A.A.11 Syn og skøn

Indhold

Dette afsnit handler om anvendelsen af syn og skøn i skattesager.

Afsnittet handler om

• begrebet syn og skøn, regler, formål og anvendelsesområde (A.A.11.1)
• syns- og skønsforretningens gennemførelse (A.A.11.2)
• nyt syn og skøn (A.A.11.3)
• fristafbrydelse og suspension (A.A.11.4).

A.A.11.1 Begrebet syn og skøn, regler, formål og anvendelsesområde

Indhold

Dette afsnit handler om

• syns- og skønsbegrebet (A.A.11.1.1)
• regler for syn og skøn (A.A.11.1.2)
• formål og anvendelsesområde (A.A.11.1.3).

A.A.11.1.1 Syns- og skønsbegrebet

Ved syn og skøn bliver der fremskaffet et bevis, der ellers ikke ville eksistere i sagen. Retten anmoder, efter at have hørt parterne i sagen, en sagkyndig, der bliver omtalt som syns- og skønsmand, om at besvare nogle spørgsmål.

Syns- og skønsmanden undersøger det, som sagen drejer sig om. Derefter laver syns- og skønsmanden en skriftlig besvarelse af de spørgsmål, der er stillet. Det hedder en syns- og skønserklæring.

Et syn og skøn betegnes også som en isoleret bevisoptagelse uden retssag.

A.A.11.1.2 Regler for syn og skøn

Når der i en sag er klaget til skatteankenævnet eller Landsskatteretten, kan både klageren og SKAT anmode om syn og skøn efter reglerne i skatteforvaltningslovens (SFL) § 47. Klageinstansen kan ikke give tilladelse til at afholde syn og skøn, fordi det er byretterne, der skal tage stilling hertil. Men klageinstansen kan give tilsagn om, at hvis syn og skøn afholdes, vil udgifter dertil blive dækket fuldt ud af SKAT. Se A.A.13 Omkostningsgodtgørelse i forbindelse med klagesager om omkostningsgodtgørelse.

Hvis en part ikke ønsker at gennemføre et syn og skøn, kan hverken retten eller klageinstansen selv gennemføre et syn og skøn eller tvinge parterne til at afholde et syn og skøn. Det er derfor frivilligt, om klageren eller SKAT ønsker et syn og skøn.

Syns- og skønssagen foregår ved den relevante byret efter reglerne i retsplejelovens (RPL) § 343 og kapitel 19. Den relevante byret bliver bestemt ud fra, hvor genstanden, som ønskes vurderet, befinder sig. Befinder genstanden sig i udlandet, skal anmodningen om syn og skøn sendes til byretten på det sted, hvor en eventuel senere retssag skal anlægges her i landet. Se også A.A.10.3 om domstolsprøvelse i civile sager.

Syn og skøn kan også anvendes i sager, der forelægges for Skatterådet. Se SFL § 4, stk. 3.

Skatteankenævnet og Landsskatteretten kan i forbindelse med ønsket om syn og skøn fastsætte en frist, inden for hvilken klageren og den myndighed, hvis afgørelse er påklaget, skal tage stilling til, om der skal afholdes syn og skøn i sagen. Se SFL § 47, stk. 2. Når fristen er udløbet, behøver skatteankenævnet og Landsskatteretten ikke at respektere ønsket om syn og skøn. Det vil sige, at de kan færdigbehandle klagesagen uden at afvente en eventuel syns- og skønserklæring.

Bliver der anmodet om syn og skøn, stiller skatteankenævnet og Landsskatteretten behandlingen af klagen i bero, indtil klageren efter at have modtaget syns- og skønserklæringen har meddelt, om klagen ønskes opretholdt. Se SFL § 47, stk. 3.

Der kan ikke afholdes syn og skøn om prøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13a og i sager om vurdering af fast ejendom. Se SFL § 47. Der kan ikke afholdes syn og skøn i sager om vurdering af fast ejendom, fordi vurderingsmyndighederne selv har adgang til at foretage besigtigelse af ejendommen og til at betjene sig af særlig sagkyndig bistand. Begrænsningen drejer sig kun om vurdering efter vurderingsloven. Syn og skøn kan derfor godt gennemføres i andre skattesager om værdien af fast ejendom, fx om overdragelser mellem hovedaktionær og selskab.

A.A.11.1.3 Formål og anvendelsesområde

Indhold

Dette afsnit handler om formål og anvendelsesområde for syn og skøn.

Afsnittet indeholder:

• Formål og anvendelsesområde
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Formål og anvendelsesområde

Syn og skøn bliver brugt, når en vurdering af sagens faktiske omstændigheder forudsætter en sagkyndig vurdering, især i de tilfælde hvor klageinstansen ikke selv har disse sagkyndige kundskaber.

Formålet med syn og skøn er altså dels at få foretaget en sagkyndig besigtigelse og beskrivelse af et faktisk forhold (et syn) og dels at få en vurdering heraf (et skøn).

Syn og skøn er alene til vejledning for skatteankenævnet eller Landsskatteretten. Klageinstansen er derfor ikke forpligtiget til at følge syns- og skønserklæringen, men som hovedregel bliver syns- og skønserklæringen fulgt.

Et syn og skøn kan derimod ikke blive udmeldt med henblik på at få besvaret et juridisk spørgsmål.

En syns- og skønsmand skal ikke foretage en juridisk bedømmelse, fordi det er en vurdering, klageinstansen skal foretage.

Syn og skøn kan finde sted i både told-, skatte-, afgifts- og momssager, der er klaget over til skatteankenævnet eller Landsskatteretten.

På skatteområdet bliver der navnlig anmodet om syn og skøn i sager, hvor der er uenighed om værdien af aktier, gældsbreve, goodwill, rettigheder og varelagre mv., samt i sager, hvor spørgsmålet er, om et landbrug bliver drevet erhvervsmæssigt, altså landbrugsfagligt forsvarligt, og med et forventet driftsresultat på eller omkring 0 kr.

Syn og skøn i toldsager vil navnlig kunne blive aktuel i sager om toldværdifastsættelse og i tariferingssager.

Der kan ikke afholdes syn og skøn om prøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13a og i sager om vurdering af fast ejendom. Se A.A.11.1.2 for nærmere begrundelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.11.2 Syns- og skønsforretningens gennemførelse

Dette afsnit handler om

• aktørerne i syns- og skønsforretningen og deres roller (A.A.11.2.1)
• syns- og skønstemaet (A.A.11.2.2)
• bilag til syns- og skønstemaet (A.A.11.2.3)
• valg af syns- og skønsmand/mænd (A.A.11.2.4)
• besigtigelse (A.A.11.2.5)
• syns- og skønserklæringen (A.A.11.2.6)
• sagens afslutning (A.A.11.2.7)
• sagens omkostninger (A.A.11.2.8).

A.A.11.2.1 Aktørerne i syns- og skønsforretningen og deres roller

Indhold

Dette afsnit handler om aktørerne og deres roller i syns- og skønsprocessen, herunder hvordan valget af syns- og skønsmand foregår, og hvordan tvister under syns- og skønssager bliver afgjort.

Afsnittet indeholder:

• Aktørerne og deres roller
• Tvister under syns- og skønssager
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Aktørerne og deres roller

Aktørerne i en syns- og skønssag er

• skatteankenævnet eller Landsskatteretten
• klageren og eventuel klagerens repræsentant
• SKAT
• byretterne i Danmark.

Hverken skatteankenævnet eller Landsskatteretten kan anmode om, at der holdes syn og skøn, men kan i stedet, hvis de finder, at der er behov for syn og skøn, opfordre parterne i klagesagen til at anmode om syn og skøn.

Både klageren og SKAT kan som part anmode om, at der holdes syn og skøn. I langt de fleste tilfælde er det klageren, der anmoder om syn og skøn. Den der anmoder om syn og skøn bliver omtalt som rekvirenten og modparten som skønsindstævnte.

Når rekvirenten anmoder om syn og skøn bliver SKAT (told- og skatteforvaltningen) part i sagen. Se SFL § 47, stk. 4.

Ved syn og skøn overtager byretten den del af processen, som vedrører tilvejebringelsen af syns- og skønserklæringen.

Anmodning om syn og skøn skal sendes af rekvirenten til byretten på det sted, hvor genstanden, som ønskes vurderet, befinder sig.

Rekvirenten skal skriftligt underrette skatteankenævnet eller Landsskatteretten om, at der er anmodet om syn og skøn. Sammen med underretningen skal der sendes en kopi af rekvirentens anmodning med byrettens påtegning samt en kopi af syns- og skønstemaet.

Byretten forkynder anmodningen om syn og skøn for skønsindstævnte. Forkyndelsen og materialet sendes til Skatteministeriet, Koncerncentret, Proceskontoret, Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Ved indgivelse af anmodningen til byretten om tilladelse til afholdelse af syn og skøn, betaler rekvirenten en retsafgift på 400 kr. Se retsafgiftslovens § 14.

Byretten er ikke forpligtet til at efterkomme en anmodning om syn og skøn. De foretager en selvstændig vurdering af behovet for sagkyndig bistand. Retten vil dog normalt tage en parts anmodning til følge, medmindre en lige så fyldestgørende oplysning af sagen kan ske på anden måde fx gennem sagkyndige erklæringer fra brancheorganisationer.

Eksempel 1: Syn og skøn afvist fordi retten skulle foretage vurderingen og den begærede sammenligning ikke var afgørende

En appellant ønskede syn og skøn om kvaliteten af appellantens regnskabsmateriale samt om regnskabsmaterialets standard i forhold til sammenlignelige virksomheder. Østre Landsret afviste begæringen om syn og skøn, fordi vurderingen af regnskabsmaterialet rettelig skulle foretages af landsretten og ikke af en skønsmand, og fordi den begærede sammenligning med andre virksomheder ikke var afgørende for sagens bedømmelse. Se SKM2009.127.ØLR

Eksempel 2: Syn og skøn tilladt i sag om omsætningsstørrelse

Retten tillod, at der blev afholdt syn og skøn, selvom SKAT begærede anmodningen afvist. Sagen drejede sig om, at SKAT havde forhøjet en skatteyder med formodet udeholdt omsætning. Indkomstforhøjelsen skyldtes, at der i forbindelse med en ransagning blev fundet en kalender, i hvilken dagens omsætning var anført. Denne omsætning var væsentlig højere end den selvangivne, og SKAT forhøjede derfor indkomsten. SKAT gjorde gældende, at parterne ikke var uenige om beregningen foretaget af SKAT, men om hvilken omsætning der skulle medregnes, og at skønsmanden reelt kom til at svare på spørgsmål, der var af retlig karakter, samt endelig at skønsmanden desuden kom til at foretage en prøvelse af skatteyderens egne optegnelser over omsætningen, og at der mere hensigtsmæssigt kunne spørges den relevante brancheorganisation. Retten kom frem til at der var tale om et skøn over faktuelle forhold, og at der ikke var tale om en retlig vurdering. Se SKM2008.921.BR,

Eksempel 3: Syn og skøn afvist fordi brancheorganisation skulle svare/retlig vurdering

Vestre Landsret besluttede, at de af sagsøgerens spørgsmål i spørgetemaet, der vedrørte en mere generel vurdering af motorsportsbranchen i Danmark, skulle stilles til en relevant brancheorganisation og ikke til en konkret udmeldt skønsmand. Den resterende del af sagsøgerens spørgetema blev ikke tilladt, idet besvarelsen heraf ville indebære en retlig vurdering af kriterier, som parterne ikke var enige om, samt en bevismæssig bedømmelse som skulle foretages af landsretten på baggrund af de oplysninger, der bliver tilvejebragt gennem forklaringer og fremlagte dokumenter. Se SKM2007.550.VLR

Eksempel 4: Syn og skøn afvist i sag om tilsidesætteligt regnskabsgrundlag

Landsretten bestemte, at der ikke kunne afholdes syn og skøn om et efterfølgende regnskab, der var udarbejdet på grundlag af et tilsidesætteligt regnskabsgrundlag. Se SKM2006.136.ØLR.

Tvister under syns- og skønssager

Under syns- og skønssagen afgør byretten eventuelle tvister mellem parterne om

• syn og skøn overhovedet er hensigtsmæssigt

• formulering af spørgsmål til syns- og skønsmanden (syns- og skønstemaet)

• en syns- og skønsmand er egnet og bør udpeges og

• hvilket bilagsmateriale syns- og skønsmanden skal have udleveret.

Byrettens afgørelser kan kæres til landsretten.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.11.2.2 Syns- og skønstemaet

Indhold

Dette afsnit handler om formuleringen af syns- og skønstemaet.

Afsnittet indeholder:

• Definition af syns- og skønstemaet
• Neutralitet
• Konkrete forhold
• Klarhed
• Relevante spørgsmål
• Spørgsmål omfattet af syns- og skønsmandens særlige kompetence
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Definition af syns- og skønstemaet

Syns- og skønstemaet er de spørgsmål, som parterne ønsker besvaret af syns- og skønsmanden. Syns- og skønstemaet kan eventuelt også indeholde en indledende beskrivelse af rammerne for den ønskede besvarelse og/eller af baggrunden for spørgsmålene.

Syns- og skønstemaet skal være neutralt og spørgsmålene konkrete, klare, relevante og omfattet af syns- og skønsmandens særlige sagkundskab.

Rekvirenten samt skønsindstævnte forsøger gennem uformelle kontakter uden byrettens deltagelse at opnå enighed om formuleringen af syns- og skønstemaet.

Neutralitet

Syns- og skønstemaet skal være objektivt og må ikke indeholde subjektive opfattelser af forhold, som parterne ikke er enige om. Det må ikke indeholde argumenterende afsnit eller ledende spørgsmål.

Derudover må der ikke være indbygget underforståede forudsætninger i spørgsmålene, hvis parterne ikke er enige om disse forudsætninger. De forudsætninger en part ønsker indbygget i besvarelsen skal udtrykkeligt være angivet.

Kravet om neutralitet er bl.a. formuleret i en kendelse, hvor landsretten fastslog, at spørgsmål i et skønstema skal være konkrete, klare, neutrale og relevante. Se SKM2004.473.ØLR.

Konkrete forhold

Spørgsmålene i syns- og skønstemaet skal vedrøre konkrete forhold og ikke blot efterlyse en generel vurdering af branchemæssige forhold eller lignende.

Kravet om konkrete spørgsmål er bl.a. formuleret i en kendelse, hvor landsretten fastslog, at spørgsmål i et skønstema skal være konkrete, klare, neutrale og relevante. Se SKM2004.473.ØLR.

Eksempel: Generel vurdering skulle foretages af brancheorganisation

Retten fandt, at de spørgsmål i syns- og skønstemaet, der vedrørte en mere generel vurdering af motorsportsbranchen i Danmark, skulle stilles til en relevant brancheorganisation og ikke til en konkret udmeldt syns- og skønsmand. Se SKM2007.550.VLR.

Klarhed

Spørgsmålene i syns- og skønstemaet skal være klare og entydige, så der ikke er rimelig tvivl om, hvad syns- og skønsmanden skal svare på og dermed om, hvordan hans besvarelse skal forstås.

Kravet om klarhed er bl.a. formuleret i en kendelse, hvor landsretten fastslog, at spørgsmål i et skønstema skal være konkrete, klare, neutrale og relevante. Se SKM2004.473.ØLR.

Eksempel 1: Syns- og skønstema afvist - spørgsmål manglede klarhed og entydighed

I en retssag var der bl.a. stillet spørgsmål om, hvorvidt en boatchartervirksomhed var drevet sædvanligt i boatchartermæssig henseende. Retten fandt, at en besvarelse af spørgsmålet med den ubestemthed, som udtrykket boatchartervirksomheden indebar i konteksten, ville forudsætte, at skønsmanden blev forsynet med oplysninger, der ikke indgik i udkastets spørgsmål og bilag. Retten fandt derfor ikke, at spørgsmålet havde den fornødne klarhed og entydighed til at kunne indgå i et retligt syns- og skønstema. Se SKM2002.453.ØLR.

Eksempel 2: Syns- og skønstema afvist - spørgsmål var hypotetiske og uklare

En skatteyder havde fejlagtigt fået oplyst fra kommunen, at der ikke var mulighed for at foretage udstykning fra hans ejendom. Et salg ville derfor ikke medføre beskatning. Skatteyder solgte efterfølgende ejendommen. I forbindelse med SKATs gennemgang af sagen blev det nu oplyst, at der alligevel kunne foretages udstykning, og at salget derfor var skattepligtigt.

Skatteyder klagede over SKATs afgørelse. Der blev i den forbindelse afholdt syn og skøn. Skatteyderen ønskede syn og skøn afholdt bl.a. med henblik på fordeling af købesummen under den forudsætning, at ejendommen i form af grundparcellen kunne have været udstykket. Skatteyder ønskede bl.a. at stille følgende to spørgsmål:

"Skønsmanden anmodes om at indhente erklæring fra skattevæsnet om en udstykning vil medføre en væsentlig værdiforringelse af restarealet eller for den bestående bebyggelse.

Skønsmanden anmodes om at oplyse værdien af et selvstændigt grundstykke udstykket fra ejendommen."

Retten fandt at de to spørgsmål var hypotetiske og uklare, hvorfor de ikke blev tilladt stillet. Se SKM2009.315.BR.

Relevante spørgsmål

Spørgsmålene i syns- og skønstemaet må ikke være åbenbart overflødige, hvilket fx vil være tilfældet, hvis der ikke er uenighed om det forhold, der spørges til, eller hvis spørgsmålet allerede anses for fyldestgørende besvaret af syns- og skønsmanden.

Spørgsmålene skal være relevante i forhold til parternes argumentation i skattesagen. Domstolene udviser derimod stor tilbageholdenhed med at vurdere, om det forhold, der ønskes oplyst ved spørgsmålet, vil have betydning for klagesagens afgørelse. Denne vurdering bliver foretaget af den instans, der behandler klagesagen. Kun hvis det på forhånd kan udelukkes, at en besvarelse kan få betydning, bliver spørgsmålet afvist.

Kravet om relevans er bl.a. formuleret i en dom, hvor landsretten fastslog, at spørgsmål i et skønstema skal være konkrete, klare, neutrale og relevante. Se SKM2004.473.ØLR.

Eksempel 1: Yderligere spørgsmål afvist da de allerede var besvaret i syns- og skønserklæringen

Retten behandlede en sag, der vedrørte værdiansættelse af aktier. Der var i sagen afgivet dels en syns- og skønserklæring og dels en tillægserklæring. Skatteyders repræsentant ønskede nu at stille yderligere spørgsmål vedrørende grundlaget for den vurdering, der var foretaget af syns- og skønsmændene, hvilket SKAT protesterede imod. Retten fandt, at syns- og skønsmændene havde besvaret spørgsmålet om værdien af aktierne og redegjort for, hvad de havde baseret deres vurdering på, herunder også for de anvendte vurderingsmetoder, forudsætninger og konklusioner. Retten fandt derfor ikke, at de ønskede spørgsmål var relevante og tillod dem ikke stillet. Se SKM2007.395.BR.

Eksempel 2: Spørgsmål om generel prisudvikling tilladt da det ikke kunne udelukkes at have betydning for sagen

Landsretten tillod et spørgsmål om den generelle prisudvikling på ejendomme med henvisning til, at det ikke på forhånd kunne udelukkes, at en besvarelse kunne have betydning for sagen. Se SKM2003.245.VLR

Eksempel 3: Spørgsmål om fordringers værdi tilladt da det ikke kunne udelukkes at have betydning for sagen

SKAT ønskede at stille spørgsmål om nogle fordringers værdi for en bestemt kreditor. Landsretten tillod spørgsmålet, da det ikke på forhånd kunne udelukkes, at besvarelsen kunne have betydning for sagen. Se SKM2003.216.VLR.

Eksempel 4: Spørgsmål om afskrivningsperiode for goodwill tilladt da det ikke kunne udelukkes at have betydning for sagen

SKAT ønskede at stille spørgsmål om afskrivningsperiode for goodwill. Landsretten tillod spørgsmålet stillet, da det ikke på forhånd kunne udelukkes, at en besvarelse af spørgsmålene kunne have betydning for Landsskatterettens afgørelse. Se SKM2004.271.ØLR.

Spørgsmål omfattet af syns- og skønsmandens særlige kompetence

Parterne kan ikke stille syns- og skønsmanden spørgsmål, som han ikke via sin sagkundskab har særlige forudsætninger for at besvare. Spørgsmålene skal derfor vedrøre faktiske forhold og må ikke bede syns- og skønsmanden om at foretage retlige vurderinger.

Eksempel 1: Spørgsmål afvist da det var en retlig vurdering

En skatteyder ønskede at stille spørgsmål om, hvorvidt et regnskabsgrundlag opfyldte de skattemæssige regnskabskrav. SKAT protesterede mod spørgsmålene med henvisning til, at syns- og skønstemaet lagde op til en juridisk bedømmelse af, om skatteyderens bogføringsmateriale og årsregnskab opfyldte regnskabskravene i bogføringsbekendtgørelsen og mindstekravsbekendtgørelsen. Efter SKATs opfattelse kunne syns- og skønsmanden kun spørges om faktiske og ikke om retlige forhold. Vurderingen af om de nævnte bekendtgørelser var opfyldt, var en retlig vurdering, som retten skulle foretage. Landsretten tiltrådte dette og afviste begæringen om syn og skøn. Se TfS2000.636.ØL

Eksempel 2: Spørgsmål afvist da det var af retlig karakter

En skatteyder ønskede at stille en række spørgsmål vedrørende den grundværdi af en ejendom, der var fastsat i medfør af vurderingsloven. Kammeradvokaten protesterede mod spørgsmålene bl.a. med henvisning til, at en del af spørgsmålene vedrørte forståelsen af vurderingsloven og dermed var af retlig karakter. Kammeradvokaten havde derudover en række øvrige indsigelser mod det foreslåede syns- og skønstema og havde udarbejdet et alternativt forslag til skønstema. Dette var bl.a. renset for spørgsmål om, hvorledes grundværdien blev fastsat. Landsretten fandt under henvisning til det af Kammeradvokaten anførte og under hensyn til, at spørgsmål i et skønstema skal være konkrete, klare, neutrale og relevante, at der ikke var grundlag for at godkende skønstemaet i den af skatteyder foreslåede udformning. Landsretten fandt af de samme grunde, at de af Kammeradvokaten foreslåede spørgsmål kunne godkendes. Se SKM2004.473.ØLR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.11.2.3 Bilag til syns- og skønstemaet

Indhold

Dette afsnit handler om, hvilke bilag, der kan udleveres til syns- og skønsmanden.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om fremgangsmåden
• Kriterier for vurderingen
• Utilbørlig påvirkning af syns- og skønsmanden.
• Ensidigt indhentede vurderinger/erklæringer.
• Bilagenes relevans
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Generelt om fremgangsmåden

Forinden spørgsmålene i syns- og skønssagen bliver sendt til syns- og skønsmanden, vil parterne i sagen forsøge at opnå enighed om, hvilke bilag der skal sendes med. Det vil typisk være bilag, der indeholder oplysninger om faktiske forhold, som en af parterne finder kan have betydning for syns- og skønsmandens mulighed for at besvare de stillede spørgsmål. Kan parterne ikke blive enige om, hvilke bilag der skal sendes med, træffer retten afgørelse.

Rettens afgørelse kan kæres til landsretten.

Kriterier for vurderingen

Udgangspunktet er, at syns- og skønsmanden skal have det bedst mulige grundlag for at besvare de stillede spørgsmål så korrekt og fyldestgørende som muligt. Domstolene er derfor tilbageholdende med at afvise bilag, som en part ønsker at fremlægge for syns- og skønsmanden.

Domstolene har i flere afgørelser udtalt, at alle bilag, der indgår i sagen (skattesagen eller retssagen) som udgangspunkt kan udleveres til syns- og skønsmanden.

Domstolene har fraveget udgangspunktet om, at samtlige sagens bilag kan udleveres i tilfælde, hvor der er risiko for, at bilagene kan påvirke syns- og skønsmanden utilbørligt, eller hvor bilaget er fremskaffet under omstændigheder, som retten finder kritisabel. Fx når der er tale om ensidigt indhentede erklæringer. Derudover har domstolene i en række afgørelser afskåret fremlæggelse af bilag, der ikke kunne antages at have betydning for syns- og skønsmandens mulighed for at besvare de stillede spørgsmål

Der findes en omfattende retspraksis vedrørende spørgsmålet om hvilke bilag, der kan fremlægges for syns- og skønsmænd.

Domstolene har ved afgørelserne bl.a. lagt vægt på, om bilagenes faktiske oplysninger kunne fremskaffes på anden vis. Domstolene har ved afgørelserne også lagt vægt på, hvor stor/nærliggende risikoen for utilbørlig påvirkning af syns- og skønsmanden har været, og hvilken betydning bilagets fremlæggelse måtte antages at have for syns- og skønsmandens mulighed for at besvare spørgsmålene.

De trufne afgørelser er i høj grad konkrete.

Eksempel 1: Bilag om sammenligningslejemål tilladt

Retten behandlede en sag, der vedrørte regulering af leje i erhvervslejemål. Der opstod uenighed mellem parterne om, hvorvidt syns- og skønsmanden skulle have udleveret bilag vedrørende sammenligningslejemål. Retten udtalte at udgangspunktet ved syn og skøn er, at syns- og skønsmanden skal have udleveret samtlige sagens akter. Retten henviste til, at syns- og skønsmanden måtte formodes at være i stand til at vurdere lødigheden af materialet, og at der ikke i øvrigt var oplyst sådanne særlige omstændigheder, som undtagelsesvist kunne føre til et andet resultat end udlevering. Bilagene kunne derfor fremlægges for syns- og skønsmanden. Se UfR2006.2972.ØL.

Eksempel 2: Bilag med faglig vurdering tilladt

En syns- og skønsmand skulle udtale sig om nogle reparationer udført på en traktor. Rekvirenten ønskede i den forbindelse at fremlægge en sagkyndig udtalelse, der efter det oplyste var indhentet af rekvirenten efter aftale med modparten. Landsretten udtalte, at det er udgangspunktet, at en syns- og skønsmand skal have kendskab til alle bilagene i en sag. Selv om udtalelsen indeholdt en faglig vurdering af samme forhold, som syns- og skønsforretningen vedrørte fandt retten - under disse omstændigheder - ikke anledning til at fravige dette udgangspunkt. Syns- og skønsmanden skulle derfor have udleveret samtlige sagens bilag. Retten synes med sin henvisning til "disse omstændigheder" at have lagt vægt på, at udtalelsen tilsyneladende var indhentet efter aftale mellem parterne. Se UfR2001.2113/1VL.

Utilbørlig påvirkning af syns- og skønsmanden

Bilag, som en part ønsker at forelægge for syns- og skønsmanden, skal som udgangspunkt være neutrale og ikke forsøge at påvirke syns- og skønsmanden på en utilbørlig måde. Bilag, der alene indeholder den ene parts argumenterende indlæg, kan derfor som udgangspunkt ikke fremlægges.

Der opstår sjældent uenighed om, hvorvidt parternes indlæg i skattesagen (afgørelse, sagsfremstilling og skatteyders klage) skal fremlægges. I nogle tilfælde bliver der opnået enighed om ikke at fremlægge parternes indlæg og i andre at fremlægge begge parters indlæg. Det afgørende er i den forbindelse, at begge parters synspunkter er ligeligt repræsenteret, så man undgår risikoen for en utilbørlig påvirkning af syns- og skønsmanden.

Eksempel 1: Skatteforvaltningens sagsfremstilling blev ikke tilladt som bilag

I en sag bestemte retten bl.a., at den sagsfremstilling som skatteforvaltningen havde udarbejdet til brug for sin afgørelse ikke kunne fremlægges. Som begrundelse herfor anførte retten, at bilaget indeholdt bemærkninger af procederende karakter og i øvrigt oplysninger uden relevans for syns- og skønsmanden. Se TfS2008.107.BR.

Eksempel 2: Bilag med bemærkninger af procederende karakter blev ikke tilladt

Retten afviste bilag, der indeholdt bemærkninger af procederende karakter. Se SKM2007.549.BR.

Eksempel 3: Tidligere syns- og skønserklæring blev ikke tilladt, da der var risiko for påvirkning af syns- og skønsmanden

Efter en handel med en fast ejendom blev der konstateret problemer med tagkonstruktionen. Køber klagede i den forbindelse til Ankenævnet for Huseftersyn over en tilstandsrapport. Under Ankenævnets behandling af sagen blev der afholdt syn skøn. Ankenævnet afviste imidlertid klagesagen, og køber rejste herefter krav mod sælger af ejendommen. Der blev i den forbindelse på ny udmeldt syn og skøn. Køber ønskede at forelægge den tidligere udarbejdede syns- og skønserklæring for syns- og skønsmanden, hvilket sælger protesterede imod. Retten udtalte, at udgangspunktet er, at en syns- og skønsmand får kendskab til alle retssagens bilag. Da erklæringen imidlertid kunne befrygtes på uheldig måde at ville påvirke syns- og skønsmanden, kunne den ikke fremlægges i sagen. Se UfR2004.2856.ØL.

Ensidigt indhentede vurderinger/erklæringer

Sagkyndige vurderinger eller erklæringer som den ene part på egen hånd har indhentet, tillader domstolene som udgangspunkt ikke fremlagt for syns- og skønsmanden. I hvert fald ikke hvis erklæringen er indhentet efter sagen er opstået, og/eller når erklæringen udtaler sig om de forhold, som syns- og skønsmanden skal vurdere.

Retspraksis er dog ikke entydig, fordi domstolene i flere tilfælde har tilladt, at erklæringer, der er indhentet af den ene part efter sagen er opstået, er blevet fremlagt for syns- og skønsmanden.

Eksempel 1: Vurdering afvist da den var indhentet ensidigt og drejede sig om samme forhold som syns- og skønsmanden skulle vurdere

Der skulle afholdes syn og skøn med henblik på at vurdere nogle pantebreves værdi. Skatteyder ønskede i den forbindelse at fremlægge en erklæring herom, som han havde indhentet efter at skatteankenævnet havde truffet afgørelse. Østre Landsret tillod ikke vurderingen fremlagt, da vurderingen var indhentet ensidigt og drejede sig om samme forhold, som syns- og skønsmanden skulle vurdere. Derudover henviste Østre Landsret til, at kursvurderingen ikke kunne antages at have betydning for syns- og skønsmandens mulighed for at besvare skønstemaet. Se SKM2009.775.ØLR.

Eksempel 2: Vurderinger afvist da det ikke var oplyst, hvilke faktuelle oplysninger i vurderingerne der havde betydning for syns- og skønsmandens besvarelse

Der skulle afholdes syn og skøn vedrørende værdien af en ejendom, der var overdraget indenfor et interessefællesskab. Skatteyder havde umiddelbart før overdragelsen indhentet to vurderinger af ejendommen. Han ønskede at fremlægge disse vurderinger i forbindelse med syns- og skønssagen. Vestre Landsret bemærkede, at erklæringerne vedrørte samme vurdering, som den syns- og skønsmanden skulle foretage, at de var ensidigt indhentet, og at skatteyder ikke nærmere havde angivet, hvilke faktuelle oplysninger i vurderingerne, der skulle være af betydning for syns- og skønsmandens besvarelse af skønstemaet. Retten fandt under disse omstændigheder ikke, at de to vurderinger kunne have betydning for syns- og skønsmandens mulighed for at besvare spørgsmålene i syns- og skønstemaet, og tillod ikke vurderingerne fremlagt. Se SKM2009.776.VLR.

Eksempel 3: Udtalelse afvist da den var indhentet ensidigt og efter sagens anlæg

En skatteyder indhentede en sagkyndig udtalelse efter at der i sagen var fremkommet en syns- og skønserklæring. Udtalelsen forholdt sig bl.a. til syns- og skønserklæringen. Retten afviste, at udtalelsen kunne fremlægges som bevis i sagen med henvisning til, at udtalelsen var indhentet efter sagens anlæg og uden at modparten havde været inddraget i den forbindelse. Se SKM2003.477.VLR

Eksempel 4: Vurdering tilladt da den ikke var indhentet med henblik på den opståede sag

En engrosvirksomhed havde anmodet sin revisor om en vurdering af handelsværdien af selskabets aktier. Vurderingen skulle bruges i forbindelse med en anmodning om bindende forhåndsbesked. Østre Landsret bemærkede, at vurderingen ikke var fremskaffet med henblik på en verserende eller truende retssag, men som en naturlig sagkyndig bistand, der også var forudsat i et cirkulære om fastsættelse af aktiers indgangsværdi. Derudover bemærkede retten, at der ikke kunne antages at foreligge omgåelseshensigt, og at der i vurderingen i øvrigt ikke var vurderinger eller faktiske oplysninger, som skatteyder ikke kunne inddrage under syns- og skønsforretningen ved hjælp af neutrale spørgsmål til syns- og skønsmanden. Retten tillod på den baggrund, at vurderingen blev fremlagt. Se TfS1997.1.ØL.

Eksempel 5: Erklæring tilladt da den ikke var indhentet for at træde i stedet for syns- og skønserklæringen

Retten tillod fremlæggelse af en erklæring fra et rådgivende ingeniørfirma vedrørende nogle revnedannelser på en ejendom. Der skulle i sagen afholdes syn og skøn vedrørende samme forhold. Retten bemærkede, at erklæringen var indhentet til brug for overvejelser om, hvorvidt der skulle anlægges retssag, og at det i stævningen var tilkendegivet, at der under retssagen ønskedes afholdt syn og skøn. Da erklæringen således ikke var indhentet med henblik på at træde i stedet for en syns- og skønserklæring, fandt retten ikke, der var grundlag for at afskære fremlæggelse af den ensidigt indhentede erklæring. Se UfR2004.1370.VL.

Eksempel 6: Udtalelse tilladt da den var aftalt mellem parterne

En rekvirent ønskede at fremlægge en sagkyndig udtalelse fra en maskinkonsulent vedrørende nogle reparationer, modparten havde udført på hans traktor. Vestre Landsret udtalte, at det er udgangspunktet, at en syns- og skønsmand skal have kendskab til alle bilagene i en sag, og at udtalelsen fra maskinkonsulenten efter det oplyste var indhentet og betalt af rekvirenten efter nærmere aftale mellem parterne. Selv om udtalelsen indeholdt en faglig vurdering, var der under disse omstændigheder ikke grundlag for at fravige udgangspunktet. Se UfR2001.2113/1VL.

Retten synes med sin henvisning til "disse omstændigheder" at have lagt vægt på, at udtalelsen tilsyneladende var indhentet efter aftale mellem parterne.

Bilagenes relevans

Domstolene har i flere afgørelser fraveget udgangspunktet om, at alle skattesagens bilag kan udleveres til syns- og skønsmanden, med henvisning til, at det bilag, som den ene part ønskede fremlagt, ikke kunne antages at have betydning for syns- og skønsmandens mulighed for at besvare de stillede spørgsmål.

I følgende afgørelser blev spørgsmålet om bilagenes relevans af domstolene fremhævet som afgørende for, om en fremlæggelse kunne ske.

Eksempel 1: Kammeradvokatens bilag var ikke relevante

I sagen tillod retten ikke Kammeradvokaten at fremlægge to bilag, da disse ikke kunne anses for relevante for syns- og skønsmandens besvarelse af de spørgsmål, der skulle besvares. Se TfS2001.668.VL.

Eksempel 2: Skatteankenævnets kendelse var ikke relevant

Sagen vedrørte fastsættelse af markedslejen for beboelse på en ejendom. Der blev afholdt syn og skøn, og SKAT ønskede i den forbindelse, at skatteankenævnets kendelse skulle udleveres til syns- og skønsmanden. Retten afviste bilaget med henvisning til, at det ikke kunne antages at have betydning for syns- og skønsmandens mulighed for at besvare syns- og skønstemaet. Se TfS2000.937.VL.

Eksempel 3: Efterfølgende regnskaber kunne ikke have betydning i sag om værdi af goodwill

Sagen vedrørte fastsættelse af værdien af goodwill i forbindelse med en overdragelse pr. 1.juli 1993. Der var mellem parterne ikke enighed om, hvorvidt årsregnskaber for tiden efter overdragelsen kunne udleveres til syns- og skønsmanden. Retten udtalte, at syns- og skønsmanden skulle vurdere værdien af goodwill under hensyntagen alene til forhold, der var konstaterede eller påregnelige på overdragelsestidspunktet den 1. juli 1993. Da årsregnskaber for tiden efter dette tidspunkt ikke fandtes at kunne have betydning for denne vurdering, kunne disse ikke tillades fremlagt. Se TfS1999.602.ØL.

Eksempel 4: Efterfølgende regnskaber kunne ikke udelukkes at have betydning for vurdering af hotel

Værdien af et hotel skulle vurderes, og der opstod i den forbindelse uenighed om, hvorvidt regnskaber for tiden efter vurderingstidspunktet kunne forelægges for syns- og skønsmanden. Retten tillod fremlæggelse af regnskaberne med henvisning til, at det ikke kunne udelukkes, at de efterfølgende årsregnskaber kunne have betydning for vurderingen. Se TfS2001.479.ØL.

I eksemplerne 1, 2 og 3 afskar domstolene altså fremlæggelse af bilag med henvisning til, at de ikke kunne antages at have betydning for syns- og skønsmandens mulighed for at besvare spørgsmålene. I eksempel 4 blev fremlæggelsen tilladt, men med henvisning til, at det ikke kunne udelukkes, at bilaget kunne få betydning for syns- og skønsmandens besvarelse af spørgsmålene.

Eksempel 5: Bilag om efterfølgende økonomiske forhold tilladt i sag om værdi af pantebreve

Højesteret har ved kendelse af 15. juni 2010 taget stilling til sag, hvor der afholdes syn og skøn vedrørende værdien af nogle pantebreve i december 2005. Under sagen ønskede en skatteyder at fremlægge bilag, der indeholdt oplysninger om økonomiske forhold i november 2008 i en andelsforening, der var pantedebitor på pantebrevet. Derudover indeholdt bilaget oplysning om andelshavernes samlede indskud ved stiftelsen og om deres hæftelse for pantegæld. SKAT protesterede imod fremlæggelsen med henvisning til, at pantebrevene skulle vurderes ud fra den viden, der var til rådighed i december 2005, at debitors økonomiske situation i november 2008 ikke kunne have relevans for syns- og skønsmandens mulighed for at besvare spørgsmålene i syns- og skønstemaet samt at oplysningerne om andelshavernes indskud og hæftelse for pantegælden i forvejen fremgik af andre bilag i sagen. Højesteret udtalte, at det er udgangspunktet, at syns- og skønsmanden får udleveret samtlige sagens akter, og at dette udgangspunkt må fraviges, hvis bilag på forhånd må skønnes at være uden betydning for besvarelsen af skønstemaet eller hvis det må anses for egnet til at påvirke besvarelsen på utilbørlig måde. Højesteret fandt ikke at de på forhånd kunne antages, at bilagene var uden betydning for besvarelsen eller at oplysningerne om efterfølgende omstændigheder var egnet til på utilbørlig måde at påvirke besvarelsen af skønstemaet. Se SKM2010.375.HR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.11.2.4 Valg af syns-og skønsmand/mænd

Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan der vælges en eller flere syns- og skønsmand/mænd.

Afsnittet indeholder:

• Valg af syns- og skønsmand/mænd
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Valg af syns- og skønsmand/mænd

Rekvirenten samt skønsindstævnte forsøger gennem uformelle kontakter uden byrettens deltagelse at opnå enighed om valg af syns- og skønsmand. Enhver af parterne kan indstille til retten, hvem der bør udpeges som syns- og skønsmand, men retten er ikke bundet af parternes indstilling. Retten bør forinden udmeldelsen af syns- og skønsmand meddele parterne, hvem retten agter at udmelde, og give parterne adgang til at udtale sig om denne.

Opnås der enighed mellem parterne meddeles dette til byretten, der herefter efter reglerne i retsplejelovens kapitel 19 udmelder en eller flere syns- og skønsmænd.

Opnås der ikke enighed mellem parterne, træffer byretten afgørelse. Retten foretager i den forbindelse en samlet vurdering af, hvem der er bedst egnet til at foreslå en syns- og skønsmand, der er både kvalificeret og uvildig.

SKAT kan både som rekvirent og som skønsindstævnt komme med indstillinger til byretten om valg af syns- og skønsmand og komme med forslag til syns- og skønstemaet. Herudover vil SKAT være repræsenteret under besigtigelsen og under eventuelle retsmøder.

Retten er ikke bundet af parternes indstilling. Retten bør forinden udmeldelsen af syns- og skønsmand meddele parterne, hvem retten agter at udmelde, og give parterne adgang til at udtale sig om denne.

I praksis anmodes en brancheorganisation om at pege på en person, som er egnet som syns- og skønsmand. Henvendelsen til brancheorganisationen skal ske i enighed, hvis den ikke er besluttet af retten.

Byrettens afgørelse om syns- og skønsmand kan kæres til landsretten.

Eksempel 1: Foreningen af Statsautoriserede Revisorer valgt frem for anden brancheorganisation

SKAT havde forhøjet en skatteyder med yderligere værdi af goodwill. Til fastsættelse af værdien af goodwill blev der gennemført et syn og skøn. Der var ikke enighed om, hvem der skulle anmodes om at komme med et forslag til en egnet syns- og skønsmand, idet rekvirenten gjorde gældende at det skulle være skatteyderens brancheorganisation, mens SKAT gjorde gældende, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer burde anmodes om at komme med forslaget. Byretten gav rekvirenten medhold, men landsretten ændrede byrettens afgørelse og fulgte SKATs påstand. Landsretten fandt, at sagkundskaben til vurdering af goodwill mest naturligt kunne findes ved at anmode Foreningen af Statsautoriserede Revisorer om at komme med forslag til en egnet syns- og skønsmand. Se SKM2009.774.VLR.

Eksempel 2: Københavns Universitet valgt i sag om fritidslandbrug

Retten besluttede ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, at Københavns Universitet skulle anses for bedst egnet til at bringe en syns- og skønsmand i forslag i en skattesag om fritidslandbrug. Se også SKM2007.565.BR.

Eksempel 3: Dansk Handel & Service valgt i sag om størrelse på direktørløn (købmandsforretning)

I en sag om størrelsen af lønnen for en ansat direktør i en købmandsforretning bestemte landsretten, at valg af syns- og skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Dansk Handel & Service. Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering og et uvildighedskriterium. De Samvirkende Købmænd blev fravalgt som forslagsstiller blandt andet fordi sagsøgeren var medlem af denne organisation. Se SKM2005.205.VLR.

Eksempel 4: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller Fødevareøkonomisk Institut valgt i sag om stutteri

Landsretten bestemte i en sag, om et fritidslandbrug (stutteri) var drevet erhvervsmæssigt, at valg af syns- og skønsmand skulle ske på grundlag af forslag fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole eller Fødevareøkonomisk Institut. Afgørelsen blev truffet efter en egnethedsvurdering. Dansk Teknologisk Institut blev fravalgt som forslagsstiller. Se SKM2005.116.VLR.

Eksempel 5: Ensidigt indhentet forslag til syns- og skønsmand afvist

En skatteyder havde på egen hånd bedt Dansk Teknologisk Institut om at foreslå en syns- og skønsmand til brug for syn og skøn vedrørende værdien af hans besætning. Skatteyder bad retten om at udmelde den syns- og skønsmand, som Dansk Teknologisk Institut havde foreslået. Told- og Skattestyrelsen protesterede herimod. Retten afviste at udmelde den pågældende, alene fordi forslaget til syns- og skønsmand var indhentet ensidigt af skatteyder, uden at Told- og Skattestyrelsen havde haft lejlighed til at fremkomme med sin stilling til at lade Dansk Teknologisk Institut foreslå syns- og skønsmand. Se TfS1999.686.VL.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.11.2.5 Besigtigelse

Syns- og skønsmanden skal give parterne besked om, >hvor og< hvornår syns- og skønsforretningen bliver gennemført.

Under syns- og skønsforretningen >deltager foruden syns- og skønsmanden sædvanligvis også klageren, klagerens repræsentant i syns- og skønsagen samt en repræsentant fra SKAT. Også andre kan deltage i syns- og skønsforretningen fx klagerens revisor, tekniske/faglige rådgivere og ansatte.<

>Under syns- og skønsforretningen< sker den fysiske besigtigelse, og det bliver her sikret, at syns- og skønsmanden har forstået syns- og skønstemaets spørgsmål. Hvis der er spørgsmål, der enten ikke kan forstås eller ikke med den formulerede udgave kan besvares, forsøger rekvirenten og skønsindstævnte normalt under selve syns- og skønsforretningen at skabe en afklaring. >Lykkedes det ikke, sker afklaring efterfølgende.<

Hvis syns- og skønsmanden ønsker flere oplysninger, skal der mellem parterne være enighed om, at syns- og skønsmanden kan få oplysningerne. Hvis det er meget klart, at syns- og skønsmanden umiddelbart kan få oplysningerne, vil disse ofte blive givet under syns- og skønsforretningen. Hvis ikke bliver det mellem parterne aftalt, hvorledes >parterne skal fremskaffe de yderligere oplysninger, som syns- og skønsmanden måtte have brug for.<.

>Deltager fx klagernes revisor, tekniske/faglige rådgivere og ansatte under syns- og skønsforretningen kan disse bidrage med konkrete faktiske oplysninger, som parterne er enige om er relevante at give til syns- og skønsmanden. <

>Der kan ikke ske førelse af sagkyndige vidner under syns- og skønssager.<

A.A.11.2.6 Syns- og skønserklæringen

Efter syns- og skønsforretningen udarbejder syns- og skønsmanden en skriftlig erklæring, som skal indeholde syns- og skønsmandens svar på spørgsmålene i syns- og skønstemaet.

Hvis syns- og skønserklæringen enten ikke giver et fyldestgørende svar, eller svarene ikke giver en tilstrækkelig præcis besvarelse, kan det blive nødvendigt for begge parter at stille supplerende spørgsmål til syns- og skønsmanden.

Afklaringen af, om parterne ønsker at stille supplerende spørgsmål, bør ske hurtigst muligt efter syns- og skønserklæringens afgivelse.

Parterne skal være enige om formuleringen af de supplerende spørgsmål. De supplerende spørgsmål besvares også skriftligt.

Hvis de supplerende spørgsmål heller ikke giver en præcis og brugbar besvarelse, kan det være nødvendigt at bede syns- og skønsmanden om fysisk at møde op i retten for at forklare sig, hvilket kaldes en afhjemling. På dette, meget uformelle retsmøde, får parterne og syns- og skønsmanden mulighed for at stille og/eller besvare spørgsmålene mundtligt.

En afhjemling betyder derfor, at syns- og skønsmanden møder i retten og bekræfter eller eventuelt supplerer og korrigerer syns- og skønserklæringen. Der kan under afhjemlingen i retten stilles klargørende eller uddybende spørgsmål til syns- og skønsmanden.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.11.2.7 Sagens afslutning

Indhold

Dette afsnit handler om syns- og skønssagens afslutning.

Afsnittet indeholder:

• Syns- og skønssagens afslutning
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser.

Syns- og skønssagens afslutning

Syns- og skønssagen bliver afsluttet med, at byretten tager stilling til og som hovedregel godkender syns- og skønsmandens forslag til honorar, efter at rekvirenten og skønsindstævnte har haft lejlighed til at udtale sig herom.

Honoraret til syns- og skønsmanden kan dog blive nedsat. Se UfR2000.2202.ØL og TfS1998.764.TSS

Når syns- og skønssagen er afsluttet i byretten, skal rekvirenten inden 14 dage sende en kopi af retsbogsudskriften og en kopi af syns- og skønserklæringen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten. Er klageren rekvirent, skal klageren samtidig meddele skatteankenævnet eller Landsskatteretten, om klagen bliver opretholdt. Kommer der ingen meddelelse fra klageren herom, anses klagen for opretholdt.

Er SKAT rekvirent, kan skatteankenævnet eller Landsskatteretten spørge klageren, om klagen ønskes opretholdt eller trukket tilbage. Hvis klageren ikke svarer på forespørgselen, vil klagen blive anset for opretholdt. Se forretningsorden for Landsskatteretten § 19 og forretningsordenen for skatteankenævn § 14A.

Landsskatteretten har mulighed for undtagelsesvis at indkalde syns- og skønsmændene til at udtale sig i et retsmøde. Se forretningsordenen for Landsskatteretten, § 14, stk. 4. Skatteankenævnet har ikke i sin forretningsorden en tilsvarende bestemmelse.

Syn og skøn er et bevismiddel, der i princippet ikke er bindende for bevisbedømmelsen ved skatteankenævnet eller Landsskatteretten, men syns- og skønserklæringens konklusioner vil normalt blive lagt til grund for afgørelsen.

Der er dog tilfælde, hvor syns- og skønserklæringen ikke bliver tillagt betydning for afgørelsen.

Eksempel: Syns- og skønserklæringen blev ikke tillagt betydning for afgørelsen

Uanset at der var gennemført et syn og skøn, var skønserklæringen uden betydning, fordi virksomheden ikke blev anset for drevet tilstrækkeligt intensivt, og fordi indkomsten kun i begrænset omfang kom fra andre end samleveren. Se SKM2007.864.VLR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Dette viser relevante afgørelser på området:

A.A.11.2.8 Sagens omkostninger

Omkostninger til syn og skøn bliver afholdt af rekvirenten. Dette gælder også omkostninger forårsaget af modpartens tillægsspørgsmål, når de alene har til formål at få uddybet skønsmandens besvarelse af de oprindelige spørgsmål.

Retten kan pålægge rekvirenten at betale sagsomkostninger til skønsindstævnte. Retten kan dog ikke pålægge skønsindstævnte at betale omkostninger ved syn og skøn til rekvirenten. Se RPL § 343, stk. 3.

Klageinstansen kan vælge at give et forhåndstilsagn om, at alle omkostninger ved syn og skønnet bliver afholdt af SKAT. Dette tilsagn kan klageinstansen give klageren, enten hvis klageren beder om det, eller hvis klageinstansen finder det formålstjenligt, at der bliver afholdt syn og skøn.

Se også

Afsnit A.A.13 Omkostningsgodtgørelse i forbindelse med klagesager om omkostningsgodtgørelse.

A.A.11.3 Nyt syn og skøn

Indhold

Dette afsnit handler om regelen og mulighederne for at få et nyt syn og skøn.

Afsnittet indeholder:

• Regel for et nyt syn og skøn
• Praksis om nyt syn og skøn
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel for nyt syn og skøn

Der er mulighed for at få afholdt et nyt syn og skøn. Se RPL § 210.

Reglen giver ikke anden vejledning end, at der kan afholdes et nyt syn og skøn, når retten finder det hensigtsmæssigt. Svaret på, om det kan være hensigtsmæssigt, skal derfor findes i retspraksis.

Praksis om nyt syn og skøn

Der stilles ifølge retspraksis forholdsvis store krav til at få udmeldt en ny syns- og skønsmand. En betingelse for at få udmeldt en ny syns- og skønsmand er, at rekvirenten eller SKAT skal kunne påvise et sikkert grundlag for, at den oprindelige syns- og skønsmand har begået fejl ved udarbejdelsen af sin syns- og skønserklæring.

Det afgørende ved den afvejning, som domstolene skal foretage, bør være, hvad formålet med syn og skønnet er, og om syns- og skønserklæringen er kommet frem til et resultat, der er anvendeligt i den skattesag, der har givet anledning til syn og skønnet. Desuden bør det indgå i afvejningen, om syns- og skønserklæringen giver et præcist og underbygget svar.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

A.A.11.4 Fristafbrydelse og suspension

Syn og skøn er ikke et retligt skridt, der afbryder forældelse. Se forældelseslovens § 16.

Syn og skøn kan dog, når det vedrører forhold af betydning for fordringens eksistens eller størrelse, medføre en foreløbig afbrydelse af forældelse. Se forældelseslovens § 21 stk. 4.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, om at klageren kan indbringe sagen for domstolene, hvis den endelige administrative instans ikke har truffet afgørelse inden seks måneder, suspenderes derimod, indtil klageren har meddelt klageinstansen, om klagen vil blive opretholdt. Se SFL § 47, stk. 3.

Se også

Afsnit A.A.9 Forældelse af fordringer om formueretlig forældelse.