Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-1
<<  

J.A.23.2 Reklameforbud og ulovlig formidling

►Afsnittet indeholder:

  • Generelt
  • Formidling af ulovligt spil
  • Reklame af spil uden tilladelse

Generelt

Som foranstaltning til beskyttelse af det lovlige spilmarked, er der i medfør af spilleloven blandt andet indført et reklameforbud for spiludbydere uden tilladelse. Spilleloven forbyder herunder reklame for spiludbydere uden tilladelse og formidling til ulovligt spil.

Spilleloven finder anvendelse på spil, der udbydes eller arrangeres i Danmark. Det er herefter en betingelse, at de spil der reklameres for eller formidles til udbydes i Danmark, for at handlingen er omfattet af spillelovens formidlings- og reklamebegreb. Se SPILL § 2, § 59, stk. 2 og § 59, stk. 5, nr. 4.

Spil udbydes blandt andet i Danmark, hvis markedsføring af spillet retter sig direkte mod danske spillere, herunder fx hvis markedsføringen er på dansk. Se SKM2021.328.ØLR. I det tilfælde, hvor en hjemmeside reklamerer for et spiludbud, kan det forhold, at markedsføringen er rettet direkte mod danske spillere således bevirke, at spiludbuddet anses for rettet mod det danske marked, og følgelig udbudt i Danmark.

Formidling af ulovligt spil

Det er ulovligt at formidle deltagelse i spil uden tilladelse her i landet. Formidling af ulovligt spil kan straffes med bøde, hvis overtrædelsen sker forsætligt eller groft uagtsomt.

Se SPILL § 59, stk. 2.

Formidlingsbegrebet skal i medfør af spilleloven forstås som enhver aktivitet, der har til formål at etablere eller udbrede deltagelsen i ulovligt spil, hvad enten de udbydes elektronisk eller på anden måde.

Der vil eksempelvis være tale om formidling, såfremt der anvendes links til hjemmesider hos spiludbydere, der ikke har tilladelse til udbud af spil efter spilleloven. Bestemmelsen forbyder således, at spillere i Danmark ad fysisk eller digital vej hjælpes til at spille hos spiludbydere uden tilladelse.

Formidlingsforbuddet gælder dog ikke redaktionel omtale i trykte eller digitale nyhedsmedier.

Reklame af spil uden tilladelse

Det er ulovligt at reklamere for spil og spiludbydere, der ikke har en tilladelse til at udbyde spil i Danmark. Ulovlig reklame af spil uden tilladelse kan straffes med bøde, hvis overtrædelsen sker forsætligt eller groft uagtsomt.

Se SPILL § 59, stk. 5, nr. 4.

En reklame for spil er ulovlig, når der reklameres for spil, som udbydes af en spiludbyder der ikke har tilladelse til at udbyde spil i Danmark.

Reklamebegrebet skal i medfør af spilleloven forstås som enhver form for annoncering eller anden viderebringelse af information om spiludbyderens virksomhed og spiludbud. Reklamering omfatter modtagelse af sponsorater fra ulovlige spiludbydere. Ved sponsorater forstås typisk et økonomisk bidrag til en aktivitet, et arrangement mv. med sigte på at fremme afsætningen af spiludbyderens produkter. Spiludbydere, der giver sponsorater, vil oftest forvente en modydelse fra modtageren i form af reklamering, positiv omtale og lignende.

Begrebet reklame samt markedsføring indgår også i markedsføringslovens definition af handelspraksis. Se markedsføringslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Der stilles i ikke krav om, at der skal foreligge en egentlig aftale, før der er tale om reklame, idet bestemmelsen blot stiller krav om, at den erhvervsdrivende har en kommerciel hensigt med den pågældende handelspraksis. Hvis der er er indgået en aftale om promovering af et produkt, vil der dog altid være en kommerciel hensigt.

Reklameforbuddet gælder dog ikke redaktionel omtale i trykte eller digitale nyhedsmedier.

Såfremt der er tale om reklamering, er dette selvstændigt reguleret, og falder derfor uden for formidlingsbegrebet.◄

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
BEREGNER
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.