J.A.19.4.2 Retningslinjer for, hvornår blokering kan ske
Dette afsnit handler om internet- og betalingsblokering, herunder hvad der forstås ved internetblokering, hvem der skal foretage internetblokering, og hvornår Spillemyndigheden kan henstille om internetblokering.
Afsnittet indeholder følgende emner:
- Internetblokering
- Betalingsblokering
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Internetblokering
Regel
Transmission af information på et kommunikationsnet til et ulovligt spilsystem er ikke tilladt.
Se SPILL § 65.
Reglen gælder ikke ved ulovligt udbud af spil på Grønland.
Hvad forstås ved "internetblokering"?
Internetblokering er en teknisk foranstaltning, der skal forhindre spillere i at tilgå ulovlige spillesider på internettet.
Internetblokering betyder, at der bliver etableret en DNS (Domain Name System)-blokering mod et bestemt internetdomæne.
Hvem skal foretage internetblokering?
Det er ulovligt for internetudbydere at formidle internetadgang til ulovlige spilsystemer. Transmissionsforbuddet omfatter kun de internetudbydere, som udbyder internet til en bredere kreds af kunder. Det er derimod ikke hensigten at omfatte virksomheder, der udbyder internet til en begrænset eller lukket kreds af personer, herunder hoteller, restaurationer, uddannelsesinstitutioner mv.
Se SPILL § 65.
Hvornår kan Spillemyndigheden henstille om internetblokering?
Spillemyndigheden identificerer de spiludbydere, der ulovligt måtte henvende sig til det danske marked. I de tilfælde, hvor det er muligt at identificere spiludbyderen, sender Spillemyndigheden en henstilling til de enkelte spiludbydere om at stoppe deres ulovlige spilvirksomhed på det danske marked.
Hvis spiludbyderen ikke efterkommer henstillingen, vil Spillemyndigheden tage kontakt til danske internetudbydere for at få blokeret spiludbyderens hjemmeside, således at danske spillere forhindres i at bruge hjemmesiden.
Spillemyndigheden vil informere de pågældende internetudbydere om, hvilke internetdomæner der efter Spillemyndighedens opfattelse indeholder ulovligt udbud af spil.
Informationen vil have form af en henstilling. Baggrunden for Spillemyndighedens henstilling er, at internetudbyderne ikke nødvendigvis har kendskab til hvilke spiludbydere, der er ulovlige. Internetudbydere har ikke pligt til løbende at kontrollere, om der formidles internetadgang til og fra en spiludbyder, der overtræder dansk lovgivning.
I de tilfælde, hvor en internetudbyder har modtaget en henstilling fra Spillemyndigheden, kan internetudbyderen undgå at overtræde loven ved at etablere en DNS-blokering (internetblokering) i forhold til det pågældende internetdomæne.
Hvis internetudbyderen ikke følger henstillingen, kan Spillemyndigheden søge bestemmelsen håndhævet ved nedlæggelse af forbud og påbud i byretten.
Se reglerne i retsplejelovens kapitel 40.
Spillemyndigheden underretter internetudbyderen, hvis der fra et internetdomæne ikke længere udbydes spil i strid med dansk lovgivning. Dette medfører, at internetudbyderen kan ophæve DNS-blokeringen.
Bemærk
Bliver der nedlagt forbud, betyder dette, at den pågældende handling ikke må foretages. Følges forbuddet ikke, kan dette straffes med bøde eller fængsel. Bliver der nedlagt påbud, betyder dette, at en påbudte handling skal foretages. Følges påbuddet ikke, kan dette straffes med bøde eller fængsel.
Se også
Se også Afsnit J.A.2.1.1 Spillelovens geografiske anvendelsesområde om spillelovens geografiske anvendelsesområde, hvor det beskrives, hvornår et spil er rettet mod Danmark.
Betalingsblokering
Spillemyndigheden har mulighed for at iværksætte en betalingsblokering ved ulovlige transaktioner. Betalingsblokering er et retligt middel til at forhindre pengeoverførsler til og fra en ulovlig spiludbyder.
Se SPILL § 65.
Reglen gælder ikke ved ulovligt udbud af spil på Grønland.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Byretsdomme | ||
| SKM2021.120.BR | Sagen vedrørte et forbud mod, at de indstævnte teleselskaber måtte formidle adgang til 24 hjemmesider med udbud af pengespil uden tilladelse fra Spillemyndigheden. Af disse 24 hjemmesider var seks hjemmesider såkaldte skinbetting hjemmesider. Retten fandt, at skins ikke er omfattet af undtagelsen i spillelovens § 3, stk. 2 (om spil uden indsats), i det skins er den indsats, der betales med, og at de har en økonomisk værdi. Retten fandt endvidere, at da spillerne skal have en steamkonto for at kunne spille på skinbetting hjemmesiderne, og da dette mellemled - steamplatformen - er affattet på dansk, må spiludbuddet på de omtalte skinbetting hjemmesider anses for at være udbudt i Danmark. Retten fandt, at de øvrige 18 hjemmesider udbød spil omfattet af spilleloven samt rettede sig mod det danske marked. Teleselskaberne blev således påbudt at etablere en DNS-blokering eller anden tilsvarende blokering til de 24 hjemmesider. | Det centrale i sagen var, hvorvidt skinbetting hjemmesiderne rettede sig mod det danske marked, da selve teksten på hjemmesiderne ikke havde danske elementer, samt om et skin kan siges at have en økonomisk værdi. Retten fandt, at steamplatformen er et "mellemled" mellem spiller og spilsiden. Eftersom at steamplatformen er affattet på dansk ved dansk sprog og dansk kundeservice, fandt retten, at de spil der udbydes med steamplatformen som mellemled udbydes i Danmark. Retten fandt også, at de skins der anvendes som indsats/gevinst på skinbetting hjemmesider, har - eller kan have - en økonomisk værdi. |
| SKM2014.307.BR | Sagen vedrører 5 hjemmesider, som i strid med spilleloven udbød spil her i landet uden tilladelse fra Spillemyndigheden. Internetudbyderen formidlede adgang til de pågældende hjemmesider. Spillemyndigheden nedlagde påstand om, at der blev meddelt forbud mod, at internetudbyderen formidlede adgang til de pågældende hjemmesider, og at det blev internetudbyderen påbudt at etablere blokering af hjemmesiderne. | Allerede fordi de pågældende hjemmesider var på dansk, lagde retten til grund, at der var tale om udbud af spil i Danmark, jf. SPILL § 2, stk. 1. Da der ikke forelå tilladelse fra Spillemyndigheden, var det ulovligt, at spiludbyderne udbød spil her i landet. Det var derfor i strid med SPILL § 65, at internetudbyderen formidlede adgang til de pågældende hjemmesider. Da de øvrige betingelser for meddelelse af forbud og påbud også var opfyldt, fulgte retten Spillemyndighedens påstand. |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2021.328.ØLR | Sagen vedrørte et forbud mod, at det indstævnte teleselskab måtte formidle adgang til 55 hjemmesider med udbud af pengespil uden tilladelse fra Spillemyndigheden. Retten fandt ud fra en samlet vurdering af hjemmesidernes indhold, sammenholdt med forarbejderne til spilleloven og de heri nævnte hensyn, særligt det fremtrædende forbrugerbeskyttelseshensyn, at de pågældende hjemmesider udbød online spil til danske spillere, som er omfattet af spillelovens § 2, stk. 1, og at der i den forbindelse ikke stilles krav om, at Spillemyndigheden skal kunne bevise, at danske spillere faktisk har foretaget indsatser eller indskud. Landsretten stadfæstede herefter Byrettens kendelse. Teleselskabet blev således påbudt at etablere en DNS-blokering eller anden tilsvarende blokering til de 55 hjemmesider. | Det centrale var fortolkningen af spillelovens udbudsbegreb, mere specifikt at der ikke kan stilles krav til, at spillere i Danmark faktisk har foretaget et pengeindskud på en spilleside, for at der kan statueres udbud i Danmark. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed