Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

J.A.12.2.2 Krav til opkobling af spilleautomater

Spilleautomater skal tilsluttes Spillemyndighedens centrale overvågningssystem således at spilindsats og gevinstudbetaling på spilleautomater kan kontrolleres. Spilleautomater skal være indrettet på en sådan måde, at de ikke er funktionsdygtige, hvis de er frakoblet Spillemyndighedens overvågningssystem.

Overvågningen af spilleautomater skal etableres via et transmissionsnet, der leverer data fra hver enkelt opstillet gevinstgivende spilleautomat til Spillemyndighedens centrale overvågningssystem.

Den tekniske installation, der anvendes til at forbinde spilleautomaterne med overvågningssystemet, skal mindst en gang i døgnet sende fornøden information om de afviklede spil på spilleautomaten til Spillemyndighedens overvågningssystem. Den tekniske installation skal være tændt hele døgnet, medmindre der er givet tilladelse til andet af Spillemyndigheden.

Se BEK nr. 1289/2019 § 3.

Der stilles krav om, at et display, der er monteret på eller ved den tekniske installation, skal vise navne og de unikke ID-numre på samtlige spilleautomater, som er tilkoblet enheden.

Det er tilladelsesindehaverens pligt at etablere en løsning, som kan levere data fra opstillede spilleautomater til Spillemyndighedens centrale overvågningssystem. Udgifterne til opkobling af den enkelte spilleautomat til det centrale overvågningssystem skal afholdes af tilladelsesindehaveren.

For Spillemyndigheden er det ikke afgørende, hvordan spilleautomaterne kobles op til overvågningssystemet. Det afgørende er derimod, at spilleautomaterne afgiver de ønskede oplysninger i en form, der kan kommunikere med Spillemyndighedens overvågningssystem.

Sammen med tilladelsen meddeler Spillemyndigheden tilladelsesindehaveren nummeret, der skal bruges ved opkobling til det centrale overvågningssystem.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.