Indhold

Afsnittet indeholder:

• Generelt
• ►Hvilke interventioner skal vælges◄

Generelt

Aktive foranstaltninger er interventioner rettet direkte mod en spiller på baggrund af dennes konkrete og aktuelle spiladfærd, der kan motivere spilleren til at regulere sit ►forbrug af◄ spil, ►så det ikke bliver skadeligt◄. Dette kan fx være kommunikation i form af pop-op-vinduer, mails, ►rapporter◄ eller telefonopkald, der giver spilleren feedback på aktuelle tab, ►tidsforbrug eller andre negative forandringer i spilhistorik, -mønster eller -adfærd.◄

►◄

Spillemyndigheden anser det for god praksis, at tilladelsesindehaver gør interventionen relevant for den enkelte spiller ved at tilpasse kommunikationsform, omfang og indholdet af interventionen til spillerens spilmønster og risikoniveau.

Tilladelsesindehaver skal i samme ombæring sikre, at spilleren ved enhver aktiv intervention gøres opmærksom på, at der er tale om en aktiv, individualiseret intervention. Dette gøres ved at fremhæve, at det er spillerens spilmønster, der giver anledning til interventionen, så den ikke kan forveksles med generiske henvendelser til alle kunder. 

Kommunikationen til spilleren bør fremhæve de parametre, der indikerer, at spilleren har udviklet problemer med at kontrollere sit spil og derfor har givet tilladelsesindehaver anledning til at reagere med en aktiv intervention.

Spilleren skal ligeledes aktivt gøres opmærksom på mulighederne for at gøre brug af tilladelsesindehavers ansvarligt spil-redskaber, fx nedjustering af indbetalingsgrænser og selvudelukkelse, samt modtage oplysninger om andre  støtteforanstaltninger, herunder StopSpillet, ROFUS og statsstøttede behandlingstilbud. Dette kan gøres både skriftligt og mundtligt.

Det præciseres, at forpligtelsen til at foretage aktive interventioner godt kan overholdes, selvom tilladelsesindehaver fraviger et ellers standardiseret interventionsprogram, hvis spilleren responderer uhensigtsmæssigt på interventionerne. En spiller, der reagerer afvisende og frabeder sig kontakt, skal ikke nødvendigvis behandles på samme måde som en spiller, der responderer mere positivt. Det anses tværtimod som hensigtsmæssigt at tilpasse og målrette sine interventioner bedst muligt mod den individuelle spiller.

Forpligtelsen overholdes altså ikke nødvendigvis, blot fordi tilladelsesindehaver har benyttet sine almindelige interventionsprocedurer.

Tilladelsesindehaver skal i forlængelse af individualiseret kommunikation til en spiller - foranlediget af spillerens konkrete og aktuelle spiladfærd - følge op på, om den enkelte spiller reagerer og responderer hensigtsmæssigt på indsatsen.

Tilladelsesindehaver kan ikke meningsfuldt siges at træffe foranstaltninger med henblik på at forebygge og forhindre problematisk spiladfærd og spilafhængighed, hvis denne er vidende om eller burde vide, at den anvendte kommunikation til spilleren ikke bidrager til, at personen forandrer sit spilmønster, men fortsat udviser tegn på en spiladfærd der kan føre til eller indikerer et skadeligt forbrug af spil, problematisk spiladfærd eller spilafhængighed.

En spillers ønske om ikke at blive kontaktet eller forstyrret fratager ikke tilladelsesindehaver forpligtelsen til at forebygge og forhindre problematisk spil. Forpligtelsen bortfalder ikke, fordi spilleren selv vurderer at have det fint og frabeder sig yderligere kontakt.

En spillers afvisning af konkrete tegn på problematisk spiladfærd må tilladelsesindehaver ikke automatisk acceptere som værende sandheden. En spiller, som er negativt påvirket af spillet, kan have vanskeligt ved at erkende sine problemer. En spiller kan ligeledes opleve spilletrang i en sådan grad, at vedkommende nægter at have et problem af frygt for at blive udelukket fra spillet.

►◄

►Hvilke interventioner skal vælges◄

►Selvvalgte restriktioner, såsom indbetalingsgrænser fastsat af spilleren selv, vil som oftest være at foretrække frem for fx tvungen udelukkelse. Hvis en tilladelsesindehaver med det samme skrider til lukning af spillerens spilkonto uden at have gjort andet, vil spilleren blot kunne fortsætte sit spil hos en anden udbyder. Tilladelsesindehaver kan i stedet med fordel  begrænse spillerens forbrug på anden vis, fx ved at tvangsfastsætte en indbetalingsgrænse, sætte restriktioner på spillerens tidsforbrug, udelukke spilleren fra bestemte typer af spil mv.◄