G.A.3 Værktøjer (opdelt på person/virksomhed) G.A.3.1 Enkel inddrivelse G.A.3.1.1 Afdragsordninger Indhold Alle krav, der inddrives af RIM, kan omfattes af en afdragsordning, men der gælder forskellige regler og betingelser, når RIM indgår afdragsordninger med henholdsvis personer og med en virksomhed. Dette afsnit beskriver regler og fremgangsmåder, når RIM vil fastsætte/tiltræde en afdragsordning. Afsnittet indeholder: Afdragsordninger for personer (G.A.3.1.1.1) Afdragsordninger for virksomheder (G.A.3.1.1.2) Klager (G.A.3.1.1.3) G.A.3.1.1.1 Afdragsordninger for personer Indhold Dette afsnit beskriver hjemlerne samt de typer af afdragsordninger, som RIM kan indgå med en skyldner. Afsnittet indeholder: Typer af afdragsordninger (G.A.3.1.1.1.1) Retsvirkninger og særlige forhold vedrørende udlæg, når skyldner har indgået en afdragsordning (G.A.3.1.1.1.2) Fastsættelse af afdragsordninger (G.A.3.1.1.1.3) Fastsættelse af afdragsordninger, når restancen vedrører bøder (G.A.3.1.1.1.4) Afdragsordninger for lavindkomstgruppen (G.A.3.1.1.1.5) G.A.3.1.1.1.1 Typer af afdragsordninger Reglerne for hvordan, hvornår og hvilke afdragsordninger RIM kan indgå med personer findes i inddrivelsesbekendtgørelsen. Inddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge: 1. Afdragsordninger, der fastsættes af RIM med udgangspunkt i tabeltrækket 2. En konkret betalingsevnevurdering, 3. Hvis der ikke foreligger oplysning om skyldners indkomst, fastsætter RIM en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse 4. Kulanceaftaler, hvorefter RIM tiltræder et forslag til afdragsordning fra skyldneren. Bemærk Der er særlige forhold, som RIM skal påse vedrørende politibøder. Se afsnit G.A.3.1.1.1.4 Fastsættelse af afdragsordninger, når restancen handler om bøder. G.A.3.1.1.1.2 Retsvirkninger og særlige forhold vedrørende udlæg, når skyldner har indgået en afdragsordning Retsvirkningerne af en indgået afdragsordning Selv om en afdragsordning overholdes af skyldner, kan RIM foretage og realisere udlæg, foretage modregning, indtrædelse mv. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 9. Selvom RIM ikke længere skal tage et forbehold i afgørelsen for at kunne foretage fx modregning, bør RIM fortsat vejlede skyldnere om dette i en afgørelse. Der er ikke klageadgang til Landsskatteretten over et eventuelt modregningsforbehold i forbindelse med en afdragsordning. Se SKM2008.1011.LSR. Fratagelse af udlagte effekter, når der samtidig indgås en afdragsordning Fogedretten kan bestemme, at ejendele, der er foretaget udlæg i, ikke må tages fra skyldner, når han indgår en afdragsordning, der er fastsat af fogedretten og ordningen løber i maksimalt 10 måneder. Se RPL § 525. Bestemmelsens formål er at hindre, at genstande, der har en betydelig brugsværdi for skyldner sælges på tvangsauktion, inden skyldner har haft rimelig mulighed for at betale restancen. RIM anvender de samme principper som Fogedretten. Se RPL § 525. Se også SKM2011.318.ØLR, hvorefter der er klageadgang til fogedretten på pantefogedens afslag på en afdragsordning efter RPL. § 525, stk. 2. G.A.3.1.1.1.3 Fastsættelse af afdragsordninger Indhold Dette afsnit beskriver, hvordan RIM fastsætter afdragsordninger overfor personer og hvilke omstændigheder, der skal tages højde for. Afsnittet indeholder: Overblik over afdragsordninger (G.A.3.1.1.1.3.1) Indkomstbegrebet (G.A.3.1.1.1.3.2) Tabeltræk efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1 (G.A.3.1.1.1.3.3) Betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 6 (G.A.3.1.1.1.3.4) Kulanceaftale efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 7 (G.A.3.1.1.1.3.5) Ændring af en afdragsordning (G.A.3.1.1.1.3.6) G.A.3.1.1.1.3.1 Overblik over afdragsordninger RIM kan indgå i en afdragsordning eller give skyldner henstand med betalingen. Se INDOG § 3, stk. 2. Inddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge: 1. Fastsættelse efter tabel Som hovedregel fastsætter RIM afdragsordninger som en procentdel af den årlige nettoindkomst (tabeltræk). Se afsnit G.A.3.1.1.1.3.3. Tabeltræk om fastsættelse af afdragsordninger efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. 2. Betalingsevnevurdering RIM kan fastsætte en afdragsordning ud fra en konkret betalingsevnevurdering hvis særlige forhold taler derfor eller skyldner anmoder om det. Se afsnit G.A.3.1.1.1.3.4 Betalingsevnevurdering om fastsættelse af en afdragsordning efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6 3. Med udgangspunkt i gældens størrelse Når der ikke foreligger oplysninger om skyldnerens indkomst på grund af manglende slutligning, så kan RIM fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5. 4. Kulanceaftaler RIM kan også acceptere skyldnerens forslag til en afdragsordning, når særlige forhold taler for det og hvis forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor rimelig tid. Se afsnit G.A.3.1.1.1.3.5 om kulanceaftaler efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7. G.A.3.1.1.1.3.2 Indkomstbegrebet Indhold Fra 1. januar 2009 skal fastsættelse af afdragsprocenten ske på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret (eIndkomstdata). Dette afsnit beskriver, hvordan RIM opgør den årlige indkomst og hvilke oplysninger RIM benytter. Afsnittet indeholder: Opgørelse af den årlige indkomst Ændring i nettoindkomstbegrebet pr. 1. januar 2009 Hvorfra skal indkomstoplysningerne hentes? Data fra eIndkomst Data i eIndkomst - hvilken måned bruges, når RIM opgør den årlige indkomst Opgørelse af den årlige indkomst Som hovedregel skal RIM fastsætte afdragsordninger som en procentdel (afdragsprocent) af den årlige indkomst (tabeltræk). Den årlige indkomst opgøres som: Den årlige bruttoindkomst inkl. indtægter nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 Fratrukket arbejdsmarkedsbidrag pensionsindbetalinger nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsen § 14, stk. 4, nr. 2a SP-bidrag, ATP Skat = den årlige indkomst Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. RIM skal være opmærksom på, at A-indkomst, som er fritaget for lønindeholdelse efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, indgår i opgørelsen af nettoindkomsten og dermed i fastlæggelsen af skyldners betalingsevnevurdering. Ændring i indkomstbegrebet pr. 1. januar 2009 Efter 1. januar 2009 benytter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 begrebet "årlig bruttoindkomst" i modsætning til tidligere, hvor begrebet "årlig nettoindkomst" blev anvendt. Ændringen betyder ikke, at afdragsprocenten og/eller lønindeholdelsesprocenten nu skal fastsættes efter skyldners årlige bruttoindkomst. Ændringen betyder alene, at positiv kapitalindkomst ikke længere skal indgå i opgørelsen af indkomsten. Bemærk I inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2, benyttes begrebet "nettoindkomst", som er det samme indkomstbegreb, som defineres i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Hvorfra skal indkomstoplysningerne hentes? RIM opgør en skyldners årlige indkomst efter følgende princip: Hovedregel: data fra indkomstregistret (eIndkomst). Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4 Undtagelse 1: fra seneste årsopgørelse, hvis der ikke foreligger oplysninger i indkomstregistret, på grund af, at indkomsten helt eller delvist ikke er indberettet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5, 1.pkt., 1. led. Undtagelse 2: fra seneste årsopgørelse, hvis en væsentlig del af indkomsten består af B-indkomst. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5, 1. pkt., 2.led. Oplysningerne fra årsopgørelsen skal derfor bruges, når: der kun er indberettet B-indkomst, eller ingen indkomst. der er indberettet B-indkomst i den valgte måned og den udgør mere end 25 % af den samlede indkomst. den seneste årsopgørelse viser overskud af virksomhed før AM-bidrag og SP-bidrag. den seneste årsopgørelse viser underskud i virksomhed/udlejningsejendom. den seneste årsopgørelse viser over-/underskud af udenlandsk virksomhed. RIM skal ved opgørelse af årsindkomsten efter årsopgørelsen bruge oplysningerne i TastSelv - Selvbetjening restancer. Se SKM2008.5.SKAT. Undtagelse 3: RIM kan fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse, hvis der på grund af manglende slutligning ikke er oplysning om skyldners indkomst. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5, 2. pkt. Data fra eIndkomst RIM skal fastsætte en skyldners indkomst på baggrund af data i eIndkomst, når hele skyldners indkomst er indberettet til indkomstregistret. Skyldners årsindkomst opgøres på baggrund af én måneds indkomst ganget med 12. RIM beregner skyldners månedlige afdragsbeløb på baggrund af seneste måneds indkomst omregnet til årsindkomst. Den måned, som danner grundlag for beregningen er: Hvis Så indkomsttyperne er ens i den seneste måned og den forudgående måned, men skyldner har ikke samme indkomst før skat i de 2 måneder skal RIM anvende den måneds indkomst, hvor indkomsten er lavest. Se inddrivelsesbekendgørelsens § 5, stk. 4 og § 8, stk. 4 indkomsttyperne er ikke ens i den seneste måned og den forudgående måned skal RIM anvende den senest afsluttede måned til beregning af en skyldners årsindkomst Bemærk Indkomsttype(r) er de(n), der er anvendt ved indkomstregistreringen. Data i eIndkomst - hvilken måned bruges, når RIM opgør den årlige indkomst En måneds indkomst er: Den afsluttede A-skattemåned som indkomsten er placeret i af eIndkomst. Seneste måned er: Ved udtræk fra eIndkomst er seneste måned = udtræksmåned minus 2 måneder. Eksempel Ved udtræk i november 2009 er seneste måned september 2009. Forudgående måned er: Ved udtræk fra eIndkomst er forudgående måned = udtræksmåned minus 3 måneder. Eksempel: Ved udtræk i november 2009 er forudgående måned august 2009. Det er nødvendigt at have denne regel, da der skal være stor sikkerhed for, at alle indberetninger er på plads, inden en måneds data systemmæssigt udtrækkes til i beregningen. SKAT skal ved opgørelse af årsindkomsten i henhold til oplysninger fra indkomstregistret anvende oplysningerne i TastSelv - Selvbetjening restancer. I Selvbetjening restancer vil valg af relevant måned ske automatisk. Se også Se også SKM2009.20.SKAT afdragsordninger og lønindeholdelser for en uddybning af, hvordan RIM opgør den årlige indkomst. G.A.3.1.1.1.3.3 Tabeltræk efter § 5, stk. 1 Indhold Dette afsnit beskriver reglerne for afdragssatser på basis af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Afsnittet indeholder: Regel Aktuelle satser. Se også Se også afsnit G.A.3.1.1.1.3.2 Indkomstbegrebet om, hvordan RIM opgør den årlige indkomst, hvor RIM finder indkomstoplysningerne - og hvilke oplysninger RIM benytter. Regel RIM fastsætter det beløb, som skyldneren skal afdrage årligt med udgangspunkt i tabellen. Hvis en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre nettoindkomstgrænse, kan der som hovedregel ikke foretages inddrivelse overfor en skyldner, hverken i form af en afdragsordning eller en lønindeholdelse. RIM regulerer hvert år pr. 1. januar beløbsgrænserne for nettoindkomstintervallet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 42. Det månedlige beløb, som skyldneren skal afdrage, svarer til det fastsatte årlige afdragsbeløb delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 2. Når afdragsordningen er fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1, anses skyldneren normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3. Aktuelle satser Dette skema giver et overblik over de aktuelle satser for 2011. Se SKM2010.724.SKAT Ikke forsørgerpligt over for børn Forsørgerpligt over for børn Afdragsprocent Indkomstinterval per år Afdragsprocent 5 % 101.000 125.949 0 % 6 % 125.950 133.079 4 % 7 % 133.080 140.209 4 % 8 % 140.210 147.339 4 % 9 % 147.340 154.469 4 % 10 % 154.470 161.589 5 % 11 % 161.590 168.729 6 % 12 % 168.730 175.849 7 % 13 % 175.850 182.989 8 % 14 % 182.990 190.099 9 % 15 % 190.100 197.239 10 % 16 % 197.240 204.369 11 % 17 % 204.370 211.499 12 % 18 % 211.500 218.629 13 % 19 % 218.630 225.749 14 % 20 % 225.750 232.879 15 % 21 % 232.880 240.009 16 % 22 % 240.010 247.139 17 % 23 % 247.140 254.279 18 % 24 % 254.280 261.389 19 % 25 % 261.390 268.529 20 % 26 % 268.530 275.649 21 % 27 % 275.650 282.789 22 % 28 % 282.790 289.909 23 % 29 % 289.910 297.039 24 % 30 % 297.040 304.169 25 % 30 % 304.170 311.299 26 % 30 % 311.300 318.429 28 % 30 % 318.430 325.559 29 % 30 % 325.560 og derover 30 % Udgifter til offentlige transportmidler kan for 2011 fradrages ud over 670 kr. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, nr. 3. Rådighedsbeløb De fastsatte rådighedsbeløb udgør 1.500 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år 1.920 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år 2.750 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 3, nr. 4 Det fastsatte rådighedsbeløb udgør 5.480 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle eller samlever, forhøjes rådighedsbeløbet med 3.820 kr. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 21. Bemærk Når der afdragsfastsættes skal man være opmærksom på, at hvis forældrene ikke er samlevende, så er det den forælder, der får udbetalt (børnefamilieydelsen) nu børne- og ungeydelsen, som bliver anset for forsørger. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 10. Se også Afsnit G.A.3.1.1.1.3.4 Betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens§ 5, stk. 6, der beskriver, hvilke særlige forhold, der kan medføre, at RIM kan fastsætte en afdragsordning selv om skyldnerens indtægt ligger under tabellens nedre grænse. G.A.3.1.1.1.3.4 Betalingsevnevurdering efter § 5, stk. 6 Indhold Dette afsnit beskriver, hvordan RIM kan fastsætte en afdragsordning efter en konkret betalingsevnevurdering, når særlige forhold taler for det eller hvis skyldneren anmoder om det. Afsnittet indeholder: Regel Skyldner anmoder om en betalingsevnevurdering Særlige forhold Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre. Regel En afdragsordning skal som hovedregel fastsættes efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. RIM kan dog fastsætte en afdragsordning efter en betalingsevnevurdering frem for efter bestemmelsens tabel hvis der er særlige forhold, der taler for det eller hvis skyldneren anmodet om det. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6. Skyldner anmoder om en betalingsevnevurdering Hvis RIM har fastsat en afdragsordning overfor en skyldner efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og skyldner beder om at få afdragsordningen fastsat på baggrund af en betalingsevnevurdering efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, så skal RIM foretage en konkret betalingsevnevurdering. I den situation kan RIM fastsætte en afdragsordning hos skyldner med det afdrag, som kan fastsættes på baggrund af den konkrete betalingsevnevurdering. Se også Se også: Afsnit G.A.3.1.1.1.3.6 Ændring af en afdragsordning. Afsnit G.A.3.1.2.4.3 Betalingsevnevurdering, der beskriver, hvordan RIM beregner skyldners betalingsevne efter inddrivelsesbekendtgørelsens kap. 6. Særlige forhold De særlige forhold, der skal tale for, at RIM fastsætter en afdragsordning efter en konkret betalingsevnevurdering, skal foreligge på det tidspunkt, hvor RIM beslutter at fastsætte afdragsordningen efter en konkret betalingsevnevurdering. Når RIM beder en skyldner om at indsende oplysninger til brug for betalingsevnevurderingen efter kapitel 6 i inddrivelsesbekendtgørelsen, så skal RIM oplyse skyldner hvilke særlige forhold, der fører til, at afdragsordningen skal fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering. Anmodningen skal angive det eller de konkrete forhold, der begrunder, at RIM udtager sagen til betalingsevnevurdering. RIM skal i afgørelsen om afdragets størrelse gentage hvilke særlige forhold, der har ført til, at RIM har fastsat afdragsordningen efter reglerne i kapitel 6 i inddrivelsesbekendtgørelsen. RIM skal begrunde, hvorfor der er tale om særlige forhold. Hvis RIM ikke opfylder kravet til en begrundelse, herunder angiver efter hvilke bestemmelser afgørelsen er truffet samt oplyser, hvilke faktiske omstændigheder, der er tillagt vægt, vil afgørelsen være ugyldig. Se SKM2010.779.LSR. Landsskatteretten har i en række kendelser taget stilling til, hvornår der er tale om særlige forhold. Eksempler på, hvornår der er tale om særlige forhold Der er tale om særlige forhold hvis skyldnerens årlige nettoindkomst, der er opgjort efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, ligger over den højeste nettoindkomstgrænse i tabellen. sociale eller økonomiske forhold i skyldners husstand, fx skyldners ægtefælles indtægtsforhold, medfører, at skyldners betalingsevne er væsentlig højere eller væsentlig lavere end hans betalingsevne beregnet ud fra skyldners egen nettoindkomst. en skyldners faktiske udgifter, fx til husleje, er meget lave, så skyldnerens betalingsevne i realiteten er højere end betalingsevnen efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. en fordringshaver efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 1, fortæller RIM om væsentlige ændringer i skyldnerens sociale eller økonomiske forhold, eller beder RIM om, at intensivere inddrivelsen, fordi ændringer i skyldnerens forhold betyder bedre økonomiske forhold. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2 andre forhold efter en konkret vurdering og begrundelse opfylder betingelserne for at være særlige forhold. Se SKM2007.647.SKAT og SKM2007.661.SKAT. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten der forholder sig til begrebet betalingsevnevurdering. Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer Landsskatteretten SKM2006.558.LSR Et skattecenter havde fastsat en afdragsordning efter en vurdering af skyldnerens betalingsevne efter inddrivelsesbekendtgørelsen. Skattecentret havde ikke nærmere begrundet, hvorfor afdraget var fastsat efter en betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3 og ikke efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, der ville medføre et mindre afdrag. Landsskatteretten udtalte, at det ikke i sig selv kan anses som særlige forhold, at afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering efter kapitel 6 ville være større end afdrag fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Der skal derimod være en nærmere begrundelse for, hvorfor en afdragsordning fastsættes efter en betalingsevnevurdering og ikke efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Alene den omstændighed, at en skyldner har en højere betalingsevne end det afdrag, der kan fastsættes efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1, berettiger ikke RIM til at fastsætte afdraget efter en betalingsevnevurdering. I så fald skulle dette udtrykkeligt være fremgået af bekendtgørelsen. SKM2007.617.LSR Et skattecenter havde fastsat en skyldners afdrag efter en betalingsevnevurdering, fordi et afdrag fastsat efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1, ikke ville sikre en afvikling af gælden inden for rimelig tid. Landsskatteretten udtalte, at efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 3, 2. punktum, kan en afdragsordning fastsættes med udgangspunkt i gældens størrelse, bl.a. hvis dens størrelse tilsiger det. Efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 3, 4. punktum, kan RIM endvidere tiltræde et forslag til afvikling af gælden, hvis forslaget sikrer afvikling af restancen inden for en rimelig tidshorisont. Landsskatteretten antog på den baggrund modsætningsvis, at hverken gældens størrelse eller tidshorisonten for afviklingen heraf efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, kunne anses som særlige forhold, der talte for, at afdraget på gælden efter en betalingsevnevurdering kunne fastsættes til et højere beløb end efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1. SKM2009.89.LSR RIMs afgørelse om forhøjelse af afdrag blev anset som ugyldig, idet afgørelsen var mangelfuldt begrundet og RIM havde afslået en anmodning fra skyldneren om et møde. SKM2009.608.LSR I denne afgørelse udtalte Landsskatteretten, at en afdragsordning kan fastsættes efter en betalingsevnevurdering, hvis skyldneren anmoder herom. En skyldners indsendelse af budgetskema til restanceinddrivelsesmyndigheden kunne ikke anses som en sådan anmodning, idet Landsskatteretten anførte, at: "Skattecentret opfordrede i afgørelsen om fastsættelse af en afdragsordning efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, klageren til at indsende et budgetskema, såfremt klageren mente, at hans husstand efter den fastsatte afdragsordning efter tabeltrækket ikke havde et rimeligt rådighedsbeløb, eller der var særlige forhold, som klageren mente, at der skulle indgå i vurderingen. Denne opfordring kan ikke med rimelighed forstås på anden måde, end at indsendelsen af budgetskemaet sker med henblik på fastsættelse af en afdragsordning med et lavere afdrag end det fastsatte afdrag efter tabeltrækket. Klagerens indsendelse af budgetskemaet efter opfordring fra skattecentret kan under disse omstændigheder ikke anses for en anmodning om, at afdragsordningen i stedet fastsættes med et højere afdrag efter en konkret betalingsevnevurdering, der er omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6. Efter SKATs fortolkning er afgørelsen et udtryk for en konkret vurdering i en konkret sag. Afgørelsen ændrer ikke den udmeldelse der er kommet i SKM2007.647.SKAT SKM2010.559.LSR En skyldners indsendelse af en anmodning til SKAT om, at en afdragsordning på 3.050 kr. blev nedsat til 1.000 kr. om måneden, ansås ikke for en konkret anmodning om, at afdragsordningen skulle fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering. Da skattecentret ikke nærmere havde begrundet, hvilke særlige forhold, der kunne begrunde, at afdraget blev fastsat efter en betalingsevnevur-dering, nedsatte Landsskatteretten derefter det månedlige afdrag til tabeltræk. SKM2010.711.LSR I denne afgørelse lagde Landsskatteretten vægt på, at det forhold, at et afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering er højere end et afdrag fastsat efter tabeltrækket, ikke i sig selv er et særligt forhold, der kan begrunde, at afdraget fastsættes efter en betalingsevnevurdering. Da skyldneren ikke kunne anses for at have anmodet om, at afdraget blev fastsat efter en betalingsevnevurdering, nedsatte Landsskatteretten afdraget, således at det stemte overens med tabeltrækket SKM2010.779.LSR Landsskatteretten anså en afgørelse fra SKAT, hvor en afdragsordning blev fastsat ud fra en betalingsevnevurdering og ikke ud fra tabeltrækket, for ugyldig. Landsskatteretten lagde vægt på, at afgørelsen ikke opfyldte begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt., idet SKAT ikke havde angivet efter hvilke bestemmelser afgørelsen var truffet. Landsskatteretten lagde desuden vægt på, at begrundelsen ikke indeholdte en sådan kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der var tillagt vægt, og som måtte anses for nødvendig for, at der kunne udledes en meningsfuld begrundelse for, at SKAT havde valgt at fastsætte afdraget ved anvendelse af betalingsevneberegning frem for ved tabeltræk. SKM2010.835.LSR Landsskatteretten nedsatte det af SKAT fastsatte afdragsbeløb, da det var højere end det afdrag, SKAT kunne have fastsat efter et tabeltræk. G.A.3.1.1.1.3.5 Kulanceaftale efter § 5, stk. 7 Indhold Der er fra 1. januar 2009 sket en skærpelse og en indskrænkning af, hvornår RIM kan acceptere skyldnerens forslag til en afdragsordning. Dette afsnit indeholder reglerne for, hvornår RIM kan acceptere en afdragsordning, som skyldneren tilbyder og dermed indgå en kulanceaftale efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7. Afsnittet indeholder: Hvad forstås ved en kulanceaftale? Hvad er ikke en kulanceaftale? Hvornår kan kulanceaftaler benyttes? Hvilke krav stilles der for, at RIM kan indgå en kulanceaftale? Hvad er særlige forhold? Hvad er "indenfor en rimelig tidshorisont"? RIMs vejledningspligt i forbindelse med indgåelse af kulanceaftaler Skriftlig begrundelse og bekræftelse. Hvad forstås ved en kulanceaftale? RIM kan tiltræde et forslag til en afdragsordning fra skyldneren, når særlige forhold taler for det og forslaget sikrer afvikling af restancen inden for en rimelig tidshorisont. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7. Der foreligger alene en kulanceaftale, når skyldneren fremkommer med et forslag til en afdragsordning, der indebærer et mindre afdrag end afdrag fastsat efter tabeltrækket og/eller betalingsevnevurderingen og RIM uden at anmode om yderligere dokumentation tiltræder forslaget. Kulanceaftaler efter bekendtgørelsens § 5, stk. 7 træder ikke i stedet for - men er et supplement til det eksisterende regelgrundlag om henstand og betalingsevnevurdering. Hvad er ikke en kulanceaftale? Afdragsordninger, der indgås mellem fordringshaver og skyldner anses ikke som en kulanceaftale, da en fordringshaver kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen. Se INDOG § 2, stk. 3. De situationer, hvor skyldner tilbyder mere end tabeltrækket, anses ikke som en kulanceaftale, men fortolkes som en frivillig indbetaling. Dette medfører, at RIM, ved en misligholdelse, alene kan fortsætte inddrivelsen ved fx lønindeholdelse med et beløb efter tabeltrækket. Hvornår kan kulanceaftaler benyttes? Skyldneren skal være en fysisk person. Dette betyder, at kulanceaftaler efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7 ikke kan anvendes på afdragsordninger vedrørende restancer, der hidrører fra en igangværende virksomhed, herunder igangværende enkeltmandsvirksomheder. Betingelserne for indgåelse af afdragsordninger med igangværende virksomheder er nærmere beskrevet i afsnit G.A.3.1.1.2. Inddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge: Afdragsordninger, der fastsættes af RIM med udgangspunkt i tabeltrækket, En konkret betalingsevnevurdering, Hvis der ikke foreligger oplysning om skyldners indkomst, kan RIM fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse. Kulanceaftaler, hvorefter RIM tiltræder et forslag til afdragsordning fra skyldneren. Det følger heraf, at det kun er i de tilfælde, hvor særlige forhold taler for det, at RIM kan tiltræde en afdragsordning, der tilbydes af skyldneren og alene i de tilfælde, hvor forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor en rimelig tidshorisont. Hvilke krav stilles der for, at RIM kan indgå en kulanceaftale? En kulanceaftale kan indgås med en skyldner, når skyldner fremkommer med et forslag til afvikling, under forudsætning af, at der foreligger særlige forhold hos skyldner og ´ kun hvis skyldners forslag sikrer afvikling indenfor en rimelig tid uanset om skyldners forslag fremsættes skriftligt eller mundtligt. Hvad er særlige forhold? Det er alene særlige forhold hos skyldneren eller i dennes husstand, der kan medføre, at RIM kan tiltræde en kulanceaftale. Der foreligger derfor alene særlige forhold, når sociale eller økonomiske forhold i skyldners husstand, f.eks. alvorlig sygdom, dødsfald i den nærmeste familie, skilsmisse eller skyldners ægtefælles indtægtsforhold medfører, at skyldners betalingsevne er væsentlig lavere end hans betalingsevne beregnet ud fra skyldners egen nettoindkomst. andre forhold hos skyldner af lignende karakter, der efter en konkret vurdering og begrundelse opfylder betingelserne for at være særlige forhold. Særlige forhold hos RIM som eksempelvis ringe eller manglende mulighed for inddrivelse, i forbindelse med at der alene foreligger et civilretligt krav uden eksekutionsfundament (dom, forlig m.v.) skyldner alene modtager B-indkomst skyldner er bosat i udlandet kan ikke betragtes som særlige forhold, der er omfattet af bestemmelsen og som kan føre til indgåelse af en kulanceaftale, ligesom kravets størrelse er underordnet. At skyldneren efter indsatsstrategien betragtes som en "medspiller" kan heller ikke tolkes som et særligt forhold, idet dette ses som en forudsætning for at RIM kan tiltræde en kulanceaftale. Hvad er "indenfor en rimelig tidshorisont"? Hvis en skyldners forslag medfører, at afdragsperioden forlænges væsentligt, kan RIM ikke tiltræde afdragsordningen. RIM må i stedet for henvise skyldner til at fremsende budgetskema m.m., således at der kan udarbejdes en konkret betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6. Ved vurdering af, hvorvidt den tilbudte afdragsordning kan afvikles indenfor rimelig tid, kan der som udgangspunkt tillægges et proportionalitetsprincip, således at jo større afvigelse der foreligger fra afdragsperioden ved et tabeltræk des større krav stilles der til graden/karakteren og omstændighederne ved de særlige forhold. Dette medfører at de særlige forhold hos en skyldner, der vil kunne begrunde en afvigelse fra tabeltrækket på 6-8 måneder må være mere "indgribende" overfor skyldner end de særlige forhold, der kan begrunde en afvigelse på 1-3 måneder. Når RIM modtager en henvendelse om en kulanceaftale, skal RIM derfor altid vurdere tilbuddet ud fra hvor "alvorlig/indgribende" er de særlige forhold, der begrunder en afvigelse fra tabeltrækket det tilbudte afdrag i forhold til afdrag efter tabeltræk længden på den tilbudte afdragsordning i forhold til en afdragsordning efter tabeltræk. Sagsbehandleren skal endvidere være særlig opmærksom på, hvorvidt restancen er omfattet af specielle retsregler, f.eks. absolutte forældelsesregler, bortfaldsregler eller om kravet eventuel har fortrinsret på fast ejendom, idet der så som udgangspunkt ikke kan indgås kulanceaftaler. Da det ikke findes hensigtsmæssigt, at mindre restancer således vil kunne afvikles over en forholdsvis lang periode, bør det tilbudte afdrag være på mindst 350,- kr. pr. måned. Eksempler Eksempel vurdering a) svage forhold En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "svage" særlige forhold af social eller økonomisk karakter. En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder. Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 42 måneder. Selv om de særlige forhold alene er af "svag karakter" vil en forlængelse på 4 måneder i forhold til 38 måneder, kunne anses for rimelig tid. b) svage forhold En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "svage" særlige forhold af social eller økonomisk karakter. En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder. Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 48 måneder. Idet de særlige forhold alene er af "svag karakter" vil en forlængelse på 10 måneder i forhold til 38 måneder, ikke kunne anses for rimelig tid. c) indgribende forhold En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "indgribende" særlige forhold af social eller økonomisk karakter. En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder. Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 48 måneder. Idet de særlige forhold er af "indgribende" karakter, vil en forlængelse på 10 måneder i forhold til 38 måneder, kunne anses for rimelig tid. d) indgribende forhold En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "indgribende" særlige forhold af social eller økonomisk karakter. En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder. Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 58 måneder. Selv om de særlige forhold er af "indgribende karakter" vil en forlængelse på 20 måneder i forhold til 38 måneder, ikke kunne anses for rimelig tid. Skyldner må i dette tilfælde opfordres til at medvirke til at der foretages en betalingsevnevurdering RIMs vejledningspligt i forbindelse med indgåelse af kulanceaftaler RIM har en forvaltningsretlig forpligtigelse til, at vejlede skyldner om hvilke retsregler, der finder anvendelse og reglernes betydning for skyldner. Dette medfører: Hvis Så en skyldner tilbyder en betalingsaftale med et større beløb end han er forpligtet til at betale efter tabeltrækket skal RIM udtrykkeligt gøre skyldner opmærksom på, at det tilbudte beløb er større end tabeltrækket. en skyldner tilbyder en betalingsaftale med et mindre beløb end han er forpligtet til at betale efter tabeltrækket skal RIM udtrykkeligt gøre skyldner opmærksom på, at det tilbudte beløb er mindre end tabeltrækket. Herudover skal skyldneren altid vejledes om, at: Det er en betingelse for aftalen, at løbende forpligtelser betales rettidigt. Afdragsordningen betragtes som misligholdt, såfremt afdrag ikke betales rettidigt. Misligholdelse indebærer, at aftalen bortfalder uden yderligere varsel. RIM kan foretage lønindeholdelse for restancen med udgangspunkt i tabeltrækket. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4. Selvom aftalen overholdes, er den ikke til hinder for at RIM kan foretage og realisere udlæg og modregning og indtræde i udbetalinger fra det offentlige. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 9. Skriftlig begrundelse og bekræftelse Når RIM tiltræder en kulanceaftale, skal aftalen skriftligt bekræftes overfor skyldner og den skriftlige begrundelse skal desuden indeholde ovennævnte vejledning. Af hensyn til en efterfølgende dokumentation skal betingelserne for, at RIM har kunnet tiltræde en kulanceaftale, fremgå af sagen. Se også Se også SKM2009.268.SKAT om indgåelse af afdragsordninger som kulanceaftaler på inddrivelsesområdet. G.A.3.1.1.1.3.6 Ændring af en afdragsordning Indhold Afsnittet beskriver, hvornår RIM kan ændre en eksisterende afdragsordning, og hvornår RIM kan acceptere en afdragsordning i stedet for en lønindeholdelse. Afsnittet indeholder: Ændring af en eksisterende afdragsordning Forhøjelse af afdraget Afdragsordning i stedet for lønindeholdelse Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre. Ændring af en eksisterende afdragsordning Når skyldners økonomiske forhold ændres, så kan RIM ændre afdragsbeløbet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 8. Forhøjelse af afdraget Landsskatteretten har udtalt, at "særlige forhold", der taler for, at et afdrag skal fastsættes til et højere beløb efter en betalingsevnevurdering end efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5 stk. 1, ikke kan være gældens størrelse og/eller tidshorisonten for gældens afvikling. Det følger således modsætningsvis af denne afgørelse, at hvis der foreligger særlige forhold, kan afdraget fastsættes til et højere beløb efter en betalingsevnevurdering end det beløb som afdraget ville udgøre efter tabeltrækket. Se SKM2007.617.LSR. Når skyldner har anmodet om, at RIM foretager en konkret betalingsevnevurdering, kan RIM fastsætte en afdragsordning hos skyldner med det afdrag, som kan fastsættes på baggrund af den konkrete betalingsevnevurdering, selvom dette afdrag er større end afdraget efter tabeltrækket. Se SKM2007.647.SKAT. Det, at et afdrag efter en konkret betalingsevnevurdering er højere end afdraget efter tabellen, kan ikke siges, at være et særligt forhold, der kan begrunde, at afdraget fastsættes efter en betalingsevnevurdering i stedet for efter tabellen. Se Landsskatteretten afgørelse i SKM2010.711.LSR. I SKM2009.608.LSR udtalte Landsskatteretten, at efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6, kan en afdragsordning fastsættes efter en betalingsevnevurdering, hvis skyldneren anmoder herom. En skyldners indsendelse af budgetskema til restanceinddrivelsesmyndigheden kunne ikke anses som en sådan anmodning. Se også Se også afsnit G.A.3.1.1.3.4 Betalingsevnevurdering, der indeholder en oversigt over afgørelser, der forholder sig til, hvornår en afdragsordning kan fastsættes efter en betalingsevnevurdering. Afdragsordninger i stedet for lønindeholdelse Hvis skyldneren beder som det, så kan RIM give skyldneren tilladelse til at afvikle hans restance gennem en afdragsordning i stedet for at blive lønindeholdt. Det er dog en forudsætning, at de almindelige betingelser for en afdragsordning er opfyldt. En afdragsordning i stedet for lønindeholdelse skal ske efter en konkret vurdering. Se også Se også SKM2006.158.SKAT om afdragsordning i stedet for lønindeholdelse. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten, der forholder sig til spørgsmålet om hvorvidt RIM kan forhøje skyldners afdrag efter at RIM har foretaget en betalingsevnevurdering Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer Landsskatteretten SKM2007.617.LSR Hverken gældens størrelse eller tidshorisonten for afviklingen heraf kunne efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, anses som særlige forhold, der talte for, at afdraget på gælden efter en betalingsevnevurdering kunne fastsættes til et højere beløb end efter tabellen i § 5, stk. 1. SKM2009.608.LSR Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6, kan en afdragsordning fastsættes efter en betalingsevnevurdering, hvis skyldneren anmoder herom. En skyldners indsendelse af budgetskema til restanceinddrivelsesmyndigheden kunne ikke anses som en sådan anmodning, idet det indebar, at afdraget blev fastsat til et højere beløb, end hvis han havde undladt at indsende skemaet. SKM2010.711.LSR Landsskatteretten nedsatte en klagers månedlige afdrag, således at det stemte overens med inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Der blev lagt vægt på, at det forhold, at et afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering er højere end et afdrag fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, ikke i sig selv er et særligt forhold, der kan begrunde, at afdraget fastsættes efter betalingsevnevurderingen. Klageren kunne endvidere ikke anses for at have anmodet om, at afdraget blev fastsat efter betalingsevnevurderingen, jf. inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 6. G.A.3.1.1.1.4 Fastsættelse af afdragsordninger, når restancen vedrører bøder m.v. Indhold Dette afsnit omhandler de regler, der gælder, når RIM skal fastsætte afdragsordninger, hvor restancen stammer fra bøder. Afsnittet indeholder: Hvilke bøder er omfattet? Regel Lavindkomstgruppen. Hvilke bøder m.v. er omfattet? Der gælder særlige regler for inddrivelse af visse idømte og vedtagne bøder. Reglerne findes i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 9. Der er tale om bøder som det efter lovgivningen påhviler politiet at opkræve idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger mv., som overtages til fuldbyrdelse i Danmark efter bestemmelser i o kriminallov for Grønland o lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf og o lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 29. Regel RIM kan indgå afdragsordninger med skyldneren eller give henstand med betalingen efter kapitel 3 og 4 i inddrivelsesbekendtgørelsen, når restancen stammer fra den særlige type bøder, der er beskrevet ovenfor. Se § 31, stk. 1 i inddrivelsesbekendtgørelsen. Når skyldneren betaler af på bøde- eller konfiskationsbeløb eller sagsomkostninger, gælder der en lovbestemt dækningsrækkefølge: Først skal de indbetalte afdrag afskrives på bøder i den rækkefølge, de er idømt eller vedtaget Dernæst på konfiskationsbeløb og Til sidst på sagsomkostninger. Skyldneren kan dog altid kræve, at et indbetalt beløb anvendes til fuld indfrielse af en bestemt gældspost. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 32 stk. 1 og 2. Hvis skyldner ikke betaler blot et enkelt afdrag, medfører det, at hele det resterende beløb straks er forfaldent til betaling. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 32, stk.3. Lavindkomstgruppen Hvis skyldners nettoindkomst er mindre end 101.000 kr. (sats for 2011, jf. SKM.2010.724.SKAT), fastsætter RIM afdragsordninger vedrørende bøder m.v. enten under hensynstagen til gældens størrelse eller på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering efter regler i kapitel 6. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2. G.A.3.1.1.1.5 Afdragsordninger for lavindkomstgruppen Indhold Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår RIM kan fastsætte en afdragsordning for kontanthjælpsmodtagere og andre, hvis nettoindkomst ligger under den nederste grænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen. Afsnittet indeholder: Hovedregel Undtagelse. Hovedregel Med udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet i en gennemsnitlig kommune efter skat, og uden særlige fradrag for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn blev der fastsat en nedre nettoindkomstgrænse for, hvornår RIM normalt skal iværksætte inddrivelse. Se SKM2007.136.SKAT Nettogrænsen reguleres hvert år. Dette skema viser den nedre nettoindkomstgrænse for 2011. Ikke forsørgerpligt over for børn Forsørgerpligt over for børn Procent Nettoindkomstinterval per år Procent 5 % 101.000 125.949 0 % Se SKM2010.724.SKAT. Hvis en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre nettoindkomstgrænse, kan RIM som hovedregel ikke iværksættes inddrivelse overfor en skyldner, ved en afdragsordning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og/eller en lønindeholdelse i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4. Overstiger nettoindkomsten derimod den nedre nettoindkomstgrænse, fastsætter RIM en afdragsordning /lønindeholdelsesprocent med udgangspunkt i tabeltrækket. Se også Se også afsnit G.A.3.1.1.1.3.3 om tabeltræk efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1. Undtagelse RIM kan fastsætte en afdragsordning efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, når særlige forhold taler for det. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6. Særlige forhold i relation til kontanthjælpsmodtagerne m.fl. antages alene at foreligge, hvor en persons faktiske udgifter, f.eks. til husleje, er lave eller er lig nul, således at personens betalingsevne i realiteten er højere end betalingsevnen i henhold til de skematiserede regler i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Særlige forhold antages derimod ikke at foreligge, hvor en person ikke opfylder pålagte forpligtelser eller ikke betaler sine faktiske udgifter og derved oparbejder restancer til inddrivelse. Det kan fx være: En person modtager forhøjet kontanthjælp som bidragsforpligtet men undlader at betale bidraget til det bidragsberettigede barn og oparbejder således en bidragsrestance. Selvom kontanthjælpen er fastsat sådan, at der er plads til betaling af bidragsforpligtelsen, foreligger der ikke sådanne særlige forhold ved manglende betaling af forpligtelsen, at det kan begrunde en afdragsordning eller lønindeholdelse hos den pågældende. En person, der modtager kontanthjælp og hvis nettoindkomst er under den nedre grænse i tabellen, betaler ikke sin licens, eller bliver pålagt at betale kontrolafgifter i bus eller tog - måske gentagne gange - fordi den pågældende ikke har en gyldig billet, eller oparbejder på anden måde gæld til det offentlige. Selvom kontanthjælpen er fastsat således, at der må antages at være plads til betaling af licens og transport mv. vil der heller ikke i denne situation foreligge særlige forhold, der kan begrunde en afdragsordning eller lønindeholdelse hos den pågældende. Se SKM2007.136.SKAT. G.A.3.1.1.2 Afdragsordninger for virksomheder Indhold Dette afsnit beskriver, hvordan RIM fastsætter afdragsordninger overfor virksomheder og hvilke omstændigheder, der skal tages højde for. Afsnittet indeholder: Regel for indgåelse af afdragsordninger med virksomheder (G.A.3.1.1.2.1) Afdragsordninger for afmeldte virksomheder (G.A.3.1.1.2.2) Afdragsordninger for igangværende virksomheder (G.A.3.1.1.2.3) Afdragsordninger vedrørende "kiosk-bøder" (G.A.3.1.1.2.4) Fratagelse af autorisationer, bevillinger mv.(G.A.3.1.1.2.5). Se også Se også afsnit G.A.3.2.1 Opkrævningsopgaver vedr. fratagelse af autorisationer, bevillinger mv. G.A.3.1.1.2.1 Regel for indgåelse af afdragsordninger med virksomheder Der er i skatte- og afgiftslovgivningen fastsat bestemmelser om, hvordan skatte- og afgiftspligtige virksomheder/personer skal afregne skatter og afgifter. Når RIM indgår en afdragsordning, skal RIM derfor skelne mellem aftaler med igangværende virksomheder afmeldte virksomheder. SKAT har ikke pligt til at yde kredit ud over den, der følger af de almindelige og særlige betalingsfrister. Efter dansk ret er en fordringshaver ikke forpligtet til at modtage et skyldigt beløb i afdrag, hvis der ikke er indgået en aftale om det. RIM kan derfor som fordringshaver nægte at acceptere en ansøgning om afdragsordning, uden at RIMs retsstilling forringes. Skyldner opnår ikke en bedre retsstilling ved at tilbyde afdragsvis betaling. En afdragsordning kan dog være den eneste mulighed for hel eller delvis betaling af en restance. Når RIM indgår afdragsordninger med igangværende virksomheder sker dette som led i RIMs faktiske forvaltningsvirksomhed. Det betyder, at afdragsordninger og/eller RIMs afslag på at tiltræde en afdragsordning ikke kan indbringes for Landsskatteretten. Se SKM2010.833.LSR. G.A.3.1.1.2.2 Afdragsordninger for afmeldte virksomheder En afmeldt virksomhed kan få tilladelse til en afdragsordning efter de samme regler, som gælder for afdragsordninger for personer. De regler, der er beskrevet i dette afsnit om afdragsordninger for virksomheder gælder derfor ikke for afmeldte virksomheder. Se også Afsnit G.A.3.1.1.1 om fastsættelse af afdragsordninger for personer G.A.3.1.1.2.3 Afdragsordninger for igangværende virksomheder Indhold Afsnittet beskriver reglerne for afdragsordninger for igangværende virksomhed. Afsnittet indeholder: Hvilke restancer er omfattet? Hvornår kan en virksomhed komme i betragtning til en afdragsordning? Betingelser for, at en virksomhed kan få en afdragsordning Hvor lang tid kan en afdragsordning gælde? Hvordan skal en afdragsaftale med en virksomhed udfærdiges? Praktisk fremgangsmåde Hvis en virksomhed fremsætter anmodning om en afdragsordning under en udlægsforretning. Hvilke restancer er omfattet? Udgangspunktet er, at alle krav, der er til inddrivelse hos RIM, kan omfattes af en afdragsordning. Dog kan RIM ikke indgå afdragsordninger på fx bødekrav og fortrinsstillede krav. Hvornår kan en virksomhed komme i betragtning til en afdragsordning? En igangværende virksomhed kan få tilladelse til en afdragsordning, hvis RIM skønner, at virksomheden ikke kan skaffe de fornødne likvide midler til betaling af det skyldige skatte- og afgiftsbeløb mv., og likviditetsproblemerne må anses for at være midlertidige og forbigående, og en afdragsordning er den eneste mulighed for at opnå betaling af restancen, idet der ikke findes andre hensigtsmæssige inddrivelsesmuligheder. Betingelser for, at en virksomhed kan få en afdragsordning Virksomhedens samlede restance skal være fuldt indbetalt eller kraftigt nedbragt ved udløbet af afdragsperioden. Det vil også altid være en betingelse for en afdragsordning, at løbende skatter og afgifter angives og betales rettidigt der kan ske modregning i ethvert krav som virksomheden erhverver hos statskassen, dog ikke krav indenfor formuerettens område, jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 22. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret. afdragsordningen kan genforhandles, hvis der sker en væsentlig ændring i virksomhedens indtægts- og formueforhold. Herudover skal det gøres klart for virksomheden, at afdragsordningen betragtes som misligholdt, hvis afdrag ikke betales rettidigt, og/eller der ikke sker rettidig angivelse og betaling af løbende skatter og afgifter. En misligholdelse indebærer, at hele restancen på ny forfalder til betaling, og at inddrivelsen uden yderligere varsel vil blive genoptaget i fuldt omfang. RIM skal oplyse virksomheden om, at afdragsordningen fritager virksomheden for kreditbegrænsning efter momslovens § 62, stk. 3 medfører, at virksomheden kan undgå en eventuel indberetning til RKI Kredit Information A/S. ikke fritager virksomheden for kreditbegrænsning efter LAL § 10 ikke fritager virksomheden for et krav om sikkerhedsstillelse efter OPL § 11. Hvor lang tid kan en afdragsordning gælde? En afdragsordning kan som hovedregel kun indgås for maksimalt 12 måneder ad gangen. RIM kan forlænge afdragsordningen efter en revurdering/genforhandling af aftalen. Revurderingen kan fx medføre: Afdragsordningen fortsætter på samme vilkår Forhøjelse af afdrag Nedsættelse af afdrag. Hvordan skal en afdragsaftale med en virksomhed udfærdiges? Hvis RIM accepterer en afdragsordning, skal der være en skriftlig aftale mellem virksomheden og RIM. En skriftlig aftale om afdragsvis betaling skal indeholde følgende betingelser: fremtidige A-skatter, arbejdsmarkedsbidrag, moms, afgifter mv. skal angives og betales rettidigt. ethvert krav, som virksomheden måtte få på statskassen, modregnes i skylden uafhængig af denne ordning. ordningen fritager ikke virksomheden for et eventuelt strafansvar efter kildeskattelovens § 74. ordningen fritager ikke virksomheden for betaling af renter. Renterne er ikke fradragsberettigede. det er en betingelse for ordningen, at der kan foretages udlæg for skylden. eventuel misligholdelse af ordningen medfører, at virksomheden uden varsel vil blive kreditbegrænset og/eller indberettet til RKI-registeret, ligesom RIM vil overveje en eventuel konkursbegæring mm. Hvis ordningen eller aftalen er indgået for at afværge en kreditbegrænsning og/eller indberetning til RKI Kredit Information A/S kan de nævnte betingelser anvendes. I modsat fald skal sidste punkt om RKI-registrering ved misligholdelse udgå. Praktisk fremgangsmåde Virksomheden skal sende en skriftlig ansøgning til RIM for at komme i betragtning til en afdragsordning. Når RIM tiltræder en afdragsordning, skal det ske med udgangspunkt i en konkret vurdering af virksomhedens oplysninger om de aktuelle betalingsproblemer, og RIMs evt. kendskab til virksomhedens tidligere betalingsvilje- og evne. RIM kan stille krav om dokumentation for virksomhedens økonomiske forhold til brug for vurdering af en ansøgning om afdragsordning. Kravet til hvilket dokumentationsmateriale, som virksomheden skal sende til RIM, afhænger af omstændighederne i den enkelte sag. Det vil typisk være regnskabs- og budgetmateriale. RIM bør så vidt muligt kræve sikkerhedsstillelse for det skyldige beløb. Kan virksomheden ikke stille sikkerhed, bør RIM foretage udlæg til sikkerhed for det skyldige beløb. RIM bør ikke foretage udlæg i varelager eller udestående fordringer, hvis det forringer virksomhedens mulighed for at overholde afdragsordningen. Hvis en virksomhed fremsætter anmodning om en afdragsordning under en udlægsforretning Pantefogedens tiltrædelse af en afdragsordning skal ske med udgangspunkt i en konkret vurdering af virksomhedens oplysninger om de aktuelle betalingsproblemer, og i pantefogedens evt. kendskab til virksomhedens tidligere betalingsvilje- og evne. Pantefogeden kan anmode virksomheden om at få forelagt regnskabs- og budgetmateriale. Er pantefogeden i tvivl, om virksomheden opfylder betingelserne for at kunne opnå en afdragsordning, skal pantefogeden henvise virksomheden til at ansøge RIM om en afdragsordning. Pantefogeden skal vejlede virksomheden om hvilken dokumentation, der skal indsendes til RIM. Selv om pantefogeden henviser virksomheden til at ansøge RIM om en afdragsordning, skal han stadig gennemføre udlægsforretningen hos virksomheden. Tiltræder pantefogeden virksomhedens tilbud om en afdragsordning, bør der så vidt muligt foretages udlæg til sikkerhed for det skyldige beløb. RIM bør ikke foretage udlæg i varelager eller udestående fordringer, hvis det forringer virksomhedens mulighed for at overholde afdragsordningen. G.A.3.1.1.2.4 Afdragsordninger vedrørende "kiosk-bøder" Pr. 1. januar 2003 blev der indført bestemmelser om skærpede bøder for visse overtrædelse af regnskabs- og fakturaregler i de tilfælde, hvor det samtidig ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i: lov om afgift af mineralvand, lov om afgift af chokolade og sukkervarer, lov om afgift af øl og vin, lov om afgift af spiritus, lov om tobaksafgifter og lov om afgift af emballage. Se lov nr. 1059 af 17. december 2002. Disse bøder kaldes i daglig tale "kiosk-bøder". SKAT kan ikke indgå afdragsordninger om vedtagne eller idømte "kiosk-bøder" for igangværende virksomheder. Se SKM2006.501.SKAT. Hvis en vedtaget eller idømt bøde ikke betales straks, skal bøden overgives til inddrivelse. Inddrivelse Virksomheden skal straks tilsiges til en udlægsforretning. Hvis udlægsforretningen ikke afværges ved fuld betaling, skal der foretages udlæg i virksomhedens aktiver til sikkerhed for bøden mv. eller i virksomhedens kassebeholdning under iagttagelse af bestemmelsen i retsplejelovens § 509, stk. 3. Et foretaget udlæg skal effektivt følges op med afhentning og tvangsrealisation, medmindre sådanne skridt afværges ved fuld betaling af bøden mv. I særlige tilfælde vil der kunne indgås kortvarige afdragsordninger vedrørende betaling af en vedtaget eller idømt bøde. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvor den pågældende, efter at der er gennemført kontrol og evt. sket beslaglæggelse af varer, har lukket sin virksomhed og afmeldt den fra registrering hos SKAT. G.A.3.1.1.2.5 Fratagelse af autorisationer, bevillinger m.v. Skyldner skal have haft mulighed for at indfri restancen inden for en rimelig frist, før RIM kan fratage en autorisation, bevilling mv. Skyldner skal have mulighed for at forhindre, at reglen om nægtelse/fratagelse af autorisationer mv. bringes i anvendelse ved at indgå en betalingsaftale med RIM. Se forarbejderne til bestemmelserne om fratagelse af autorisationer og bevillinger. Hjemlen findes i omkring 30 love, hvor adgangen til at drive erhverv er betinget af, at den erhvervsudøvende ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige. De fleste af reglerne om fratagelse af autorisationer, bevillinger mv. er udformet efter samme model. Se også Se også afsnit G.A.3.2.4 Opkrævningsopgaver vedr. fratagelse af autorisationer, bevillinger mv. hvori der bl.a. er opregnet en række love for nogle af de oftest forekommende brancher, hvor der kræves særlig tilladelse til at drive erhverv. En afdragsordning for disse virksomheder vil normalt ikke kunne strække sig ud over 12 måneder. Der kan dog foreligge sådanne omstændigheder at betingelsen for en genforhandling, og herefter en forlængelse efter de 12 måneder, vil være opfyldt. Virksomhedens samlede restance skal dog stadig være kraftigt nedbragt ved udløbet af ordningen. G.A.3.1.1.3 Klager Se afsnit G.A.2.2 om klager. G.A.3.1.2 Lønindeholdelse Indhold Ved lønindeholdelse forstås, at der indeholdes en del af skyldnerens A-indkomst til dækning af den gæld, der inddrives af RIM. Dette afsnit beskriver regler og fremgangsmåde, når RIM vil lønindeholde hos en person, som har gæld, der inddrives af RIM. Afsnittet indeholder: Lovgrundlag for lønindeholdelse (G.A.3.1.2.1) Krav der kan lønindeholdes for (G.A.3.1.2.2) Hvilke indkomsttyper kan der lønindeholdes i? (G.A.3.1.2.3) RIMs fremgangsmåde ved lønindeholdelse (G.A.3.1.2.4) Indeholdelsesprocenten - regler og beregningsmetoder (G.A.3.1.2.5) Skyldners insolvensbehandling (G.A.3.1.2.6) Umyndige (G.A.3.1.2.7) Den indeholdelsespligtige (G.A.3.1.2.8) Klager (G.A.3.1.2.9) G.A.3.1.2.1 Lovgrundlag for lønindeholdelse Indhold Dette afsnit beskriver de regler og lovhjemler, der regulerer lønindeholdelser. Afsnittet indeholder: Regel Hvornår kan lønindeholdelse foretages? Hvad er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse? Gebyr ved afgørelse om lønindeholdelse Forholdet til forældelse. Regel Lønindeholdelse er et tvangsinddrivelsesmiddel på linje med fx udlæg, men modsat udlæg giver lønindeholdelse mulighed for, at RIM kan inddrive i en skyldners kommende A-indkomst. Det er kun RIM, der kan træffe en afgørelse om lønindeholdelse. Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel til det. Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes i INDOG § 10. De kravtyper, der er nævnt i lovens bilag 1, med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, kan inddrives ved lønindeholdelse Beløbsgrænse på 100 kr. RIM kan kun træffe afgørelse om lønindeholdelse for krav på mindst 100 kr. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 10. Se også Se også afsnit G.A.3.1.2.2, der angiver hvilke kravtyper, der er nævnt i bilag 1 til INDOG. Hvornår kan lønindeholdelse foretages? Lønindeholdelse kan foretages på det tidspunkt, hvor udlæg kan begæres. Se INDOG § 10, stk. 2. Udlæg for krav, der har udpantningsret, kan tidligst begæres dagen efter sidste rettidige betalingsdag. Jf. RPL § 486. Lønindeholdelse skal derfor ikke afvente den forkyndelse eller bekendtgørelse, der er foreskrevet i INDL § 9. Der kan foretages lønindeholdelse, indtil fordringen er forældet, og lønindeholdelse kræver ikke, at udlæg først har været forsøgt. Selv om der er foretaget udlæg hos skyldneren, kan der samtidig iværksættes lønindeholdelse. Se UfR 1998, 542 ØLK. Hvad er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse? RIM træffer afgørelse om lønindeholdelse efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8. Indeholdelsen omfatter udover den misligholdte gæld også renter, omkostninger, gebyrer og retsafgifter. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1. Det er RIMs opfattelse, at løbende renter på en fordring, der er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse, også er omfattet af selve afgørelsen om lønindeholdelse, men ikke af de særlige forældelsesregler vedrørende lønindeholdelse. Gebyr ved afgørelse om lønindeholdelse RIM opkræver et gebyr på 250 kr. for en afgørelse om lønindeholdelse på følgende krav: Fordringer omfattet af § 2, stk. 1 og 2, i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af RIM Fordringer omfattet af AMBL § 15, stk. 5 vedrørende bidragskrav, der påhviler personer Fordringer vedrørende ikke rettidigt betalt foreløbig skat efter KSL § 50 og restskatter efter KSL §§ 61 og 62 A Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 28, nr. 2. RIM opkræver et gebyr på 200 kr. for en indberetning til Det Fælles Lønindeholdelsessystem for: ekspedition af finansforvaltningsopgaver i forbindelse med inddrivelse af offentlige fordringer, herunder misligholdt studiegæld. Se bekendtgørelse nr. 1669 af 21. december 2010 om gebyrer for ekspedition ved inddrivelse af restancer § 1, stk. 1, nr. 4. RIM har ikke hjemmel til at opkræve et gebyr for et varsel om lønindeholdelse. Landsskatteretten fastslog, at der ikke var hjemmel til at opkræve gebyr for udsendelse af et varsel om lønindeholdelse. Et gebyr for en erindringsskrivelse, der var påført i overensstemmelse med inddrivelsesbekendtgørelsens § 28, nr. 1 (§ 26, nr. 1) bortfaldt, da det vedrørte et afdrag, der var for højt ansat. Se SKM2006.681.LSR Forholdet til forældelse Retten til at begære lønindeholdelse for et krav bevares, så længe selve kravet ikke er forældet. Når RIM træffer en afgørelse om lønindeholdelse, sker der en afbrydelse af forældelsesfristen, hvis RIMs underretning om afgørelsen er kommet frem til skyldner. Der er altså 2 forhold, der begge skal være opfyldt for, at en lønindeholdelse afbryder forældelsesfristen: der skal foreligge en afgørelse om lønindeholdelse og underretning om afgørelsen skal være kommet frem til skyldner Der sker ikke afbrydelse af forældelsesfristen: når RIM sender et varsel om lønindeholdelse hvis lønindeholdelsen sker uden underretning til skyldner. Se også Afsnit A.A.9.5.1.3 Afbrydelse af forældelse ved lønindeholdelse, der beskriver hvornår en lønindeholdelse har afbrudt forældelsen. SKM2010.376.SKAT, der beskriver reglerne om lønindeholdelse som forældelsesafbrydende skridt efter 1. januar 2009. SKM2008.495.SKAT der beskriver hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at RIM kan sende et varsel og træffe en afgørelse om lønindeholdelse. G.A.3.1.2.2 Krav der kan lønindeholdes for Indhold Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes i INDOG § 10 og bilag 1 til INDOG. Dette afsnit beskriver nærmere formålet med § 10 samt hvilke krav, der fremgår af bilag 1. Afsnittet indeholder: Formål og beskrivelse af INDOG § 10 Bemærkninger til de enkelte krav i bilag 1 Formål og beskrivelse af INDOG § 10 Fordringer, som RIM kan inddrive ved lønindeholdelse, er fra 1. januar 2009 samlet og opregnet i bilag 1 til INDOG. Jf. § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (INDOG) lov nr. 1333 af 19/12/2008. Se næste afsnit. Med indførelsen af INDOG § 10 er der skabt ét fælles regelgrundlag for lønindeholdelser på restancer til det offentlige. Bilag 1 er en gruppering af de kravtyper, der tidligere kunne inddrives ved udpantning og/eller lønindeholdelse. Der er nu skabt sammenfald mellem fordringer, der kan inddrives ved udpantning og fordringer, der kan inddrives ved lønindeholdelse. Lønindeholdelsesadgangen omfatter også påløbne renter, gebyrer og andre omkostninger. INDOG § 10, hjemler adgang til lønindeholdelse for de fordringer, der tidligere var omfattet af KSL § 73 . de særlove, der tidligere hjemlede lønindeholdelse efter kildeskattelovens regler. enkelte offentligretlige krav, der ikke tidligere kunne inddrives ved lønindeholdelse, men som var tillagt udpantningsret, fx gebyr for spilleautomater og gebyr og renter efter lov om planteskadegørere. INDOG § 10 giver endvidere adgang til lønindeholdelse for skattebeløb, som skulle have været indeholdt efter KSL §§ 46 og 49, samt beløb, som arbejdsgiveren er blevet pålagt at lønindeholde, men som ikke er afregnet. Også tilknyttede gebyrer, tillæg og renter er der hjemmel til at foretage lønindeholdelse for. Se bilag 1, nr. 1. Bemærkninger til de enkelte krav i bilag 1 Af lovens bemærkninger til bilag 1 fremgår: Nr. Ordlyd Bemærkninger bl.a. med henvisning til tidligere lovgivning 1 Stats- og kommuneskatter, samt afgifter og ydelser som ifølge lov tilkommer stat, kommune, kirker, anerkendte trossamfund, offentlige stiftelser eller embeder og bestillinger, herunder skattebeløb, som en indeholdelsespligtig har været forpligtet til at indeholde eller opkræve samt parafiskale udgifter. Bestemmelsen svarer til udpantningslovens § 1, nr. 1 og omfatter skattekrav af enhver art samt KSL § 73, stk. 2, hvorefter skattebeløb, som nogen efter KSL §§ 46 og 49 eller 73 har været pligtig til at indeholde eller opkræve, men ikke indbetalt til det offentlige kan inddrives ved lønindeholdelse. 2 Enhver på en fast ejendom hvilende, stadig tilbagevendende eller af en bestemt begivenhed afhængig pengeafgift, som uden særlig vedtagelse går over fra ejer til ejer, og tilkommer stat, kommune, kirker, anerkendte trossamfund, offentlige stiftelser eller embeder og bestillinger, når afgiftens størrelse fastsættes efter faste regler. Bestemmelsen svarer til udpantningslovens § 1, nr. 2 og omfatter afgifter, der hviler på fast ejendom og går over fra ejer til ejer. 3 Krav, der er tillagt fortrinsret i fast ejendom. Bestemmelsen omfatter alle krav, der er tillagt fortrinsret i fast ejendom. Det gælder således f.eks. hegnssynets vederlag og øvrige udgifter samt Grundejernes Investeringsfonds krav på beløb, som en udlejer skal afsætte efter reglerne i boligreguleringsloven 4 Arbejdsmarkedsbidrag, herunder arbejdsmarkedsbidrag, som nogen har været forpligtet til at indeholde eller opkræve. Bestemmelsen omfatter arbejdsmarkedsbidrag. Det kan f.eks. dreje sig om arbejdsmarkedsbidrag, som er indeholdt men ikke afregnet. 5 Told Bestemmelsen omfatter krav vedrørende told. Det kan fx være toldkrav, som er pålagt men ikke betalt. 6 Krav vedrørende retsafgift, tinglysningsafgift, registreringsafgift, stempelafgift, bo- og gaveafgifter, vægtafgift og lignende afgifter. Bestemmelsen omfatter afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, registrering af motorkøretøj, stempel, parkering og afgifter vedrørende køretøjer, herunder registrering af ny ejer eller bruger og overførsel af ønskenummerplade. 7 Underholdsbidrag. Bestemmelsen vedrører underholdsbidrag og svarer til udpantningslovens § 1, nr. 6. Bestemmelsen omfatter både underholdsbidrag, der er forskudsvist udlagt og underholdsbidrag, som opkræves og inddrives for den bidragsberettigede. 8 Betaling fastsat af en offentlig myndighed for benyttelse af indretninger, der tjener et almennyttigt formål, og hvor der er almindelig offentlig adgang. Bestemmelsen omfatter krav på betaling for benyttelse af indretninger til offentlige formål. 9 Krav på erstatning Bestemmelsen vedrører erstatning, som staten, en region eller kommune får krav på. Den gælder både erstatningskrav indenfor og udenfor kontraktforhold. 10 Krav på betaling for løsøre købt på offentlig auktion. Bestemmelsen vedrører betaling for ting, der er købt på offentlig auktion. 11 Tilbagebetalingskrav vedrørende tilskud, støtteordninger, uberettiget modtagne ydelser og ydelser, som er for meget udbetalt og som tilkommer det offentlige samt administrative sanktioner, der vedrører disse krav. Bestemmelsen vedrører krav, som det offentlige har vedrørende tilbagebetaling af ydelser. Det kan være ydelser, som modtageren har modtaget med urette. Det kan også være for stort tilskud eller lignende, som modtageren har modtaget. Som eksempler på ydelser kan nævnes tilbagebetaling af kontanthjælp, børnefamilieydelse, boligsikring, boligstøtte, tilskud til privat børnepasning, børnetilskud, sygedagpenge, pension og personlige tillæg samt for meget udbetalt løn. Yderligere eksempel på ydelser, der er omfattet, er ydelser vedrørende tilbagebetaling af EU-støtte. 12 Betaling for hjælp ydet af det offentlige. Bestemmelsen vedrører betalingskrav for ydelser fra det offentlige. Det kan fx dreje sig om hjælp efter udlændingeloven og tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik. 13 Beløb, som en offentlig myndighed har udlagt. Bestemmelsen vedrører betaling af udlagte beløb. Det kan fx dreje sig om beløb udlagt til at lade vilkår af varig karakter tinglyse på ejendommen efter bestemmelser herom i lov om skove og lov om planlægning. 14 Udgifter til foranstaltninger og arbejder, som det offentlige har foretaget på den forpligtedes vegne eller for den forpligtedes regning. Bestemmelsen vedrører udgifter, som det offentlige har afholdt. Det kan fx være udgifter til foranstaltninger efter lov om biavl, udgifter til renholdelse, foranstaltninger mod glat føre, snerydning m.v. 15 Bøder, tvangsbøder, administrative bøder, konfiskationer og kontrolafgifter, herunder parkeringsafgifter. Bestemmelsen vedrører alle typer bøder, konfiskationer og kontrolafgifter. Bøder omfatter både strafferetlige bøder, tvangsbøder, fx dagbøder og administrative bøder, bøder for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen og bøder efter folkeregistreringsloven samt bøder pålagt af Advokatnævnet. Kontrolafgifter kan fx være kontrolafgifter vedrørende kontrol af gyldig rejsehjemmel, licenstilmelding eller parkeringsafgift. For så vidt angår parkeringsafgift omfattes både parkeringsafgift pålagt af politiet og af en kommune. 16 Misligholdte statslån og kommunale lån Bestemmelsen vedrører alle misligholdte statslån. Eksempelvis kan nævnes, statslån ydet efter lov om arbejderboliger, lån af apotekerfonden, støtte til de små øsamfund og studielån. Bestemmelsen omfatter også lån ydet efter tidligere lovgivning. 17 Statskassens eller kommuners tilgodehavender efter indfrielse af en ydet garanti eller kaution. Bestemmelsen vedrører statens tilgodehavender vedrørende garantiforpligtelser. Det drejer sig om det regreskrav, som staten får mod låntager, når staten har måttet indfri et lån. Det kan fx være garanti eller kaution for gældssaneringslån til jordbrugere og lån til investering i mindre landbrug eller landdistrikter. 18 Kongeriget Danmarks Fiskeribanks tilgodehavender og Byggeskadefondens tilgodehavender, som ikke er tillagt fortrinsret i fast ejendom. Bestemmelsen vedrører krav vedrørende lån ydet af Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Byggeskadefondens krav, som ikke er tillagt fortrinsret i fast ejendom. Fondens tilgodehavender, der er tillagt fortrinsret er omfattet af bilagets nr. 3. 19 Medielicens. Bestemmelsen vedrører licensbetaling. Det drejer sig især om krav på betaling af medielicens, som skyldner ikke har betalt. 20 Betalingsforpligtelser for ydelser, der leveres af det offentlige. Bestemmelsen vedrører betalingsforpligtelser vedrørende ydelser, der leveres af det offentlige. Der tænkes her på bl.a. betaling for dag-, fritids- og klubtilbud, levering af vand, el, gas og varme og bortskaffelse af affald samt tillæg til analysepris og tillæg til certifikatgebyr efter lov om frø, kartofler og planter, betaling for bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise efter lov om drift af landbrugsjorder og betaling for udtagelse af prøver og for analyser til ansøgning om kompensation efter lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder. 21 Krav, der modtages til inddrivelse fra udlandet. Bestemmelsen vedrører alle udenlandske krav. Der tænkes her på de krav, som RIM inddriver efter anmodning fra den kompetente myndighed i den pågældende stat i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager. 22 Krav vedrørende ubetalt præmie og refusionskrav efter lov om arbejdsskadesikring. En arbejdsgiver, der har undladt at tegne den lovpligtige forsikring eller at holde sådan forsikring i kraft, skal betale et beløb svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et forsikringsselskab. Kommunen har krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne. Det er sådanne krav, der er omfattet af bilagets nr. 22. 23 Præmiebetaling og refusion fra arbejdsgiver på forskudsvis udbetalte beløb efter lov om sygedagpenge. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden. En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens 2. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren. Det er sådanne krav vedrørende præmie og refusion, som er omfattet af bilagets nr. 23. 24 Krav vedrørende arbejdsgiverbidrag. Bestemmelsen vedrører ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler efter lov om Lønmodtagernes Garantifond. 25 Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn. Bestemmelsen vedrører betaling af dagpengegodtgørelse. Krav af denne type kan kun inddrives ved udpantning og lønindeholdelse, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn. 26 Tilbagebetalingskrav efter lov om arbejdsløshedsforsikring vedrørende uberettiget modtaget dagpenge eller andre ydelser fra en A-kasse og ydelser, der skal betales tilbage som følge af at et medlem senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen, og når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en kasse, Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig. Bestemmelsen vedrører krav på tilbagebetaling af uberettiget modtaget dagpenge og andre ydelser fra en A-kasse. Krav af denne type kan kun inddrives ved udpantning og lønindeholdelse, hvis A-kassen har krav på refusion fra statskassen, og når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en A-kasse, Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller sikret ved dom eller eksigibelt forlig. 27 Fordringer, staten har overtaget vedrørende ikke rettidigt betalt leje og lignende ydelser. Undlader boligtagere i en afdeling som led i en fælles optræden at betale leje (boligafgift) eller andre forfaldne ydelser efter lejeaftalen, kan staten efter lov om boligbyggeri efter nærmere betingelser overtage afdelingens fordringer mod de enkelte boligtagere. Det er sådanne krav vedrørende leje, varme m.v., som er omfattet af bilagets nr.27. 28 Beløb, som vedrører tvungen administration af udlejningsejendomme. Efter lov om tvungen administration af udlejningsejendomme kan administrator, hvis ejendommen har en positiv almindelig vedligeholdelseskonto, kræve at udlejeren betaler et hertil svarende beløb til administrator. Det er sådanne beløb, der ikke betales rettidigt, der er omfattet af bilagets nr. 28. 29 Sagsomkostninger vedrørende civilretlige sager og straffesager. Bestemmelsen vedrører sagsomkostninger fra både civilretlige sager og straffesager. 30 Statens udgifter til en sags behandling ved et privat ankenævn, der er etableret ved lov og ved nævn, der nedsættes af en minister samt gebyr til finansiering af disciplinærnævnet, som opkræves hos registrerede ejendomsmæglere. Bestemmelsen vedrører sagsomkostninger for private nævn, der er etableret ved lov. Derudover vedrører bilagets nr. 30 fx nævn nedsat efter reglerne i fiskeriloven. Efter lov om omsætning af fast ejendom kan det fastsættes, at finansiering af disciplinærnævnet sker ved opkrævning af et gebyr hos alle registrerede ejendomsmæglere. Bilagets nr. 30 omfatter tillige sådanne gebyrer. 31 Afgifter, gebyrer, drifts- og etableringsudgifter, andre administrationsomkostninger samt omkostninger til tilsyn og kontrol, som en myndighed har krav på at få dækket. Bestemmelsen vedrører alle typer af afgifter, gebyrer, udgifter og administrationsomkostninger, som en myndighed har krav på at få dækket samt udgifter til tilsyn og kontrolforanstaltninger, herunder omkostninger vedrørende forbud og påbud. Som eksempel på omkostninger, som en myndighed har krav på at få dækket kan nævnes, udgifter til bekendtgørelse om optagelse af dyr samt optagelsespenge efter mark- og vejfredsloven og afgift i forbindelse med manglende aflevering af årsregnskab. G.A.3.1.2.3 Hvilke indkomsttyper kan der lønindeholdes i? Indhold Dette afsnit beskriver de regler, der afgør om RIM kan lønindeholde i en skyldners indkomst. Afsnittet indeholder: Hovedregel Undtagelse Hvad er A-indkomst? A-indkomster der ikke må lønindeholdes i Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre Hovedregel RIM kan lønindeholde i en skatteyders beregnede eller godskrevne A-indkomst. Se INDOG § 10, stk. 2. Undtagelse Der kan dog ikke ske indeholdelse i indkomst, der er beskattet efter KSL § 48 E eller de indkomsttyper, der nævnes i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12. Se afsnittet: A-indkomster, der ikke må lønindeholdes i. Ydelser til skyldners ægtefælle Lønindeholdelse kan ikke ske i ydelser, der tilkommer skyldnerens ægtefælle. Hvad er A-indkomst? A-indkomsten er den indkomst, som den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) skal beregne og indeholde A-skat af. A-indkomst er enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for arbejde i personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn feriegodtgørelse honorar tantieme provision drikkepenge og lignende ydelser. Til A-indkomsten skal endvidere henregnes indkomstarter som fx pension folkepension arbejdsløshedsdagpenge. Se kildeskattelovens § 43. For en nærmere opremsning af hvilke indkomstarter, der regnes som A-indkomst, se KSL § 43, stk. 2 og kildeskattebekendtgørelsens § 18. Vær opmærksom på, at KSL §§ 44 - 45 nævner undtagelser hertil. Jf. Kildeskattebekendtgørelsen § 19. RIM kan endvidere lønindeholde i kommunale og statslige tjenestemænds lønninger, selv om der er afvigende bestemmelser i anden lovgivning. Se INDOG § 10, stk. 5. Særligt vedr. ratepensioner Landsskatteretten har afgjort, at der kunne foretages indeholdelse for skattegæld i udbetalinger fra en ratepensionsordning tegnet af klageren. Se SKM2008.76.LSR Landsskatteretten udtalte, at: "der kan ske indeholdelse i skatteyderens beregnede eller godskrevne A-indkomst for skatterestancer med påløbne renter og gebyrer. Jf. KSL § 73, stk. 1 Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2 (§ 13, stk. 2), medregnes alle indtægter som indkomst bortset fra følgende: indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn boligstøtte og andre boligydelser. Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2 (nu § 13, stk. 3), medregnes følgende endvidere som indtægt: udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende. Der er således ikke i bekendtgørelsen grundlag for at undtage ratepension fra lønindeholdelse. Det er derfor med rette, at der foretages indeholdelse i ratepensionen." A-indkomst der ikke må lønindeholdes i Kildeskattelovens § 48 E Der kan ikke ske lønindeholdelse i A-indkomst, der er beskattet efter KSL § 48 E. Se INDOG § 10, stk. 2, 2. pkt. KSL § 48 E angår forskere og nøglearbejdere fra udlandet. Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12. Der kan heller ikke foretages lønindeholdelse i de A-indkomster, der er nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12. Disse indkomster er: Kontanthjælp og starthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark. Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere i henhold til § 12, stk. 9 i lov om børnepasningsorlov eller § 12, stk. 8 i lov nr. 402 af 31. maj 2000 om børnepasningsorlov. Løbende ydelser i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Ydelser som nævnt under nr. 4 efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. Erstatning efter ulykkesforsikringsloven til efterladte og invaliditetserstatning, når erstatningen ydes som en årlig ydelse. Jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer. Ydelser som nævnt under nr. 6 efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. Jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 26. april 1968 med senere ændringer. Ydelser som nævnt under nr. 6 efter §§ 19-22 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre. Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikring for søfarende. Jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 18. marts 1948. Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere. Løbende ydelser i henhold til lov om invalideforsørgelse. Løbende ydelser i henhold til lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele. Skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til § 17 i lov om produktionsskoler. Skolepraktikydelse, der ydes til elever efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Godtgørelse, der ydes efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (VUS), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse. Jf. § 23, stk. 2 i lov nr. 490 af 31. maj 2000 om statens voksenuddannelsesstøtte. Elevstøtte, der ydes efter lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Skoleydelse i henhold til § 3, stk. 3 og § 5, stk. 3 og 4 i lov om erhvervsgrunduddannelse mv. Godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Skattepligtig voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte. Tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om statens uddannelsesstøtte. Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om universiteter (universitetsloven). Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 12. Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 friholder således f.eks. kontanthjælp og starthjælp fra lønindeholdelse. Dette er i overensstemmelse med den nederste indkomstgrænse i tabeltrækket efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Tabeltrækkets nederste indkomstgrænse er nemlig fastsat med udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet i en gennemsnitlig kommune efter skat og uden særlige fradrag for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn. Se SKM2007.136.SKAT. Visse af de A-indkomster der er angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, var også efter tidligere praksis friholdt for lønindeholdelse, fx godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse. Se SKM2006.276.SKAT. Bemærk Selvom der ikke kan foretages lønindeholdelse i de nævnte A-indkomster, indgår A-indkomsten alligevel i opgørelsen af nettoindkomsten og dermed i RIMs fastlæggelse af skyldners betalingsevneberegning. RIM kan træffe afgørelse om, at der ikke kan foretages lønindeholdelse i andre A-indkomster end de i stk. 1 nævnte. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2. Denne bemyndigelse er pt. ikke udnyttet. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten. Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer Landsskatteretten SKM2008.76.LSR Landsskatteretten har afgjort, at der kunne foretages indeholdelse for skattegæld i udbetalinger fra en ratepensionsordning tegnet af klageren SKM2010.191.LSR Landsskatteretten har lagt til grund, at der kunne foretages lønindeholdelse i udbetalinger fra en erhvervsudygtighedsforsikring, idet udbetalingerne fra forsikringen udgjorde erstatning for tab af erhvervsevne. Landsskatteretten udtalte, at det følger af forsikringsbetingelserne for klagerens erhvervsudygtighedsforsikring, at udbetalinger fra forsikringen udgør erstatning for tab af erhvervsevne. I overensstemmelse hermed er forsikringen kommet til udbetaling som følge af klagerens manglende evne til at arbejde. Der er således ikke i inddrivelsesbekendtgørelsen grundlag for at undtage erhvervsudygtighedsforsikringen fra lønindeholdelse, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, nr. 2. Klageren har ikke godtgjort, at Kommune 1 tidligere har annulleret lønindeholdelse i klagerens udbetalinger fra erhvervsudygtighedsforsikring med en begrundelse, der kan have givet klageren en berettiget forventning om, at der ikke senere ville kunne foretages lønindeholdelse i disse udbetalinger. Det er derfor med rette, at der foretages indeholdelse i erhvervsudygtighedsforsikringen G.A.3.1.2.4 RIMs fremgangsmåde ved lønindeholdelse Indhold Dette afsnit beskriver, hvordan RIM træffer afgørelse om lønindeholdelse samt hvilke typer af lønindeholdelser, som RIM kan fastsætte overfor en skyldner. Afsnittet indeholder: Varsel om lønindeholdelse (G.A.3.1.2.4.1) Afgørelse om lønindeholdelse (G.A.3.1.2.4.2) Betalingsevnevurdering (G.A.3.1.2.4.3) Ændring af en lønindeholdelse (G.A.3.1.2.4.4) Henstand i stedet for lønindeholdelse for visse brugere af botilbud (G.A.3.1.2.4.5) Modregning i overskydende beløb (G.A.3.1.2.4.6) Dækningsrækkefølge mv. for lønindeholdte beløb (G.A.3.1.2.4.7). G.A.3.1.2.4.1 Varsel om lønindeholdelse Indhold Når RIM vil lønindeholde hos en skyldner, skal RIM varsle dette. Dette afsnit beskriver, hvilke krav der stilles til et varsel om lønindeholdelse, samt i hvilke tilfælde RIM kan iværksætte en lønindeholdelse uden at varsle skyldner. Afsnittet indeholder: Skriftligt varsel Budgetskema Retsvirkningerne af ikke korrekt varsel Lønindeholdelse uden varsel Skriftligt varsel RIM skal skriftligt varsle skyldneren om, at der vil blive iværksat en lønindeholdelse. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, 2. pkt. Hvad skal varslet om lønindeholdelse indeholde? Varslet skal oplyse afdragsprocenten efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1 (tabeltrækket). hvilken indkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelsen af afdragsprocenten. hvilken lønindeholdelsesprocent lønindeholdelsen vil blive gennemført med. en eventuel reduceret lønindeholdelsesprocent efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, sidste pkt. hvilken indkomst, RIM har lagt til grund ved fastlæggelse af lønindeholdelsesprocenten. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, 3. og 4. pkt. Varslet skal således oplyse dels afdragsprocenten og dels oplysninger om omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten. Herudover skal varslet indeholde: Oplysning om, at RIM efter fornyet varsel kan ændre lønindeholdelsesprocenten, hvis skyldners indkomstforhold ændrer sig før eller efter iværksættelsen af lønindeholdelsen. Oplysning om, at skyldneren kan udfylde og indsende det vedlagte budgetskema, og at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken lønindeholdelsesprocent. Oplysning om frist på mindst 14 dage til indsendelse af budgetskemaet. Bemærk RIM skal også udsende varsel om lønindeholdelse, selvom der vil blive foretaget lønindeholdelse med en reduceret procent efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 5. pkt. Budgetskema Sammen med varslet om lønindeholdelse skal RIM sende et budgetskema til skyldneren. Skyldneren skal have en frist på mindst 14 dage til at indsende budgetskemaet. Oversigt over, hvordan RIM forholder sig efter et varsel om lønindeholdelse Skyldner indsender ikke budget Hvis skyldner ikke indsender budgetskemaet, kan RIM træffe en afgørelse om lønindeholdelse i overensstemmelse med varslet. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 5. Skyldner indsender budget Hvis skyldner indsender budgetskemaet, skal RIM foretage en betalingsevnevurdering. Se afsnit G.A.3.1.2.4.3 Betalingsevnevurdering Retsvirkningerne af ikke korrekt varsel Reglerne om varsling af lønindeholdelse skal sikre, at skyldneren har mulighed for at komme med indsigelser, før RIM træffer en afgørelse om lønindeholdelse overfor skyldner. Reglen om varsel af lønindeholdelse er således en garantiforskrift, og manglende overholdelse heraf vil som udgangspunkt føre til, at afgørelsen om lønindeholdelse er ugyldig. Landsskatteretten har udtalt at RIMs bemærkning i et brev om, at hvis restanten ikke reagerer på brevet, vil restancen uden yderligere varsel blive søgt inddrevet ved udlæg og/eller lønindeholdelse, ikke er et korrekt varsel om lønindeholdelse. Reglerne om varsling af lønindeholdelse har til formål at sikre skyldnerens mulighed for at gøre indsigelse, før indeholdelsen iværksættes. Afgørelsen om indeholdelse blev derfor anset for ugyldig, selv om RIM efterfølgende havde nedsat lønindeholdelsesprocenten og tilbagebetalte det for meget indeholdte beløb. Se SKM2007.170.LSR. Lønindeholdelse uden varsel RIM kan træffe en afgørelse om lønindeholdelse uden forudgående varsel i 2 situationer: A. hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregistreret og ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 6. B. hvis skyldner i forvejen har en restance, der inddrives ved lønindeholdelse. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8. Ad B. Hvis skyldner i forvejen har en restance der inddrives ved lønindeholdelse. Hvis RIM modtager en restance til inddrivelse, og skyldner i forvejen har en restance, der inddrives ved lønindeholdelse, kan RIM iværksætte lønindeholdelse uden forudgående varsel. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8. Det er uden betydning hvilken inddrivelsesenhed hos RIM der har truffet den første afgørelse om lønindeholdelse. Er det fx IC-RIS, der har truffet den første afgørelse om lønindeholdelse, kan IC-KMD, der efterfølgende modtager en restance til inddrivelse, træffe afgørelse om lønindeholdelse uden varsel. hvornår restancen er modtaget til inddrivelse hos RIM. Har IC-KMD fx i eksemplet overfor, modtaget restancen til inddrivelse før IC-RIS traf afgørelse om lønindeholdelse, men inddrivelsen har været stillet i bero, kan IC-KMD alligevel træffe afgørelse om lønindeholdelse uden varsel. Hovedregel - RIM skal anvende samme indeholdelsesprocent. Det er en forudsætning for, at der kan træffes en afgørelse uden varsel, at der i den nye afgørelse om lønindeholdelse anvendes samme lønindeholdelsesprocent som i den først afgørelse. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, 1. led Hvis IC-KMD, i eksemplet, vil anvende en anden lønindeholdelsesprocent end den procent, der er fastsat i IC-RIS´s afgørelse, skal IC-KMD først varsle dette overfor skyldner, førend de kan træffe en afgørelse om lønindeholdelse. Undtagelse: hvis den første afgørelse var en reduceret procent Hovedreglen om, at RIM skal benytte samme lønindeholdelsesprocent som i den første afgørelse, gælder ikke, hvis lønindeholdelsesprocenten i den første afgørelse var en reduceret procent. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8, 2. led. Dette er begrundet i, at RIM i varslet om en reduceret lønindeholdelsesprocent både skal oplyse hvilken lønindeholdelsesprocent, lønindeholdelsen kunne gennemføres med og hvilken reduceret lønindeholdelsesprocent, der vil blive anvendt. Hvis den nye afgørelse om lønindeholdelse skal træffes uden varsel, skal RIM i den nye afgørelse anvende den fulde lønindeholdelsesprocent, som er angivet i varslet til den første afgørelse. hvis den anden afgørelse skal være med en reduceret procent Hovedreglen om, at RIM skal benytte samme lønindeholdelsesprocent som i den første afgørelse, gælder ikke, hvis RIM ønsker, at lønindeholdelsesprocenten i den anden efterfølgende afgørelse skal foretages med en reduceret procent G.A.3.1.2.4.2 Afgørelse om lønindeholdelse Indhold Når RIM iværksætter en lønindeholdelse overfor en skyldner, skal RIM træffe en afgørelse. Dette afsnit beskriver de regler og betingelser, som RIM skal påse i forbindelse med afgørelsen. Afsnittet indeholder: Regel RIMs fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten 3 betingelser for at kunne lønindeholde Regel Når RIM træffer en afgørelse om lønindeholdelse, skal RIM straks underrette skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og oplyse gældens art og størrelse. Forvaltningslovens regler RIMs beslutning om at foretage en lønindeholdelse er en afgørelse, som er omfattet af forvaltningsloven. Se forvaltningslovens § 2, stk. 1. RIM skal derfor i forbindelse med behandlingen af lønindeholdelsessager efterleve forvaltningslovens sagsbehandlingskrav, herunder især: Partshøring. Se FVL § 19 Begrundelse. Se FVL §§ 22 og 24 Klagevejledning. Se FVL § 25 RIMs fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten Indeholdelsesprocenten kan gradueres efter indkomstens størrelse. Se INDOG § 10, stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem indkomsten og indeholdelsesprocenten. Dette er sket i inddrivelsesbekendtgørelsen. Når RIM vil fastsætte en lønindeholdelse, skal denne derfor fastsættes på baggrund af 1. Tabeltræk Se også afsnit G.A.3.1.2.5 Indeholdelsesprocenten 2. En konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6 i inddrivelsesbekendtgørelsen, når særlige forhold taler derfor. Se også afsnit G.A.3.1.2.4.3 Betalingsevnevurdering afsnit G.A.3.1.1.1.3.3. Betalingsevneberegning efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 6. Lønindeholdelse sker med en procentdel (lønindeholdelsesprocenten) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2. Lønindeholdelsesprocenten fastsættes i forhold til skyldners indkomst. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Da lønindeholdelse skal foretages over eSkattekortet, og dermed foretages i forhold til det samme trækgrundlag som A-skat indeholdes af, skal der foretages en omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten. Til denne omregning anvendes følgende formel: Nettoindkomsten x afdragsprocenten ------------------------------------------------ = lønindeholdelsesprocenten Teknisk A-indkomst - årlige skattekortfradrag Se også Afsnit G.A.3.1.2.5 Indeholdelsesprocenten, der bl.a. indeholder en udførlig beskrivelse af, hvordan RIM beregner indeholdelsesprocenten. 3 betingelser for at kunne lønindeholde Nedenfor beskrives de 3 betingelser, der skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor RIM afsender et varsel om lønindeholdelse træffer en afgørelse om lønindeholdelse uden varsel efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 8. Betingelse 1 - skyldner skal have en betalingsevne Når RIM træffer en afgørelse om lønindeholdelse, skal skyldneren have overladt det nødvendige til eget og familiens underhold. Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3. Hvis en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre indkomstgrænse i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, kan RIM som hovedregel ikke iværksætte inddrivelse overfor en skyldner. Heller ikke i form af en lønindeholdelse. Overstiger nettoindkomsten derimod den nedre nettoindkomstgrænse, kan der fastsættes en lønindeholdelsesprocent på baggrund af de skematiske regler i tabellen. For at RIM kan træffe en afgørelse om lønindeholdelse, er det som udgangspunkt en betingelse, at skyldner har en betalingsevne, da bestemmelsen i INDOG § 10, stk. 3 angiver, at "ved afgørelse om lønindeholdelse skal der overlades skyldner det nødvendige til eget og familiens underhold". RIM har nærmere præciseret adgangen til at fastsætte afdragsordninger eller foretage lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere og andre, som har en nettoindkomst under den nederste grænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen. Se SKM2007.136.SKAT. RIM kan lægge til grund, at skyldner har en betalingsevne, hvis Regel Bemærkninger Skyldners nettoindkomst ligger indenfor tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 Viser en opgørelse af skyldners nettoindkomst, jf. SKM2008.5.SKAT, at skyldners nettoindkomst ligger over den nedre grænse i tabellen, er betingelsen, om at skyldner har en betalingsevne, opfyldt. Skyldner efter en konkret betalingsevne-vurdering har en betalingsevne i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6. Hvis skyldner indsender budgetskema, og en betalingsevnevurdering viser, at skyldner har en betalingsevne, er betingelsen om at skyldner har en betalingsevne, opfyldt. Bemærk A-indkomsten omfatter også A-indkomst, som der ikke kan foretages lønindeholdelse i efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 12. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3. Betingelse 2 - skyldner skal have udbetalt A-indkomst, der kan lønindeholdes i Skyldner skal som udgangspunkt modtage A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, på det tidspunkt, hvor RIM sender et varsel om lønindeholdelse træffer en afgørelse om lønindeholdelse uden varsel efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 8, stk. 6 eller stk. 8. Eksempel: Hvilken type A-indkomst har skyldner Eksempel Kan der lønindeholdes hos skyldner? Kun A-indkomst, hvor der kan foretages lønindeholdelse i RIM kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at skyldner udelukkende får udbetalt A-indkomst, hvor der kan foretages lønindeholdelse i. Skyldner har efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 (tabeltrækket) en betalingsevne, da hans nettoindkomst ligger over den nederste indkomstgrænse i tabellen. RIM kan træffe afgørelse om lønindeholdelse. A-indkomst, hvor der kan foretages lønindeholdelse og A-indkomst, hvor der ikke kan foretages lønindeholdelse i. RIM kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at skyldner får udbetalt både A-indkomst, hvori der kan foretages lønindeholdelse, og A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse. Bemærk I opgørelsen af betalingsevnen indgår både A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, og A-indkomst, der i henhold til inddrivelsesbekendt-gørelsens § 12 ikke kan foretages lønindeholdelse i. RIM kan træffe afgørelse om lønindeholdelse. Lønindeholdelsen vil dog alene slå igennem for det eSkattekort, der rekvireres af den indeholdelsesplig-tige, der udbetaler den A-indkomst, hvor der kan foretages lønindeholdelse i. Dette vil naturligvis påvirke størrelsen af det beløb, som bliver indeholdt hos denne arbejdsgiver. Kun A-indkomst, hvor der ikke kan foretages lønindeholdelse i RIM kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at skyldner A udelukkende får udbetalt A-indkomst, hvor der i henhold til inddrivelsesbe-kendtgørelsens § 12 ikke kan foretages lønindeholdelse i. RIM kan ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse De A-indkomstarter, der er angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, giver som alt overvejende hovedregel ikke skyldner en betalingsevne efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendt-gørelsens § 5, stk. 1. Der kan ikke udsendes varsel om lønindeholdelse eller træffes afgørelse om lønindeholdelse, hvis skyldner udelukkende har A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse. Kun A-indkomst, hvor der ikke kan foretages lønindeholdelse i RIM kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at skyldner A udelukkende får udbetalt A-indkomst, hvor der efter inddrivelsesbekendt-gørelsens § 12 ikke kan foretages lønindeholdelse i. Skyldner A har efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 (tabeltrækket) en betalingsevne, da hans nettoindkomst ligger umiddelbart over den nederste indkomstgrænse i tabellen. RIM kan ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse Selvom skyldner efter tabeltrækket har en lille betalingsevne, kan RIM ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse, fordi skyldner udelukkende oppebærer A-indkomst, der er friholdt fra lønindeholdelse. Betingelse 3 - skyldner skal have et eSkattekort Endelig er det en betingelse, at skyldner aktuelt er forskudsregistreret med et skattekort. Hvis skyldner ikke har et eSkattekort, kan RIM ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse. Dette skyldes, at lønindeholdelse efter 1. juni 2008 alene kan ske over eSkattekortet. eSkattekortet er det skattekort, der indeholder oplysninger om skyldners forskudsregistrering, fx skyldners trækprocent og fradrag samt lønindeholdelsesprocenten, hvis RIM har truffet en afgørelse om lønindeholdelse. G.A.3.1.2.4.3 Betalingsevnevurdering Indhold Når RIM modtager et budgetskema fra skyldner, skal RIM foretage en betalingsevnevurdering. Dette afsnit beskriver, hvordan RIM beregner skyldners betalingsevne efter inddrivelsesbekendtgørelsens kap. 6. Afsnittet indeholder: Det månedlige afdrag (G.A.3.1.2.4.3.1) Særligt hvis gælden er stiftet før samlivet (G.A.3.1.2.4.3.2) Hvilke indtægter skal/skal ikke medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten? (G.A.3.1.2.4.3.3) Hvilke udgifter kan fradrages ved en betalingsevnevurdering?(G.A.3.1.2.4.3.4). Se også Afsnit G.A.3.1.1.1.3.3. Betalingsevneberegning efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 6. G.A.3.1.2.4.3.1 Det månedlige afdrag Det månedlige afdrag til betaling af gælden opgøres på baggrund af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst med fradrag af følgende udgifter: rimelige udgifter til bolig. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 15 nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 16 udgifter til samvær med mindreårige børn. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 16-17 bidragsforpligtelser. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 18 udgifter til særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 19 udgifter til ganske særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 20 et rådighedsbeløb. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 ydelser på ægtefællens gæld. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 22 ydelser på anden gæld. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 23 Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2. Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Se. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14. Det månedlige afdrag kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 14. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3. G.A.3.1.2.4.3.2 Særligt hvis gælden er stiftet før samlivet m.v. Det månedlige afdrag udgør skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2 nr. 9 og halvdelen af udgifterne i inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 1-7 i følgende tilfælde: Skyldnerens gæld er i al væsentlighed stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen. Der træffes samtidig afgørelse om eftergivelse eller der afsiges samtidig gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle. Ægtefællen afdrager offentlig gæld. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 4. Det fremgår dog af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 5 at: betingelsen om, at skyldnerens gæld i al væsentlighed skal være stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen, gælder ikke hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 1-7. Hvis skyldnerens eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 1-7, finder punktet " træffes der samtidig afgørelse om eftergivelse eller afsiges der samtidig gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle" ikke anvendelse. I disse tilfælde betales alene afdrag vedrørende den gæld, der påhviler den af ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 1-7. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, Stk. 6. Med ægtefælle sidestilles en samlevende. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 24 G.A.3.1.2.4.3.3 Hvilke indtægter skal/skal ikke medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten? Indhold Det månedlige afdrag til betaling af gælden opgøres på baggrund af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst. Dette afsnit beskriver, hvordan RIM opgør nettoindkomsten, når der foretages en betalingsevnevurdering. Afsnittet indeholder: Nettoindkomsten Indtægter, der medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten Indtægter, der ikke medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre Nettoindkomsten Skyldners nettoindkomst opgøres som alle indtægter med fradrag af skat, AM-bidrag samt ATP-bidrag pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige indbetalinger rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 550 kr. til offentlig transport (for 2011: 670 kr. Jf. SKM2010.724.SKAT) eller under særlige omstændigheder forventede og uforudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening bidrag til efterlønsordning et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som kirkeministeren har godkendt som trossamfund ved i medfør af ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3, at bemyndige en præst i trossamfundet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4. Særligt vedr. transportomkostninger Landsskatteretten nåede i en kendelse til det resultat, at et månedligt fradrag på 4.985 kr. i transportudgifter ved beregning af nettoindkomsten ikke kunne anses for rimelige udgifter. Se SKM.2009.339.LSR. Landsskatteretten anførte, at klageren efter en samlet vurdering ikke opfyldte betingelserne for at få godkendt fradraget, selv om klageren ved at benytte offentlige transportmidler ikke kunne møde på sin arbejdsplads kl. 8.00. Landsskatteretten lagde vægt på udgifterne til bilen i forhold til udgiften, hvis klageren benyttede offentlige transportmidler klageren ikke ville flytte nærmere på sin arbejdsplads på grund af lav husleje skattecentret havde meddelt klageren en rimelig frist til at indrette sig, så han kunne afdrage på gælden. Satsregulering Beløbet i inddrivelsesbekendtgørelsen § 14, stk. 4, nr. 3 (rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten) reguleres hvert år pr. 1. januar. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 42. Indtægter, der medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Jf. Inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1. Det samme gælder skyldnerens samlevende. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 24. Som udgangspunkt medregnes alle indtægter. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2. Som indtægt medregnes således følgende: udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler. udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3. Der er således ikke i bekendtgørelsen grundlag for at undtage ratepension fra lønindeholdelse. Der kan derfor foretages indeholdelse i ratepensioner. Indtægter, der ikke medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten Følgende indtægter medregnes ikke: Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade. Børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn. Boligstøtte og andre boligydelser. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten, der forholder sig til hvilke indtægter, der skal medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten og hvilke, der ikke skal. Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer Landsskatteretten SKM2007.617.LSR Landsskatteretten har udtalt, at indtægter fra godtgørelser, der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade, ikke skal medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten. Det invaliditetsbeløb på 2.048 kr., som skyldner hver måned fik udbetalt sammen med sin pension, måtte antages at skulle dække de ekstra udgifter, som skyldner havde til medicin og behandlinger i forbindelse med hans sygdom. Invaliditetsbeløbet var dermed ikke ydet som kompensation for ikke-økonomisk skade, hvorfor beløbet skulle medregnes ved opgørelsen af nettoindkomsten. SKM2008.76.LSR Landsskatteretten har lagt til grund, at der kunne foretages indeholdelse for skattegæld i udbetalinger fra en ratepensionsordning tegnet af klageren. Skattecentret havde iværksat lønindeholdelse med 10 % af klagerens folkepension og 10 % af udbetalingerne fra klagerens private pensionsordning i B A/S til dækning af restskat for 1994 og gebyr for fremsendelse af indeholdelse. Landsskatteretten udtalte, at efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2 (13, stk. 2) medregnes alle indtægter som indkomst bortset fra følgende: indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn boligstøtte og andre boligydelser. SKM2009.339.LSR Ved opgørelse af en skyldners betalingsevne godkendtes der ikke fradrag for udgifter til bil, der blev benyttet til transport til og fra klagerens arbejdsplads. Efter en samlet vurdering ansås biludgifterne ikke for rimelige omkostninger ved erhvervelse af indkomsten. G.A.3.1.2.4.3.4 Hvilke udgifter kan fradrages ved en betalingsevnevurdering? Indhold Ud over et fastsat rådighedsbeløb skal RIM i en betalingsevnevurdering fratrække skyldners konkrete relevante udgifter. Dette afsnit beskriver nærmere hvilke, og hvornår de enkelte udgifter skal fradrages. Afsnittet indeholder: Boligudgifter Udgifter til mindreårige hjemmeboende børn Udgifter til samvær med mindreårige børn Bidragsforpligtelser Udgifter til særlige behov Udgifter til ganske særlige behov Ydelser på ægtefællens gæld Ydelser på anden gæld Oversigt over afgørelser, domme, kendelse, SKAT-meddelelser med videre Bemærk Den budgetbetragtning, der kommer til udtryk i SKM2006.558.LSR, finder også anvendelse på de øvrige udgifter i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6. Har skyldner en forpligtelse til at betale en udgift, som nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, kan denne fradrages i nettoindkomsten, således at skyldners betalingsevne reduceres med udgiften. Dette gælder uanset om der rent faktisk sker betaling af forpligtelsen. Se SKM2007.647.SKAT. Boligudgifter Nettoboligudgiften udgør følgende udgifter: udgifter til lejebetaling ydelser på prioritetsgæld fællesudgifter vedrørende ejendommen ejendomsskat ejendomsværdiskat el, gas, vand og varme renovation og lignende bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstandens hjemmeboende mindreårige børn. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 15. Boligstøtte og andre boligydelser skal fratrækkes De ovenstående udgifter skal dog fratrækkes boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Boligstøtte og andre boligydelser medregnes nemlig ikke i indtægterne. Jf inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 3 Alene rimelige boligudgifter Der kan alene fradrages en rimelig nettoboligudgift. Dette indebærer, at RIM efter et konkret skøn kan lade boligudgifterne indgå med et mindre beløb end det, som en anvendelse af § 14, 1. pkt., fører til. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2. Byretten har i en sag tiltrådt den af Landsskatteretten fastsatte skønnede, rimelige boligudgift, på kr. 6.400 selv om det skønnede beløb var væsentligt lavere end de konkret opgjorte udgifter til bolig. Se SKM2011.35.BR Landsskatteretten har fastslået, at der ved beregning af skyldners betalingsevne skulle fradrages skyldners fulde huslejeudgift, således at det månedlige afdrag blev væsentligt nedsat, selv om husstanden omfattede voksne børn. I den pågældende sag havde skattecentret fratrukket 50 % af boligudgiften i nettoindkomsten, da man var af den opfattelse, at alle voksne medlemmer af husstanden skulle bidrage til huslejeudgiften. Se SKM2006.681.LSR. Udgifter til mindreårige hjemmeboende børn Det er kun nettoudgiften der kan fradrages Det er alene nettoudgiften til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, der kan fradrages. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2. Udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan derfor kun fradrages, hvis udgifterne overstiger indtægterne. Oversigt over, hvordan nettoudgiften beregnes: Som indtægter medregnes børne- og ungeydelse børnetilskud børnebidrag børnepension andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige indsats Som udgifter regnes udgifter vedrørende pasning af barnet udgifter til barnets særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsen § 19 udgifter til barnets ganske særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsen § 20 et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 16. Nettoudgiften opgøres separat for hvert barn. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 4. Rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har i forbindelse med et mindreårigt barns samvær med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse, kan dog altid fradrages. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 1. Rådighedsbeløbene fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 3, nr. 3, og reguleres hvert år pr. 1. januar. jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 42. Rådighedsbeløbene er for år 2011 reguleret i SKM.2010.724.SKAT Særligt hvis børne- og ungeydelsen fratages Ved lov nr. 289 af 7. april 2006 om ændring af lov om social service og lov om en børnefamilieydelse (nu børne- og ungeydelse), er der i henhold til ændringslovens §§ 1 - 3 i de respektive love indsat bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om forældrepålæg med den konsekvens, at manglende overholdelse medfører, at retten til at modtage børne- og ungeydelse fratages for en periode. Dette kan have betydning for en eventuel gennemført betalingsevneberegning foretaget efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, idet det alene er nettoudgiften på det enkelte barn, der skal fradrages. Fratagelse af børne- og ungeydelsen kan i så fald medføre, at der for en periode skal tages hensyn til udgiften for et barn, der ikke tidligere er indgået i betalingsevneberegningen. Ligeledes vil fratagelse af børne- og ungeydelsen medføre periodevist bortfald af eventuel modregningsadgang. Udgifter til samvær med mindreårige børn Som udgifter til samvær med børn medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 1. Landsskatteretten har udtalt, at rimelige udgifter til samvær blandt andet må antages at omfatte transportudgifter og udgifter til mad mv. Udgifter til forlystelser mv. må derimod antages at skulle afholdes af det rådighedsbeløb, der er afsat til skyldner. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 21. Se SKM2007.617.LSR. I de tilfælde, hvor der er fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der, hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 16, stk. 3, nr. 4. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, stk. 2. Bidragsforpligtelser Som bidragsforpligtelser medregnes skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1 Den del af børnebidraget, der kan fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse ("børneforsørgelsesloven"). Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2. En skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdsbidrag fradrages som en udgift, uanset om der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. Dette er en konsekvens af Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.558.LSR Se afsnittet Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre, hvor der er gengivet flere afgørelser, der er relevante i forbindelse med bidragsforpligtelser. Udgifter til særlige behov Nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af en kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle kan fradrages. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, 1. pkt. Det beløb, der kan fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, udgør den afholdte udgift fratrukket ydelser erstatninger tilskud mv. der er ydet direkte til dækning af udgiften ydelser godtgørelser mv. der er af personlig karakter og må antages, at skulle kompensere for en ikke-økonomisk skade, hvis der åbenbart er årsagssammenhæng mellem det forhold, der har udløst ydelsen, godtgørelsen mv. og udgiften til medicin mv. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, 2. pkt. Nedsat syn, der alene medfører behov for anvendelse af briller og/eller kontaktlinser, kan ikke anses som et handicap omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 19. Se SKM2010.835.LSR Se også SKM2011.35.BR, hvor byretten fandt at skyldners udgift til tandlæge og fodterapeut ikke fandtes at være en udgift afholdt på grund af kronisk sygdom. Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand kan undtagelsesvist fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2. Jf. dog § 16, stk. 1. Afgørelsen træffes ud fra et konkret skøn. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 20. Ydelser på ægtefællens gæld Ydelser på gæld, som ægtefællen hæfter for, kan fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, i det omfang, afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsen § 14, med fradrag af halvdelen af udgifterne efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, nr. 1-7. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 22. Gæld, der vedrører ægtefællens nuværende bolig og transportmiddel, kan ikke fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 22. Vedrørende ægtefællens udgifter til bolig kan disse alene fradrages efter de almindelige regler i inddrivelsesbekendtgørelsens § 15. Se tidligere omtale i dette afsnit. Vedrørende ægtefælles udgifter til transportmidler kan disse alene fradrages under særlige omstændigheder. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, nr. 3. Med ægtefælle sidestilles samlevende. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 24. Ydelser på anden gæld Inddrivelsesbekendtgørelsens § 23 fastslår, at ydelser på studiegæld tilbagebetalingspligtige sociale ydelser ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af INDOG § 2, stk. 3 ydelser, der betales på afdragsordninger omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5 ydelser, som inddrives ved lønindeholdelse kan fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2. Trangsbeneficiet Ydelser på privat gæld, der vedrører erhvervelser omfattet af trangsbeneficiet i RPL § 509, kan endvidere fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten, der forholder sig til hvilke bidragsforpligtelser, der skal fradrages i en betalingsevnevurdering. Skemaet viser relevante afgørelser på området: Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer Byretten SKM2011.35.BR Retten fandt ikke, at en opgørelse efter betalingsevnevurderingen kunne føre til en tilsidesættelse af det fastsatte månedlige afdragsbeløb eller den opgjorte lønindeholdelsesprocent. Retten lagde den af SKAT opgjort nettoindkomst til grund ved opgørelsen. Vedrørende udgifter tiltrådte retten, at der ikke - bortset fra et mindre beløb til medicin - kunne fratrækkes yderligere udgifter end de af Landsskatteretten anerkendte. Retten tiltrådte det af Landsskatterettens skønsmæssigt fastsatte rådighedsbeløb på kr. 5.000,- og den af Landsskatteretten skønnede, rimelige boligudgift, som var væsentligt lavere end de af sagsøgeren konkret opgjorte udgifter til bolig. Landsskatteretskendelser SKM2006.558.LSR Landsskatteretten har udtalt, at bidragsforpligtelser skal fradrages i den månedlige nettoindkomst. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 4. pkt., jf. § 18 (§ 12, stk. 1, 4. pkt., jf. § 17) Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1, (§ 17, stk. 1) medregnes som bidragsforpligtelse skyldners og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Det er ikke efter § 18, (§ 17) en betingelse, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. Formuleringen af inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, (§ 12, stk. 2), hvorefter afdraget fastsættes bl.a. under hensyn til klagerens udgifter, giver heller ikke i sig selv tilstrækkelig belæg for at antage, at der ved beregning af betalingsevne kun skal foretages fradrag for bidrag, der løbende betales. Skyldners løbende bidragsforpligtelse skal derfor fradrages nettoindkomsten, således at skyldners betalingsevne reduceres med dette beløb og således, at afdraget på gælden fastsættes under hensyn til denne betalingsevne. Landsskatterettens afgørelse er ikke indbragt for domstolene og er derfor endelig. SKM2009.613.LSR Landsskatteretten udtalte, at: "Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning." I forbindelse med separation eller skilsmisse træffes der bestemmelse om, hvorvidt der skal påhvile en ægtefælle pligt til at yde bidrag til den andens underhold. Se § 49 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Hvis ægtefællerne ikke selv indgår aftale herom, afgør retten spørgsmålet om bidragspligt, herunder spørgsmålet om pligtens varighed, mens Statsforvaltningen fastsætter bidragets størrelse. Jf. § 50, stk. 1 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Af samme lov § 50, stk. 2, fremgår det, hvilket hensyn der indgår ved afgørelser efter stk. 1. Justitsministeriet har endvidere ved vejledning nr. 9857 af 11. december 2008 fastsat retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag i 2009. Der er indgået en bindende aftale om bidragspligt mellem klageren og hans fraseparerede ægtefælle, som er optaget som vilkår for separationen. Aftalen om, at klageren skal betale ægtefællebidrag, er indgået på et tidspunkt, hvor klageren havde betydelige restancer til det offentlige. Under disse omstændigheder må det påhvile klageren at godtgøre, både at han ville være pålagt bidragspligt efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, og at et eventuelt bidrag ville være blevet fastsat til de nu aftalte 5.000 kr. pr. måned. Det har klageren ikke godtgjort. Ved opgørelsen af klagerens betalingsevne skal der derfor ikke foretages fradrag for det aftalte ægtefællebidrag." SKM2010.239.LSR Ved opgørelse af en skyldners betalingsevne i forbindelse med en lønindeholdelse kunne der ikke fradrages et aftalt ægtefællebidrag, selvom bidraget var fastsat af statsforvaltningen, idet skyldner ikke havde godtgjort, at han ville være pålagt bidragspligt efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. SKAT SKM2007.265.SKAT Som følge af Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.558.LSR skal en skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdsbidrag fradrages som en udgift i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2 (§ 12, stk. 2) . Det er ikke en betingelse for fradrag, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. I forbindelse med beregning af en skyldners betalingsevne i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, skal en skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdbidrag således fratrækkes uanset, at der ikke sker betaling af de løbende bidrag. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2 (§ 12, stk. 2) Indeholder nærmere retningslinjer for genoptagelse af beregningen af skyldners betalingsevne som følge af afgørelsen i SKM2006.558.LSR SKM2007.647.SKAT SKAT, Hovedcentret, besvarer 3 spørgsmål vedrørende afdragsordninger og lønindeholdelse for personer: Hvornår foreligger der særlige forhold, der kan begrunde, at SKAT fastsætter en afdragsordning på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6? Kan en lønindeholdelse gennemføres på baggrund af en betalingsevnevurdering, der viser en højere lønindeholdelsesprocent end den varslede lønindeholdelsesprocent fastsat efter et tabeltræk i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1? Skal andre udgifter end bidragsforpligtelsen, der kan fratrækkes i betalingsevnevurderingen efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, være faktisk betalt? og fastsætter på baggrund af svarene retningslinjer for den fremtidig fastsættelse af afdragsordninger og lønindeholdelser på de områder, der er omfattet af spørgsmålene G.A.3.1.2.4.4 Ændring af en lønindeholdelse Indhold Dette afsnit beskriver, hvornår RIM kan ændre en lønindeholdelse. Afsnittet indeholder: Afdragsordning i stedet for lønindeholdelse Ændring af lønindeholdelsesprocenten ved ændring i skyldners økonomiske forhold Forhøjelse af lønindeholdelsesprocenten Tilbagekaldelse af en lønindeholdelse Retningslinjer for RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelsen Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre Afdragsordning i stedet for lønindeholdelse Hvis skyldner beder om en afdragsordning i stedet for lønindeholdelse, kan dette ske efter en konkret vurdering. Skyldners indsendelse af budgetskema blev af Landsskatteretten opfattet som et ønske fra skyldneren om at indgå i en afdragsordning. Landsskatteretten fandt, at SKAT derfor skulle have pålagt skyldneren en afdragsordning i stedet for at iværksætte lønindeholdelse. Se SKM2010.642.LSR Se også SKM2011.221.LSR, hvor Landsskatteretten ophævede den af SKAT varslede og iværksatte lønindeholdelse, idet Landsskatteretten ikke fandt, at SKAT behørigt havde forsøgt at iværksætte en afdragsordning med klageren. Ændring af indeholdelsesprocenten ved ændring i skyldners økonomiske forhold RIM kan træffe afgørelse om en ændret indeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 9. Ved en forhøjelse af indeholdelsesprocenten skal RIM iagttage reglerne om varsling. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4. Skyldner anmoder om betalingsevnevurdering RIM skal gennemføre en betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, hvis skyldneren som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder herom. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10. Forhøjelse af lønindeholdelsesprocenten Landsskatteretten har afgjort, at RIM på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte en højere lønindeholdelsesprocent end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1 ville føre til. Se SKM2007.627.LSR I den pågældende sag havde et skattecenter iværksat lønindeholdelse hos en skyldner med en lønindeholdelsesprocent på 11 %. Lønindeholdelsesprocenten var fastsat på baggrund af en konkret betalingsevneberegning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6. Landsskatteretten lægger i sagen til grund, at hvis skyldners lønindeholdelsesprocent var blevet fastsat efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens ville den være på 9 %. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og SKM2006.756.SKAT. hvis lønindeholdelsesprocenten var blevet fastsat efter en betalingsevnevurdering ville den være på 30 %. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 og § 13, stk. 1. Den lønindeholdelsesprocent, som skattecentret fastsatte på 11 %, er således højere end lønindeholdelsesprocenten i henhold til tabeltrækket, men mindre end den lønindeholdelsesprocent, som skattecentret kunne have pålagt skyldner ifølge betalingsevnevurderingen. Landsskatteretten udtaler herefter, at der ikke i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7, eller andet steds er tilstrækkelig grundlag for at antage, at der skal foreligge særlige omstændigheder for at RIM på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte lønindeholdelsesprocenten højere end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1, ville føre til. Selv om lønindeholdelsesprocenten efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, således i sagen ville være lavere end indeholdelsesprocenten opgjort på grundlag af en betalingsvurdering, er der derfor ikke grundlag for at ændre skattecentrets afgørelse. Det er RIM´s opfattelse, at det kan lægges til grund, at såfremt skattecentret i den foreliggende sag havde fastsat lønindeholdelsesprocenten til 30 %, ville Landsskatteretten efter RIMs opfattelse være kommet til det samme resultat. 30 % er den lønindeholdelsesprocent, som Landsskatteretten har beregnet efter en konkret betalingsevnevurdering. Se SKM2007.647.SKAT. RIM har meddelt, at det på baggrund af Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.627.LSR kan lægges til grund, at RIM kan foretage lønindeholdelse hos en skyldner med den lønindeholdelsesprocent, som kan fastsættes på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering, selvom RIM har varslet en lønindeholdelse med en lavere lønindeholdelsesprocent efter tabeltrækket. Se SKM2007.647.SKAT Resulterer betalingsevnevurderingen i, at den maksimale lønindeholdelsesprocent er højere end den lønindeholdelsesprocent, der er varslet overfor skyldneren, kan RIM, efter fornyet varsel, træffe afgørelse om, at der foretages lønindeholdelse hos skyldneren med den højere lønindeholdelsesprocent, som er beregnet efter betalingsevnevurderingen. RIM er således i denne situation, uanset varslingen i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, ikke bundet af den varslede lønindeholdelsesprocent. Tilbagekaldelse af en lønindeholdelse Det er ikke nærmere reguleret i inddrivelsesbekendtgørelsen, hvornår RIM skal tilbagekalde en lønindeholdelse hos skyldner. Derimod er der fastsat nærmere retningslinjer for RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelser i SKM2008.495.SKAT. Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at en skyldner var berettiget til at få de beløb tilbagebetalt, der efter 1. november 2005 var indeholdt med urette i førtidspension. RIM havde i henhold til SKM2008.329.SKAT tilbagekaldt disse lønindeholdelser med fremadrettet virkning. Se SKM2008.1009.LSR Afgørelsen er senere ændret se nedenfor. Skatteministeriet har indbragt Landsskatterettens kendelse for Østre Landsret, der har afsagt dom i sagen den 12. oktober 2010. Afgørelsen er offentliggjort under SKM2010.866.ØLR og anfører, at RIM ikke var forpligtet til at genoptage ældre afgørelser med henblik på tilbagekaldelse eller ændringer i lønindeholdelserne som følge af ændringerne i lovgrundlaget, og der var heller ikke handlet i strid med en lighedsgrundsætning. Samme begrundelse kom Vestre Landsrets kom frem til i en lignende sag. Vestre Landsrets afgørelse af 31. maj 2010, er offentliggjort i SKM.2010.569.VLR. Vestre Landsret har i afgørelse af 31. maj 2010 anført: "Ved lov nr. 429 - 431/2005 trådte nye, ændrede regler for inddrivelse af gæld til det offentlige i kraft med virkning fra 1. november 2005. Landsretten fandt, at der også efter de nye reglers ikrafttræden kunne ske lønindeholdelse i henhold til afgørelser truffet før 1. november 2005 i henhold til de dagældende regler. Rim var ikke forpligtet til at genoptage ældre afgørelser med henblik på tilbagekaldelse eller ændringer i lønindeholdelserne som følge af ændringerne i lovgrundlaget, og der bestod heller ikke en forpligtelse for RIM til generelt eller konkret at orientere om lovændringen. Se SKM2010.569.VLR og SKM2010.866.ØLR. Restancen er indfriet Når restancen er indfriet, skal der naturligvis ske tilbagekaldelse af lønindeholdelsen. Tilbagekaldelse af lønindeholdelsen vil ske automatisk, idet indberetninger om indfrielse af gælden overføres dagligt fra eIndkomst til Det Fælles Lønindeholdelsessystem. Når gælden er indfriet stopper lønindeholdelsen 10 kalenderdage efter registreringen i Det Fælles Lønindeholdelsessystem. Der vil dog som hovedregel altid blive lønindeholdt for meget i den måned, hvor restancen bliver indfriet. Se nærmere om modregningsmuligheder i afsnit G.A.3.1.2.4.6. Retningslinjer for RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelsen I modsætning til tidligere ophører lønindeholdelsen efter 1. juni 2008 ikke, hvis skyldner skifter arbejdsgiver. Lønindeholdelsesprocenten vil også i tilfælde af skyldners ændring af arbejds- og/eller indtægtsforhold vedblive med at være indregnet i eSkattekortet. På denne baggrund er der fastlagt følgende retningslinjer for RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelsen, når skyldners økonomiske forhold ændrer sig: Hovedregel: RIM tilbagekalder ikke lønindeholdelsen, men lader lønindeholdelsesprocenten forblive indregnet i eSkattekortet. Undtagelse: Retningslinjerne om RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelse fra eSkattekortet ændres som følge af forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt.. RIM skal efter 1. januar 2009 først tilbagekalde lønindeholdelsen fra eSkattekortet, når der er gået 365 dage efter, at der ikke længere modtages afregninger (indberetninger om afregninger) fra Det Fælles Lønindeholdelsessystem og der ved undersøgelse af sagen konstateres nogle af de nedenfor nævnte grunde: Skyldner er blevet selvstændig erhvervsdrivende. Skyldner er flyttet til udlandet. Skyldner vil vedblivende eller over et langt eller længere tidsrum have A-indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse. Andre forhold, der bør føre til at lønindeholdelsen tilbagekaldes. Situationer omfattet af hovedreglen Det er hovedreglen, at RIM ikke tilbagekalder en lønindeholdelse, før restancen er indfriet. Hovedregel kan illustreres ved følgende eksempler: Eksempel 1: Skyldner har betalingsevne efter reglerne om tabeltræk og modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i samt har et eSkattekort. RIM træffer afgørelse om lønindeholdelse, og lønindeholdelsesprocenten indregnes i trækprocenten i eSkattekortet. Skyldner mister nu sin betalingsevne. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. I denne situation skal RIM ikke tilbagekalde lønindeholdelsen, selvom skyldner nu er uden betalingsevne. Dette er begrundet i, at skyldner, hvis de økonomiske forhold ændrer sig, i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsen kan rette henvendelse til RIM med henblik på, at få foretaget en betalingsevnevurdering. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10 få henstand, hvis det konstateres, at han aktuelt ikke har en betalingsevne. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 6 og § 7, Skyldner vil tydeligt blive vejledt om dette i både varsel om lønindeholdelse og i selve afgørelsen om lønindeholdelse. Eksempel 2: Skyldner har betalingsevne efter reglerne om tabeltræk og modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i samt har et eSkattekort. RIM træffer afgørelse om lønindeholdelse, og lønindeholdelsesprocenten indregnes i trækprocenten i eSkattekortet. Skyldner overgår nu fra almindelig lønindkomst til udelukkende at have A-indkomst efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 12. RIM skal ikke tilbagekalde lønindeholdelsen, selvom skyldner nu udelukkende har A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i. Dette er begrundet i, at den indeholdelsespligtige rekvirerer et eSkattekort, hvor trækprocenten i henhold til forskudsregistreringen er angivet særskilt. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 3. Lønindeholdelsen vil derfor i denne situation blive inaktiv. Det vil tydeligt fremgå af afgørelsen om lønindeholdelse, at lønindeholdelsen ikke ophører eller ændres, hvis skyldner udelukkende har A-indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse. Skyldner vejledes derfor om, at hvis han på ny har A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, skal han rette henvendelse til RIM med henblik på, at få fastsat en ny lønindeholdelsesprocent efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, sammenholdt med inddrivelsesbekendtgørelsen § 8, stk. 3. få foretaget en betalingsevnevurdering. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10. få henstand, hvis det konstateres, at han aktuelt ikke har en betalingsevne. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 6 og § 7, Hvis RIM konstaterer, at det er vedblivende eller over et længere tidsrum, at skyldner har A- indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse, skal der dog ske tilbagekaldelse af lønindeholdelsen. Jf. den fastsatte undtagelsesregel, der er nævnt ovenfor. Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten, der vedrører emnet lønindeholdelserSkemaet viser relevante afgørelser på området: Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer Landsretsdomme SKM2010.569.VLR Ved lov nr. 429 - 431/2005 trådte nye, ændrede regler for inddrivelse af gæld til det offentlige i kraft med virkning fra 1. november 2005. Landsretten fandt, at der også efter de nye reglers ikrafttræden kunne ske lønindeholdelse i henhold til afgørelser truffet før 1. november 2005 i henhold til de dagældende regler. Inddrivelsesmyndigheden var ikke forpligtet til at genoptage ældre afgørelser med henblik på tilbagekaldelse eller ændringer i lønindeholdelserne som følge af ændringerne i lovgrundlaget, og der bestod heller ikke en forpligtelse for inddrivelsesmyndigheden til generelt eller konkret at orientere om lovændringen SKM2010.866.ØLR Ved lov nr. 429 - 431/2005 trådte nye, ændrede regler for inddrivelse af gæld til det offentlige i kraft med virkning fra 1. november 2005. Landsretten fandt, at der også efter de nye reglers ikrafttræden kunne ske lønindeholdelse i henhold til afgørelser truffet før 1. november 2005 i henhold til de dagældende regler. Inddrivelsesmyndigheden var ikke forpligtet til at genoptage ældre afgørelser med henblik på tilbagekaldelse eller ændringer i lønindeholdelserne som følge af ændringerne i lovgrundlaget, og der var heller ikke handlet i strid med en lighedsgrundsætning. Ændring af Landsskatterettens afgørelse, offentliggjort i SKM2008.1009.LSR Landsskatteretskendelser SKM2007.627.LSR Landsskatteretten har afgjort, at RIM på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte en højere lønindeholdelsesprocent end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1, ville føre til. RIM har meddelt, at det på baggrund af Landsskatterettens afgørelse kan lægges til grund, at RIM kan foretage lønindeholdelse hos en skyldner med den lønindeholdelsesprocent, som kan fastsættes på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering, selvom RIM har varslet en lønindeholdelse med en lavere lønindeholdelsesprocent efter tabeltrækket. Se SKM2007.647.SKAT SKM2008.1009.LSR Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at en skyldner var berettiget til at få de beløb tilbagebetalt, der efter 1. november 2005 var indeholdt med urette i førtidspension. Afgørelsen er ændret af Østre Landsret Skatteministeriet har indbragt Landsskatterettens kendelse for Østre Landsret. Østre Landsret har ændret afgørelsen. Se SKM2010.866.ØLR SKM2010.586.LSR Skattecentret havde indeholdt løn med et for stort beløb. landsretten fandt, at beløbet som udgangspunkt skulle tilbagebetales. Det var ikke godtgjort, at klageren var blevet kompenseret ved berostillelse de efterfølgende to måneder. SKM2010.642.LSR SKAT havde uden varsel iværksat lønindeholdelse overfor klageren på trods af, at klageren havde indsendt et budgetskema. Indsendelse af budgetskema blev af Landsskatteretten opfattet som et ønske fra skyldneren om at indgå en afdragsordning. Landsskatteretten fandt, at lønindeholdelse er et mere indgribende middel end fastsættelse af en afdragsordning, og at SKAT derfor skulle have pålagt skyldneren en afdragsordning i stedet for at iværksætte lønindeholdelse. SKATs afgørelse om lønindeholdelse blev derfor ophævet. Afgørelsen er ikke indbragt for domstolene og er dermed endelig. SKM2011.221.LSR Landsskatteretten ophævede den af SKAT varslede og iværksatte lønindeholdelse overfor klageren, idet retten fandt, at lønindeholdelse måtte anses som et mere indgribende tvangsinddrivelsesskridt end fastsættelse af en afdragsordning, hvorfor der skulle foreligge særlige grunde til, at en restance blev inddrevet ved lønindeholdelse, f.eks. at skyldneren havde misligholdt en afdragsordning, samt idet retten ikke fandt, at SKAT forinden udsendelsen af varslet om lønindeholdelsen behørigt havde forsøgt at iværksætte en afdragsordning med klageren. G.A.3.1.2.4.5 Henstand i stedet for lønindeholdelse for visse brugere af botilbud RIM har fastlagt retningslinjer for hvornår, der kan meddeles henstand i stedet for lønindeholdelse for visse brugere af botilbud efter servicelovens § 110. Se SKM2007.751.SKAT. RIM har fået en forespørgsel om, hvorvidt der skal foretages lønindeholdelse hos beboere på optagelseshjem. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Jf. servicelovens § 110. Kommunen fastsætter lønnen for personer i beskyttet beskæftigelse, således at personen i videst muligt omfang aflønnes efter indsats. I de tilfælde, hvor en person på grund af betydelig nedsat funktionsevne kun kan yde en indsats, som giver en beskeden indtjening, kan en arbejdsdusør fastsættes til mindst 5% af den mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende område. Jf. § 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 628 af 15. juni 2006. Jf. servicelovens § 103, stk. 2. Arbejdsdusører, der udbetales med deltagelse i særligt tilrettelagte beskæftigelsesbeløb vil normalt blive anset som skattepligtig A-indkomst, og de er arbejdsmarkedsbidragspligtige. I boformer, der ikke har beskæftigelsestilbud, er der ikke mulighed for at kunne optjene arbejdsdusør, og der udbetales lommepenge, indtil der foreligger et selvstændigt forsørgelsesgrundlag. Lommepengebeløbet fastsættes af kommunalbestyrelsen. RIM finder, at når der ses på formålet med centrene den store ud- og indflytning på centrene, ca. 50 % af beboerne opholder sig under 5 dage på centrene formålet med og størrelsen af indtjening, arbejdsdusør og lommepenge i forhold til opholdstiden på centrene kan der efter omstændighederne gives henstand med inddrivelse hos personer, der under ophold på botilbud efter § 110 i serviceloven får udbetalt ovennævnte beløb. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Dette gælder uanset, at udbetalte arbejdsdusører mv. bringer skyldners nettoindkomst over den nederste indkomstgrænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1. G.A.3.1.2.4.6 Modregning i overskydende lønindeholdte beløb Indhold Dette afsnit beskriver, hvordan RIM forholder sig til et overskydende lønindeholdt beløb. Afsnittet indeholder: Modregning i overskydende beløb Udbetalingsgrænse Modregning i overskydende beløb Told- og skatteforvaltningen opgør de indeholdte beløb og sender dem til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Overskydende beløb, der er lønindeholdt i forbindelse med indfrielsen af fordringen (slutafregningen), kan anvendes til modregning i andre restancer, for hvilke der kunne være truffet afgørelse om lønindeholdelse. Se INDOG § 10, stk. 7. Resterende beløb, som ikke kan modregnes efter INDOG § 10, stk. 7, udbetales til skyldneren. Udbetalingsgrænse RIM har fastsat en udbetalingsgrænse på 1.000 kr. Jf. SKM2008.495.SKAT Udbetalingsgrænsen betyder, at Beløb under 1.000 kr. udbetales automatisk til skyldners NemKonto, uden at RIM undersøger muligheden for at modregne i andre beløb, der kan lønindeholdes for. Jf. INDOG § 10, stk. 7. Den automatiske udbetaling sker således uanset, om skyldner har andre fordringer registreret i Det Centrale Fordringsregister. Beløb over 1.000 kr. overgår til manuel behandling og undersøgelse med henblik på modregning, inden eventuelt overskydende beløb udbetales til skyldner. Se INDOG § 10, stk. 7. Skyldner skal have meddelelse om, at et overskydende beløb er anvendt til dækning af andre restancer. G.A.3.1.2.4.7 Dækningsrækkefølge mv. for lønindeholdte beløb Indhold Dette afsnit beskriver de gældende regler vedrørende dækningsrækkefølgen på lønindeholdte beløb. Afsnittet indeholder: Kildeskattelovens regler Det fælles lønindeholdelsessystem (DFLS) Kildeskattelovens regler En indeholdelse går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige. Se KSL § 46, stk. 3 Indregnede restskatter og skatterestancer, lønindeholdte beløb efter INDOG § 10 og A-skat dækkes i følgende dækningsrækkefølge: Lønindeholdte beløb efter INDOG § 10 Indregnet restskat AM-bidrag for det aktuelle indkomstår. A-skat for det aktuelle indkomstår. Se § 10 i kildeskattebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1254 af 9. november 2010 om kildeskat Opsplitning af den indeholdte A-skat Det fremgår af § 11 i kildeskattebekendtgørelsen, at: Stk. 1. Opgørelsen af lønindeholdte beløb efter INDOG § 10 foretages af told- og skatteforvaltningen på grundlag af indeholdelsesprocenten for A-skat henholdsvis den lønindeholdelsesprocent, som har dannet grundlag for indeholdelsesprocenten ifølge det skattekort eller bikort, der er gyldigt på tidspunktet for indeholdelsen. Stk. 2. Nedsættes det samlede beløb, der er indeholdt i A-skat og lønindeholdelse efter INDOG § 10 efter, at told- og skatteforvaltningen har foretaget en fordeling efter stk. 1, fragår nedsættelsesbeløbet i den opgjorte A-skat forud for det lønindeholdte beløb efter INDOG § 10. Stk. 3. Told og skatteforvaltningen sender de lønindeholdte beløb efter INDOG § 10 til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Det fælles Lønindeholdelsessystem (DFLS) En afgørelse om lønindeholdelse skal indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 9. Det Fælles Lønindeholdelsesregister har til opgave at registrere og ajourføre oplysninger om afgørelser om lønindeholdelse påse, at indbetaling fra den indeholdelsespligtige finder sted i overensstemmelse med afgørelsen om lønindeholdelse modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne styre og kontrollere tidspunktet for lønindeholdelsens ophør. Se lønindeholdelsesregisterlovens § 2. Dækningsrækkefølgen i DFLS Der gælder følgende dækningsrækkefølge i DFLS: Bøder Underholdsbidrag omfattet af lov om opkrævning af underholdsbidrag Andre fordringer Se lønindeholdelsesregisterlovens § 4. G.A.3.1.2.5 Indeholdelsesprocenten ? regler og beregningsmetoder Indhold Dette afsnit beskriver reglerne om lønindeholdelsesprocenten, samt hvordan RIM beregner denne. Afsnittet indeholder: Regel Omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten Beregning af lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering Nedrunding af lønindeholdelsesprocenten Den maksimale lønindeholdelsesprocent Den reducerede lønindeholdelsesprocent Regel Lønindeholdelse sker med en procentdel (lønindeholdelsesprocenten) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2. Indeholdelsesprocenten kan gradueres efter indkomstens størrelse. Jf. INDOG § 10, stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem indkomsten og indeholdelsesprocenten. Dette er sket i inddrivelsesbekendtgørelsen. Lønindeholdelsesprocenten fastsættes i forhold til skyldners indkomst. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Da lønindeholdelse imidlertid skal foretages over eSkattekortet og dermed foretages i forhold til det samme trækgrundlag, som A-skat indeholdes af, skal der foretages en omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten. Omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten Lønindeholdelsesprocenten fastsættes som afdragsprocenten efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 ganget med indkomsten efter samme bestemmelse divideret med en på grundlag af indkomsten efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1 opgjort A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsen § 12 reduceret med fradragsbeløb opgjort på årsbasis efter skattekortet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 2. pkt. Af SKM2008.495.SKAT fremgår det, at RIM til brug for omregningen af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten, skal anvendes følgende oplysninger: Eksempel på omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten (2010-sats). Skyldners nettoindkomst er 163.200 kr. Afdragsprocenten er 13 % (ikke forsørger). Indeholdelse i henhold til afdragsprocenten (tabeltræk) udgør årligt 21.216 kr. Skyldners trækprocent er 40. Det månedlige skattekortfradrag er 4.000 kr. Det årlige skattekortfradrag udgør 12 x 4.000 kr. = 48.000 Nødvendig oplysning Bemærkninger Skyldners nettoindkomst Nettoindkomst opgøres efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Nettoindkomsten beregnes i SKAT´s TastSelv. Jf. SKM2008.5.SKAT Afdragsprocenten Afdragsprocenten fastsættes i henhold til tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 Skyldners trækprocent i henhold til det nuværende eSkattekort Skyldners trækprocent i henhold til eSkattekortet findes enten i eIndkomstregistret i skyldners forskudsoplysninger eller i TastSelv - selvbetjening restancer. Skyldners skattekortfradrag på årsbasis i henhold til eSkattekortet. Oplysninger om skyldners skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet findes enten i eIndkomstregistret i skyldners forskudsoplysninger eller TastSelv - selvbetjening restancer. Skyldners teknisk beregnede A-indkomst Se nærmere hvordan den tekniske A-indkomst beregnes i nedenstående eksempel. Den tekniske beregning af A-indkomsten sker efter følgende beregningsmodel: Nettoindkomst - årlige skattekortfradrag ------------------------------------------------------- x 100 + det årlige skattekortfradrag = A-indkomsten 100 - trækprocenten Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende teknisk beregnet A-indkomst: 163.200 kr. - 48.000 kr. ------------------------------ x 100 + 48.000 kr. = 240.000 kr. 100 - 40 (60) Afdragsprocenten omregnes til lønindeholdelsesprocenten således: Nettoindkomsten x afdragsprocenten ------------------------------------------------ = lønindeholdelsesprocenten Teknisk A-indkomst - årlige skattekortfradrag Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende lønindeholdelsesprocent: 163.200 x 13 ------------------------ = 11,05 % (nedrundes til 11 %) 240.000 - 48.000 Lønindeholdelse udgør herefter årligt 21.120 kr. (11 % af 192.000 kr.) Beregning af lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering Til brug for beregningen af lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering skal følgende oplysninger anvendes: Nødvendig oplysning Bemærkninger Det månedlige afdrag. Det månedlige afdrag er beregnet på baggrund af en konkret betalingsevneberegning efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6. Den månedlige A-indkomst og trækgrundlaget Den månedlige A-indkomst skal forstås som det beløb, der skal betales A-skat af. Trækgrundlag er det beløb, som der efter skattefradraget rent faktisk trækkes skat af. Eksempel på A-indkomst og trækgrundlaget Indtægt 20.000 kr. + værdien af evt. fri bil. 4.000 kr. - ATP-bidrag 30 kr. - Eget pensionsbidrag 1.500 kr. Bruttoindkomst 22.470 kr. - AM-bidrag 1.797 kr. A-indkomst (Indtægt der skal betales skat af) 20.673 kr. - Månedsfradrag ifølge eSkattekort 3.025 kr. Trækgrundlaget 17.648 kr. Skyldners månedlige skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet Oplysninger om skyldners månedlige skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet findes enten i eIndkomstregistret eller i Skyldners forskudsoplysninger Eksempel på omregning af lønindeholdelsesprocenten Det månedlige afdrag efter betalingsevneberegningen udgør 4.630 kr. Den månedlige A-indkomst udgør 20.673 kr. Det månedlige skattekortfradrag er 3.025 kr. Trækgrundlaget er 17.648 kr. Lønindeholdelsesprocenten beregnes således: Månedlige afdrag x 100 ------------------------------------------------------------------ Månedlige A-indkomst - månedlig skattekortfradrag Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende lønindeholdelsesprocent: 4.630 x 100 ------------------------ = 26,2 % (nedrundes til 26 %) 20.673 - 3.025 Der vil herefter blive lønindeholdt 4.588 kr. mdl. svarende til 26 % af 17.648 kr. (trækgrundlaget). Det kan ikke forventes, at det lønindeholdte beløb fuldstændigt vil svare til det beløb, som er fremkommet ved betalingsevneberegningen, som det mulige månedlige afdragsbeløb. Nedrunding af lønindeholdelsesprocenten Hvis den beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 3. pkt. Det vil sige, at uanset om lønindeholdelsesprocentens fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, skal lønindeholdelsesprocenten nedrundes til nærmeste hele procent, hvis den ikke udgør et helt tal. Eksempel I et tidligere eksempel udgør lønindeholdelsesprocenten 11,05 %. Efter nedrunding vil lønindeholdelsesprocenten udgøre 11 %. Den maksimale lønindeholdelsesprocent Den samlede indeholdelsesprocent efter KSL § 48, stk. 4, kan ikke overstige 100 procent. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 4. pkt. Det vil sige, at uanset om lønindeholdelsesprocenten fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, kan den samlede indeholdelsesprocent, det vil sige trækprocenten lagt sammen med lønindeholdelsesprocenten, ikke overstige 100 %. Eksempel: Hvis skyldners trækprocent i henhold til eSkattekortet udgør 40 %, kan lønindeholdelsesprocenten højest udgøre 60 %. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, eller § 13, stk. 1 Selv om lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, måtte udgøre fx 65 %, kan der kun ske lønindeholdelse med 60 %. Hvis lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3 eller § 13, stk. 1, medfører, at den samlede indeholdelsesprocent overstiger 100, skal RIMs afgørelse om lønindeholdelse træffes med den procent, der kan rummes indenfor de 100 efter fradrag af trækprocenten i henhold til eSkattekortet. Det skal fremgå af afgørelsen når dette er tilfældet. Den reducerede lønindeholdelsesprocent Den reducerede lønindeholdelsesprocent kan anvendes, når RIM må antage, at lønindeholdelsesprocent, fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 8, stk. 3, 2.-4. pkt., vil føre til væsentlig overdækning af gælden. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 5. pkt. og § 13, stk. 1, 4. pkt. I forbindelse med fastsættelse af en reduceret lønindeholdelsesprocent foreslår RIM, at lønindeholdelsesprocenten fastsættes således, at der er sikkerhed for, at der lønindeholdes tilstrækkeligt til at dække restance inklusiv renter og omkostninger. Muligheden for at kunne fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent følger af forarbejderne til L 120, (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister). I disse forarbejder er det blandt andet anført, at: "Med den foreslåede ordning (lønindeholdelse over eSkattekortet) kan der opstå situationer, hvor der er lønindeholdt mere, end der er fornødent til dækning af de krav, lønindeholdelsen skal dække." "Det er således ikke muligt, som i dag, at udstede et restancekort, der angiver, hvor meget der skal indeholdes inden indeholdelsen bortfalder. Dermed er det ikke muligt at lade lønindeholdelsen stoppe automatisk, når et vist beløb er nået. Lønindeholdelsen vil naturligvis stoppe, når Det Fælles Lønindeholdelsesregister konstaterer, at de krav, der foretages lønindeholdelse for, er dækket." Det anførte i forarbejderne dækker over det forhold, at der foretages for meget lønindeholdelse i den måned, hvor restancen bliver færdigbetalt. Lønindeholdelse over eSkattekortet vil i forbindelse med slutafregningen medføre, at skyldner kan have et større eller mindre beløb til gode hos SKAT, som hurtigst muligt skal udbetales til skyldner efterfølgende. Bestemmelsen om en reduceret lønindeholdelsesprocent kan herefter finde anvendelse i 2 situationer: Der foretages en længerevarende lønindeholdelse hos skyldner. Der resterer nu en restgæld, der er væsentlig mindre end det beløb, der indeholdes ved lønindeholdelsen. I denne situation kan RIM i forbindelse med den sidste lønindeholdelse for beløbet (slutafregningen) fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent. Bemærk Der må ikke fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent, hvis der er truffet andre afgørelser om lønindeholdelse, der vil blive aktive, når den verserende lønindeholdelse har ført til indfrielse af gælden. RIM har modtaget en mindre restance til inddrivelse, fx en P-afgift. Restancen er væsentlig mindre end det beløb, der vil blive lønindeholdt hos skyldner ved én gang lønindeholdelse. I denne situation kan RIM fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent, der fastsættes således, at der alene lønindeholdes det beløb, der er nødvendigt til dækning af restancen inklusiv eventuelle renter og omkostninger.

G.A.3.1.2.6 Hvis Skyldneren er under insolvensbehandling

Indhold

Dette afsnit beskriver, om RIM kan foretage lønindeholdelse hos en skyldner, der er under insolvensbehandling.

Afsnittet indeholder:

• Lønindeholdelse hos en skyldner under rekonstruktion
• Lønindeholdelse hos en skyldner under konkurs
• Lønindeholdelse hos en skyldner under gældssanering
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Lønindeholdelse hos en skyldner under rekonstruktion

Pr. 1.april 2011 trådte de nye regler om rekonstruktion i kraft. Rekonstruktion kan ske i form af en tvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdragelse. Virkningen af en tvangsakkord svarer i det væsentlige til de hidtil gældende regler herom.

Under rekonstruktionsbehandlingen er individualforfølgning mod skyldneren som udgangspunkt udelukket. Der er dog adgang til modregning, omstødelse og videreførelse af gensidigt bebyrdende aftaler efter regler, der i vidt omfang svarer til reglerne i konkurs. Skyldneren kan endvidere med rekonstruktørens samtykke med bindende virkning for medkontrahenten videreføre indgåede gensidigt bebyrdende aftaler, herunder under visse betingelser misligholdte og ophævede aftaler.

En påbegyndt lønindeholdelse kan således fortsætte efter anmodning om rekonstruktion, og en ny lønindeholdelse kan iværksættes.

Lønindeholdelse hos en skyldner under konkurs

Konkursen omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der tilfalder ham under konkursen. Jf. KL § 32. Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen - og hvad der træder i stedet for - indgår derimod ikke i konkursmassen. Det vil sige, at der er mulighed for lønindeholdelse i skyldnerens indtægt.

Er der iværksat lønindeholdelse, før konkursdekretet er afsagt, kan lønindeholdelsen fortsætte, medmindre en revurdering af skyldners økonomiske situation er påkrævet. Er dette tilfældet, må skyldneren rette henvendelse til RIM og anmode om en revurdering.

Lønindeholdelse vil også kunne iværksættes, efter konkursdekret er afsagt og mens konkursbehandlingen foregår. Se UfR 1987.755/2H. Den anmeldte restance skal i disse tilfælde nedskrives med det beløb, der inddrives via lønindeholdelse. Konkurs frigør ikke skyldneren for ufyldestgjort gæld, og lønindeholdelse kan derfor efter konkursens afslutning foretages for den ufyldestgjorte del af gælden.

Lønindeholdelse hos en skyldner under gældssanering

Betaling af gæld efter fristdagen kan kræves omstødt, hvis betalingen er i strid med konkurslovens princip om ligelig fordeling blandt kreditorerne. Jf. KL §§ 72 og 74.

Skifteretten afgjorde, at en frivillig afdragsordning til erstatning af en lønindeholdelse ikke er omstødelig i medfør af KL § 74. Retten lagde ved afgørelsen vægt på, at:

• de frivillige beløb ikke oversteg, hvad man kunne have lønindeholdt for
• betalingerne var sket som et led i inddrivelsesmyndighedernes almindelige rutiner for inddrivelse
• afdragsordningen var etableret af hensyn til skyldneren.

Se TfS 1996, 304.

Højesteret har fastslået, at skattemyndighedernes pålæg om lønindeholdelse under en gældssanering hverken var omstødelig efter KL § 72 eller § 74. Dette begrundedes med, at lønindeholdelse ikke var omfattet af de pågældende bestemmelser, og at forarbejderne til den daværende gældssaneringslov ikke gav grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsakkord. Se UfR 1987.755/2H

Dommen havde den konsekvens, at inddrivelsesmyndighederne i flere tilfælde, efter at en gældssaneringssag var indledt, opsagde en overholdt betalingsordning og i stedet iværksatte lønindeholdelse. Men en overholdt betalingsordning skal søges fastholdt.

Er en lønindeholdelse iværksat, inden en gældssanering indledes, kan lønindeholdelsen fortsætte. Er en gældssanering allerede indledt, må der foreligge særlige forhold, før RIM iværksætter lønindeholdelse. Særlige forhold kan fx være, hvis en gældssanering trækker urimeligt længe ud.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Nedenfor angives relevante afgørelser. Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
UfR 1987.755/2H	Lønindeholdelse vil også kunne iværksættes, efter konkursdekret er afsagt og mens konkursbehandlingen foregår. Højesteret har fastslået, at skattemyndighedernes pålæg om lønindeholdelse under en gældssanering hverken var omstødelig efter KL § 72 eller § 74.	Overholdte betalingsordninger skal derfor søges fastholdt
Landsretsdomme
UfR 1983.252 ØLD	En påbegyndt lønindeholdelse kan fortsætte efter akkordens åbning, og en ny lønindeholdelse kan iværksættes. Lønindeholdelse kan ske både for krav, der er omfattet af akkorden og for krav, der ikke er omfattet.
Byretsdomme
TfS 1996, 304	Skifteretten afgjorde, at en frivillig afdragsordning til erstatning af en lønindeholdelse ikke er omstødelig i medfør af KL § 74. Retten lagde ved afgørelsen vægt på, at: de frivillige beløb ikke oversteg, hvad man kunne have lønindeholdt for betalingerne var sket som et led i inddrivelsesmyndighedernes almindelige rutiner for inddrivelse afdragsordningen var etableret af hensyn til skyldneren.

G.A.3.1.2.7 Umyndige

Indhold

Dette afsnit beskriver bl.a., om RIM kan lønindeholde hos umyndige.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår er det relevant for RIM at inddrive hos umyndige?
• Umyndiges gældsforpligtelser
• Inddrivelsesmidler
• Hæfter forældrene for et barns erstatningsansvar?

Regel

Retsgrundlaget findes i lov nr. 1015 af 20. august 2007 om værgemål kap. 6.

Umyndiges selvstændige rådighed og næring

Umyndige - dvs. unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab samt voksne, der er frataget den retlige handleevne - råder selv over:

• hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt 15 år, eller efter at de er frataget den retlige handleevne
• hvad de har fået til fri rådighed som gave eller som friarv ved testamente
• hvad værgen har overladt dem efter værgemålslovens § 25, stk. 3.

Se værgemålslovens § 42

Rådigheden omfatter også indtægter af det erhvervede, og hvad der træder i stedet herfor, men rådigheden medfører ikke adgang til at påtage sig gældsforpligtelser. Se værgemålslovens § 42, stk. 2.

Værgen kan med statsamtets godkendelse fratage den umyndige rådigheden, hvis det er nødvendigt af hensyn til dennes velfærd. Jf. værgemålslovens § 42, stk. 3.

Hvornår er det relevant for RIM at inddrive hos umyndige?

Spørgsmålet om inddrivelse hos mindreårige kan fx være relevant ved inddrivelse af kontrolafgifter hos mindreårige gratister i S-tog eller busser eller hos mindreårige, der har modtaget en bøde for en strafferetlig forseelse, fx overtrædelse af færdselsloven.

Umyndiges gældsforpligtigelser

Erstatningskrav

Umyndige kan ikke påtage sig gældsforpligtelser, fx i form af lån eller kreditkøb. Umyndige kan derimod godt pådrage sig gældsforpligtelser. Umyndige er således underlagt et almindeligt erstatningsansvar for deres skadegørende handlinger eller undladelser og kan derfor hæfte for et erstatningskrav.

Bødestraf

Umyndige over den kriminelle lavalder (14 år) kan endvidere pådrage sig strafansvar, der kan udmøntes i en bødestraf, som den umyndige hæfter for. I retspraksis er det endvidere fastslået, at unge under 18 år hæfter for bl.a. kontrolafgifter i S-tog og busser. Jf. Vestre Landsrets dom af 6. juni 1984 i ankesag B 3120/1983. I dommen blev en 17-årig forpligtet til at betale kontrolafgift.

Inddrivelsesmidler

Lønindeholdelse

RIM kan lønindeholde hos umyndige personer, som har en lønindtægt.

Den umyndige råder over, hvad han har erhvervet ved eget arbejde. Jf. lov om værgemål § 42, stk. 1, nr. 1. RIM kan derfor lønindeholde i den umyndiges selverhvervede midler.

Modregning

RIM kan også modregne i den umyndiges midler. De midler, som SKAT tilbagebetaler den umyndige i form af overskydende skat, må stamme fra den umyndiges selverhverv, som den umyndige mindreårige selv har råderet over.

Den mindreåriges selvstændige råderet bevirker endvidere, at lønindeholdelse og modregning i disse selverhvervede midler ikke kræver underretning af værgen. Se afsnit G.A.1.3.4.6.

Udlæg

Reglerne i RPL §§ 257-258 om proceshabilitet finder også anvendelse i fogedretten. Møder en mindreårig skyldner, skal udlægsforretningen derfor udsættes med henblik på, at værgen kan underrettes eller tilsiges.

Se også SKM2007.495.SKAT.

Hæfter forældrene for et barns erstatningsansvar?

Siden den 1. juli 2009 hæfter enhver med forældremyndighed over et hjemmeboende barn solidarisk med barnet for skader, som barnet efter den almindelige culparegel har pådraget sig et erstatningsansvar for efter 1. juli 2009. Hæftelsen for indehaveren af forældremyndigheden er dog beløbsmæssigt begrænset til 7.500 kr. for hver skadegørende handling eller undladelse.

Se lov nr. 363 af 13. maj 2009 om hæftelse for børns erstatningsansvar.

Efter retspraksis kan erstatningsansvar ikke pålægges børn på under ca. 4 år.

Barnets erstatningsansvar kan, som følge af erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1, bortfalde, hvis den forvoldte skade er dækket af en tingsforsikring eller driftstabsforsikring, og der ikke foreligger forsæt eller grov uagtsomhed hos barnet. I så fald bortfalder også hæftelsen for forældremyndighedsindehaveren.

Loven berører ikke forældremyndighedsindehaverens eventuelle selvstændige erstatningsansvar efter anden lovgivning eller culpareglen. Eksempelvis kan forældre pådrage sig et selvstændigt erstatningsansvar, hvis deres tilsynssvigt ligger bag en skade forvoldt af deres barn.

G.A.3.1.2.8 Den indholdelsespligtige

Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke pligter, ansvar mv. arbejdsgiveren har i forbindelse med, at RIM lønindeholder hos en skyldner.

Afsnittet indeholder:

• Anvendelse af beskæftigelseskoder
• Den indeholdelsespligtiges oplysningspligt
• Arbejdsgiverens ansvar ved lønindeholdelse
• Er skyldneren frigjort ved manglende indeholdelse eller afregning?

Anvendelse af beskæftigelseskoder

Ved indberetning af A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse, skal indberetningen indeholde oplysning om dette. Se § 10, stk. 5 i indberetningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse 2009-12-09 nr. 1198 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven)

I forbindelse med indberetning om A-indkomst til eIndkomst skal den indeholdelsespligtige således meddele, hvis der er tale om en A-indkomst, der er friholdt for lønindeholdelse. Dette sker i praksis ved, at den indeholdelsespligtige indberetter indkomsten med en beskæftigelseskode.

Indeholdelsespligtige, der udbetaler A-indkomst, hvor der ikke kan lønindeholdes i, skal rekvirere et skattekort mv., hvor indeholdelsesprocenten for A-skat er angivet separat. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 3.

Eksempel:

• Skyldner A har A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i hos indeholdelsespligtige Ø.
• Skyldner A får endvidere udbetalt erstatning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 6 fra indeholdelsespligtige Å. Denne erstatning er en A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i.

Skyldner A har en betalingsevne i henhold reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsen. RIM træffer derfor afgørelse om lønindeholdelse.

I dette tilfælde vil lønindeholdelsen alene fremgå af det skattekort, der rekvireres af indeholdelsespligtige Ø, som udbetaler A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i.

Indeholdelsespligtige Å, der udbetaler A-indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, vil være registreret som en "§ 12- udbetaler". Indeholdelsespligtige Å vil rekvirere et særligt skattekort, hvor trækprocenten i henhold til forskudsregistreringen er angivet særskilt. Når denne procent er anvendt ved indeholdelsen, skal der indberettes en beskæftigelseskode, der angiver, at der udbetales A-indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 12.

Den indeholdelsespligtiges oplysningspligt

Når RIM anmoder om oplysninger, skal den indeholdelsespligtige give RIM alle oplysninger om

• skyldnerens arbejdsforhold og
• økonomiske forhold

af betydning for lønindeholdelsen.

Arbejdsgiveren skal besvare RIMs anmodning inden 14 dage efter modtagelsen. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 11.

Selvom skyldners arbejdsgiver eller den indeholdelsespligtige ikke længere pålægges at foretage lønindeholdelsen, har den indeholdelsespligtige således fortsat en pligt til at meddele RIM de oplysninger, som har betydning for lønindeholdelsen, når RIM anmoder om det.

Arbejdsgiverens ansvar ved lønindeholdelse

Den indeholdelsespligtige kan ifalde ansvar for en række forhold. Se INDOG § 10, stk. 6.

Det fastslås således i INDOG § 10, stk. 6, at:

• KSL § §§ 43 - 46, 48, 48 A, 49, 51, 56, 57, 68 - 70, 72, 73 A, 73 B, 73 D.i afsnit VIII, i §§ 83 - 86

finder anvendelse på lønindeholdelser efter INDOG § 10.

Efter KSL § 69, stk. 1 er den

• som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat
• som indeholder skat med for lavt beløb

umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb overfor det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven.

Den, som har indeholdt skat, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb. Jf. KSL § 69, stk. 2.

Arbejdsgiveren hæfter således direkte over for RIM for

• såvel indeholdte beløb, der ikke er blevet afregnet
• som for beløb, der burde være indeholdt.

Der er forskellige sanktioner over for en arbejdsgiver, der hæfter efter KSL § 69:

• INDOG § 11 § giver mulighed for inddrivelse ved udlæg.
• INDOG § 10, stk. 2 hjemler adgang til lønindeholdelse efter stk. 1 hos den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver - såfremt en sådan eksisterer - for skyldige beløb samt tilknyttede gebyrer, tillæg og renter.
• KSL § 84, stk. 2, hjemler pålæg af dagbøder, hvor indkomstmodtageren ikke underrettes om det indeholdte beløb.
• KSL § 86 indeholder bestemmelser om arbejdsgiverkontrol.

For de nævnte strafsanktioner gælder, at der kun ifaldes ansvar, hvis den indeholdelsespligtige har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Straffesager rejses i praksis primært i forbindelse med overtrædelse af reglerne om manglende indeholdelse af A-skat.

Er skyldneren frigjort ved manglende indeholdelse eller afregning?

Indeholdelse er sket

Lønmodtageren, dvs. skyldneren, er i forhold til RIM frigjort for betaling af beløb, som der er indeholdt i hans indkomst.

Det gælder også i de tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige ikke afregner beløbet, og selvom der ikke er mulighed for at inddrive beløbet hos arbejdsgiveren. Har den indeholdelsespligtige indeholdt beløbet, skal det altså afskrives på skyldnerens restance, uanset om der sker afregning eller ej.

Indeholdelse er ikke sket

Beløb, som den indeholdelsespligtige ikke indeholder, hæfter den indeholdelsespligtige umiddelbart for, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Jf. KSL § 69, stk. 1.

Ved lønindeholdelse indtræder RIM i lønmodtagerens krav. Går den indeholdelsespligtige konkurs, skal indeholdte beløb, der ikke er blevet afregnet, anmeldes i boet. Har den indeholdelsespligtige ikke indeholdt lønbeløb, skal disse også anmeldes i boet.

Lønmodtageren, er i forhold til RIM ikke frigjort for betaling af beløb, idet han efter KSL § 68 hæfter for det beløb, der skulle have været indeholdt. Se INDOG § 10, stk. 6.

G.A.3.1.2.9 Klager

Se afsnit G.A.2.2 om klager

G.A.3.1.4 Modregning

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Hjemmel for modregning (G.A.3.1.4.1)
• Generelt om modregning (G.A.3.1.4.2)
• Modregningsformer (G.A.3.1.4.3)
• Begrænsninger i modregningsadgangen (G.A.3.1.4.4)
• Særlige regler om modregning (G.A.3.1.4.5)
• Modregning hos umyndige (G.A.3.1.4.6)
• Klager (G.A.3.1.4.7).

G.A.3.1.4.1 Hjemmel for modregning

Der er ikke i dansk lovgivning fastsat nærmere regler for, hvornår modregning må finde sted. Modregning sker således efter regler, der hviler på retspraksis og retssædvane. Der gælder dog enkelte undtagelser fra det princip. Disse vil blive beskrevet i afsnit G.A.3.1.4.5 Særlige regler om modregning.

G.A.3.1.4.2 Generelt om modregning

Indhold

Dette afsnit indeholder en generel beskrivelse af modregning.

Afsnittet indeholder:

• Definition
• Anvendelse
• Sprogbrug.

Definition

Modregning er en måde at afslutte krav på. Modregning bringer krav til ophør i det omfang, kravene dækker hinanden. Det gøres ved, at den ene parts krav fratrækkes den anden parts krav.

Modregning har karakter af betaling. Modregning er en forenkling af betalingssystemet.

Anvendelse

Ved modregning opgiver den ene part sit krav hos den anden part. Men samtidig bringer han sin gæld til den anden til ophør. Han får således lov til at beholde den ydelse, som han ellers skulle have betalt til opfyldelse af sin skyld.

Modregning gør ikke, at parterne slipper for at overholde reglerne i lovgivningen. Lovgivningen om bogføring og anden lovgivning (beregning af moms osv.) skal naturligvis overholdes.

Modregning har også karakter af privat tvangsfuldbyrdelse. Modregning kan nemlig ske, hvis den ene part ønsker det. Der behøver ikke at foreligge en aftale mellem parterne eller et samtykke fra modparten. Modregningen indebærer altså, at fordringen bliver opfyldt, selv om en part ikke kan eller vil betale.

Modregning sker ved, at den ene part afgiver en erklæring (modregningserklæring) om modregning til den anden.

Sprogbrug

I modregning gælder en særlig sprogbrug. Skemaet viser betydningen af sprogbrugen:

Overskrift	Betydning
Modregneren	Den der ønsker at modregne og derfor afgiver en modregningserklæring
Hovedmanden	Modtageren af modregningserklæringen
Modfordringen	Modregnerens tilgodehavende hos den anden part
Hovedfordringen	Modregnerens skyld til den anden part

G.A.3.1.4.3 Modregningsformer

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Aftalt modregning (G.A.3.1.4.3.1)
• Tvungen ikke-konneks modregning (G.A.3.1.4.3.2)
• Tvungen konneks modregning (G.A.3.1.4.3.3).

G.A.3.1.4.3.1 Aftalt modregning

Aftalt modregning sker ved, at de to parter, der har krav mod hinanden, aftaler, at kravene udligner hinanden ved modregning.

Det betyder, at der skal være indgået en aftale. Enten mundtlig eller skriftlig. Er der ikke det, kan der ikke foretages aftalt modregning.

G.A.3.1.4.3.2 Tvungen ikke-konneks modregning

Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af tvungen ikke-konneks modregning.

Afsnittet indeholder:

• Definition og regel
• Betingelser for tvungen ikke-konneks modregning
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v.

Definition og regel

Konneksitet betyder, at der er tale om krav, som har fælles oprindelse.

Ved tvungen ikke-konneks modregning kan modregning ske, uden at der foreligger en aftale om modregning mellem parterne.

Tvungen ikke-konneks modregning iværksættes ved, at modregneren afgiver en modregningserklæring. Modregningserklæringen har karakter af påbud til hovedmanden. Han kan derfor ikke afvise erklæringen, og den har virkning, så snart den er kommet frem til ham.

Fordringer vedbliver således med at bestå med deres fulde beløb, indtil modregning er erklæret, og ophører først, når erklæringen er nået frem til hovedmanden.

Betingelser for tvungen ikke-konneks modregning

For at tvungen ikke-konneks modregning må finde sted, er der en række betingelser, der skal være opfyldte. Disse betingelser skal alle være opfyldte på det tidspunkt, hvor den tvungne ikke-konnekse modregning iværksættes.

Betingelserne er følgende:

• Kravene er udjævnelige
• Kravene er afviklingsmodne
• Kravene er gensidige
• Modkravet er retskraftigt

Kravene er udjævnelige

Betingelsen om udjævnelighed betyder, at kravene kan benyttes til korrekt opfyldelse af hinanden. Betingelsen om udjævnelighed er opfyldt, når både hovedfordringen og modfordringen er pengefordringer.

Kravene behøver ikke at være lige store, for at tvungen modregning må gennemføres. Blot kravene er delelige, må der modregnes over for en hovedfordring, der er større end modfordringen, og modregnes med en modfordring, der er større end hovedfordringen.

Kravene er afviklingsmodne

At kravene er afviklingsmodne betyder, at modfordringens forfaldstidspunkt er kommet, mens hovedfordringens frigørelsestidspunkt skal være kommet. Forfaldstidspunktet er det tidspunkt, hvor kreditor kan kræve, at debitor betaler, hvad han skylder. Frigørelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor debitor har ret til at frigøre sig ved at betale, hvad han skylder.

Denne betingelse er begrundet i, at en kreditor kan kræve betaling, når forfaldstidspunktet er kommet, mens en debitor kan frigøre sig fra sin gæld, når frigørelsestidspunktet er kommet.

Med "forfaldstidspunkt" menes sidste rettidige betalingsdag, da betaling som udgangspunkt ikke må kræves før da.

Kravene er gensidige

Modregning må kun ske, hvor to personer (fysiske og/eller juridiske personer) har krav på hinanden, således at debitor efter den ene fordring er kreditor efter den anden fordring.

I nedenstående skema omtales en række særlige tilfælde i forbindelse med gensidighed.

Staten er i modregningsmæssig henseende en enhed	Det er fast antaget i retspraksis, at staten i modregningsmæssig henseende skal betragtes som en enhed. Det betyder, at de forskellige statsinstitutioner og styrelser skal betragtes som en enhed, selv om de hører under hvert deres ministerium. Dette gælder, når staten modregner over for borgeren. Eksempel Der er indgået en aftale mellem RIM og Styrelsen for Bibliotek og Medier om en modregningsprocedure ved udbetaling af biblioteksafgift til forfattere m.fl. Under forudsætning af, at de almindelige modregningsbetingelser er opfyldte, vil staten således altid være berettiget til at modregne for alle statslige krav i biblioteksafgift. Man antager, at en borgers modregning over for det offentlige normalt begrænses til krav, der angår samme myndighed.
Kommunale krav	Når et kommunalt krav er til inddrivelse, og der samtidig skal udbetales negativ moms eller overskydende skat til skyldneren, kan det kommunale krav ikke dækkes ved modregning i den negative moms eller overskydende skat, da der ikke foreligger gensidighed. Her er der jo tale om 3 parter, nemlig skyldneren, kommunen og staten. Se i øvrigt afsnit G.A.3.1.4.5 om indtrædelsesret for kommunale og regionale krav.
Børnebidrag	Landsskatteretten afgjorde, at krav på forskudsvis udlagt børnebidrag tilkommer staten. Børnetilskudslovens § 25 siger, at "udgifter til ydelser efter loven afholdes af statskassen". RIM kunne derfor modregne et krav på forskudsvist udlagt børnebidrag i skyldnerens krav mod staten for for meget betalt registreringsafgift vedrørende skyldnerens bil. Se SKM2007.290.LSR
Begrænset hæftelse	Kravet om gensidighed mellem kravene betyder her, at der som udgangspunkt ikke må ske modregning med restancer fra en virksomhed med begrænset hæftelse i krav, som en person, som er involveret i virksomheden, måtte have på statskassen. Der kan heller ikke foretages modregning i situationer, hvor fx et interessentskab har et krav på tilbagebetaling af negativ moms, og hvor statskassen har et krav på en af deltagerne, fx på skyldig restskat.
Overdragelse af krav	Gensidigheden mellem fordringerne må i almindelighed foreligge ved gennemførelsen af modregningen. Skulle fordringen være overdraget, er der dog alligevel i nogle tilfælde mulighed for at modregne. Se reglen i gældsbrevsloven § 28, der omtales i afsnit G.A.3.1.4.5.
Udlæg i fordring	Gensidigheden kan også opstå som følge af RIMs udlæg i en fordring, som skyldneren A har mod B. Hvis B har et krav mod staten, og udlægget blev foretaget for et statskrav, fx moms, er der gensidighed, og RIM må derfor gerne modregne. Se SKM2007.414.VLR.
Koncern	Kravet om kun to parter medfører også, at der ikke kan ske modregning, hvor der er tale om en koncern. SKAT kan som hovedregel ikke modregne sit tilgodehavende hos en virksomhed i koncernen i et krav, som en anden virksomhed i koncernen har hos SKAT. Se SKM2010.641.LSR
Fællesregistrerede virksomheder	Er virksomhederne/selskaberne fællesregistreret i henhold til bestemmelserne i skatte- og afgiftslovgivningen, kan der dog ske modregning med en virksomheds restance i en anden virksomheds tilgodehavende. Fællesregistreringen indebærer, at virksomhederne hæfter solidarisk for betaling af A-skatter og afgifter. Denne hæftelse indebærer, at der også er adgang til modregning. Skal der i disse situationer modregnes fx negativ moms for et selskab i skyldig A-skat for et andet selskab, skal fællesregistreringen være efter begge regelsæt i skatte- og afgiftslovgivningen.
Omtvistede krav	Landsskatteretten afgjorde, at der kunne ske modregning i klagerens tilgodehavende moms for et formueretligt krav, som Udenrigsministeriet havde mod klageren, selv om kravet ikke var anerkendt og ikke fastslået ved dom. Se SKM2008.146.LSR

Modkravet er retskraftigt

At modkravet skal være retskraftigt betyder, at modfordringen ikke må være bortfaldet, fx ved forældelse eller gældssanering.

Hvis modfordringen er bortfaldet, er modregning udelukket.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser m.v. Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Skemaet viser relevante afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v. på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT- meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2007.414.VLR	Spørgsmål om kravenes gensidighed i forbindelse med modregning via udlæg. Landsretten fastslog, at skattemyndighederne ved udlæggets foretagelse i et tilgodehavende mod sagsøgeren indtrådte som kreditor i forhold til denne. Gensidighedsbetingelsen for foretagelse af modregning med sagsøgerens negative momstilsvar mod skattemyndighederne var herefter til stede. Der måtte derfor ske modregning.	Højesteret stadfæstede dommen fra Vestre Landsret. Under sagen for Højesteret blev argumentet om, at skattemyndighedernes modregning var ugyldig, dog frafaldet. Se SKM2008.218.HR
Landsskatteretskendelser
SKM2007.290.LSR	Spørgsmål om gensidighed i forbindelse med modregning i tilgodehavende registreringsafgift for krav på forskudsvis udbetalt børnebidrag. Kravet vedrørende forskudsvis udbetalt børnebidrag tilkom staten, der også var debitor for klagerens krav på tilbagebetaling af registreringsafgift. Kravene var derfor gensidige. Der måtte derfor ske modregning.
SKM2008.146.LSR	Skyldner havde været ansat i Udenrigsministeriet. I 2004 meddelte Udenrigsministeriet skyldner, at han skulle tilbagebetale i alt 6.025,64 kr., som var udbetalt til ham som udlæg til udgifter i forbindelse med hans hjemrejse til Danmark. Skyldner ejede en virksomhed, der var momspligtig. SKAT foretog modregning af tilbagebetalingskravet i skyldners overskydende moms for 3. kvartal 2006 på 1.295 kr. Det er ifølge retspraksis ikke et krav for at foretage modregning, at modfordringen er erkendt af debitor. Betingelserne for at foretage modregning til dækning af skyldners gæld til Udenrigsministeriet var derfor umiddelbart opfyldte, selv om klager bestred kravet. Der måtte derfor ske modregning.
SKM2010.641.LSR	Spørgsmål om gensidighed i forbindelse med modregning i et selskabs overskydende skat for restskat for et sambeskattet, men selvstændigt selskab. Kravet på overskydende skat var et krav mod staten, mens SKATs krav på restskat var et krav mod det sambeskattede selskab. Der forelå derfor ikke gensidighed mellem de to krav. Der måtte derfor ikke ske modregning.

G.A.3.1.4.3.3 Tvungen konneks modregning

Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af tvungen konneks modregning.

Afsnittet indeholder:

• Definition og regel
• Betingelser for tvungen konneks modregning
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v.

Definition og regel

Krav, som har fælles oprindelse, kaldes som nævnt konnekse.

Hvis modfordringen og hovedfordringen er konnekse, er adgangen til modregning udvidet. Konneksiteten mellem fordringerne betyder nemlig, at erklæringen af modregning har tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor fordringerne stod over for hinanden som udjævnelige.

Modregning kan endvidere ske, selv om modfordringen er forældet eller prækluderet. Præklusion betyder, at en rettighed ophører, forbi den berettigede undlader at gøre sit krav gældende, selv om han ved en offentlig indkaldelse er blevet opfordret til dette.

Betingelser for tvungen konneks modregning

Begrebet konneksitet i forholdet mellem to skattekrav er nærmere belyst i TfS 2000.748 VLD. Skatteministeriet havde påstået konneksitet, da hovedkravet (skat udsprunget af ligningsmæssig forhøjelse) og modkravet (krav på overskydende skat) hidrørte fra samme indkomstår. Skatteministeriet gjorde ikke gældende, at de to krav derudover stod i nærmere forbindelse med hinanden.

Landsretten fandt, at det ligger uden for den naturlige forståelse af begrebet konneksitet at betegne samtlige skattekrav fra eller mod en skatteyder, der angår samme indkomstår, som vedrørende samme retsforhold. Den skete modregning var derfor uberettiget.

Dommen medfører en vis indsnævring af begrebet konneksitet. Hvis der er tale om det samme indkomstår, er det således nødvendigt at se nærmere på de modstående kravs karakter. Disse må angå det samme underforhold, fx skiftende ansættelse af et fradrag.

Det betyder fx, at positiv moms og negativ moms, der vedrører samme afregningsperiode, er konnekse krav. Se UfR 1997.1638 HD. Det fremgår af dommen, at modregning af momskrav alene må ske som konneks modregning, når kravene vedrører samme afgiftsperiode.

Spørgsmålet om konneksitet mellem rest-/overskydende skat og moms er tvivlsomt, da konneksitet jo kræver, at kravene vedrører samme retsforhold. Skatten angår skyldnerens personlige forhold, mens momsen angår skyldnerens virksomhedsforhold. Set i lyset af TfS 2000.748 VLD vil der ikke kunne være tale om konnekse krav.

Det samme gælder om modregning i arbejdsmarkedsbidrag. En fortolkning af TfS 2000.748 VLD fører til, at der formentlig ikke er mulighed for konneks modregning, da fordringerne næppe kan siges at udspringe af samme retsforhold. Der er dog formentlig fortsat konneksitet mellem restarbejdsmarkedsbidrag og overskydende arbejdsmarkedsbidrag for samme indkomstår.

Denne konneksitet bevirker, at en skatteyder kan forlange, at en restskat dækkes med tidligere opgjort overskydende skat for samme indkomstår. Det gælder, uanset at den overskydende skat er anvendt til dækning af andre restancer til staten, fx moms eller gæld til Økonomistyrelsen.

En sådan modregning mellem konnekse krav må kun foretages, hvis skyldner udtrykkeligt anmoder om dette. Det skyldes, at denne form for betaling af skat m.v. langtfra altid vil være til skyldners fordel, fx på grund af den anden, højere rentesats på det krav, der hidtil har været dækket gennem modregningen. Se UfR 1997.1467 ØLD.

Forinden modregningen ændres på grund af konneksiteten, skal RIM rette henvendelse til den myndighed, der har modtaget den overskydende skat, og anmode om tilbagebetaling af beløbet.

Hvis den pågældende myndighed har opgivet en sikkerhed for den modregnede gæld, kan ændringen betinges af, at skatteyderen stiller ny sikkerhed over for den pågældende myndighed.

Hvis beløbet ikke tilbagebetales på grund af manglende ny sikkerhed, skal RIM meddele skatteyderen, at den ønskede ændring af denne grund ikke kan gennemføres, samt at afgørelsen kan påklages til Landskatteretten.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v.

Skemaet viser relevante afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v. på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
UfR 1997.1467.ØLD	Sagen drejede sig hovedsageligt om, hvorvidt skattemyndighederne i strid med retspraksis havde undladt at foretage konneks modregning af restskat med overskydende skat, og om sagsøgeren som følge heraf havde krav på tilbagebetaling og erstatning. Østre Landsret fastslog, at konneks modregning med overskydende skat kræver, at skatteyderen udtrykkeligt kræver dette. Det skyldes, at denne form for modregning langtfra altid vil være til gunst for skatteyderen. Da skatteyderen ikke udtrykkeligt havde krævet dette, blev skattemyndighederne frifundet.
TfS 2000.748.VLD	Sag vedrørende forståelsen af konneksitetsbegrebet. Skatteministeriet havde påstået konneksitet, da hovedkravet (skat udsprunget ligningsmæssig forhøjelse) og modkravet (krav på overskydende skat) hidrørte fra samme indkomstår. Skatteministeriet gjorde ikke gældende, at de to krav derudover stod i nærmere forbindelse med hinanden. Dommen fastslår, at det ligger uden for en naturlig forståelse af begrebet konneksitet at betegne samtlige skattekrav fra eller mod en skatteyder, der angår samme indkomstår, som vedrørende samme retsforhold. Den skete modregning var derfor uberettiget.	Se også UfR 1997.1638 HD vedrørende konneks modregning af momskrav. Det fremgår af dommen, at modregning af momskrav alene må ske som konneks modregning, når kravene vedrører samme afgiftsperiode.

G.A.3.1.4.4 Begrænsninger i modregningsadgangen

Indhold

Modregning kan være udelukket, uanset at alle generelle modregningsbetingelser er opfyldte. I dette afsnit beskrives en række eksempler på begrænsninger i modregningsadgangen.

Afsnittet indeholder:

• Tilgodehavendets karakter
• Fordringens specielle formål
• Justitsministeriets cirkulære om begrænsning af statens modregningsret
• Udlægsforbud afleder modregningsforbud
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v.

Tilgodehavendets karakter

Hvis tilgodehavendet efter sin karakter er bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger, er modregning almindeligvis udelukket. I praksis vil det ofte dreje sig om tilgodehavender i form af løn, underholdsbidrag, sociale ydelser eller lignende.

Fordringens specielle formål

Modregning kan også være udelukket, hvor en fordring på staten har et specielt formål.

Den daværende Told- og Skattestyrelse har afgjort, at modregning er udelukket i arbejdslegater, igangsætningsstipendier, præmieringer, kunsthonorarer og livsvarige ydelser fra Statens Kunstfond.

Det samme gælder løntilskud, der kan bevilges arbejdsgivere, som ansætter ledige personer. Løntilskud har vist sig at have en stor beskæftigelsesfremmende effekt. Det er derfor blevet besluttet, at sådanne løntilskud ikke må gøres til genstand for hverken udlæg eller modregning. Se SKM2006.302.SKAT.

Justitsministeriets cirkulære om begrænsning af statens modregningsret

Hvor der er tale om, at modregning for statslige krav søges foretaget i skyldnerens formueretlige krav på staten, er modregning udelukket. Dette er fastslået i Justitsministeriets cirkulære nr. 186 af 22. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret.

Statslige krav i form af fx skatter, moms, bøder, renter og sagsomkostninger kan derfor ikke modregnes i skyldnerens krav mod staten i form af fx vederlag for leverancer, byggearbejder, arbejdsydelser, tjenesteydelser m.v. Der må heller ikke aftales modregning mellem sådanne krav.

Regreskrav vedrørende indfriede eksportkreditkautioner og statsgaranterede lån samt andre krav inden for formuerettens område berøres ikke af Justitsministeriets cirkulære. Sådanne krav vil derfor fortsat kunne bringes i modregning såvel i formueretlige krav mod staten som i krav mod staten uden for formuerettens område, fx i krav på tilbagebetaling af overskydende skat eller moms. Se i den forbindelse UfR 1982.315 HD. Dommen fastslog, at Eksportkreditrådet uanset sin uafhængige stilling var en statsinstitution. Rådets krav var derfor ikke af privatretlig karakter.

Justitsministeriets cirkulære er heller ikke til hinder for, at der kan ske modregning af statslige krav i erstatningskrav, som er opstået i forbindelse med myndighedsudøvelse. Se SKM2011.458.VLR

Bemærk

Justitsministeriets cirkulære gælder kun statslige krav. Begrænsningen af modregningsadgangen gælder derfor ikke kommunale krav.

Udlægsforbud afleder modregningsforbud

Man antager, at udlægsforbud afleder modregningsforbud. Se

• Førtidspensionsloven § 46, stk. 1. Disponering forhindres reelt af udlægsforbuddet i § 46, stk. 1.
• Pensionsloven §§ 32, 32d, stk. 2 og 47, stk. 1. For meget udbetalt
• folkepension og boligstøtte kan fratrækkes pensionen
• førtidspension og boligstøtte kan fratrækkes pensionen
• Yderligere disponering forhindres reelt af udlægsforbuddet i § 47, stk. 1.

Derimod antager man, at modregning - modsat udlæg - må gennemføres trods en eksisterende sikkerhedsstillelse efter skatte- og afgiftslovgivningen, hvis de almindelige betingelser for tvungen modregning i øvrigt er til stede. Se SKM2006.365.SKAT

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser m.v.

Skemaet viser relevante afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v. på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT- meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
UfR 1982.315 HD	Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var den fornødne gensidighed mellem Eksportkreditrådets krav mod et konkursbo og et krav, som boet havde mod skattevæsnet på overskydende skat. Dommen fastslog, at Eksportkreditrådet var en statsinstitution. Der måtte derfor ske modregning mellem kravene, da den fornødne gensidighed var til stede.
Landsretsdomme
SKM2011.458.VLR	Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT måtte modregne momsgæld i en erstatning, som politiet havde tilkendt en borger for et aktiv, som bortkom, mens aktivet befandt sig i politiets varetægt. Landsretten fastslog, at erstatningskravet opstod i forbindelse med politiets myndighedsudøvelse og derfor måtte anses for et krav af offentligretlig karakter. Da erstatningskravet således ikke var et krav af formueretlig karakter, var Justitsministeriets cirkulære nr. 186 af 22. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret ikke til hinder for modregning. Det forhold, at kravet hvilede på almindelige erstatningsretlige regler, bevirkede ikke i sig selv, at kravet kunne anses for et formueretligt krav. Der måtte derfor ske modregning.
SKAT
SKM2006.302.SKAT	Løntilskud, der udbetales efter beskæftigelsesindsatsloven, må ikke gøres til genstand for udlæg og modregning.
SKM2006.365.SKAT	Det må antages, at en modregning - modsat udlæg - må gennemføres trods en eksisterende sikkerhedsstillelse efter skatte- og afgiftslovgivningen, hvis de almindelige betingelser for tvungen modregning i øvrigt er til stede.

G.A.3.1.4.5 Særlige regler om modregning

Indhold

Spredt rundt omkring i lovgivningen findes der enkelte specielle lovbestemmelser om modregning. Bestemmelserne er for de flestes vedkommende kendetegnet ved, at de bryder med en eller flere af de generelle betingelser for modregning.

Afsnittet indeholder:

• Konkursloven § 12g, stk. 1
• Konkursloven § 42
• Opkrævningsloven § 12
• Kildeskatteloven § 46, stk. 3
• kildeskatteloven § 62, stk. 3
• INDOG § 12
• Gældsbrevsloven § 28
• Boligstøtteloven § 49, stk. 1
• Børne- og ungeydelsesloven § 11
• Færdselsloven § 122 b
• INDOG §§ 8 og 9 - Indtrædelsesret
• Biblioteksafgift
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v.

Konkursloven § 12g, stk. 1

Bestemmelsen i konkursloven § 12g, stk. 1, der henviser til konkursloven §§ 39-52, vedrører bl.a. modregning over for den, der er under rekonstruktionsbehandling.

Det følger af § 12g, stk. 1, at en kreditor ikke kan modregne med fordringer, der er erhvervet før fristdagen over for en skyldners krav, der er erhvervet under rekonstruktionsbehandlingen, dvs. efter fristdagen. Man taler om, at der ikke kan modregnes hen over fristdagen.

Fristdagen er dagen, da skifteretten modtog begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Se konkursloven § 1, stk. 1, nr. 1.

Den, som er under rekonstruktionsbehandling, kan modregne efter de almindelige regler om modregning.

Konkursloven § 42

Det fremgår af konkursloven § 42, at en fordring på et konkursbo, som består på fristdagen, kan modregnes med sit fulde beløb i gæld til boet. Dette må ske, selv om kravet om afviklingsmodenhed ikke er opfyldt.

Fordringerne, der modregnes, skal begge bestå på fristdagen. Der må således heller ikke her modregnes hen over fristdagen.

Se også

Inddrivelsesvejledningens afsnit H.3.7.3 for nærmere beskrivelse af bestemmelsen.

Opkrævningsloven § 12

Opkrævningsloven § 12, stk. 4, er en anden af de specielle modregningsbestemmelser.

Bestemmelsen betyder, at der kan ske modregning i udbetalinger efter opkrævningsloven § 12, stk. 1, for krav, der vedrører afsluttede afregningsperioder. Modregning kan ske, selv om kravet ikke er forfaldent. Dette sidste er dog kun af betydning, hvor der i anden lovgivning er fastsat en længere periode fra afregningsperiodens afslutning til forfaldstidspunktet end afregningsperiodens længde, fx for månedsafregnende momsvirksomheder.

Reglen bryder med de almindelige modregningsregler ved, at afgiftskravet vedrørende andre afgiftsperioder ikke behøver at være forfaldent.

Kildeskatteloven § 46, stk. 3

Ifølge kildeskatteloven § 46, stk. 3, går indeholdelse af løbende A-skat forud for andre krav mod den pågældende indkomst. Det gælder også for modkrav fra den indeholdelsespligtige. Der kan altså ikke modregnes med andre krav, før der er sket indeholdelse af A-skat. Det gælder, selv om betingelserne for modregning i øvrigt er opfyldte.

Det indebærer, at en arbejdsgiver ikke kan modregne et tilgodehavende i en ansats lønkrav, før der er foretaget indeholdelse af A-skat i lønnen.

Kildeskatteloven § 62, stk. 3

Ifølge kildeskatteloven § 62, stk. 3, skal der ske modregning af eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter, før der sker tilbagebetaling af overskydende skat.

Modregningen må foretages på det tidspunkt, hvor den overskydende skat er udbetalingsmoden. Ved udbetalingsmoden forstås, at skatteforvaltningen har sikret, hvilket beløb der er til udbetaling. Jf. Vejledning om Det Centrale Fordringsregister. Ekspeditionstiden ved udbetalingerne må ikke overstige 14 dage. Fristen gælder også i relation til modregning i udbetaling af overskydende skat til skyldnerens ægtefælle. Se INDOG § 12, stk. 2.

Se SKM2006.699.HR. Sagen drejede sig om, hvordan skyldnerens overskydende skat vedrørende indkomståret 2001 skulle modregnes i skyldnerens gæld.

Højesteret fastslog, at det følger af kildeskatteloven § 62, stk. 3, at krav vedrørende restskat skal modregnes i krav på overskydende skat. Andre offentlige krav kan først modregnes i den overskydende skat, når modregning af restskatten er sket.

Se også

Se også TfS 1995.488 VLD.

Krav på tilbagebetaling af overskydende skat m.v. kan ikke overdrages før udløbet af det indkomstår, som kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige. Se kildeskatteloven § 62, stk. 5.

Ved notering af transporter i overskydende skat bør der tages forbehold om modregning med krav, der er stiftet inden modtagelsen af transporten.

INDOG § 12

Bestemmelsen i INDOG § 12, stk. 2, giver mulighed for modregning i skyldnerens ægtefælles overskydende skat.

Reglen giver adgang til modregning i ægtefællens overskydende skat på samme betingelser, som gælder for foretagelse af subsidiært udlæg hos ægtefællen efter INDOG § 12, stk. 1. Modregning må foretages for personskattebeløb med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger.

Der må ikke modregnes i ægtefællens overskydende skat for indeholdelsespligtige skattebeløb. A-skatterestancer må således ikke gøres til genstand for modregning i ægtefællens overskydende skat. Det samme gælder restancer af arbejdsmarkedsbidrag, moms, punktafgifter og andre restancearter.

Modregning må foretages i ægtefællens overskydende skat tillige med godtgørelse og renter. Modregning må endvidere ske i tilbagebetaling efter kildeskatteloven § 55, dvs. i udbetalinger af foreløbig skat, der efter begæring udbetales straks, fordi den foreløbige skat antages at ville overstige slutskatten.

Der er 3 betingelser, som alle skal være opfyldte, for at der kan foretages modregning i ægtefællens overskydende skattebeløb:

• Der skal være foretaget forgæves udlæg hos skyldneren selv
• Samlivet skal bestå på tidspunktet for gennemførelse af modregningen
• Gælden skal vedrøre indkomstår, hvori samlivet har bestået

Man antager, at formuleringen i INDOG § 12, stk. 1, om, at udlæg forgæves skal være forsøgt, må forstås sådan, at der enten skal foretages en egentlig udlægsforretning, der slutter som forgæves, eller der skal afgives en insolvenserklæring af skyldner.

Fra det tidspunkt, hvor den overskydende skat er udbetalingsmoden og indtil 14 dage efter dette tidspunkt, skal der være fortaget forgæves udlæg hos skyldneren selv, hvis der ikke allerede foreligger et forgæves udlæg indenfor de seneste 6 måneder. Ved udbetalingsmoden forstås, at skatteforvaltningen har sikret, hvilket beløb der er til udbetaling. Jf. Vejledning om Det Centrale Fordringsregister.

Gældsbrevsloven § 28

Bestemmelsen i gældsbrevslovens § 28 giver adgang til modregning, selv om betingelsen om gensidighed ikke længere er opfyldt, fordi hovedmanden har overdraget (transporteret) sit krav til en tredjemand (transporthaveren). Efter at overdragelsen er sket, er hovedmanden ikke længere kreditor for hovedfordringen. Det er nu transporthaveren.

Formålet med gældsbrevslovens § 28 er at beskytte den forventning, som modregneren har om at kunne modregne, når alle betingelser for tvungen modregning er opfyldte.

Modregning kan derfor ske, selv om der er sket overdragelse, medmindre modregneren har erhvervet fordringen efter det tidspunkt, da han fik kundskab eller formodning om overdragelsen. Modregnerens krav på overdrageren skal endvidere være forfalden til betaling senest samtidig med, at den overdragne fordring forfalder til betaling.

Kravene om fordringernes udjævnelighed og retskraftighed gælder uændret.

Til illustration af en dom på området se TfS 2000.377.ØLD.

Boligstøtteloven § 49, stk. 1

Ifølge boligstøttelovens § 49, stk. 1, kan krav på tilbagebetaling af boligstøtte modregnes i fremtidig boligsikring eller boligydelse.

Børne- og ungeydelsesloven § 11

I hele børne- og ungeydelsen må der modregnes med gæld vedrørende betaling for dag- og klubtilbud samt skolefritidsordning i henhold til

• Servicelovens §§ 29 og 35 (nu ophævet)
• Dagstilbudsloven. Det gælder dog ikke skyldige beløb, der tilkommer private institutioner, private fritidshjem og private pasningsordninger
• Lov om folkeskolen § 50, stk. 2

Der må endvidere ske modregning i hele børne- og ungeydelsen for uberettiget modtaget børne- og ungeydelse, der skal tilbagebetales efter

• Lov om en børne- og ungeydelse § 7, stk. 1

Der må ikke ske modregning til dækning af andre offentlige krav. Det er uden betydning for modregningen, om hovedkravet vedrører ét barn og modkravet et andet barn.

Modregning i børnefamilieydelsen (nu børne- og ungeydelsen) er ikke betinget af hverken en forudgående eller efterfølgende vurdering af skyldners eller skyldners husstands økonomiske forhold. Se SKM.406.LSR og SKM2008.552.SKAT.

Den 1. august 2007 trådte lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids-, og klubtilbud (dagtilbudsloven) i kraft. Samtidig med ikrafttrædelsen blev §§ 29 og 35 i serviceloven ophævet. Der blev ved en fejl ikke samtidig hermed indsat en hjemmel i børnefamilieydelseslovens § 11, stk. 2, til at modregne krav på betaling for dag- og klubtilbud i henhold til dagtilbudsloven i krav på børnefamilieydelsen (nu børne- og ungeydelsen).

På denne baggrund meddelte SKAT, at der ikke længere måtte ske modregning med eventuelle restancer vedrørende dag- og klubtilbud i kravet på børnefamilieydelsen (nu børne- og ungeydelsen). Se SKM2008.552.SKAT

Ved § 102 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 blev modregningsadgangen retableret. Det betyder, at der fra og med den 1. januar 2009 har været mulighed for at modregne med daginstitutionsrestancer, som er stiftet efter såvel de tidligere bestemmelser i §§ 29 og 35 i serviceloven som efter dagtilbudsloven.

I de sager, hvor der i perioden fra 1. august 2007 til 31. december 2008 ulovhjemlet er sket modregning med daginstitutionsrestancer efter dagtilbudsloven, vil der ske genoptagelse. Se SKM2009.421.SKAT

Der er ikke holdepunkter for at antage, at modregning i børnefamilieydelsen er begrænset til på den ene side daginstitutionsrestancer, som er opstået før den 1. august 2007, hvor den tidligere modregningshjemmel var gældende, eller på den anden side restancer, som er opstået efter den 1. januar 2009, hvor den nuværende modregningsbestemmelse i § 11, stk. 2, trådte i kraft. Se SKM2010.601.LSR.

Færdselsloven § 122 b

Bestemmelsen i færdselslovens § 122 b giver mulighed for, at ubetalt parkeringsafgift med tillæg af omkostninger kan modregnes i

• overskydende skat
• krav på tilbagebetaling af vægtafgift. Se § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
• krav på tilbagebetaling af afgift af bilens brændstofforbrug. Se § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler.

INDOG §§ 8 og 9 - Indtrædelsesret

Indtrædelsesret er et lovhjemlet inddrivelsesmiddel. Hvis et krav er tillagt indtrædelsesret, betyder det, at den begunstigede indtræder i skyldnerens ret til et aktiv, fx overskydende skat. Aktivet går herefter til dækning af kravet.

Den lovhjemlede indtrædelsesret åbner mulighed for modregning i tilfælde, hvor modregning ellers ville være udelukket på grund af manglen på gensidighed mellem kravene.

Indtrædelsesret benævnes i visse love også som modregning.

Det fremgår af INDOG § 8, stk. 1, at der er indtrædelsesret for kommunale og regionale krav i retten til udbetalinger fra staten for et beløb, der svarer til den skyldige betaling. Indtrædelsesretten gælder for krav, der er omfattet af INDOG.

Tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand med betalingen afskærer ikke det offentliges adgang til at foretage modregning i udbetalinger fra det offentlige. Se INDOG § 9, stk. 1 og SKM2010.810.LSR

En betalingsaftale, der er fastsat af kommunen, afskærer ikke kommunen fra at indtræde i retten til udbetalinger fra staten efter INDOG § 8. Se INDOG § 9, stk. 2.

Indtrædelse viger for modregning/transport m.v. i følgende tilfælde

• modregning efter kildeskatteloven, herunder kildeskatteloven § 62, stk. 3
• andre krav stiftet inden afgivelse af indtrædelsesunderretning, forudsat at sikringsakten er gennemført

Det fremgår af INDOG § 8, stk. 2, at hvor der er tale om et privat krav på underholdsbidrag med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, som ikke er blevet betalt til tiden, indtræder det offentlige på vegne af den bidragsberettigede i retten til udbetalinger fra det offentlige for et beløb, der svarer til det skyldige beløb.

Biblioteksafgift

Der er mellem SKAT og Styrelsen for Bibliotek og Medier indgået en aftale om en procedure for modregning i forbindelse med udbetaling af biblioteksafgift til forfattere m.fl. Justitsministeriets cirkulære nr. 186 af 22. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret er ikke til hinder for, at der kan ske modregning af statslige krav i biblioteksafgift. Se SKM2010.198.BR

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser m.v.

Skemaet viser relevante afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v. på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT- meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
UfR 1982.315 HD	Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var den fornødne gensidighed mellem Eksportkreditrådets krav mod et konkursbo og et krav, som boet havde mod skattevæsnet på overskydende skat. Dommen fastslog, at Eksportkreditrådet var en statsinstitution. Der måtte derfor ske modregning mellem kravene, da den fornødne gensidighed var til stede.
SKM2006.699.HR	Spørgsmål om dækningsrækkefølgen i forbindelse med modregning af skyldnerens overskydende skat i skyldnerens gæld. Det følger af kildeskatteloven § 62, stk. 3, at krav vedrørende restskat skal modregnes i krav på overskydende skat. Andre offentlige krav må først modregnes i den overskydende skat, når modregning af restskatten er sket.	Se også TfS 1995.488.VLD. I dommen blev krav på overskydende skat for et indkomstår og modkrav på restskat for de to følgende indkomstår anset for opstået ved udgangen af de pågældende indkomstår. Der kunne derfor ikke ske modregning for uforfaldne skatter i en transport, der var noteret uden forbehold af skattemyndighederne. Modregningsbestemmelsen i gældbrevsloven § 28 blev således ikke anset for fraveget ved kildeskatteloven § 62, stk. 3.
Landsretsdomme
UfR 1997.1467.ØLD	Sagen drejede sig hovedsageligt om, hvorvidt skattemyndighederne i strid med retspraksis havde undladt at foretage konneks modregning af restskat med overskydende skat, og om sagsøgeren som følge heraf havde krav på tilbagebetaling og erstatning. Østre Landsret fastslog, at konneks modregning med overskydende skat kræver, at skatteyderen udtrykkeligt kræver dette. Det skyldes, at denne form for modregning langtfra altid vil være til gunst for skatteyderen. Da skatteyderen ikke udtrykkeligt havde krævet dette, blev skattemyndighederne frifundet.
TfS 2000.377.ØLD	Østre Landsret havde ved afgørelse af 26. januar 1999 tilkendt en skatteyder 65.000 kr. i sagsomkostninger, som solidarisk skulle betales af Skatteministeriet m.fl. Skatteyderen overdrog herefter kravet til tredjemand og meddelte debitor dette den 27. januar 1999. Justitsministeriet havde et krav mod skatteyderen, som i 1995 var opgjort til 5.162.926 kr. Justitsministeriet foretog den 16. marts 1999 modregning over for skatteyderen. Landsretten fastslog, at Justitsministeriet som statsmyndighed var berettiget til at foretage modregning i kravet mod Skatteministeriet, som også var en statsmyndighed. Retten fastslog endvidere, at det forhold, at skatteyderen havde overdraget kravet, ifølge gældsbrevslovens § 28 ikke afskar Justitsministeriet fra at modregne i dette
TfS 2000.748.VLD	Sag vedrørende forståelsen af konneksitetsbegrebet. Skatteministeriet havde påstået konneksitet, da hovedkravet (skat udsprunget af ligningsmæssig forhøjelse) og modkravet (krav på overskydende skat) hidrørte fra samme indkomstår. Skatteministeriet gjorde ikke gældende, at de to krav derudover stod i nærmere forbindelse med hinanden. Dommen fastslår, at det ligger det uden for en naturlig forståelse af begrebet konneksitet at betegne samtlige skattekrav fra eller mod en skatteyder, der angår samme indkomstår, som vedrørende samme retsforhold. Den skete modregning var derfor uberettiget.	Se også UfR 1997.1638 HD vedrørende konneks modregning af momskrav. Det fremgår af dommen, at modregning af momskrav alene må ske som konneks modregning, når kravene vedrører samme afgiftsperiode.
SKM2011.458.VLR	Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT måtte modregne momsgæld i en erstatning, som politiet havde tilkendt en borger for et aktiv, som bortkom, mens aktivet befandt sig i politiets varetægt. Landsretten fastslog, at erstatningskravet opstod i forbindelse med politiets myndighedsudøvelse og derfor måtte anses for et krav af offentligretlig karakter. Da erstatningskravet således ikke var et krav af formueretlig karakter, var Justitsministeriets cirkulære nr. 186 af 22. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret ikke til hinder for modregning. Det forhold, at kravet hvilede på almindelige erstatningsretlige regler, bevirkede ikke i sig selv, at kravet kunne anses for et formueretligt krav. Der måtte derfor ske modregning.
Byretsdomme
SKM2010.198.BR	Sag om modregning i biblioteksafgift for restskat m.v. Byretten fandt, at biblioteksafgiften var et krav af ikke-privatretlig karakter. Biblioteksafgiften var derfor ikke omfattet af begrænsningen i modregningsadgangen i henhold til Justitsministeriets cirkulære nr. 186 af 22. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret. Der måtte derfor ske modregning.
Landsskatteretskendelser
SKM2006.406.LSR	Modregning i børnefamilieydelse (nu børne- og ungeydelse) for gæld vedrørende daginstitution måtte ske uden forudgående vurdering af skyldners økonomi.	Se også SKM2008.552.SKAT, der indeholder en kommentar til Landsskatterettens afgørelse
SKM2010.601.LSR	Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at SKAT havde foretaget modregning i børnefamilieydelse (nu børne- og ungeydelse) for en dagsinstitutionsrestance for 2007 efter børnefamilieydelsesloven (nu lov om en børne- og ungeydelse) § 11, stk. 2. Der blev lagt vægt på, at der ikke er holdepunkter for at antage, at modregning i børnefamilieydelsen er begrænset til på den ene side restancer, som er opstået før den 1. august 2007, hvor den tidligere modregningshjemmel var gældende, eller på den anden side restancer, som er opstået efter den 1. januar 2009, hvor den nuværende modregningshjemmel blev etableret.
SKM2010.810.LSR	Sag om berettigelsen af SKATs modregningsforbehold i forbindelse med indrømmelse af henstand med betaling. Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at SKAT ved indrømmelse af henstand med betalingen havde taget forbehold for modregning med ethvert krav, som klageren måtte få mod det offentlige. Der blev henvist til INDOG § 9, hvorefter henstand ikke afskærer modregning.
SKAT
SKM2006.302.SKAT	Løntilskud, der udbetales efter beskæftigelsesindsatsloven, må ikke gøres til genstand for udlæg og modregning.
SKM2006.365.SKAT	Det må antages, at en modregning - modsat udlæg - må gennemføres trods en eksisterende sikkerhedsstillelse efter skatte- og afgiftslovgivningen, hvis de almindelige betingelser for tvungen modregning i øvrigt er til stede.
SKM2008.552.SKAT	Modregning i børnefamilieydelsen (nu børne- og ungeydelsen) er ikke betinget af hverken en forudgående eller en efterfølgende vurdering af skyldners eller skyldners husstands økonomiske forhold.
SKM2009.421.SKAT	Genoptagelse af sager med ulovhjemlet modregning med daginstitutionsrestancer efter dagtilbudsloven i krav på børnefamilieydelser.

G.A.3.1.4.6 Modregning hos umyndige

Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af modregning hos umyndige.

Afsnittet indeholder:

• Definition
• Umyndiges gældsforpligtelser
• Hvornår kan det være relevant at inddrive hos umyndige?
• Modregning.

Definition

Ved umyndige forstås unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, samt voksne, der er frataget den retlige handleevne.

Umyndiges gældsforpligtelser

Umyndige kan ikke stifte gæld, fx i form af lån eller kreditkøb. Derimod er der intet i vejen for, at umyndige kan pådrage sig gældsforpligtelser. Det almindelige erstatningsansvar for skadegørende handlinger eller undladelser gælder nemlig også for umyndige. Umyndige kan derfor hæfte for et erstatningsansvar. Efter retspraksis kan erstatningsansvar dog ikke pålægges børn på under ca. 4 år.

Personer over den kriminelle lavalder (14 år) kan endvidere ifalde strafansvar, der kan udmøntes i en bøde, som den pågældende hæfter for. I retspraksis er det endvidere fastslået, at personer under 18 år hæfter for bl.a. kontrolafgifter i S-tog og busser.

Hvornår kan det være relevant at inddrive hos umyndige?

Spørgsmålet om inddrivelse kan fx være relevant ved inddrivelse af kontrolafgifter hos mindreårige gratister i S-tog eller busser eller ved inddrivelse hos mindreårige, som har modtaget en bøde for en strafferetlig forseelse, fx overtrædelse af færdselsloven.

Modregning

Det er især i forbindelse med tilbagebetaling af overskydende skat, at modregning hos umyndige kan komme på tale.

Umyndige råder selv over, hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt 15 år, eller efter at de er frataget den retlige handlerevne. Rådigheden omfatter også indtægter af det erhvervede, og hvad der træder i stedet herfor. Se værgemålsloven § 42, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

De midler, som bliver tilbagebetalt til den umyndige i form af overskydende skat, må stamme fra den umyndiges selverhverv, som umyndige selv har råderet over, hvis det er erhvervet, efter at de er fyldt 15 år, eller efter de er frataget den retlige handleevne. Der må derfor i disse tilfælde modregnes i den overskydende skat. Den umyndiges selvstændige råderet bevirker endvidere, at modregning i den overskydende skat ikke kræver underretning af værgen.

G.A.3.1.4.7 Klager

Se afsnit G.A.2.2

G.A.3.2 Skærpet inddrivelse

G.A.3.2.2. Udlæg - forberedelse, genstand, gennemførelse, opfølgning og bortfald

G.A.3.2.2.1. Udlæg

G.A.3.2.2.1.3. Udlægsforretningens genstand G.A.3.2.2.1.3.6 Løsøre

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Hvad er løsøre? (G.A.3.2.2.1.3.6.1)
• Udlæg i løsøre (G.A.3.2.2.1.3.6.2)
• Salg med ejendomsforbehold (G.A.3.2.2.1.3.6.3)
• Udlæg ved salg med ejendomsforbehold (G.A.3.2.2.1.3.6.4)
• Kreditkøb (G.A.3.2.2.1.3.6.5)
• Kommission (G.A.3.2.2.1.3.6.6)
• Konsignation (G.A.3.2.2.1.3.6.7)
• Leasing (G.A.3.2.2.1.3.6.8)
• Pantsætning af løsøre (G.A.3.2.2.1.3.6.9)
• Bilbogen og personbogen (G.A.3.2.2.1.3.6.10)
• Tilbageholdsret (G.A.3.2.2.1.3.6.11).

G.A.3.2.2.1.3.6.1 Hvad er løsøre?

Løsøre er flytbare fysiske formuegenstande. Løsøre er fx:

• Indbo, maskiner og lignende, der ikke er omfattet af pant i fast ejendom, og som er af den art, der sædvanligvis ikke sælges sammen med fast ejendom.
• Køretøjer, der ikke er nævnt i TL § 42c. Der gælder særlige regler for udlæg i de køretøjer, der er nævnt i TL § 42c. Se G.A.3.2.2.1.3.6.10 Bilbogen og personbogen.

I relation til udlæg kan man som hovedregel sige, at løsøre er andre aktiver end fast ejendom, registreret skib, registreret fly og fordringer, herunder værdipapirer, samt de køretøjer, der nævnes i TL § 42c.

G.A.3.2.2.1.3.6.2 Udlæg i løsøre

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Regel og betingelser for at foretage udlæg i løsøre (G.A.3.2.2.1.3.6.2.1)
• Skyldner skal være ejer af løsøret (G.A.3.2.2.1.3.6.2.2)
• Udlæg i løsøre er sikret fra udlæggets foretagelse (G.A.3.2.2.1.3.6.2.3).

G.A.3.2.2.1.3.6.2.1 Regel og betingelser for at foretage udlæg i løsøre

Regel

RIM kan foretage udlæg i rede penge samt i fast ejendom, løsøre, fordringer og andre aktiver, hvis identitet kan fastslås, men ikke i fremtidige erhvervelser. Udlæg kan foretages, selv om aktiverne i forvejen er behæftet. Udlæg foretages, med henblik på senere at bortauktionere løsøret - det vil sige at sætte det på tvangsauktion. Se RPL § 508.

Betingelser

Udlægsadgangen er dog betinget af, at løsøret tilhører RIMs skyldner. Der er en række situationer, hvor der kan/henholdsvis ikke kan foretages udlæg, alt efter om skyldner er ejer af løsøret eller ej. Man taler i denne forbindelse om, at ejendomsretten skal være overgået til den, hvor udlæg foretages. Er skyldner ikke ejer af løsøret, kan der naturligvis ikke foretages udlæg i den pågældende genstand/løsøre. Se G.A.3.2.2.1.3.6.2.2 Skyldner skal være ejer af løsøret.

G.A.3.2.2.1.3.6.2.2 Skyldner skal være ejer af løsøret

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Skyldner har købt løsøret og har fået det leveret
• Skyldner har solgt løsøret og har leveret det
• Udlæg hvis der endnu ikke er sket levering
• Udlæg hos køber - som er skyldner - der har købt en genusvare
• Udlæg hos køber - som er skyldner - der har købt en speciesvare
• Udlæg hos sælger - som er skyldner - der har solgt en genusvare
• Udlæg hos sælger - som er skyldner - der har solgt en speciesvare
• Skyldneren låner eller lejer løsøre
• Skyldneren udlåner eller udlejer løsøre.

Skyldner har købt løsøret og har fået det leveret

RIM og øvrige kreditorer kan foretage udlæg i løsøret, hvis skyldneren er køber af løsøret og har fået det udleveret, så det indgår i hans formuemasse. Hvis der er tale om køb af en speciesvare, overgår ejendomsretten til køber fra aftalens indgåelse.

Skyldner har solgt løsøret og har leveret det

Hvis skyldneren er sælger af løsøret, og han har solgt løsøret og leveret det, er det gået ud af hans formuemasse, og der kan ikke længere foretages udlæg i løsøret. Hvis der er tale om salg af en speciesvare, overgår ejendomsretten til køber fra aftalens indgåelse.

Udlæg hvis der endnu ikke er sket levering

Hvis levering endnu ikke har fundet sted, skal der skelnes mellem køb af

• genusvarer, som er varer, der sædvanligvis købes efter art og mængde, uden at varen ved aftalens indgåelse er individualiseret på en bindende måde for såvel køber som sælger, og hvor sælger har valgmuligheden for, hvilke genstande han leverer
• speciesvarer, som er varer (herunder genusvarer), der allerede ved aftalens indgåelse er så bindende individualiseret for både køber og sælger, at sælger kun har mulighed for at levere den eller de aftalte genstande.

Udlæg hos køber - som er skyldner - der har købt en genusvare

Der kan ikke foretages udlæg hos køber i en købt genusvare, der endnu fysisk befinder sig i sælgerens varetægt, medmindre sælger af genusvarerne har foretaget en bindende individualisering (særligt udvalgt/reserveret varerne til køber). Se nærmere om dette begreb under "Udlæg hos sælger - som er skyldner - der har solgt en genusvare". Der kan derimod foretages udlæg i den simple fordring, som køber har mod sælger, på levering af en generisk bestemt vare, fx 100 kg. kartofler.

Udlæg hos køber - som er skyldner - der har købt en speciesvare

Der kan foretages udlæg hos køber i en købt speciesvare, selv om den stadig fysisk befinder sig i sælgers varetægt, idet ejendomsretten overgår til køber fra aftalens indgåelse. Dette gælder også, hvis varen er solgt på kredit (køber har ikke betalt varen helt eller delvist). Sælger af varen kan ikke i denne situation fortrænge et foretaget udlæg. Se også G.A.3.2.2.1.3.6.5 Kreditkøb.

Udlæg hos sælger - som er skyldner - der har solgt en genusvare

Der kan foretages udlæg hos sælger i solgte genusvarer, som stadig fysisk befinder sig i hans varetægt, medmindre varerne er bindende individualiseret.

Der foreligger en bindende individualisering, når sælgeren er forpligtet til at levere en bestemt genstand til opfyldelse af købsaftalen med køberen, og hvor køber vil få ret til at hæve købet, og eventuelt kræve erstatning, hvis sælger leverer andre varer end de bindende individualiserede.

En sådan individualisering kan ske ved, at sælger, inden varens overgivelse til køber, ved ord eller handling har tilkendegivet, hvilke konkrete individuelle genstande eller varepartier, der skal tjene til opfyldelse af handelen.

Bindende individualisering foreligger, hvis

• sælger og køber i fællesskab har foretaget en individualisering
• sælger foretager en individualisering i henhold til en aftale herom mellem sælger og køber
• sælger giver køber meddelelse om, at en individualisering er foretaget.

Hvis sælger ensidigt individualiserer uden aftale med køber eller meddelelse til denne, vil individualiseringen alligevel kunne være bindende. Det er navnlig tilfældet, hvis køber har foretaget forudbetaling, og det i henhold til sælgers normale fremgangsmåde eller branchekutyme er nærliggende at gå ud fra, at de af sælger foretagne skridt er udtryk for dennes opfattelse af, at de individualiserede genstande eller varepartier tjener til opfyldelse af aftalen med køber.

Varens afsendelse vil i reglen også indebære en bindende individualisering, fx hvis sælger har meddelt køber, at varen er sendt af sted, eller der er sket levering i købelovens forstand. Se Købeloven §§ 9-11.

Udlæg hos sælger - som er skyldner - der har solgt en speciesvare

Der kan ikke hos sælger foretages udlæg i solgte speciesvarer, selv om de stadig fysisk befinder sig i sælgers varetægt, idet disse tilhører køber af varen. Køber er ejer af løsøret fra aftalens indgåelse. Der kan derimod foretages udlæg i sælgers krav på betaling for det solgte. Der er i så fald tale om udlæg i en simpel fordring.

Skyldneren låner eller lejer løsøre

Hvis skyldneren har en brugsret til løsøre, dvs. at skyldner har lånt eller lejet løsøret af en anden, kan der ikke foretages udlæg i løsøret, idet det fortsat tilhører den, der har udlånt/udlejet det.

Hvis tredjemand har deponeret løsøre hos skyldneren, kan der naturligvis heller ikke foretages udlæg heri, idet løsøret fortsat tilhører den, der har deponeret det. I begge tilfælde er ejendomsretten til løsøret ikke overgået til skyldneren.

Skyldneren udlåner eller udlejer løsøre

Hvis skyldner udlåner eller udlejer løsøre til en anden, tilhører det stadig skyldneren, selv om det ikke er i hans fysiske varetægt. Der kan derfor godt foretages udlæg i det udlånte, der befinder sig hos den, der låner løsøret. Dog skal man respektere låners/lejers ret til at låne/leje løsøret ifølge lejekontrakten. Det vil sige, at løsøret ikke kan sættes på tvangsauktion, før lejeforholdet er ophørt. Forældelsesfristen for udlægget vil være suspenderet, så længe lejeforholdet ifølge lejekontrakten består. Se RPL § 526, stk. 4.

Der kan ligeledes foretages udlæg i betalingen for at leje løsøret. Der vil i denne situation være tale om udlæg i en simpel fordring.

G.A.3.2.2.1.3.6.2.3 Udlæg i løsøre er sikret fra udlæggets foretagelse

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Sikringsakt ved udlæg
• Legitimationsvirkning.

Sikringsakt ved udlæg

RIMs udlæg i løsøre er sikret fra udlægstidspunktet. Der skal derfor ikke foretages nogen særskilt sikringsakt for at beskytte udlægget over for andre kreditorer og godtroende aftaleerhververe. Dette følger af RPL § 526, stk. 2 modsætningsvist. Hvis pantefogeden får frivillig pant i løsøret, skal der til gengæld foretages en sikringsakt for at sikre udlægget mod overdragerens kreditorer og godtroende aftaleerhververe. Se herom G.A.3.2.2.1.3.6.9 Pantsætning af løsøre.

Sikringsakt ved udlæg i biler

Ved udlæg i visse aktiver, fx biler, skal der foretages en sikringsakt. Se herom G.A.3.2.2.1.3.6.10 Bilbogen og personbogen. Hvis der skal foretages en sikringsakt for at sikre udlægget, er udlægshaver først sikret over for kreditorer mv. fra foretagelsen af denne sikringsakt, fx tinglysning. Se eksempelvis TL § 42 d stk. 1.

Prioritetskonflikter mellem flere udlæg i samme aktiv

For udlæg foretaget af fogedretten, og altså ikke af en pantefoged, afgøres rækkefølgen mellem flere udlæg i samme aktiv, af tidspunktet for indgivelsen af anmodning om udlæg til fogedretten. Se RPL § 526, stk. 1. Som det ses, skal der være tale om flere udlæg i samme aktiv, og altså ikke flere udlæg mod samme skyldner.

Eksempel

• Foretages der et udlæg af en pantefoged i løsøre, hvori der senere af fogedretten foretages udlæg for en privat kreditor, hvis anmodning er indgivet selv samme dag, hvor pantefogedens udlæg blev foretaget, bliver udlæggene sideordnede.

Foretages der flere udlæg i samme løsøre, af flere forskellige pantefogeder, afgøres prioriteten efter klokkeslæt. Se RPL § 526, stk. 2.

Foretager pantefogeden udlæg for flere rater af samme skattekrav, kan de først forfaldne dækkes først. Foretager en pantefoged udlæg for flere forskellige krav i samme aktiv, stilles udlæggene lige. Der må herefter ske en forholdsmæssig fordeling af provenuet, efter kravenes størrelse. Se betænkning nr. 634/1971.

Legitimationsvirkning

Ved udlæg i løsøre er der ikke samme behov for at berøve skyldneren legitimationen (berettigelsen til at råde) over løsøret, som fx ved udlæg i fordringer. Ved udlæg i fordringer er skyldneren legitimeret til at modtage betaling ifølge fordringen, indtil fordringsdebitor er blevet underrettet om, at skyldner ikke længere er "rette ejer" af fordringen. Når fordringsdebitor har modtaget denne underretning, kan han kun betale med frigørende virkning til den nye fordringskreditor (udlægshaver). Når fordringen er betalt, eksisterer fordringen ikke længere. Løsøre har derimod som udgangspunkt en længere levetid. Om det er i skyldners eller andres varetægt, er i og for sig ikke så væsentligt, idet udlægget ikke forsvinder ved overdragelse til en ny ejer. Hvis skyldner sælger aktivet, kan RIM kræve aktivet udleveret af køber, og skyldner kan eventuelt straffes efter straffelovens bestemmelser om skyldnersvig. Er der foretaget udlæg i løsøre, bør pantefogeden dog altid berøve skyldneren rådigheden over løsøret, så dette ikke videresælges, eller går tabt mv.

Der kan dog være visse situationer, hvor skyldneren skal fratages legitimationen.

Disse situationer er, når

• der er gyldigt ejendomsforbehold i løsøret
• der er etableret underpant eller håndpant i løsøret.

Her skal der gives underretning til den foranstående rettighedshaver om udlægget.

Når der foretages udlæg i løsøre, hvori der er ejendomsforbehold, skal fogeden ligeledes foretage udlæg i den simple fordring, der kan opstå som følge af, at ejendomsforbeholdssælgeren tager varen tilbage, som følge af misligholdelse fra købers side. Køber vil i denne situation have krav på tilbagebetaling af det allerede betalte til sælger, og det er denne simple fordring, der skal foretages udlæg i. Fogeden kan i fogedbogen formulere dette som et udlæg i løsøret og øvrige rettigheder iht. købekontrakten. Ejendomsforbeholdssælgeren skal underrettes om, at der er foretaget udlæg i løsøret og fordringen for at sikre, at skyldneren ikke, i tilfælde af at løsøret tilbagetages gennem fogedretten, kan få en eventuel friværdi i løsøret udbetalt.

En underpanthaver skal ligeledes underrettes om et foretaget udlæg, af hensyn til sin ret til at realisere sit pant ved tvangsauktion. Et eventuelt overskydende provenu ved auktionen må ikke udbetales til skyldneren, men skal derimod betales til udlægshaveren.

Håndpanthaveren skal også have underretning om udlægget, så han, når hans tilgodehavende er indfriet, kan spørge udlægshaveren, om løsøret eventuelt kan udleveres til skyldneren.

G.A.3.2.2.1.3.6.3 Salg med ejendomsforbehold

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Hvad er ejendomsforbehold?
• Salg med ejendomsforbehold over for en forbruger
• Gyldighedsbetingelserne for ejendomsforbehold i forbrugerkøb
• Salg med ejendomsforbehold over for en erhvervsdrivende
• Gyldighedsbetingelserne for ejendomsforbehold i erhvervskøb
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hvad er ejendomsforbehold?

Reglerne om ejendomsforbehold står i kreditaftaleloven, særligt i kapitel 10.

Et salg med ejendomsforbehold er et salg, der betinger, at køber først bliver fuld og hel ejer af varen, når betingelserne for salget er opfyldt. Det vil som udgangspunkt sige, når varen er færdigbetalt. Se KAL § 4, nr. 16.

Heri ligger naturligvis, at der ikke er tale om nogen kontant handel, men derimod om et kreditkøb med ratevis betaling eller betaling på et senere tidspunkt.

Sælgers formål med at tage et ejendomsforbehold er primært, at han kan tage det solgte tilbage, hvis køber misligholder købsaftalen, samt at købers kreditorer ikke kan søge sig fyldestgjort i det solgte aktiv, uden at gøre dette med respekt af ejendomsforbeholdet. Sælger løber derfor ikke den samme økonomiske risiko som ved almindeligt salg på kredit.

Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at et ejendomsforbehold er gyldigt.

Der skelnes lovgivningsmæssigt mellem forbrugerkøb og erhvervskøb.

Salg med ejendomsforbehold over for en forbruger

Forbrugerkøb

Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb. Som forbrugerkøb anses ligeledes køb fra ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen om køb er indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende. Se købelovens § 4a og KAL § 4, nr. 1.

Gyldighedsbetingelser for ejendomsforbehold i forbrugerkøb

• Ejendomsforbeholdet skal være aftalt (kontrakt) mellem sælger og køber senest ved varens overgivelse til køber, se KAL § 34, stk. 1 nr. 1
• Den samlede købesum skal overstige kr. 2.000, se KAL § 34, stk. 1 nr. 2
• Der skal være aftalt en fast afdragsprofil. Fx 6 afdrag á kr. 800
• Køber skal, senest ved overgivelsen af varen, have betalt mindst 20 % af varens samlede pris, se KAL § 34. stk. 1 nr. 4

Bemærk

Hvis der tages ejendomsforbehold i en bil mv., skal ejendomsforbeholdet tinglyses for at opnå beskyttelse. Se TL § 42d. Se også G.A.3.2.2.1.3.6.10.

Udbetalingskravet

Ejendomsforbeholdet er ikke gyldigt, hvis udbetalingen betales i form af et lån fra sælgeren til køberen. Hvis køberen låner penge til udbetalingen hos tredjemand (et finansieringsselskab eller lignende), vil udbetalingskravet derimod være opfyldt, medmindre sælgeren som kautionist eller lignende hæfter for lånets opfyldelse. Sælgeren kan i et sådant tilfælde ikke siges at være "fyldestgjort" for udbetalingen. Se ordlyden af KAL § 34, stk. 1, nr. 4.

Udbetalingen kan dog godt betales med andet end penge, fx en arbejdsydelse, eller i form af en transport på en fordring, forudsat at køberen bliver frigjort derved. Indestår køberen derimod for betalingen af den transporterede fordring, fx fordi han har givet skadesløs transport på denne, kan transporten ikke betragtes som fyldestgørende udbetaling. Udstedelse af en veksel opfylder ikke lovens krav til udbetalingen, idet vekslen efter sit indhold blot giver en vis henstand med betalingen.

Betaling med check må derimod anses som en gyldig udbetaling, selv om det senere viser sig, at checken er dækningsløs.

Maskeret kreditsalg

Kreditaftaleloven gælder også for lejeaftaler, hvis betalingen fremtræder som vederlag for brug af en genstand, hvis det i realiteten er meningen, at lejeren reelt skal blive ejer af genstanden, når lejeperioden er udløbet, og lejen er betalt. Dette kaldes ofte maskeret kreditsalg. Sådanne lejeaftaler betragtes som køb med ejendomsforbehold. Se KAL § 4, nr. 16. "Udlejers" (som egentlig er sælger) mulighed for at håndhæve sit ejendomsforbehold over for "lejerens" (køberens) kreditorer kræver derfor, at ovennævnte gyldighedsbetingelser for ejendomsforbeholdet er opfyldt (om mindsteudbetaling mv.).

Leasingaftaler vil også kunne være maskerede kreditsalg. Se nedenfor i G.A.3.2.2.1.3.6.8. Det er tilfældet, hvis den, der leaser en genstand, i realiteten vil blive ejer af genstanden på et senere tidspunkt. Leasingselskabets (sælgers) mulighed for at gøre brug af ejendomsforbeholdet over for "købers" kreditorer mv. kræver ligeledes, at gyldighedsbetingelserne for ejendomsforbehold er opfyldt (mindsteudbetaling mv.). Derimod skal "udlejeren", dvs. reelt sælgeren, ikke udtrykkeligt formulere et ejendomsforbehold, idet en sådan kontrakt (maskeret kreditsalg) i henhold til § 4, nr. 16, netop betragtes som "køb med ejendomsforbehold".

Kreditaftaleloven gælder derimod ikke i forbindelse med kontokøb, dvs. køb på løbende konto, hvor der fx er meddelt et kreditmaksimum, men hvor kontohaveren i takt med nedbringelse af saldoen kan foretage nye køb mod kredit. Se KAL § 3, stk. 2.

Salg med ejendomsforbehold over for en erhvervsdrivende

Erhvervskøb

Som erhvervskøb betegnes de køb, der ikke er forbrugerkøb. Se ovenfor om disse.

Gyldighedsbetingelserne for ejendomsforbehold i erhvervskøb

Kreditaftalelovens kapitel 10 om køb med ejendomsforbehold finder også anvendelse på ikke-forbrugerkøb, altså erhvervskøb, hvor der er aftalt ejendomsforbehold, se KAL § 50, stk.1.

• Ejendomsforbeholdet skal være aftalt mellem sælger og køber senest ved varens overgivelse til den erhvervsdrivende køber, se KAL § 34, stk. 1 nr. 1
• Den samlede købesum skal overstige kr. 2.000, se KAL § 34, stk. 1 nr. 2
• Den solgte vare skal være individualiseret, således at der ikke kan herske tvivl om, hvad forbeholdet omfatter. Et ejendomsforbehold kan ikke anvendes for andre varer end dem, der er omfattet af aftalen, og kan således ikke anvendes som en slags varelagerpant, og det kan kun gøres gældende for prisen på de varer, ejendomsforbeholdet omfatter.

Ifølge KAL § 50, stk. 2 er der dog visse undtagelser i forhold til forbrugerkøb

• Ved salg med ejendomsforbehold over for en erhvervsdrivende, skal sælger ikke fyldestgøres for mindst 20 % af det samlede beløb, der skal betales, således som det kræves ved forbrugerkøb.

Om kravene til beviset for, at der er tale om et erhvervskøb, kan henvises til UfR 1988.206 VLD. I sagen havde sælgeren af en personbil solgt med sædvanligt ejendomsforbehold. Sælgeren havde haft rimelig grund til at gå ud fra, at personbilen skulle bruges erhvervsmæssigt, hvilket dog viste sig ikke at være tilfældet. Selv om udbetalingen havde været mindre end de ved forbrugerkøb krævede 20 %, se ovenfor, kunne sælgeren hævde sit ejendomsforbehold over for to udlægshavere.

Køb til videresalg og køb af materialer

Ifølge KAL § 2 finder lovens kapitel 11, om erhvervskøb, ikke anvendelse på erhvervsdrivendes køb, hvor købet er sket til videresalg eller består af materialer, der indgår i virksomhedens produktion. Efter retspraksis kan der dog ved kreditkonsignation aftales et ejendomsforbehold, såfremt de almindelige betingelser er opfyldt, og køberen ("konsignataren") er forpligtet til at afregne over for sælgeren ("konsignanten"), så snart "konsignataren" har videresolgt varen. Tanken er, at et ejendomsforbehold ikke må tjene til at sikre en kreditgivning. Et sådant ejendomsforbehold vil dog normalt kun kunne håndhæves over for konsignantens kreditorer, men ikke tillige dennes godtroende aftaleerhververe. Se G.A.3.2.2.1.3.6.7 om konsignation.

Maskeret kreditsalg

Se ovenfor under "Salg med ejendomsforbehold over for en forbruger" om maskerede kreditsalg, der også kan forekomme i forbindelse med erhvervskøb. Se KAL § 4, nr. 16.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
UfR 1988.206 VLD	Selv om udbetalingen havde været mindre end de ved forbrugerkøb krævede 20 %, kunne sælgeren hævde sit ejendomsforbehold over for to udlægshavere.

G.A.3.2.2.1.3.6.4 Udlæg ved salg med ejendomsforbehold

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Gyldighedsbetingelserne for ejendomsforbeholdet ikke overholdt
• Udlæg hos sælger - som er skyldner - ved ugyldigt ejendomsforbehold
• Udlæg hos køber - som er skyldner - ved ugyldigt ejendomsforbehold
• Gyldighedsbetingelserne for ejendomsforbeholdet overholdt
• Udlæg hos sælger - som er skyldner - ved gyldigt ejendomsforbehold
• Udlæg hos køber - som er skyldner - ved gyldigt ejendomsforbehold
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Gyldighedsbetingelserne for ejendomsforbeholdet ikke overholdt

Hvis blot en enkelt af gyldighedsbetingelserne i kreditaftaleloven eller ifølge retssædvane ikke er overholdt, er ejendomsforbeholdet ikke gyldigt, og det skal herefter ikke respekteres af køberens kreditorer. Hvis der foretages udlæg i det solgte, hvor ejendomsforbeholdet ikke er gyldigt, vil udlægget alt andet lige opnå første prioritet.

Pantefogeden skal derfor altid undersøge, om ejendomsforbeholdet er gyldigt, når det ved udlæg hos en sælger eller en køber oplyses, at der er ejendomsforbehold.

Udlæg hos sælger - som er skyldner - ved ugyldigt ejendomsforbehold

Hvis der er sket salg af en vare med et ugyldigt ejendomsforbehold, er sælger ikke sikret mod købers kreditorer. Salget kan sammenlignes med almindeligt salg mod kredit. Se afsnit G.A.3.2.2.1.3.6.5 Kreditsalg. Sælger har derfor ikke nogen særlig sikkerhed i det solgte, og sælger vil således heller ikke kunne tage det solgte tilbage efter kreditaftalelovens regler, hvis køber ikke betaler købesummen. Sælger vil dog efter omstændighederne kunne hæve købet ved købers misligholdelse af købeaftalen og kunne kræve den tilbage, hvis det solgte stadig er i købers varetægt, og der ikke er stiftet rettigheder over det solgte, der hindrer en sådan tilbagetagelse. Der kan derfor ikke foretages udlæg i den solgte genstand.

Selv om ejendomsforbeholdet ikke er gyldigt, har sælgeren af løsøret dog stadig et krav mod køberen på betaling af købesummen, og der kan foretages udlæg i dette krav, som er en simpel fordring.

Udlæg hos køber - som er skyldner - ved ugyldigt ejendomsforbehold

Hvis ejendomsforbeholdet ikke er gyldigt, foretages der udlæg i løsøret uden respekt af sælgerens ret.

Sælgeren skal snarest efter have underretning om det foretagne udlæg og om, at ejendomsforbeholdet ikke respekteres. Hvis sælgeren fremsætter indsigelse herimod, skal udlægget indbringes for fogedretten efter INDL § 6, idet sælgeren ved sin indsigelse har gjort sig til part i udlægsforretningen i overensstemmelse med RPL § 499.

Gyldighedsbetingelserne for ejendomsforbeholdet overholdt

Selv om ejendomsforbeholdet er gyldigt, er det ikke udelukket at foretage udlæg i løsøret, idet der kan foretages udlæg i behæftede aktiver, se RPL § 508.

Udlægget skal respektere ejendomsforbeholdet, men i takt med at løsørets anskaffelsespris gradvis betales, opstår der friværdi i aktivet, hvorved der bliver større og større nytteværdi af udlægget.

Pantefogeden skal være opmærksom på, om aktivets værdi forringes i samme takt, som der sker betaling til sælgeren. Hvis aktivets værdi forringes så meget, at værdien på det tidspunkt, hvor aktiver er fuldt tilbagebetalt, er kr. 3.000,00 eller derunder, kan skyldner eventuelt udtage aktivet efter reglen om erhvervsaktiver, se RPL § 509, stk. 3. Se Vestre Landsrets afgørelse i UfR 1986, 592 VLK. Et udlæg i et sådan aktiv vil derfor ikke have nogen værdi. Endvidere skal man være opmærksom på, at løsøret kan være omfattet af TL § 37.

Et udlæg i løsøre bortfalder et år efter dets foretagelse. Se RPL § 526, stk. 4. Hvis RIM er forhindret i at sætte det udlagte på tvangsauktion, fx på grund af at der er ejendomsforbehold i løsøret, har RIM 8 uger efter denne hindring er ophørt (i dette tilfælde når der ikke længere er ejendomsforbehold i løsøret) til at sætte det udlagte på tvangsauktion. Se RPL § 526, stk. 4, 2. punktum. Det er derfor vigtigt, at pantefogeden noterer de nøjagtige betalingsvilkår og kontraktens løbetid (hvornår kontrakten er indfriet), så aktivet kan sættes på tvangsauktion, inden udløbet af 8 ugers fristen.

Så længe der er et gyldigt ejendomsforbehold, kan RIM ikke begære tvangsauktion over løsøret. En tvangsauktion ville gøre sælgers ret til, i henhold til ejendomsforbeholdet, at tilbagetage det solgte ved misligholdelse illusorisk.

Udlæg hos sælger - som er skyldner - ved gyldigt ejendomsforbehold

Der kan kun foretages udlæg i kravet på betaling af restkøbesummen. Der er tale om udlæg i en simpel fordring, hvorfor køberen skal orienteres om, at fremtidige betalinger ifølge kontrakten kun med frigørende virkning kan ske til udlægshaveren. Udlægget i den simple fordring vil dog automatisk ændre karakter til et udlæg i selve løsøret, hvis dette tages tilbage af sælger.

Udlæg hos køber - som er skyldner - ved gyldigt ejendomsforbehold

Der kan foretages udlæg i løsøret med respekt af ejendomsforbeholdet, og sælgeren skal underrettes om udlægget.

Opmærksomheden henledes på, at der ikke kan foretages særskilt udlæg, hvis løsøret er omfattet af TL § 37, medmindre der foreligger samtykke efter RPL § 510, stk. 1, samt på 8 ugers reglen i RPL § 526, stk. 4, 2. punktum. Se ovenfor under afsnittet "Gyldighedsbetingelserne for ejendomsforbeholdet overholdt".

Hvis køber misligholder betalingsforpligtelsen over for sælger, kan sælger tage det solgte tilbage. Retsvirkningen af udlægget er dog, at den friværdi der måtte være i det solgte, i form af det som køber allerede har betalt til sælger, ikke længere må udbetales til køberen, men skal tilgå udlægshaveren.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
UfR 1986, 592 VLK.	Hvis aktivets værdi forringes så meget, at værdien på det tidspunkt, hvor aktivet er fuldt tilbagebetalt, er kr. 3.000,00 eller derunder, kan skyldner eventuelt udtage aktivet efter reglen om erhvervsaktiver, se RPL § 509, stk. 3.

G.A.3.2.2.1.3.6.5 Kreditkøb

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Hvad er kreditkøb?
• Udlæg ved kreditkøb.

Hvad er kreditkøb?

Kreditkøb er et køb, hvor der er aftalt henstand med betalingen af købesummen eller en del af denne. Varen overgives til køberen i forbindelse med aftalens indgåelse eller umiddelbart derefter, men inden købesummen forfalder helt eller delvist til betaling. Ejendomsretten overgår til køber straks ved aftalens indgåelse, hvis der er tale om speciesvare. Er der tale om en genusvare overgår ejendomsretten til køber, når der er foretaget bindende individualisering. Dette gælder uanset om der er tale om kontantkøb eller kreditkøb.

Udlæg ved kreditkøb

Hvis det solgte er en speciesvare, og...	Så...
køberen er skyldner	kan der hos køberen foretages udlæg i løsøret uden hensyn til sælgerens krav på betaling for det solgte, idet ejendomsretten går over til køber fra aftalens indgåelse.
sælgeren er skyldner	kan der ikke foretages udlæg i løsøret, idet køber er ejer af løsøret fra aftalens indgåelse. Der kan derimod foretages udlæg i den simple fordring, som sælger har mod køber.
Hvis det solgte er en genusvare, og...	Så...
køberen er skyldner	kan der ikke foretages udlæg i løsøret, idet køber ikke har købt en særligt udpeget vare men en vare efter art. Når sælger har foretaget bindende individualisering af løsøret, og/eller løsøret er afsendt til køber, kan der foretages udlæg i varen hos køber, idet ejendomsretten hermed er overgået til køber. Der kan dog foretages udlæg i købers (simple) fordring på en genusvare hos sælger.
sælgeren er skyldner	kan der foretages udlæg i løsøret, hvis der er tale om genusvarer, der ikke er bindende individualiseret til køber. Når der er sket bindende individualisering, kan der ikke længere foretages udlæg i varen, men derimod i sælgers (simple) fordring på købesummen hos køber.

Se også

Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.6.2.2 om definitionen af species- og genusvarer, herunder betydningen af en bindende individualisering.

G.A.3.2.2.1.3.6.6 Kommission

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Hvad er kommission?
• Udlæg ved kommissionssalg.

Hvad er kommission?

Ved kommission forstås et handelsforhold, hvor en person (kommissionæren) indgår handler med tredjemand i eget navn men for en andens (kommittentens) regning og risiko. Forholdet er reguleret i kommissionsloven. At kommissionæren handler for en andens regning og risiko indebærer, at det økonomiske resultat - positivt eller negativt - falder på kommittenten.

Eksempel

A vil sælge en stor trykkerimaskine. Han retter henvendelse til en person B, med særligt branchekendskab til dette marked og spørger, om han vil sælge den som kommissionssalg. A er da kommittenten og sælgeren B er kommissionæren. Hvis sælgeren finder en køber til maskinen, så handler køber med A, dog via sælgeren som mellemmand. Sælgeren sørger for handlen, men den indgås for A´s regning og risiko. Ejendomsretten til maskinen går således ikke over til kommissionæren B, men vedbliver at være hos A

Udlæg ved kommissionssalg

Udlæg hos kommittenten, der er skyldner

Der kan foretages udlæg i de varer, der efter kommissionsaftalen er hos kommissionæren samt selvfølgelig de varer, der er hos kommittenten.

Der kan endvidere foretages udlæg i det krav, kommittenten har mod kommissionæren for varer, der allerede er solgt af kommissionæren.

Kommissionæren har håndpanteret i de varer, som kommittenten har stående hos kommissionæren og for den betaling, han har krav på for sit arbejde med salget af varerne. Udlægget skal respektere denne håndpanteret. Se kommissionslovens § 31.

Der kan også foretages udlæg i de kontante midler, der er hos kommissionæren, og som stammer fra solgte varer. Betingelsen herfor er, at det er aftalt, at kommissionæren skal holde sådanne midler afsondret fra sine øvrige midler, at afsondringen er gennemført, og at der løbende har været ført kontrol hermed.

Udlæg hos kommissionæren, der er skyldner

Der kan ikke foretages udlæg i kommissionsvarerne, idet disse tilhører kommittenten.

Der kan heller ikke foretages udlæg i kontante midler, der stammer fra salget af kommissionsvarer, hvis de holdes adskilt fra kommissionærens øvrige midler.

Pantefogeden skal derfor undersøge, om der hos kommissionæren reelt er etableret en sådan adskillelse af kontante midler. Hvis det ikke er tilfældet, kan der foretages udlæg i de midler, kommissionæren er i besiddelse af.

Der kan endvidere foretages udlæg i den betaling, som kommissionæren har krav på for salgsarbejdet.

Der skal i alle tilfælde tages hensyn til RPL § 509 om trangsbeneficiet og efterlades kommissionæren tilstrækkelige midler, hvis kommissionæren er en fysisk person.

G.A.3.2.2.1.3.6.7 Konsignation

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Hvad er konsignation?
• Udlæg ved konsignation
• Forhandlergrundsætningen
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hvad er konsignation?

Konsignation er et handelsforhold, hvor en person/virksomhed (konsignanten) overlader varer til en anden person/virksomhed (konsignataren) med henblik på dennes videresalg af varerne for egen regning og risiko. Herved adskiller konsignation sig fra kommission. Ejendomsretten overgår til konsignataren, men konsignanten har en slags panteret i løsøret, indtil konsignationsvaren er videresolgt. Man siger undertiden, at konsignataren har en resolutivt betinget ejendomsret til konsignationsvaren, idet han ved købet har erhvervet ejendomsretten, men mister denne igen til fordel for konsignanten, hvis denne må tage konsignationsvaren tilbage igen, fordi konsignataren ikke afregner for konsignationsvaren og derved gør sig skyldig i misligholdelse af konsignationsaftalen.

Konsignation er ikke lovreguleret, men støttes på aftaleforhold.

Som nævnt under pkt. G.A.3.2.2.1.3.6.3 - Salg med ejendomsforbehold over for en erhvervsdrivende, kan et ejendomsforbehold også gøres gældende ved konsignation, men kun over for konsignatarens kreditorer, men ikke tillige dennes godtroende aftaleerhververe, idet et videresalg jo netop er tilladt. For at konsignanten kan opnå beskyttelse mod konsignatarens kreditorer, skal følgende betingelser være opfyldt:

• før varens overgivelse skal der foreligge en skriftlig indgået kontrakt om konsignationsforholdet med angivelse af, hvilke varer det drejer sig om, og hvorledes afregning skal ske
• varernes identitet skal kunne påvises
• midler, der indkommer fra konsignationssalget, skal holdes klart adskilt fra konsignatarens øvrige midler
• der skal foretages regelmæssig opgørelse over, hvilke varer der sælges, og der skal regelmæssigt afregnes til konsignanten
• konsignanten skal føre en effektiv kontrol med såvel varelageret hos konsignataren som med afregningerne, der skal fremgå af et særligt konsignationsregnskab og stå i en vis sammenhæng med videresalget. Regnskabet skal tillige indeholde oplysninger om varelageret.

Det er den herskende opfattelse i retsteorien, at ejendomsforbeholdets gyldighed ikke er betinget af, at der for konsignataren er en returneringsret vedrørende de varer, han har købt af konsignanten. Se også UfR 1967, 200 ØLD.

Hvis det under en udlægsforretning påberåbes, at et varelager er konsignationsvarer, skal pantefogeden sikre sig, at ovenstående betingelser er opfyldt. I modsat fald kan varelager og/eller betaling for salg gøres til genstand for udlæg. Se ligeledes nedenfor om udlæg ved konsignation.

Hvis konsignationsaftalen omfatter de registrerede motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler eller campingvogne, som er nævnt i TL § 42c, skal konsignationsaftalen være tinglyst for at nyde retsbeskyttelse. Se TL § 42d, stk. 1. Ikke tidligere i Danmark indregistrerede motorkøretøjer behandles derimod som løsøre. Se også G.A.3.2.2.1.3.6.10.

Konsignantens retsstilling hvis der ikke sker afregning fra konsignataren

Såfremt konsignataren ikke afregner for salget over for konsignanten, indtræder konsignanten formentlig i konsignatarens krav over for køber på købesummen, hvis genstanden er solgt på kredit (simpel fordring). I tilfælde af konsignatarens konkurs må dette krav formentlig ligeledes have status af separatistkrav i konkursboet.

Hvis der er tale om et kontantkøb, vil konsignanten formentlig ligeledes have krav på udbetaling af købesummen fra konkursboet som separatistkrav. Se kommissionslovens § 60 stk. 2 analogt.

Udlæg ved konsignation

Udlæg hos konsignanten (den oprindelige sælger af varen)

Hvis der er en gyldig konsignationsaftale mellem konsignant og konsignatar inden overgivelsen af varen, har konsignanten ejendomsforbehold i varen. Se ovenfor. Det betyder, at der kan foretages udlæg i konsignantens ret i henhold til ejendomsforbeholdet, hvilket vil sige retten til varerne, hvis de returneres, eller kontrakten misligholdes.

Der kan endvidere foretages udlæg i konsignantens krav på betaling for de varer, konsignataren sælger (simpel fordring).

Udlæg hos konsignataren (den der skal videresælge varen)

Der kan foretages udlæg i de rede penge, der forefindes hos konsignataren, hvis de ikke er udsondret som værende konsignantens midler. Det vil i praksis sige, at kun konsignatarens fortjeneste ved salget kan gøres til genstand for udlæg, hvis udsondring af midlerne er sket.

Der kan også foretages udlæg i de varer, der befinder sig hos konsignataren, men nytteværdien af et sådant udlæg kan være begrænset, idet udlægget eventuelt vil skulle respektere et ejendomsforbehold fra konsignanten. Se ovenfor.

Forhandlergrundsætningen

Forhandlergrundsætningen er et princip, der sikrer, at en køber skal kunne føle sig sikker på, at de varer, han køber hos en erhvervsdrivende, ikke er behæftet med ejendomsforbehold fra sælgerens leverandør.

En almindelig køber skal ikke kunne udsættes for, at de varer, han har købt, kan blive krævet tilbageleveret på grund af et sådant ejendomsforbehold. Hvis det var tilfældet, ville ingen køber kunne føle sig sikker på, at han virkelig havde ejendomsretten til det købte, uanset at han fuldt ud havde betalt for det.

Forhandlergrundsætningen er dermed et brud med hovedreglen om, at ejendomsforbeholdssælgeren kan få varen tilbage (vindicere), hvis han har overgivet varen til en person (eller butik mv.), som ejendomsforbeholdssælgeren måtte antage var forhandler af sådanne genstande. Køber (aftaleerhverver) vil i denne situation ekstingvere konsignantens ret over det solgte.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
UfR 1967, 200 ØLD.	Et ejendomsforbeholds gyldighed var ikke betinget af, at der for konsignataren var en returneringsret vedrørende de varer, han havde købt af konsignanten.

G.A.3.2.2.1.3.6.8 Leasing

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Hvad er leasing?
• Udlæg ved leasing
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hvad er leasing?

Leasing er ikke lovreguleret, men hviler på parternes aftale. Der er reelt tale om et lejeforhold.

Udlæg ved leasing

Udlæg hos udlejer

Hvis der foreligger en gyldig leasingkontrakt, kan der foretages udlæg i udlejerens krav på lejeindtægter. Der kan også foretages udlæg i de udlejede løsøregenstande, men dog med respekt af lejerens rettigheder ifølge leasingkontrakten.

Udlæg hos lejeren

Hos lejeren kan der som udgangspunkt ikke foretages udlæg i de lejede løsøregenstande, idet disse tilhører udlejeren.

Maskeret kreditkøb

Fogeden bør dog undersøge indholdet af leasingkontrakten. Hvis det af denne fremgår, at der er tale om, at lejeren senere skal overtage det lejede løsøre, og det kan konstateres, at der er tale om et maskeret kreditkøb i henhold til KAL § 4, nr. 16, kan fogeden dog foretage udlæg uden at respektere leasingkontrakten. Der er i denne situation ikke tale om en egentlig leasingkontrakt, men derimod om et kreditkøb.

Hvis der er tale om et kreditkøb i stedet for en leasingkontrakt, skal fogeden undersøge, om betingelserne for at opretholde et ejendomsforbehold er opfyldt. Se om disse betingelser ovenfor i G.A.3.2.2.1.3.6.3 om henholdsvis forbruger- og erhvervskøb.

Hvis en leasingkontrakt falder ind under bestemmelsen i KAL § 4, nr. 16, er der tale om et køb med ejendomsforbehold. I forbrugerkøb er ejendomsforbeholdet dog kun gyldigt, hvis der er betalt mindst 20 % af kontantprisen. Se KAL § 34, stk. 1, nr. 4. For erhvervskøb er der derimod ikke et sådant udbetalingskrav. Ejendomsforbeholdet skal ikke udtrykkeligt "tages" af "udlejeren", idet dette er taget som følge af henføringen af leasingkontrakten under KAL § 4, nr. 16. Derimod skal kontrakten være indgået, inden løsøret overgives til "lejeren". Se KAL § 34, stk. 1, nr. 1.

Højesteret statuerede i UfR 1986, 1 HD, at en leasingkontrakt i en konkret sag var et erhvervskøb omfattet af den tidligere kreditkøbslovs § 2, stk. 2, der er forgængeren for ovennævnte § 4, nr. 16. Højesteret kom til det modsatte resultat i UfR 1983, 334 HD, hvor det ikke fandtes godtgjort, at en landmand skulle være ejer af det i sagen leasede landbrugsudstyr.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
UfR 1986, 1 HD og UfR 1983, 334 HD	Et aktieselskab havde indgået aftale med en virksomhed om salg af en maskine. Inden levering ændredes aftalen til et lejeforhold. Det måtte antages at have været meningen, at virksomheden skulle blive ejer af maskinen. Da den nødvendige udbetaling efter den dagældende kreditkøbslovs § 2, stk. 2 ikke var betalt, var kontrakten ikke gyldig i forhold til virksomhedens konkursbo	Højesteret kom til det modsatte resultat i UfR 1983, 334 HD, hvor det ikke fandtes godtgjort, at en landmand skulle være ejer af det i sagen leasede landbrugsudstyr

G.A.3.2.2.1.3.6.9 Pantsætning af løsøre

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Hvordan kan løsøre pantsættes?
• Håndpant
• Rådighedsberøvelse som sikringsakt ved håndpant i løsøre
• Udlæg i håndpantsat løsøre
• Underpant
• Tinglysning som sikringsakt ved underpant i løsøre
• Udlæg i underpantsat løsøre
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hvordan kan løsøre pantsættes?

Pantsætning af løsøre kan ske enten ved håndpantsætning eller ved underpantsætning. Panteretten stiftes i begge tilfælde ved aftale mellem skyldneren som pantsætter og aftaleerhververen som panthaver. Man taler også om viljesbestemt pant.

Håndpant

Ved håndpant forstås en pantsætning, hvor ejeren (pantsætteren) fratages rådigheden over det pantsatte. Panthaveren får dermed som udgangspunkt det pantsatte i sin varetægt.

Rådighedsberøvelse som sikringsakt ved håndpant i løsøre

Sikringsakten ved håndpantsætning er således rådighedsberøvelse, dvs. at panthaver får det pantsatte "i hånden". Panthaveren skal effektivt berøve pantsætteren rådigheden over det håndpantsatte løsøre, enten ved at panthaver fysisk medtager løsøret, eller ved at pantsætteren effektivt afskæres adgangen til løsøret. Dette kan fx ske i form af nøglepant, hvor løsøret nok befinder sig i pantsætterens lokaler, men er låst inde, så kun panthaver har adgang til løsøret.

Det er dog almindelig anerkendt, at en frivillig udlevering af pantet til pantsætter for et kort tidsrum til varetagelse af et begrænset formål, fx fremvisning af pantet for en liebhaver, ikke bringer sikkerhedsretten til ophør. For at bevare sikkerhedsretten, dvs. opretholde sikringsakten, må panthaveren imidlertid sørge for at reagere med det samme og forfølge sin ret, hvis det viser sig, at løsøret ikke bliver leveret tilbage i overensstemmelse med aftalen om den kortvarige udlevering med det begrænsede formål. En tilsvarende reaktionspligt indtræder, hvis pantsætteren træder i betalingsstandsning. Se UfR 2000, 725 ØLD. Hvis panthaver ikke sørger for at håndhæve sin panteret, vil panteretten efter omstændighederne kunne bortfalde.

Håndpantsætning behøver ikke ske skriftligt. Selve rådighedsberøvelsen i forbindelse med en mundtlig aftale er tilstrækkelig, til at håndpantsætningsforholdet er etableret, og håndpanthaverens ret sikret. Derimod er indgåelse af en håndpantsætningsaftale, uden effektiv rådighedsberøvelse, ikke tilstrækkelig.

Udlæg i håndpantsat løsøre

Der kan foretages udlæg i behæftede aktiver, hvorfor der intet er til hinder for, at håndpantsætters kreditorer foretager udlæg i håndpantsat løsøre, se RPL § 508. Et sådant udlæg skal meddeles håndpanthaveren, så et eventuelt overskud ved bortsalg af løsøret bliver udbetalt til udlægshaveren, og for at håndpanthaver kan underrette udlægshaveren, hvis håndpanteforholdet ophører. Udlægget forældes dog efter 1 år, idet RIM kan begære løsøret sat på tvangsauktion uanset 3. mands håndpanteret. Se RPL § 526, stk. 4, og UfR 1995, 324 VLK.

Underpant

Underpant betegner den pantsætningsform, hvor det pantsatte forbliver hos pantsætter, men således at panthaver har sikkerhed i det pantsatte. Underpant i løsøre kræver ikke rådighedsberøvelse.

Ved etablering af underpant i løsøre skal der oprettes et løsøreejerpantebrev eller et løsørepantebrev til sikring af panthaverens ret. Dette pantebrev skal efterfølgende tinglyses, for at sikre panthaverens ret. I forbindelse med tinglysningen gælder der det formkrav, at et pantebrev i løsøre skal være oprettet på pantebrevsformular "LØSØRE" eller "SKADESLØSBREV I LØSØRE". Hvis der er tale om et motorkøretøj mv., skal pantebrevsformular "BIL" eller "SKADESLØSBREV BIL" anvendes.

I pantebrevet skal løsøret være beskrevet, så det er bindende individualiseret, således at der ikke kan ske ombytninger eller forvekslinger.

Tinglysning som sikringsakt ved underpant i løsøre

Sikringsakten for underpant i løsøre er som sagt tinglysning af pantebrevet. Se TL § 42d for så vidt angår de i TL § 42c nævnte motorkøretøjer mv. og TL § 47, stk. 1 for så vidt angår andet løsøre. Se også G.A.3.2.2.1.3.6.10.

Tinglysningen skulle tidligere foretages ved pantsætterens hjemting, men da en pantsætter i tidens løb kan have boet i flere retskredse, og da sådanne tinglysninger ikke flytter med, har det været meget vanskeligt at danne sig et overblik over, om løsøregenstande har været underpantsat.

Der blev derfor ved lov nr. 281 af 29. april 1992 gennemført en central edb-baseret tinglysning af panterettigheder i løsøre, der oprindeligt blev administreret ved retten i Århus. Ved loven, der blev udarbejdet på grundlag af betænkning nr. 1190 fra 1990 ("Skjult gæld i biler"), fik tinglysningsloven, foruden indførelsen af edb i tinglysningen, indsat kapitel 6a om bilbogen. Reglerne i kapitel 6a trådte i henhold til bekendtgørelse nr. 304 af 10. maj 1993 i kraft den 1. juni 1993, og fra samme dato blev TL § 47, stk. 1 ændret, ligesom § 47b, stk. 2, 3. pkt. trådte i kraft denne dag. De øvrige ændringer i kapitel 7 (om tinglysning i personbogen) trådte i kraft den 1. april 1994. Se bekendtgørelse nr. 179 af 15. marts 1994. Bilbogen og personbogen føres ikke længere ved retten i Århus. Selve den elektroniske tinglysning administreres nu ved retten i Hobro. Se for så vidt angår personbogen bekendtgørelse nr. 1424 af 13. december 2006 og forudsætningsvist vedrørende bilbogen bekendtgørelse nr. 1213 af 25. oktober 2010.

Udlæg i underpantsat løsøre

Da der kan foretages udlæg i behæftet løsøre, er der intet til hinder for, at der foretages udlæg i underpantsat løsøre. Se RPL § 508. Der skal gives underretning til underpanthaveren om udlæg i behæftet løsøre af hensyn til udbetaling af eventuelt overskydende provenu ved tvangssalg, og af hensyn til udlægshaverens mulighed for at overholde 8-ugers fristen efter RPL § 526, stk. 4.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
UfR 2000, 725 ØLD	Pantsætters betalingsstandsning burde i sig selv have givet panthaver anledning til at sikre, at et udlånt maleri blev tilbageleveret.
UfR 1995, 324 VLK	Håndpanteret i pantebreve ikke til hinder for, at en efterstående udlægshaver kunne kræve tvangsauktion over pantebrevene.

G.A.3.2.2.1.3.6.10 Bilbogen og personbogen

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Tinglysning i bilbogen
• Tinglysning i personbogen
• Sletning af panteretten efter 10 år
• Udbetaling af erstatning for biler.

Tinglysning i bilbogen

Ejendomsforbehold (herunder konsignationsaftaler, se nedenfor) og underpant i motorkøretøjer (herunder de såkaldte EU-knallerter ("45-knallerter")), påhængs- og sættevogne til biler og campingvogne skal tinglyses i bilbogen. Se TL § 42 d, stk. 1. Også retsforfølgning i sådanne køretøjer skal tinglyses, forudsat at skyldneren ikke er berøvet rådigheden over køretøjet. Se § 42d, stk.1, 2. pkt. Under retsforfølgning hører bl.a. udlæg, arrest og konkurs. Undtaget fra tinglysningskravet er håndpant, tilbageholdsret, brugsrettigheder, herunder leasing, og ejendomsret.

Undtagelser fra tinglysningskravet

Ejendomsforbehold i de i TL § 42c nævnte køretøjer skal dog ikke tinglyses for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning, hvis køretøjet hverken er, eller tidligere har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer. Se TL § 42d, stk. 2. Bestemmelsen tager sigte på at undtage ejendomsforbehold i konsignationsaftaler mellem importører og forhandlere af nye biler mv. fra tinglysningskravet, for så vidt angår beskyttelse mod retsforfølgning. I stedet skal de sædvanlige betingelser for at anerkende en sådan beskyttelse ved konsignation være opfyldt, herunder kravet om regelmæssig afregning og kontrol hermed. Se G.A.3.2.2.1.3.6.7. I forhold til købere af nye biler mv. spiller disse ejendomsforbehold ingen rolle, da de netop ikke er til hinder for videresalg. Reglen omfatter kun endnu ikke registrerede biler mv., og ejendomsforbehold ifølge konsignationsaftaler er således ikke generelt undtaget fra tinglysningskravet i TL § 42d, stk. 1.

Tinglysning af udlæg

Retsforfølgning, herunder udlæg, foretaget efter 1. juni 1993 skal som sagt altid tinglyses for at opnå omsætningsbeskyttelse, medmindre der er sket rådighedsberøvelse. Se TL § 42d, stk. 1, 2. pkt. Modsat tidligere skal der ikke længere betales tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af retspant, herunder udlæg. Se tinglysningsafgiftslovens § 1 nr. 2.

Hvis en skyldner, der af pantefogeden lovligt er tilsagt til en udgående udlægsforretning, ikke møder frem til udlægsforretningen, og skyldneren ejer en bil, der ikke er til stede på skyldners adresse, må pantefogeden alligevel kunne foretage udlæg i skyldnerens bil, hvis skyldner er registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer som ejer (og ikke udelukkende som bruger), idet bilen da må siges at være tilstrækkeligt identificeret i relation til RPL § 508. Pantefogeden skal dog efterlade en besked om udlægget af hensyn til tredjemands evt. bedre ret, samt skyldnerens mulighed for at varetage sine interesser, fx i forbindelse med en genoptagelse af udlægsforretningen, hvor skyldneren ønsker at anvende påvisningsretten efter RPL § 517, stk. 1.

Bortfald af tinglysning i bilbogen

Tinglyste rettigheder i motorkøretøjer mv. bortfalder efter forløbet af 10 år fra tinglysningen, medmindre der forinden er anmeldt ny tinglysning. Den underliggende fordring forældes derimod i medfør af forældelsesloven efter 3 år, medmindre den hviler på et særligt retsgrundlag. Dette indebærer, at den i RPL § 526 anførte forældelsesfrist på 1 år for udlæg i løsøre ikke gælder for udlæg i biler mv. Se tillige RPL § 526, stk. 5. Reglen i RPL § 526, stk. 4, 2. pkt., hvorefter et udlæg i løsøre bortfalder 8 uger efter hindringens (anke, kære eller tredjemands ret) ophør, gælder heller ikke for udlæg i de i § 42c nævnte køretøjer.

Tinglysningstidspunktet er afgørende for prioritetsstillingen

For prioritetsstillingen for udlæg i biler er det heller ikke RPL § 526, stk. 1 og 2 (tidspunktet for udlæggets foretagelse, når det er et pantefogedudlæg), der er afgørende, men derimod tinglysningen af udlægget. Et udlæg anses for tinglyst, når det er indført i bilbogen, og der er afsendt meddelelse fra tinglysningskontoret, om at dokumentet er tinglyst. Se TL § 42g, stk. 1. Hvis udlægget tinglyses, regnes retsvirkningerne allerede fra tidspunktet for udlæggets anmeldelse til tinglysning. I modsætning til tidligere, er det nu selve tidspunktet, hvor det elektroniske udlægsdokument kommer frem til tinglysningskontoret, der er afgørende for prioritetsstillingen. Udlægget indføres herefter direkte i tingbogen med angivelse af klokkeslæt.

Udlægshaveren har ikke krav på, at det udlagte aktiv fratages skyldneren, før der er indgivet begæring om tvangsauktion. Se RPL § 523, stk. 1. Hvis udlægshaveren påtænker straks at indgive en sådan begæring, kan det udlagte dog fratages skyldneren under udlægsforretningen. Det samme er tilfældet, hvis skyldneren er i færd med at ødelægge eller forringe det udlagte aktiv eller ikke overholder en afdragsordning. Hvis en bil, hvori der er foretaget udlæg, ikke er frataget skyldneren, skal den derfor først afhentes, når der inden for ovennævnte forældelsesfrist på 10 år indgives begæring om tvangsauktion.

Tinglysning i personbogen

For andet løsøre end motorkøretøjer mv. er der som nævnt oprettet en central edb-baseret personbog til afløsning af de hidtidige decentralt og manuelt førte personbøger. Der er bl.a. med henblik på koordinering af reglerne om bilbogen og om personbogen foretaget en række ændringer i tinglysningslovens kapitel 7. Centraliseringen betyder, at der hurtigt kan skabes et overblik over, om udlægsegnede løsøregenstande er underpantsat, eller om en påstået ægtepagt eksisterer.

Tinglysning af rettigheder vedrørende andet løsøre end motorkøretøjer mv. kan kun finde sted, når der er udtrykkelig hjemmel dertil.

Følgende skal tinglyses i personbogen:

• underpant i løsøre (der ikke er motorkørertøjer mv), se TL § 47, stk. 1
• pant i driftsinventar og driftsmateriel tilhørende en virksomhed, der drives fra lejet ejendom (dog ikke motorkørertøjer mv), se TL § 47b, stk. 2
• ægtepagt. Se TL § 49, se 53, stk 2
• fratagelse af den retlige handleevne, se TL § 48, stk 1.
• virksomhedspant, se TL § 47c
• fordringspant, se TL § 47d.

For både bilbogen og personbogen er der mulighed for online-forespørgsler efter forudgående opkobling på systemet, ligesom selve tinglysningen foregår digitalt.

Sletning af panteretten efter 10 år

Underpantsætning af løsøre, både biler mv. og andet løsøre, bortfalder efter 10 år, medmindre der forinden er anmeldt ny tinglysning. Se TL § 47, stk. 9. Reglen svarer til bortfaldsreglen for tinglyste rettigheder over biler. Se TL § 42g, stk. 2. For begge reglers vedkommende er det dog en forudsætning, at den underliggende fordring ikke må være selvstændigt forældet efter forældelsesloven.

Udbetaling af erstatning for biler

Ved udlæg i biler skal man være opmærksom på, at udlægget tillige omfatter en eventuel erstatningssum for bilen i tilfælde af, at denne skades eller går tabt.

Forsikringsselskaberne har imidlertid ikke pligt til at efterse bilbogen, når erstatningssummen udbetales, hvorfor der er en risiko for, at en eventuel erstatning vil blive udbetalt til ejeren uanset udlægget. I de tilfælde, hvor der er foretaget udlæg i en særligt værdifuld bil, der er helt eller delvist ubehæftet, bør pantefogeden vurdere, hvorvidt der skal ske underretning til det forsikringsselskab, hvor bilen er forsikret.

G.A.3.2.2.1.3.6.11 Tilbageholdsret

Såfremt en erhvervsdrivende udfører arbejde på en kundes løsøre, fx i form af bilreparation eller udfærdigelse af regnskaber mv., kan han tilbageholde det indleverede, indtil hans tilgodehavende for arbejdet er betalt. Der kan udøves tilbageholdsret ("retentionsret").

Tilbageholdsretten omfatter kun det krav, der udspringer af selve genstanden. Der kan ikke udøves tilbageholdsret på grundlag af tidligere opstået gæld. Tilbageholdsretten giver ikke retinenten (tilbageholderen) ret til at tvangsrealisere det tilbageholdte for at opnå dækning for sit krav.

Tilbageholdelsesret medfører, at ejeren ikke må få rådighed over det tilbageholdte. Selv et kortvarigt udlån fra retinentens side til ejeren medfører, at tilbageholdsretten ophører.

Udlæg i løsøre hvor der udøves tilbageholdsret

Der kan foretages udlæg i genstande, hvorover tilbageholdsret udøves, men udlægget skal respektere retinentens krav. Hvis der ønskes foranstaltet tvangsauktion over sådant løsøre, kan retinenten forlange, at hans krav i forbindelse med tilbageholdelsen dækkes forlods.

Hvis udlæg er foretaget i løsøret, før tilbageholdelsesretten udøves, skal retinenten vige for udlægget, således at der kan foranstaltes tvangsauktion på grund af udlægget. Retinenten kan dog principielt kræve, at udlægshaveren respekterer retinentens krav for udført arbejde på løsøret eller for omkostninger, der er afholdt for at bevare genstanden, idet disse foranstaltninger også kommer udlægshaveren til gode.

G.A.3.2.2.1.3.7 Fordringer

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Hvad er en fordring? (G.A.3.2.2.1.3.7.1)
• Udlæg i fordringer (G.A.3.2.2.1.3.7.2)
• De primære typer af fordringer (G.A.3.2.2.1.3.7.3).

G.A.3.2.2.1.3.7.1 Hvad er en fordring?

En fordring er et krav, som en person eller et selskab (kreditor) har mod en anden part (debitor). En fordring består typisk i et pengebeløb, men den kan også bestå i andet. Den kan fx bestå i, at debitor skylder en arbejdsydelse, eller i at der skal leveres en ting. Et gaveløfte betyder, at man skal give den lovede gave, som fx kan være en ting.

Bemærk

I relation til retsplejelovens regler er en fordring et krav på betaling af en pengeydelse.

En lang række af fordringer er baseret på dokumenter i form af pantebreve, fakturaer og kontrakter mv., mens andre krav ikke foreligger i skriftlig form. Fælles for alle fordringer er, at de indeholder et krav om, at debitor skal betale eller give en ting/ydelse. Der er ikke i lovgivningen stillet formkrav til fordringer.

Efter RPL § 508 skal en fordring kunne identificeres, for at man kan foretage udlæg i den. Det betyder kun, at der er et krav om, at man kan bevise, at fordringen eksisterer, men ikke at den fx foreligger i skriftlig form mv.

Eksempel

Som eksempler på fordringer kan nævnes:

• obligationer og præmieobligationer
• pantebreve i fast ejendom eller løsøre
• indeståender i pengeinstitutter
• udestående ifølge fakturaer
• tilgodehavende ifølge gensidigt bebyrdende kontrakt
• tilgodehavender ifølge afregninger
• arvekrav
• tilgodehavender bestående af gevinster
• erstatningskrav for såvel tingsskade som for personskade
• lån af penge

G.A.3.2.2.1.3.7.2 Udlæg i fordringer

Indhold

Dette afsnit handler om retten til at foretage udlæg i fordringer. Afsnittet handler også om, hvorfor det kan være nyttigt at foretage udlæg i fordringer i de situationer, hvor RIM skylder penge til fordringsdebitoren, eller hvor der er en gensidigt bebyrdende kontrakt.

Afsnittet indeholder:

• Hjemmel til at foretage udlæg
• Udlæg i fordringer hvor RIM skylder fordringsdebitor penge.

Hjemmel til at foretage udlæg

Hjemmel til at foretage udlæg i fordringer findes i RPL § 508. Ifølge denne bestemmelse kræves det, at fordringens identitet skal kunne fastslås, dvs. at man kan bevise, at fordringen eksisterer. Samtidig opstiller bestemmelsen den grænse, at der ikke kan foretages udlæg i fremtidige erhvervelser, dvs. fordringer som skyldneren endnu ikke har erhvervet. Efter bestemmelsen er det også muligt at foretage udlæg i en fordring, selvom denne i forvejen er "behæftet". Det kan fx være fordi, der allerede er foretaget udlæg i den, eller fordi fordringen er transporteret videre til en anden til sikkerhed.

Udlæg kan foretages i en fordring, uanset

• om den er skriftlig eller mundtlig
• om den er betinget eller ubetinget på tidspunktet for udlægget
• at fordringens forfaldstid ikke er indtruffet eller aftalt.

Den eneste betingelse er, at fordringen er stiftet.

For enkelte typer af fordringer gælder det, at udlæg er udelukket i henhold til lovgivning.

Se også

Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.7.3 om udlæg i de forskellige typer af fordringer.

Udlæg i fordringer hvor RIM skylder fordringsdebitor penge

Ved udlæg i fordringer hos skyldner kan den situation forekomme, at fordringsdebitor (den der skylder vores skyldner penge efter fordringen) kan have et krav mod SKAT, som denne kan kræve modregnet. Udlægget vil derfor ikke medføre en egentlig betaling til RIM i denne situation. RIM vil dog alligevel opnå en indirekte betaling, fordi RIM ikke skal betale de penge, SKAT skylder til fordringsdebitor. Samtidig får SKAT gennemført betalingen over for skyldner, fordi modregningen helt eller delvist dækker skyldners gæld til RIM, og vores skyldner frigøres for sin gæld, selvom fordringsdebitor kunne modregne.

Hvis fordringen bygger på en gensidigt bebyrdende kontrakt, har debitor mulighed for at undlade at betale til udlægshaver. Se RPL § 511, stk. 3.

G.A.3.2.2.1.3.7.3 De primære typer af fordringer

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag for gældsbreve (G.A.3.2.2.1.3.7.3.1)
• Omsætningsgældsbreve (negotiable gældsbreve) (G.A.3.2.2.1.3.7.3.2)
• Simple gældsbreve og simple fordringer (G.A.3.2.2.1.3.7.3.3)
• Fondsaktiver, værdipapirer i papirløs form (G.A.3.2.2.1.3.7.3.4)
• Tvivl om fordringstype (G.A.3.2.2.1.3.7.3.5).

G.A.3.2.2.1.3.7.3.1 Lovgrundlag for gældsbreve

Bestemmelserne om handel med og kreditorforfølgning mod omsætningsgældsbreve og simple gældsbreve findes i gældsbrevsloven. Der findes ikke lovbestemmelser, der direkte regulerer forholdene for simple fordringer. Gældsbrevslovens kapitel 3 om simple gældsbreve finder dog analog anvendelse på simple fordringer.

Et gældsbrev er ifølge lovens motiver en skriftlig erklæring, der giver ret til en i hovedsagen ubetinget, ensidig fordring på et pengebeløb. En simpel fordring kan dog også bestå i en fordring på andet end penge, fx en artsbestemt vare (genuskøb).

G.A.3.2.2.1.3.7.3.2 Omsætningsgældsbreve (negotiable gældsbreve)

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for omsætningsgældsbreve også kaldet negotiable gældsbreve.

Afsnittet indeholder:

• Hvad er et omsætningsgældsbrev?
• Sikringsakt
• Legitimationsvirkning, hvornår er man over for omverdenen angivet som berettiget til at gøre fordringen gældende i et omsætningsgældsbrev?

Hvad er et omsætningsgældsbrev?

Omsætningsgældsbreve kaldes også for negotiable gældsbreve. Hvis et gældsbrev ikke er et omsætningsgældsbrev, er det et simpelt gældsbrev. I forbindelse med indførelsen af reglerne om digital tinglysning blev der i tinglysningsloven indsat regler om omsætningsgældsbreve. Der findes herefter regler om omsætningsgældsbreve to steder i lovgivningen.

Reglerne om omsætningsgældsbreve står herefter i følgende love:

A) Gældsbrevsloven, hvor det i § 11, stk. 2, fastslås, hvad der er omsætningsgældsbreve:

• Gældsbreve, der lyder på betaling til ihændehaveren eller som ikke angiver, hvem gælden skal betales til (ihændehavergældsbreve).
• Gældsbreve, der lyder på betaling til en bestemt person eller ordre (ordregældsbreve).
• Gældsbreve, der giver pant i registreret skib eller luftfartøj, medmindre der i gældsbrevet er indføjet ordene »ikke til ordre« eller tilsvarende forbehold.
• Gældsbreve, der lyder på betaling til en bestemt person (navnegældsbreve), når de tydeligt angiver, at de skal være omsætningsgældsbreve.

B) Tinglysningsloven, hvor der står:

1. Et tinglyst pantebrev, bortset fra et skadesløsbrev, der giver pant i fast ejendom, er negotiabelt, medmindre der i pantebrevet er indføjet ordene »ikke til ordre« eller tilsvarende forbehold. Se TL § 27, stk. 2.
   
   1. Pantebreve, herunder ejerpantebreve, men dog ikke skadesløsbreve, der giver pant i motorkøretøjer, pant i andele i andelsboligforeninger og pant i løsøre er som udgangspunkt ikke omsætningsgældsbreve, medmindre det klart fremgår af pantebrevet, se nedenfor. Disse pantebreve kan derfor godt være omsætningsgældsbreve. Da de også er omfattet af den digitale tinglysning, er reglerne om disse også overført til tinglysningsloven, se umiddelbart nedenfor.
      
2. Et tinglyst pantebrev, herunder et ejerpantebrev, der giver pant i motorkøretøjer er ikke negotiabelt, medmindre dette klart fremgår af pantebrevet. Se TL § 42 c. Skadesløsbreve er ikke negotiable pantebreve. Se TL § 42g, stk. 3, 2. og 3. pkt.
3. Et tinglyst pantebrev, herunder et ejerpantebrev, der giver pant i andele i andelsboligforeninger som nævnt i § 42 i, er ikke negotiabelt, medmindre dette klart fremgår af pantebrevet. Se TL § 42. Skadesløsbreve er ikke negotiable pantebreve. Se TL § 42m, stk. 2, 2. og 3. pkt.
4. Et tinglyst pantebrev, herunder et ejerpantebrev, der giver pant i løsøre, er ikke negotiabelt, medmindre dette klart fremgår af pantebrevet. Skadesløsbreve er ikke negotiable pantebreve. Se TL § 47, stk. 7, 2. og 3. pkt.

Bemærk

Hvis et gældsbrev ikke falder ind under definitionen i henholdsvis GBL eller i TL, og det klart fremgår af gældsbrevet, at det ikke skal være negotiabelt, er det et simpelt gældsbrev. Se GBL § 11, stk. 2 og TL § 27, stk. 2, § 42g, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 42m, stk. 2, 2. og 3. pkt. og § 47, stk. 7, 2. og 3. pkt.

Tinglysning af simple (ikkenegotiable) pantebreve

Et simpelt (ikkenegotiabelt) pantebrev skal dog også tinglyses digitalt for at opnå omsætningsbeskyttelse. Se fx TL § 47, stk. 6, hvad angår løsørepantebreve, der som udgangspunkt er ikkenegotiable. Gældsbrevslovens kapitel 3, bortset fra § 31, bruges også på tinglyste digitale ikkenegotiable (simple) pantebreve. Se GBL § 26, stk. 2.

Gældsbrevslovens kapitel 2 gælder ikke (længere) for tinglyste digitale pantebreve. Se GBL § 11, stk. 3. Det betyder dog ikke, at den hidtidige retstilstand er brudt, da reglerne i GBL §§ 15-17 om ekstinktion (en rettigheds ophør, ved at den fortrænges af en senere rettighed) af indsigelser finder direkte anvendelse. Se TL § 27a. Reglerne om ekstinktion af rettigheder er også uforandret overført til tinglysningsloven. Se TL § 27b. Reglerne er dog rettet til, fordi sikringsakten nu sker ved tinglysning i modsætning til tidligere, hvor sikringsakten skete ved rådighedsberøvelse. Se nedenfor.

Sikringsakt

Når man foretager udlæg i omsætningsgældsbreve, er sikringsakten forskellig, afhængig af hvilken type omsætningsgældsbrev der er tale om. Nedenstående afsnit er derfor opdelt så sikringsakten for omsætningsgældsbreve, der ikke er pantebreve, beskrives først, og herefter beskrives sikringsakten ved udlæg i negotiable pantebreve.

Sikringsakt ved udlæg i omsætningsgældsbreve, der ikke også er pantebreve

En aftaleerhververs ret til et omsætningsgældsbrev kan ikke anfægtes af andre, hvis aftaleerhververen har fået gældsbrevet i hænde og er i god tro om overdragerens ret. Se GBL § 14.

Sikringsakten over for aftaleerhververe er derfor rådighedsberøvelse, hvad angår disse gældsbreve. Det vil sige, at man ved udlæg i disse omsætningsgældsbreve efter RPL § 523, stk. 2, altid skal tage gældsbrevet i forvaring.

Et udlæg i fordringer, herunder omsætningsgældsbreve, er beskyttet over for andre retsforfølgende kreditorer straks fra dets foretagelse. Udlægshaver skal derfor ikke foretage nogen særlig sikringsakt i forhold til andre kreditorer. Se RPL § 526, stk. 1 og 2.

Sikringsakt ved udlæg i negotiable pantebreve

Efter den digitale tinglysning er indført, skal stiftelse og ændring af rettigheder over alle pantebreve, der tinglyses digitalt, ske ved tinglysning. Derfor skal pantebreve, der vedrører fast ejendom, biler, andelsboliger og løsøre tinglyses, hvis man vil sikre sig de rettigheder, der knytter sig til pantebrevet. Se TL § 1, TL § 42j, stk. 7, (andelsboligbogen), TL § 42d, stk. 7, (bilbogen) og TL § 47, stk. 6 (løsøre).

Når man foretager udlæg i tinglyste digitale pantebreve, skal udlægget derfor tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler om pantebrevet og mod retsforfølgning. Se TL § 1 (fast ejendom), TL § 42j, stk. 7 (andelsboligbogen), TL § 42d, stk. 7 (bilbogen) og TL § 47, stk. 6 (løsøre). Det gælder derfor også de digitale pantebreve, der er negotiable.

Hvis man foretager udlæg i et papirbaseret pantebrev, bør fogeden tage dette med og sende pantebrevet til tinglysningskontoret i forbindelse med tinglysning af udlægget. Se § 15, stk. 3 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, som ændret ved lov nr. 504 af 12. juni 2009.

Se også

Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.7.3.3 om udlæg i ikkenegotiable tinglyste digitale pantebreve.

Hvad angår de tinglyste digitale pantebreve, kan en aftaleerhververs ret til et pantebrev ikke anfægtes af andre, hvis aftaleerhververen har fået tinglyst sin ret og er i god tro om overdragerens ret. Se TL § 27 b. Dette gælder også bilbogen (TL § 42g stk. 3, 1. pkt.), andelsboligbogen (TL § 42m, stk. 2, 1. pkt.) og personbogen (TL § 47, stk. 7, 1. pkt.).

Legitimationsvirkning, hvornår er man over for omverdenen angivet som berettiget til at gøre fordringen gældende i et omsætningsgældsbrev?

Den, der på lovlig vis har fået omsætningsgældsbrevet i hænde, har ret til at gøre fordringen gældende. Se GBL § 13.

For tinglyste digitale pantebreve er den, der er berettiget ifølge tingbogen, legitimeret til at gøre fordringen gældende. Se TL § 27a, stk. 1. Tilsvarende gælder for bilbogen (§ 42g, stk. 3, 1. pkt., jf. § 27a, stk. 1), andelsboligbogen (§ 42m, stk. 2, 1. pkt, jf. § 27a, stk.1) og personbogen (§ 47, stk. 7, 1. pkt., jf. § 27a, stk. 1).

Reglen om overdragelse af omsætningsgældsbreve og reglen om legitimationen over for skyldner bygger på GBL § 13. Se GBL § 14 og 19. Når skyldneren betaler til den, der er legitimeret efter GBL § 13, frigøres skyldneren, såfremt skyldneren er i god tro. Se GBL § 19. Betalingen har frigørende virkning, selv om ihændehaverens inkompetence skyldes, at han ikke har erhvervet ret til omsætningsgældsbrevet, eller at det var overdraget eller gjort til genstand for udlæg. Legitimationen omfatter også andre dispositioner end betaling, fx meddelelse af henstand eller ændring af betalingsvilkårene. Hvad angår tinglyste digitale pantebreve er reglerne de samme, dog med den forskel, at der ikke er krav om, at man har pantebrevet, men derimod, at man har tinglyst det. Se TL § 27b. Samme bestemmelse gælder også bilbogen (TL § 42g, stk. 3, 1. pkt.), andelsboligbogen (§ 42m, stk. 2, 1. pkt.) og personbogen (§ 47, stk. 7, 1. pkt.).

For at udlægshaver kan blive legitimeret over for gældsbrevsdebitor, skal han derfor have gældsbrevet i hænde og for de tinglyste digitale pantebreves vedkommende have tinglyst sin ret. Se RPL § 523, stk. 2 og TL § 27a. Reglen gælder også bilbogen, andelsboligbogen og personbogen.

Hvis et omsætningsgældsbrev er overdraget, men skyldneren har betalt forfaldne renter eller forfaldne, tidsfæstede afdrag til overdrageren, kan han gøre dette gældende over for en senere erhverver af omsætningsgældsbrevet. Se GBL § 16. Samme regel gælder for de tinglyste digitale pantebreve. Se TL § 27a, stk. 2, 1. pkt. Udstederen af et gældsbrev bevarer også sine indsigelser om, at gældsbrevet er udstedt under tvang, ved forfalskning m.v., og om at gældsbrevet er ophørt ved forældelse m.v. Se GBL § 17 og TL § 27a, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelserne gælder også bilbogen, andelsboligbogen og personbogen.

Hvis et omsætningsgældsbrev er overdraget, kan skyldneren med frigørende virkning betale forfaldne renter og forfaldne, tidsfæstede afdrag til overdrageren, medmindre skyldneren vidste, at denne ikke længere havde ret til at modtage betaling eller havde grund til mistanke derom. Se GBL § 20. En tilsvarende regel gælder for de tinglyste digitale pantebreve. Se TL § 29, stk. 2.

Legitimationsvirkningen indtræder derfor, når udlægshaver meddeler gældsbrevsdebitor, at betaling med frigørende virkning kun kan ske til udlægshaveren. Udlæg i omsætningsgældsbreve skal derfor altid meddeles over for gældsbrevsdebitor. Dette gælder også for udlæg i de tinglyste digitale pantebreve. Debitor skal anmodes om kvittering for, at han har modtaget underretningen.

Gældsbrevsdebitor bliver ved betaling til udlægshaver frigjort under samme betingelser som ved betaling efter overdragelse af et gældsbrev. Se RPL § 524.

G.A.3.2.2.1.3.7.3.3 Simple gældsbreve og simple fordringer

Indhold

Dette afsnit beskriver simple gældsbreve og simple fordringer.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Sikringsakt
• Legitimationsvirkning
• Udlæg i borttransporterede fordringer, "factoring"
• Udlæg i Dankort-betalinger
• Udlæg i bankindeståender
• Sikring af et udlæg i bankindeståender
• Legitimationsvirkning ved udlæg i bankindeståender
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Lovgrundlag

Alle gældsbreve og fordringer, hvad enten de er skriftlige eller mundtlige, er omfattet af gældsbrevslovens kapitel 3 om simple fordringer.

Dette gælder dog ikke for:

• de gældsbreve og fordringer, der er nævnt i GBL § 11, stk. 2
• digitale pantebreve efter tinglysningslovens regler
• fondsaktiver.

Sikringsakt

Når man foretager udlæg i simple gældsbreve eller simple fordringer, er der som udgangspunkt intet krav om, at man foretager en sikringsakt. Den, der foretager udlægget, er sikret både over for skyldnerens øvrige kreditorer og godtroende aftaleerhververe fra udlæggets foretagelse. Se RPL § 526, stk. 1 og 2.

I modsætning til tidligere skal der dog nu foretages en sikringsakt ved udlæg i ikkenegotiable tinglyste digitale pantebreve, nemlig tinglysning af udlægget. Ved overdragelse af ikkenegotiable tinglyste digitale pantebreve er sikringsakten tinglysning ligesom ved de øvrige pantebreve. Se fx TL § 47, stk. 6, hvad angår løsørepantebreve.

Hvis der foretages udlæg i et papirbaseret pantebrev, bør fogeden tage dette med og sende pantebrevet til tinglysningskontoret i forbindelse med tinglysning af udlægget. Se § 15, stk. 3 i lov nr. 539 af 8. juni 2006, som er ændret ved lov nr. 504 af 12. juni 2009.

Hvis det simple gældsbrev eller den simple fordring er knyttet til et dokument, bør fogeden tage dokumentet i forvaring. Se RPL § 523, stk. 2. Dette er ikke for at iagttage en sikringsakt, men derimod af hensyn til legitimationsvirkningen hvor fratagelse af rådigheden kan få betydning. Se RPL § 524.

Sikringsakt ved overdragelse af simpelt gældsbrev eller simpel fordring, herunder sekundære udlæg

Den, der får overdraget et simpelt gældsbrev eller en simpel fordring til eje eller pant, skal derimod foretage en sikringsakt for at være beskyttet mod overdragerens retsforfølgende kreditorer.

Sikringsakten består i, at fordringsskyldneren får besked om overdragelsen fra overdrageren eller erhververen. Se GBL § 31, stk. 1.

Hvis fordringsskyldneren får denne meddelelse fra en erhverver, før RIM foretager udlæg i fordringen, får erhververen første prioritet til fordringen. RIM bliver så sekundært berettiget til fordringen, fordi der godt kan foretages udlæg i allerede behæftede aktiver. Se RPL § 508. RIM bør i denne situation meddele erhververen, at RIM er sekundært berettiget til fordringen som følge af vores udlæg.

Det sekundære udlæg bliver naturligvis kun interessant i det omfang, at der rent faktisk er en "friværdi" i fordringen. Dette er tilfældet, hvis aftaleerhververen får udbetalt hele beløbet, men kun har krav på en del af det, eller hvis han kun får udbetalt en del af fordringen, og RIM derfor har krav på udbetaling af resten af fordringen.

Dobbeltoverdragelse af fordring

I tilfælde af at en fordring bliver overdraget flere gange, er den erhverver, der først meddeler fordringsskyldneren om overdragelsen af fordringen, sikret retten til fordringen. Det er under forudsætning af, at han var i god tro om, at der ikke var andre rettighedshavere ved underretningen til fordringsskyldneren. Se GBL § 31, stk. 2. Dette gælder, selvom han først fik overdraget fordringen efter, at en anden havde erhvervet fordringen.

Ved overdragelse af simple gældsbreve eller simple fordringer får erhververen ikke bedre ret end overdrageren, hverken over for gældsbrevets eller fordringens skyldner eller over for en tidligere indehaver af fordringen. Se GBL § 27. En overdragelse kan derfor ikke føre til, at skyldneren mister sine indsigelser. De indsigelser, skyldneren havde mod overdrageren, kan han også gøre gældende mod erhververen, selv om erhververen var i god tro. Det gælder også, når der er foretaget udlæg i fordringen. Se GBL § 27.

Eksempel

ToldSkat havde den 2. april 2003 foretaget udlæg for 348.334 kr. i en fordring, som anpartsselskabet G (skyldneren) havde hos aktieselskabet H. Fordringen udgjorde ifølge et kontoudtog af samme dato 1.326.332,75 kr. ToldSkat meddelte udlægget over for H samme dag. ToldSkat meddelte herefter H i et brev af 14. maj 2003, at der var gennemført modregning med den udlagte fordring i H's fordring på negativ moms for marts måned 2003.

G blev taget under konkursbehandling ved dekret af 21. august 2003. I kurators halvårsredegørelse af 23. december 2004 anførte boet, at dets fordring mod H var nedskrevet til 0 kr. Fordringen blev nedskrevet, fordi boets kreditorer ikke havde givet tilsagn om at stille sikkerhed, så man kunne gennemføre en retssag mod H, der nu bestred fordringen.

Landsretten udtaler i sin afgørelse, at ToldSkat indtrådte som kreditor i forhold til H ved udlægget. Derfor var gensidighedsbetingelsen opfyldt, da modregningen blev gennemført. Landsretten anså ikke det, at kurator undlod at forfølge fordringen mod H som en anerkendelse af, at kravet ikke bestod, eller at det kunne sidestilles med et frivilligt forlig. Landsretten afgjorde, at ToldSkat havde ret til at foretage udlægget, fordi H hverken ved ToldSkats meddelelse om udlægget eller den senere modregning kom med konkrete indsigelser mod G's fordring. Der var heller ikke kommet oplysninger, der kunne underbygge, at G's fordring mod H var mindre end det beløb, der blev modregnet. Højesteret har af de grunde, der var anført af landsretten stadfæstet dommen. Se UfR 2008.1145H.

Legitimationsvirkning

Skyldneren frigøres uanset overdragelsen af det simple gældsbrev eller den simple fordring ved betaling til overdrageren. Det gælder dog ikke, hvis skyldneren vidste eller burde vide, at det simple gældsbrev eller den simple fordring var overdraget. Se GBL § 29.

Reglen er udtryk for den naturlige retsstilling, at den, der skylder penge til en anden, skal kunne betale med frigørende virkning til denne. Det samme gælder omvendt, at den der skylder penge til en person ikke kan betale med frigørende virkning til en anden. Reglen indeholder dog en modifikation, da skyldner ikke bliver frigjort, når han betaler til den oprindelige kreditor, hvis skyldneren vidste eller burde vide, at den oprindelige kreditor ikke længere er kreditor.

Eksempel

Hvis en person, der er legitimeret som fordringshaver, overdrager en simpel fordring til først A og dernæst B, og fordringsskyldneren ikke har kendskab og ikke burde have kendskab til overdragelsen til A, men derimod først får meddelelse om overdragelsen til B, frigøres fordringsskyldneren ved betaling til B, selv om fordringen i virkeligheden tilkom A, fordi B var i ond tro, da han gav underretningen til fordringsskyldneren. Se GBL § 31, stk. 2.

Hvis B var i ond tro om, at A.i realiteten var materielt berettiget til fordringen, fordi A først fik denne overdraget, vil A kunne kræve beløbet udbetalt af B og/eller kræve erstatning af overdrageren.

Den frigørende virkning for skyldneren indtræder også, hvis A var en udlægshaver. Hvis B var i ond tro om det forudgående udlæg i fordringen, kan udlægshaver kræve fordringen udbetalt af B.

For at udlægshaveren kan blive legitimeret over for fordringsskyldner, skal han derfor give fordringsskyldner underretning om det foretagne udlæg. RIM skal derfor altid give underretning til skyldner, når der foretages udlæg i simple gældsbreve eller simple fordringer. Der skal anmodes om kvittering fra skyldner for, at han har modtaget underretningen.

Gældsbrevs- eller fordringsdebitor bliver frigjort ved betaling til udlægshaver på samme måde som ved betaling efter overdragelse af gældsbrevet eller fordringen. Se RPL § 524.

Udlæg i borttransporterede fordringer - "factoring"

Som et led i finansieringen af en virksomheds drift sker der ofte belåning af debitorerne (den såkaldte "factoring"-ordning). Ordningen indebærer, at fakturaerne forsynes med en transportpåtegning om, at betaling med frigørende virkning kun kan ske til transporthaveren. Ordningen kan etableres med fx:

• et factoring-firma
• virksomhedens sædvanlige pengeinstitut
• et søster- eller datterselskab (såkaldt intern factoring).

Som betingelse for at virksomhedens kreditorer skal respektere fakturabelåningen, kræves det, at hver enkelt faktura til kunderne er forsynet med en tekst (eventuelt et stempel), der klart angiver, at fordringen er borttransporteret. Se GBL § 31, stk. 1.

En ordning om at belåne fakturaer medfører normalt ikke, at pantefogeden er afskåret fra at foretage udlæg i allerede udførte, men endnu ikke fakturerede arbejder eller leverancer.

Hvis RIM foretager udlæg i arbejde, der er udført, og udlægget foretages, inden factoringsselskabet foretager sin sikringsakt ved at meddele fordringsskyldner om overdragelsen, fortrænger RIMs udlæg factoringsselskabets ret. Dette er fordi, RIMs udlæg er sikret imod andre aftaleerhververe og kreditorer fra dets foretagelse. Se RPL § 526, stk. 1 og 2 og GBL § 31, stk. 1. Så snart RIM har foretaget udlæg, skal RIM informere fordringsskyldneren om udlægget. Se GBL § 29.

Til en "factoring"-ordning er der ofte tilknyttet en sikringskonto, hvor en del af fakturabeløbene indsættes (typisk omkring 20 %). Der kan også foretages udlæg i denne sikringskonto.

Hvis belåningen af fakturaerne er oprettet som et værn mod kreditorer, så virksomheden reelt kan disponere over hele fakturabeløbet, fordi beløbet indgår på en kassekredit med trækningsret, er der mulighed for at underkende transportpåtegningerne på fakturaerne. I disse tilfælde må pantefogeden foretage udlæg i fakturabeløbet og indbringe sagen for fogedretten til at afgøre prioritetsstillingen. Der kan også anlægges sag mod transporthaveren med påstand om, at transporten hverken er til eje eller til sikkerhed. Den, der foretager udlægget har bevisbyrden i disse sager.

Eksempel 1

Fra retspraksis kan henvises til en utrykt dom afsagt af Vestre Landsrets 5. afdeling den 7. januar 1985 i B 1588/1983. I sagen havde vognmandsfirmaet V ved en transporterklæring af 26. maj 1981 til sin bank, B, til sikkerhed for ethvert krav, som B havde eller senere måtte erhverve, transporteret daværende og kommende tilgodehavender for udført arbejde hos C.

Transporten blev umiddelbart derefter meddelt over for C, der i den følgende tid indbetalte V's betaling for udført arbejde til B. Der blev ikke i forbindelse med fremsendelsen af de enkelte fakturaer til C givet meddelelse om transporterne. V gik konkurs den 16. marts 1982, og boet anlagde herefter sag mod B. Hvad angik et beløb på 183.163,14 kr., der vedrørte indbetalinger til B efter fristdagen, henviste boet til konkurslovens § 70. Landsretten fastslog, at det ikke er udelukket at pantsætte fremtidige erhvervelser af den i sagen omhandlede karakter, hvis pantet kan beskrives med klarhed og entydighed. Når de fremtidige erhvervelser udspringer af en gensidigt bebyrdende aftale, vil betingelsen normalt være opfyldt, hvis den gensidigt bebyrdende aftale er skriftlig og nøje fastlægger de gensidige rettigheder og forpligtelser.

I den konkrete sag havde der dog mellem V og C hverken skriftligt eller mundtligt været nogen aftale, der forpligtede dem til et fremtidigt samarbejde. C var imidlertid V's hovedkunde, og forretningssamarbejdet havde eksisteret i ret faste rammer i en meget lang årrække.

Derfor fandt landsretten, at V gyldigt havde kunnet give B pant i sine fremtidige tilgodehavender hos C, da det sagsøgende konkursbo ikke havde påvist nogen mulighed for misbrug fra V's side.

Landsretten fandt endvidere, at sikringsakten blev foretaget ved meddelelse til C én gang for alle, fordi der ikke i et sådant tilfælde kan kræves gentagelse af meddelelsen fx i forbindelse med fremsendelsen af hver enkelt faktura for udført kørsel. I relation til omstødelsesreglen i konkurslovens § 70 fandt landsretten dog, at det ikke kan accepteres, at den, der modtager sikkerhedsstillelsen, ved en sådan meddelelse én gang for alle skulle opnå en bedre retsstilling i forhold til konkursboet, end hvis sikringsakten var foretaget, efterhånden som tilgodehavenderne opstod. B blev dømt til at betale boet beløbet på de 183.163,14 kr.

Eksempel 2

En fiskeskipper, F, havde meddelt sin bank, B, en skriftlig, uigenkaldelig transport på tilgodehavender hos en fiskefabrik, I, for landing af fisk i henhold til en landingsaftale. Efter denne havde F ret, men ikke pligt til at lande fisk hos I.

Dagen før udbetaling af et efterbetalingsbeløb havde en af F's kreditorer, K, foretaget udlæg i F's tilgodehavende. I havde imidlertid under henvisning til den behørigt meddelte transport udbetalt beløbet til B.K gjorde gældende under den herefter anlagte sag mod I, at transporten var uden retsvirkning, hvorfor beløbet burde være udbetalt til K.

Landsretten fastslog, at der ikke var tale om generalpant, som hævdet af K. Landingsaftalen var efter det oplyste normal i branchen og havde en sådan klarhed og entydighed, at den kunne danne grundlag for pantsætning. Da K desuden ikke havde påvist nogen mulighed for, at ordningen kunne misbruges til skade for F's øvrige kreditorer, fik K ikke medhold. Se UfR 1994, 104 VLD.

Udlæg i dankort-betalinger

Udlæg kan foretages i dankort-betalinger. Se UfR 2000, 715 ØLD.

En pantefoged havde den 24. november 1994 foretaget udlæg for et skattekrav hos en forretningsindehaver, R, i kundernes elektroniske indbetalinger ("dankort-betalinger") den pågældende dag indtil kl. 14.45. På det tidspunkt var der indbetalt 1.625 kr. Samme dag, kl. 15.05, meddelte pantefogeden dette til banken B, hvor R havde en krediteringskonto tilknyttet dankort-terminalen. B afviste at notere meddelelsen og nedbragte i stedet R's kredit med det pågældende beløb.

I retssagen mod B gjorde B gældende, at meddelelsen skulle gives til den enkelte kundes pengeinstitut, men fik ikke medhold.

Landsretten udtalte, at det ifølge betænkning nr. 965 fra 1982 ("Rapport om betalingskort") var hensigten at sidestille en dankort-betaling med en kontant betaling, forudsat at der er dækning på kortindehaverens konto. Landsretten udtalte desuden, at den omstændighed, at dankort-betalinger først krediteres forretningens konto den følgende dag, ikke kunne føre til, at udlægget var sket i strid med RPL § 508 om forbud mod udlæg i fremtidige erhvervelser.

Landsretten lagde desuden til grund, at det vil være muligt at efterspore de dankort-betalinger, der er foretaget indtil et bestemt klokkeslæt på dagen, hvorfor det udlagte måtte regnes for tilstrækkeligt identificeret.

Udlæg i bankindeståender

Der er intet til hinder for, at der foretages udlæg i bankindeståender, fordi disse kan betragtes som skyldnerens simple fordringer mod et pengeinstitut. Hvis udlægsforretningen foretages hos pengeinstituttet, så indeståendet straks udbetales, er der dog tale om udlæg i penge og ikke i fordringer. Se RPL § 521.

Man skal give pengeinstituttet besked om, at man har foretaget udlæg snarest muligt. Samtidig skal man bede om at få udbetalt det udlagte beløb.

Ved udlæg i indestående på checkkonto kan banken ikke tage forbehold for dækning af udstedte, men endnu ikke indløste checks.

Sikringsakt ved udlæg i bankindeståender

Man behøver ikke at foretage nogen særlig sikringsakt for at beskytte udlægget over for skyldnerens øvrige kreditorer og aftaleerhververe. Se RPL § 526, stk. 1 og 2. Det er fordi, udlægget allerede er beskyttet overfor skyldnerens øvrige kreditorer, når man gør udlæg i bankindeståender.

Hvis der er udstedt skriftligt bevis ("kontrabog", dvs. bankbog) for bankindeståendet, kan banken dog stille betingelse om, at bankbogen vises, før de udbetaler indeståendet. Når der foretages udlæg i sådanne konti, skal fogeden derfor tage bankbogen i forvaring. Se RPL § 523, stk. 2.

Udlægget er også beskyttet over for et pengeinstitut, selv om pengeinstituttet har et tilgodehavende hos skyldneren. Dette er tilfældet, hvis

• der er en afviklingsaftale mellem pengeinstituttet og kontohaver, der ikke er misligholdt,
• udlånet til kunden ikke er opsagt eller lignende, og dermed ikke er forfaldent til tilbagebetaling.

Pengeinstituttet har med andre ord ikke et forfaldent krav, der kan bruges til modregning, så længe en aftale om afvikling af skyldnerens lån er overholdt. Havde pengeinstituttet derimod et sådant krav mod kontohaveren på tidspunktet, hvor udlægget blev foretaget, ville dette kunne modregnes i kontoen før udlægget.

Eksempel: pengeinstitut kunne ikke modregne

En kommune foretog udlæg for RIM i en skatteyders indestående på en etableringskonto i en sparekasse. Da udlægget blev foretaget, havde sparekassen en fordring på skatteyderen og ønskede nu at benytte denne fordring til modregning. Da sparekassens fordring mod skatteyderen imidlertid ikke kunne regnes for at være forfalden, da kommunen foretog udlægget, kunne sparekassen ikke benytte fordringen til modregning. Se GBL § 28. Se UfR 1988, 589 VLD

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.4.5 om modregning.

Er afviklingsaftalen misligholdt, eller foreligger der ikke fra pengeinstituttet långivning (fx hvis kontohaver overtrækker kontoen), har pengeinstituttet derimod adgang til at modregne, selvom der er foretaget udlæg. Det er dog en betingelse, at pengeinstituttet ikke har forholdt sig passivt, da overtrækket blev konstateret.

Eksempel: pengeinstitut kunne modregne

Fra en lønmodtagers konto i en bank blev der efter stående ordre overført et beløb til lønmodtagernes dankort-konto i samme bank samtidig med, at lønmodtageren selv hævede et beløb på kontoen. Kontoen blev herved negativ med ca. 700 kr. Samme dag sendte banken en kontoudskrift med den negative saldo til lønmodtageren. Den følgende dag foretog skattevæsenet udlæg i dankort-kontoen for en skatterestance. Det antoges, at banken i medfør af en analogi af GBL § 28 kunne modregne med de ca. 700 kr. Se UfR 1988, 821 ØLD

Se TfS 1999, 134 ØLK, der er omtalt ovenfor i afsnit G.5.1, om sammenblanding af et selskabs og en personlig skyldners penge på skyldners konto.

Legitimationsvirkning ved udlæg i bankindeståender

Udlægshaver i et bankindestående skal altid meddele udlægget til pengeinstituttet, så kontohaveren fratages muligheden for at disponere over indeståendet. Se GBL §§ 29 og 34. Desuden har underretningen det praktiske formål, at pengeinstituttet afkræves kontoens indestående udbetalt til udlægshaveren.

I UfR 1995, 223 ØLK, blev det antaget, at et pengeinstitut i det indestående, hvori en pantefoged havde foretaget udlæg, i henhold til sine forretningsbetingelser kunne modregne et gebyr på 350 kr. for notering af udlægget. Se GBL § 28.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
UfR 2008,1145 H	RIM foretog udlæg i fordring, som skyldnerselskabet, der senere gik konkurs, havde mod et andet selskab. Fordringsdebitor havde et krav mod RIM på negativ moms. RIM var berettiget til at modregne dette krav.	Modregning/udlæg
Landsretsdomme
UfR 2000, 715 ØLD	Udlæg i dankortindbetalinger til butik blev sidestillet med kontant betaling. Selvom dankortbetalingerne først krediteres butikkens konto dagen efter, var der ikke tale om udlæg i fremtidige fordringer, da dette skyldes bankens forretningsbetingelser. Indbetalingerne kunne i øvrigt identificeres tilstrækkeligt, da fogeden havde noteret tidsrummet for indbetalingerne.	Udlæg
TfS 1999, 134 ØLK	En skatteskyldner, A, var ansat som daglig leder af et anpartsselskab, der havde hans mor som direktør. Ved en fejl blev et beløb på ca. 261.000 kr. overført til A's bankkonto, selv om det retsmæssigt tilkom selskabet. I 1998 foretog en kommune udlæg i A's konto for en større personlig skatterestance. Både fogedretten og Landsretten fandt, at der var sket en sådan sammenblanding af selskabets og A's midler, at selskabets ret ikke var beskyttet over for A's personlige kreditorer, hvorfor udlægget blev opretholdt	Udlæg
UfR 1995, 223 ØLK	Det blev antaget, at et pengeinstitut i det indestående, hvori en pantefoged havde foretaget udlæg, i henhold til sine forretningsbetingelser kunne modregne et gebyr på 350 kr. for notering af udlægget. Se GBL § 28.
UfR 1994, 104 VLD	En transport kunne fortrænge et senere udlæg. En fiskeskipper, F, meddelte sin bank, B, en skriftlig, uigenkaldelig transport på tilgodehavender hos en fiskefabrik, I, for landing af fisk i henhold til en landingsaftale, efter hvilken F havde ret, men ikke pligt til at lande fisk hos I. Dagen før udbetaling af et efterbetalingsbeløb havde en af F's kreditorer, K, gjort udlæg i F's tilgodehavende. I havde imidlertid under henvisning til transporten udbetalt beløbet til B. Under den herefter mod I anlagte sag gjorde K gældende, at transporten var uden retsvirkning, hvorfor beløbet burde være udbetalt til K. Landsretten fastslog, at der ikke, som hævdet af K, var tale om generalpant. Landingsaftalen var efter det oplyste sædvanlig i branchen og havde en sådan klarhed og entydighed, at den kunne danne grundlag for pantsætning. Da K desuden ikke havde påvist nogen mulighed for, at ordningen kunne misbruges til skade for F's øvrige kreditorer, fik K ikke medhold.
UfR 1988, 821 ØLD	I denne sag blev der fra en lønmodtagers konto i en bank efter stående ordre overført et beløb til lønmodtagernes dankort-konto i samme bank samtidig med, at lønmodtageren selv hævede et beløb på kontoen. Kontoen blev herved negativ med ca. 700 kr. Samme dag udsendte banken til lønmodtageren en kontoudskrift med den negative saldo. Den følgende dag foretog skattevæsenet udlæg i dankort-kontoen for en skatterestance. Det antoges, at banken i medfør af en analogi af GBL § 28 kunne modregne med de ca. 700 kr.
UfR 1988, 589 VLD	En kommune foretog udlæg for RIM i en skatteyders indestående på en etableringskonto i en sparekasse. Da udlægget blev foretaget, havde sparekassen en fordring på skatteyderen og ønskede nu at benytte denne fordring til modregning. Da sparekassens fordring mod skatteyderen imidlertid ikke kunne regnes for at være forfalden, da kommunen foretog udlægget, kunne sparekassen ikke benytte fordringen til modregning. Se GBL § 28.
Utrykt dom afsagt af Vestre Landsrets 5. afdeling den 7. januar 1985 i B 1588/1983	Landsretten fastslog, at det ikke er udelukket at pantsætte fremtidige erhvervelser af den i sagen omhandlede karakter, hvis pantet kan beskrives med klarhed og entydighed. Når de fremtidige erhvervelser udspringer af en gensidigt bebyrdende aftale, vil betingelsen normalt være opfyldt, hvis den gensidigt bebyrdende aftale er skriftlig og nøje fastlægger de gensidige rettigheder og forpligtelser. Landsretten fandt desuden, at sikringsakten blev foretaget ved meddelelse til C én gang for alle, fordi der ikke i et sådant tilfælde kan kræves gentagelse af meddelelsen fx i forbindelse med fremsendelsen af hver enkelt faktura for udført kørsel. I relation til omstødelsesreglen i KL § 70 fandt landsretten dog, at det ikke kan accepteres, at den, der modtager sikkerhedsstillelsen, ved en sådan meddelelse én gang for alle skulle opnå en bedre retsstilling i forhold til konkursboet, end hvis sikringsakten var foretaget, efterhånden som tilgodehavenderne opstod.	Transport - sikringsakt - konkurs - omstødelse

G.A.3.2.2.1.3.7.3.4 Fondsaktiver, værdipapirer i papirløs form

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om fondsaktiver.

Afsnittet indeholder:

• Definition af et fondsaktiv
• Registrering af rettigheder over fondsaktiver
• Overdragelse af fondsaktiver til ny ejer.

Definition af et fondsaktiv

Fondsaktiver er defineret som omsættelige dematerialiserede/papirløse værdipapirer, der er registrerede i en værdipapircentral. Se værdipapirhandelslovens § 59, stk. 2.

Registrering af rettigheder over fondsaktiver

Hovedreglen i RPL § 508 om genstanden for udlæg omfatter også udlæg i fondsaktiver samt flydende indtægter fra disse.

Rettigheder over fondsaktiver skal registreres i en værdipapircentral for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning og godtroende aftaleerhverere. Se lov om værdipapirhandel § 66, stk. 1. Den aftale eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge (ekstingvere) en ikke-registreret ret, skal selv være registreret. Se værdipapirhandelslovens § 66, stk. 2. Registreringens retsvirkninger regnes fra den endelige prøvelse i værdipapircentralen. Se værdipapirhandelslovens § 66, stk. 3. Et kontoførende institut har pligt til at rapportere modtagne anmeldelser til registreringer i en værdipapircentral uden ophold.

For at kunne registreres på en konto skal en privat stiftet ret gå ud på at fastslå, stifte, forandre eller ophæve en ret over nærmere angivne fondsaktiver, og retten skal stamme fra den, der er berettiget efter registeret. Se § 35 i bekendtgørelse om registrering mv. af fondsaktiver i en værdipapircentral. Denne bestemmelse svarer til TL § 10, stk. 1, og reglerne om, hvilke rettigheder der kan tinglyses på fast ejendom, og tingbogslegitimation, er herved overført til værdipapircentralers registreringssystem.

Overdragelse af fondsaktiver til ny ejer

Når den nye ejer får overdraget fondsaktiver, får han fondsaktivet registreret på sin konto, mens det bliver slettet fra overdragerens konto. Dvs. at der sker en overførsel fra konto til konto.

Ved stiftelse af begrænsede rettigheder i form af

• panteret
• udlæg
• rentenydelse
• umyndighed
• prohibitivpåtegning (påtegning om, at den berettigedes rådighed over dokumentet er begrænset eller kræver samtykke af en anden person, fx en værge) registreres rettigheden på ejerens konto. Det kan eventuelt være en særlig konto udskilt i anledning af den begrænsede ret.

Når udlægshaver foretager udlæg i aktiver, der er registreret i en værdipapircentral, skal udlægget derfor anmeldes skriftligt over for det kontoførende pengeinstitut. Anmeldelsen skal som minimum indeholde:

• Rettighedshavers (skyldners) navn og adresse samt CPR-nummer eller CVR-nummer
• Anmelderens navn og adresse
• De fondsaktiver, som anmeldelsen vedrører, betegnet så tydeligt, at fondsaktiverne umiddelbart kan identificeres
• Rettighedens art (dvs. udlæg)
• Oplysning om, til hvem værdipapircentralen med frigørende virkning kan udbetale renter og andre beløb, der stammer fra fondsaktiverne (se herved legitimationsreglen i lovens § 71, stk. 2).

Anmeldelsen skal gives til det kontoførende pengeinstitut i to eksemplarer, hvoraf det ene begæres tilbageleveret med kvittering for anmeldelsen og oplysning om dato og tidspunkt for anmeldelsen.

Udlæg i fondsaktiver er omfattet af den 1-årige "forældelsesregel" i 1. pkt. Se RPL § 526, stk. 4, pkt. 3. Realisation af fondsaktiverne skal derfor være sket inden udløbet af denne frist.

Realisationen sker ikke ved tvangsauktion, men ved at udlægshaveren anmoder det kontoførende pengeinstitut om at bortsælge fondsaktiverne på Københavns Fondsbørs. Udlægget skal dog først autoriseres hos fogedretten.

G.A.3.2.2.1.3.7.3.5 Tvivl om fordringstype

Hvis der under en udlægsforretning opstår tvivl om, hvorvidt der er tale om et omsætningsgældsbrev eller et simpelt gældsbrev/en simpel fordring, og dermed tvivl om, hvad der kræves for at fratage gældsbrevskreditor legitimationen til at modtage betaling, opnås den bedste sikkerhed ved at fratage gældsbrevskreditor (RIMs skyldner) dokumentet og derefter underrette gældsbrevsdebitor om udlægget. Se RPL § 523, stk. 2.

Det kan efterfølgende afgøres, hvorvidt der er tale om et omsætningsgældsbrev eller et simpelt gældsbrev/en simpel fordring.

G.A.3.7. Inddrivelse af særlige kravstyper

G.A.3.7.3 Civilretlige krav

Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke regler, fremgangsmåde og beføjelser, der gælder, når det offentlige har et civilretligt krav, som skal inddrives af RIM.

Afsnittet indeholder:

• Hvad er et civilretligt krav?
• Betingelser for at overdrage et civilretligt krav til RIM
• Inddrivelsesinstrumenter på civilretlige krav
• Afbrydelse af forældelse på et civilretligt krav
• Håndtering af civilretlige krav, når kravet ikke er fastslået i et fundament
• Retsafgift og sagsomkostninger.

Hvad er et civilretligt krav?

Civilretlige krav er en gruppe af forskellige kravstyper, hvor kravets opståen og størrelse er meget varierende.

Når et offentligt krav karakteriseres som et civilretligt krav, er det typisk fordi, kravet ikke er tillagt udpantnings- eller lønindeholdelsesret, og derfor kun kan inddrives i overensstemmelse med de regler i retsplejeloven, der gælder for private fordringshavere.

De civilretlige krav, der inddrives af RIM, er karakteriseret ved, at

1. kravets kreditor skal være en offentlig myndighed og
2. kravet skal være opstået som led i den offentlige myndigheds virksomhed.

Eksempler

Eksempler på et offentligt civilretligt krav kan være krav i forbindelse med:

• En aftale som fx et fakturakrav for leje af en stadeplads eller andet
• Et krav om erstatning som fx en regning for et ødelagt vejskilt, kommunal oprydning og lignende.

Betingelser for at overdrage et civilretligt krav til RIM

Hvis man vil overdrage et civilretligt krav til RIM, er det de almindelige regler, der gælder, herunder at

• betalingsfristen er overskredet
• kravet er opgjort og præsenteret for skyldneren inden oversendelsen.

Det er derimod ikke en betingelse, at der er et eksekutionsfundament for kravet.

Et eksekutionsfundament (herefter bare fundament) er fx

• en dom
• et betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller
• skylderklæring, der kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.Se RPL § 478, stk. 1, nr. 4.

Se også

Se også afsnit G.A.1.2.2. om opgaver og kompetencer i forbindelse med opkrævningsarbejdet.

Inddrivelsesinstrumenter på civilretlige krav

Nedenstående skema viser, hvilke inddrivelsesmidler, der kan bruges ved et civilretligt krav.

Afdragsordning	RIM kan indgå en afdragsordning med skyldner. Da det er frivilligt for skyldner, om han ønsker at indgå i en afdragsordning, er der ikke noget krav om, at fordringen skal være fastslået i et fundament (dom eller lignende), før RIM kan tilbyde skyldner en afdragsvis betaling.
Lønindeholdelse	Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel til det. Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes i INDOG § 10. Som udgangspunkt vil der derfor ikke være adgang til at foretage lønindeholdelse for et civilretligt krav.
Modregning	Adgangen til at foretage modregning er betinget af, at kravene er gensidige udjævnelige og forfaldne For at kravene er gensidige, er det nødvendigt, at kreditor for kravet er debitor for modkravet og omvendt. Efter INDOG § 8 indtræder kommunen henholdsvis regionen i retten til udbetalinger fra staten. Herved kan kommunale og regionale krav modregnes i udbetalinger fra staten på lige fod med statslige krav, fordi indtrædelse for kommunale og regionale krav er underlagt de samme begrænsninger i relation til, i hvilke udbetalinger der kan foretages modregning. Kravene er udjævnelige, når der i begge tilfælde er tale om pengekrav. Desuden skal begge krav være forfaldne. Der kan ikke stilles krav om, at kravet er fastslået i et fundament, før end RIM kan dække et civilretligt krav ved modregning.
Udlæg	Pantefogeden kan ikke foretage udlæg for et civilretligt krav. Hvis kravet er fastslået i et af de nævnte eksekutionsfundamenter (dom, betalingspåkrav eller skylderklæring), kan fogedretten foretage udlæg til sikring af kravet. Se RPL § 478, stk. 1.

Afbrydelse af forældelse på et civilretligt krav

Pantefogeden kan ikke afbryde forældelsen på et civilretligt krav ved at foretage udlæg, da disse krav som regel ikke er tillagt udpantningsret.

RIM kan derfor kun afbryde forældelsen på kravene ved at

• få skyldner til at erkende at skylde beløbet (skylderkendelse) eller
• indbringe sagen for retten. Fx ved at fremsende et betalingspåkrav til fogedretten eller hvis RIM har et fundament på kravet at anmode fogedretten om at foretage udlæg.

Håndtering af civilretlige krav, når kravet ikke er fastslået i et fundament

I de situationer, hvor et civilretligt krav er sendt til RIM, uden at kravet er fastslået i et eksekutionsfundament, skal RIM uanset fordringens størrelse forsøge at inddrive beløbet med de inddrivelsesskridt, der er til rådighed, som er:

• Rykkerskrivelser og/eller indgåelse af afdragsordninger
• Skyldner underskriver skylderkendelse
• Modregning i en eventuel udbetaling fra staten.

Hvis RIM ikke kan få skyldner til hverken at betale kravet, indgå i en frivillig afdragsordning eller underskrive en skylderkendelse, kan RIM selv fremskaffe et eksekutionsfundament i visse sager.

Krav under 50.000 kr.

I sager om inddrivelse af forfaldne pengekrav under 50.000 kr. kan en part efter bl.a. reglerne i RPL kapitel 44 a (betalingspåkrav), og under udlægsforretninger i fogedretten, møde ved andre personer end advokater, ansatte og personer tilhørende samme husstand. Se RPL § 260, stk. 5.

Da RIM efter INDOG § 3, stk. 1, overtager kreditorbeføjelserne, vil RIM derfor, som "lovbestemt befuldmægtiget", kunne indlevere et betalingspåkrav til fogedretten på fordringshavers vegne. Se RPL § 260, stk. 5.

RIM skal derfor som hovedregel indhente et eksekutionsfundament ved at indlevere et betalingspåkrav til fogedretten, når kravet er under 50.000 kr. Se RPL kapitel 44 a.

Bemærk

Renter og omkostninger regnes ikke med i opgørelsen af kravets størrelse.

Bemærk også

Fra 1. oktober 2011 forhøjes beløbet fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Se lov nr. 614 af 14. juni 2011.

Reglerne om betalingspåkrav

Inden RIM kan indlevere et betalingspåkrav til fogedretten, skal der være sendt en påkravsskrivelse til skyldneren, der tydeligt angiver alle oplysninger, som er nødvendige for, at skyldneren kan bedømme fordringen.

Påkravsskrivelsen skal også angive en frist på mindst 10 dage, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger, der påfører skyldneren yderligere omkostninger. Betalingspåkrav kan dermed tidligst indleveres til fogedretten, når fristen i påkravsskrivelsen er udløbet, uden at skyldneren har betalt. Se RPL § 477b, stk. 2.

Betalingspåkravet sendes til fogedretten i den retskreds, hvor der er værneting efter RPL kapitel 22, samt § 487, stk. 1.

Betalingspåkravet skal indeholde en lang række oplysninger. Se RPL § 477b, stk. 4. Betalingspåkravet skal udfærdiges på en særlig blanket. Se bekendtgørelse 2007-06-18, nr. 646, bilag 1. Blanketten kan hentes på hjemmesiden www.domstol.dk.

Den forenklede procedure består i, at fogedretten sørger for at forkynde et betalingspåkrav for skyldneren. Fremsætter skyldneren ikke indsigelser inden 14 dage, giver fogedretten betalingspåkravet en påtegning om dette, og fogedretten kan herefter uden videre iværksætte udlæg.

Fremsætter skyldneren indsigelser efter at have fået betalingspåkravet forkyndt, afbrydes den forenklede inkassoprocedure, og indsigelserne sendes til fordringshaveren. Fordringshaveren skal herefter tage stilling til, om der skal anlægges retssag på sædvanlig vis for at fremskaffe eksekutionsfundament for kravet.

Bemærk

I blankettens rubrik 5 skal følgende fremgå:

• Hvem den oprindelige fordringshaver er
• Hvad beløbet skyldes for samt
• Grundlag for eventuel renteberegning.

I blankettens rubrik 7 skal RIM:

• sige ja til, at RIM ønsker, at fogedretten automatisk skal iværksætte udlæg og
• nej til, at RIM automatisk ønsker at indlede en retssag om kravet, hvis skyldneren fremsætter indsigelser.

Krav over 50.000 kr.

Er kravet over 50.000 kr. kan den forenklede procedure ikke bruges. Skal der indhentes et eksekutionsfundament på et civilretligt krav over 50.000, skal dette ske på sædvanlig vis ved at anlægge retssag (indlevere en stævning).

En stævning skal indeholde en udførlig fremstilling af sagens faktiske og retlige omstændigheder. Se RPL § 348.

Da SKAT som inddrivelsesmyndighed ikke er i besiddelse af oplysninger, der kan danne baggrund for en sådan udførlig fremstilling, kan RIM ikke være sagsøger i et sådant søgsmål.

Kan RIM anlægge retssag?

SKM2009.312.SKAT anfører: "Det fremgår af INDOG § 3, stk. 1, at ved overdragelse af fordringer til inddrivelse overtager RIM kreditorbeføjelserne. Dette medfører, at RIM indtræder i samtlige rettigheder, der er knyttet til de enkelte fordringer til brug for kravets afvikling. Herunder falder de inddrivelsesredskaber, som det enkelte krav er tillagt i lovgivningen, men også de kreditorbeføjelser, som følger af praksis. Adgangen for RIM til at anlægge en civil sag afhænger af, om der ved overgivelse af fordringen til inddrivelse også er sket en overdragelse af retten til at gøre kravet gældende under en civil sag, der har til henblik at fremskaffe et udlægsfundament."

Kammeradvokaten har bl.a. anført, at "restanceinddrivelsesmyndigheden ikke (blot) som følge af den stedfundne overdragelse med henblik på inddrivelse vil have mulighed for at anlægge retssag med henblik på tilvejebringelse af et udlægsfundament, jf. herved også retsplejelovens § 255, stk. 1, der indebærer, at det må kræve særlig hjemmel, såfremt andre end den materielle fordringshaver skal kunne optræde som sagsøger i en sag, der har til hensigt at fastslå kravets eksistens.

På den ovenfor anførte baggrund er det således min vurdering, at SKAT ikke som restanceinddrivelsesmyndighed har mulighed for at anlægge en sådan sag.

Konklusionen er herefter, at SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed ikke har mulighed for, på vegne af fordringshaveren, at indhente et udlægsfundament ved at anlægge retssag." Se SKM2009.312.SKAT.

Sagen skal derfor sendes tilbage til fordringshaveren, med henblik på at denne kan afgøre, om der skal anlægges retssag på sædvanlig vis.

Har fordringshaveren anlagt retssag og fået dom for kravet, men betaler den dømte ikke efter sædvanlig rykkerprocedure, skal kravet sendes til RIM igen med henblik på inddrivelse.

Se også

Se også SKM2009.312.SKAT om civilretlige krav og tilvejebringelse af eksekutionsfundament.

Retsafgift og sagsomkostninger

Skyldneren kan pålægges at betale eventuelle retsafgifter og sagsomkostninger, uanset om det er RIM eller fordringshaver, der indbringer sagen for domstolene.

Retssag anlagt af RIM

Når sagen er indbragt for domstolene, kan retten pålægge skyldneren at betale sagsomkostninger, og det er kun det beløb, som retten fastsætter, der skal opkræves fra skyldneren. Har RIM haft yderligere udgifter til eksempelvis advokatbistand, må RIM betale disse.

I sager, hvor RIM ikke får medhold i retssagen og pålægges at betale sagsomkostninger til modparten, skal RIM afholde disse. Der er ikke mulighed for at pålægge fordringshaveren at betale retsafgifter og sagsomkostninger vedrørende retssager, som RIM har anlagt.

Retssag anlagt af fordringshaveren

Det er fordringshaver, der skal anlægge retssager:

• Hvor skyldner har fremsat indsigelser eller
• Hvor kravet er over 50.000 kr.

Har fordringshaveren anlagt en retssag, skal denne afholde retsafgifter, sagsomkostninger og udgifter til advokatbistand.

Når kravet efterfølgende er overgået til inddrivelse, skal de efterfølgende omkostninger, der er ved inddrivelse af kravet, afholdes af RIM