at grundlaget er til stede for at træffe den materielt rigtige afgørelse. Derfor indeholder retsplejeloven regler om vidnepligt og pligt for parterne og tredjemand til at fremlægge specifik dokumentation, når der fremsættes anmodning om det. Imidlertid er der andre beskyttelsesværdige hensyn, og her indgår tavshedspligten med meget stor vægt. Dette kaldes en vidneudelukkelsesgrund. Når der er tale om en tavshedspligt, som er begrundet i det offentliges interesser, er dette en vidneudelukkelsesgrund, hvis den pågældende offentlige myndighed prioriterer hemmeligholdelsen. Myndighedens beslutning om at fastholde tavshedspligten vil kun sjældent blive tilsidesat af retten. Når der er tale om en tavshedspligt, som er begrundet i beskyttelsen af en privat person, så er der ligeledes tale om en vidneudelukkelsesgrund, men her er det retten, der skal foretage afvejningen af de forskellige beskyttelsesinteresser. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.Dette skema viser afgørelser om vidnepligt. Den ene afgørelse vedrører tavshedspligt begrundet i det offentliges interesse. De andre er eksempler på, at skriftlige erklæringer anses for mere egnet som bevis end afhøring af embedsmanden eller, at vidneafhøringerne i øvrigt skønnes uden betydning for sagen.
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
