J.A.20.4.1.3 Aktive foranstaltninger

Aktive foranstaltninger er interventioner rettet direkte mod spilleren på baggrund af dennes konkrete og aktuelle spiladfærd, der kan motivere spilleren til at regulere sit spil til et moderat niveau. Dette kan fx være kommunikation i form af være pop-op-vinduer, mails eller telefonopkald, der giver spilleren feedback omkring aktuelle tab og indskud, og derigennem øger spillerens opmærksomhed på balance i pengeforbrug. Spilleren kan ligeledes tilsendes en rapport, der opsummerer spilhistorik og spiladfærd. Rapporten kan eventuelt sammenligne spillerens data med data fra andre spillere hos tilladelsesindehaveren og lignende. Denne type individualiseret, normativ feedback må kun anvendes på de parametre, hvor spillerens adfærd afviger negativt fra et sundt spilmønster, så kommunikationen aldrig normaliserer parametre, der får beskeden til at fungere som incitament til, at spilleren øger sit forbrug.

Interventionsformen skal være relevant for den enkelte spiller og bør tilpasses spillerens aktuelle spillemønster. Form og omfang af interventioner bør desuden tilpasses spillerens grad af problematisk spiladfærd.

For at hjælpe spilleren til at tænke og handle ansvarligt i relation til sit spil, bør dialogen med spilleren indeholde information, der på simpel og overskuelig vis præsenterer et sammendrag af vedkommendes spilhistorik med særlig fokus på de adfærdskarakteristika, der peger på, at spilleren har problemer med at regulere sit spil.  

Spilleren skal ligeledes aktivt gøres opmærksom på fordelene ved at gøre brug af ansvarligt spil-tiltag, fx indbetalingsgrænser, selvudelukkelse, og modtage oplysninger om tilbud om hjælp, herunder StopSpillet, ROFUS og statsstøttede behandlingstilbud. Dette kan gøres både skriftligt og mundtligt.

Det præciseres, at forpligtelsen til at foretage aktive interventioner godt kan overholdes, selvom tilladelsesindehaver fraviger et ellers standardiseret interventionsprogram, hvis spilleren responderer uhensigtsmæssigt på interventionerne. En spiller, der reagerer afvisende og frabeder sig kontakt, skal ikke nødvendigvis behandles på samme måde, som en spiller der responderer mere positivt. Det anses tværtimod som hensigtsmæssigt at tilpasse og målrette sine interventioner bedst muligt mod den konkrete spiller.

Forpligtelsen overholdes altså ikke nødvendigvis, blot fordi tilladelsesindehaver har benyttet sine almindelige interventionsprocedurer.

En spillers ønske om ikke at blive kontaktet eller forstyrret kan aldrig fratage tilladelsesindehaveren forpligtelsen til at forebygge og forhindre problematisk spil. Forpligtelsen bortfalder ikke, fordi spilleren selv vurderer at have det fint og frabeder sig yderligere kontakt.

En spillers afvisning af konkrete tegn på et spilproblem, må tilladelsesindehaveren ikke automatisk acceptere som værende sandheden. En spiller, som er negativt påvirket af spillet, kan have vanskeligt ved at erkende sine problemer. En spiller kan ligeledes opleve spilletrang i en grad, så vedkommende nægter at have et problem af frygt for at blive udelukket fra spillet. Som tilladelsesindehaver skal man i sin interaktion med spillere tage højde for belastede spilleres manglende kontrol over egen tænkning og handlinger og derfor inddrage både subjektive og objektive vurderinger, når der kommunikeres om fx en spillers oplevede kontrol over eget spil.

Selvvalgte restriktioner, såsom indbetalingsgrænser fastsat af spilleren selv vil som oftest være at foretrække frem for fx tvungen udelukkelse. Hvis en tilladelsesindehaver med det samme skrider til lukning af spillerens spilkonto uden at have gjort andet, vil spilleren blot kunne fortsætte sit spil hos en anden udbyder. ►Tilladelsesindehaver kan i stedet med fordel begrænse spillerens forbrug på anden vis, fx ved at tvangsfastsætte en indbetalingsgrænse, sætte restriktioner på spillerens tidsforbrug, udelukke spilleren fra bestemte typer af spil mv.◄

Særligt vedrørende sproget

Al kommunikation mellem spillere og tilladelsesindehaver skal kunne ske på dansk.

Spillemyndigheden anser det som en overtrædelse af reglerne om ansvarligt spil, hvis kommunikation fra tilladelsesindehaver til spiller om ansvarligt spil ikke foregår på dansk, medmindre spilleren selv tager initiativ til at benytte et andet sprog. Spillemyndigheden bemærker i den forbindelse, at ansvarligt spil-kommunikation ofte foregår til spillere, som er i en særligt sårbar situation, og sproget må derfor ikke udgøre en yderligere barriere.

Se BEK 1274/2019 § 14, stk. 1, BEK 1276/2019 § 12, stk. 1, og BEK 1140/2023 § 13, stk. 1.