Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

Højesteret tiltrådte endvidere, at de af SKAT anvendte omberegningsprincipper ikke var i strid med EU-retten (TEUF artikel 110). Herved stadfæstedes landsrettens dom.

Landsretsdomme

►Sagen angik værdiansættelsen af en brugt Ferrari.

Landsretten udtalte bl.a., at Motorankenævnet ved værdiansættelsen af køretøjet havde inddraget annoncemateriale og oplysninger om køretøjets udstyr, kilometerstand og vedligeholdelsesstand, samt at landsretten ikke fandt grundlag for at fastslå, at der ikke var et marked i Danmark for Ferrari-køretøjer inkl. registreringsafgift.

På den baggrund og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, var der ikke påvist fejl ved Motorankenævnets værdiansættelse. Byretten havde bl.a. anført, at der kræves et sikkert grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets afgørelse, og at der ikke var grundlag for på baggrund af en skønserklæring at tilsidesætte Motorankenævntes værdiansættelse.◄

Sagen angik værdiansættelsen af 820 brugte biler anmeldt til eksport efter "selvanmelderordningen" af en virksomhed registreret efter registreringsafgiftsloven. SKAT havde i overensstemmelse med sine administrative retningslinjer på dette område anvendt nogle nærmere bestemte fradrag (et "annoncefradrag" på 5 pct. og et "klargøringsfradrag" på 3 pct.) ved værdiansættelsen af bilerne.

Sagsøgeren påklagede SKATs afgørelser om værdiansættelserne til Motorankenævnet, der traf afgørelse om, at SKAT skulle genoptage sagerne. Nævnet fandt, at SKAT uhjemlet havde anvendt fradragene og ulovligt havde sat skøn under regel. SKAT genoptog sagerne, men fastholdt fradragene og begrundede disse nærmere. SKAT ændrede i flere tilfælde de oprindelige afgørelser til både skade og gunst for sagsøgeren ud fra andre konkrete elementer i værdiskønnet (kilometerstand mv.).

SKATs afgørelser blev herefter indbragt for domstolene.

Sagsøgeren gjorde gældende, at SKATs afgørelser var ugyldige, fordi SKAT ikke havde lagt Motorankenævnets retsopfattelse til grund ved den fornyede behandling af sagerne, og at SKAT ikke var berettiget til at anvende fradragene ved værdiansættelsen af de brugte biler, fordi fradragene var uhjemlede.

Landsretten fandt som byretten, at de administrativt fastsatte fradrag i forbindelse med værdiansættelse af brugte biler var lovlige.

Landsretten fandt endvidere, at Motorankenævnets afgørelse ikke indebar, at SKAT ikke måtte anvende de omhandlede fradrag i de konkrete værdiansættelsessager. Motorankenævnets afgørelse om, at der var tale om skøn under regel, var forkert, men ikke åbenbart ulovlig. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, hvorefter Skatterådet efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen kan ændre en åbenbart ulovlig afgørelse truffet af et ankenævn, herunder et motorankenævn, fandt derfor ikke anvendelse. SKATs afgørelser om at fastholde fradragene var af disse grunde ikke ugyldige.

Endelig fandt landsretten, at SKAT ikke under den af Motorankenævnet pålagte genoptagelse af de påklagede værdiansættelser var afskåret fra at foretage ændringer af værdiansættelsen til skade for sagsøgeren. Landsretten lagde herved vægt på, at det følger af skatteforvaltningslovens § 39 a, stk. 6, at Motorankenævnet kan foretage afledte ændringer af en klage over værdiansættelsen af et køretøj (stadfæstelse af SKM2018.204.BR).

►Sagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte det af vurderingsmyndigheden (Motorankenævnets) skøn over handelsværdien af et brugt køretøj i forbindelse med anmeldelse af køretøjet til eksport og anmodning om eksportgodtgørelse efter REGAL § 7 b.

Sagsøgeren anmeldte en brugt bil til eksport og udbetaling af eksportgodtgørelse. SKAT skønnede handelsværdien af køretøjet til 35.000 kr., hvilket Motorankenævnet efterfølgende nedsatte til 30.000 kr. Byretten tilsidesatte Motorankenævnets skøn og foretog sit eget skøn over handelsværdien, som byretten fastsatte til 60.000 kr. 

Skatteministeriet ankede dommen til landsretten af flere grunde, bl.a. fordi byrettens retsanvendelse ikke kunne tiltrædes, lige som det ikke kunne tiltrædes, at byretten satte sit eget skøn i stedet for det skøn, som var udøvet af de sagkyndige medlemmer i Motorankenævnet.

Landsretten anførte, at Motorankenævnets vurderingsmænd ansås for at være i besiddelse af en særlig sagkundskab og erfaring med vurdering af biler, hvorfor det kræver et sikkert grundlag at tilsidesætte deres vurdering.

Landsretten fandt på baggrund af en konkret vurdering, at skønnet over handelsværdien af køretøjet var udøvet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, da Motorankenævnet ikke havde inddraget, om køretøjet var en liebhaverbil, hvilket efter landsrettens opfattelse måtte anses at være et forhold af væsentlig betydning for værdiansættelsen. Hertil kom, at Motorankenævnet havde inddraget annoncemateriale, der efter landsrettens opfattelse var mindre relevant.

Landsretten bemærkede, at retten ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at skønne køretøjets værdi, og hjemviste spørgsmålet om værdiansættelsen til SKAT til fornyet behandling.◄

►Tidligere instans SKM2015.263.BR.◄

Landsretten fandt endvidere, at appellanten havde fast bopæl i Danmark i sagens relevante periode, og at han ikke kunne anses for også at have bopæl i Frankrig. Den dokumentation, som appellanten havde fremlagt for at løfte bevisbyrden for bopæl i Frankrig, belyste i stedet et forretnings- eller ferieophold i Frankrig. Køretøjet var derfor registreringspligtigt og registreringsafgiftspligtigt. Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom.

Byretsdomme

Sagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte et motorankenævns værdiansættelse af et brugt køretøj, som af en registreret virksomhed (selvanmelder) var anmeldt til afgiftsberigtigelse med fuld afgift. Selvan­melderen gjorde en række indsigelser gældende mod motorankenævnets afgørelse.

Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte motorankenævnets værdiansættelse.

Sagen handlede om værdiansættelse af et brugt køretøj med henblik på beregning af registreringsafgift i forbindelse med køretøjets indførelse til Danmark. Spørgsmålet i sagen var, om der var grundlag for at tilsidesætte et motorankenævns skøn over køretøjets værdi, som ændrede den værdi, der var blevet oplyst af en selvanmelder i forbindelse med indregistreringen.

Retten fandt, at skattemyndighederne ifølge kontrolbestemmelsen i REGAL (registreringsafgiftsloven) § 16, stk. 2 (tidligere stk. 3), har hjemmel i til at foretage en kontrol og herunder foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af køretøjet, såfremt det sandsynliggøres, at den af selvanmelderen angivne værdi er forkert.

Retten bemærkede, at det må antages, at motorankenævnet i kraft af sin virksomhed har en særlig sagkundskab på området, hvorfor det kræver et sikkert grundlag at tilsidesætte afgørelsen.

Det var ikke godtgjort, at motorankenævnets skøn - der er foretaget på baggrund af annonceeksempler over biler udbudt til salg i en periode før og efter indregistreringen - er foretaget på et urigtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgeren (selvanmelderen). Afgørelsen led heller ikke af begrundelsesmangler, der kunne føre til tilsidesættelse.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Sagen drejede sig om værdifastsættelse af en brugt Land Rover Discovery. SKAT havde - bl.a. baseret på annoncemateriale - skønsmæssigt fastsat værdien til kr. 371.300,-. Motorankenævnet nedsatte værdien af køretøjet til kr. 360.000,-, og Landsskatteretten stadfæstede Motorankenævnets afgørelse.

Under byretssagen blev der indhentet en skønserklæring, som angav værdien af køretøjet til kr. 295.900,-.

Retten udtalte, at Motorankenævnet er et sagkyndigt nævn med særlig sagkundskab, og at det derfor kræver et sikkert grundlag for at tilsidesætte det af nævnet udøvede skøn.

Retten fandt, at det gennemførte syn og skøn var mangelfuldt på en række punkter. Retten fandt derfor, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at myndighedernes skøn var forkert eller i øvrigt behæftet med sådanne fejl eller mangler, at det skulle tilsidesættes.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Sagen angik, om en bil, som et selskab havde købt og videresolgt, skulle indregistreres som et nyt eller brugt køretøj. Bilen blev indregistreret første gang den 30. oktober 2014 for én dag. Selskabet købte bilen den 1. juli 2015 uden registreringsafgift. Bilens kilometerstand fremgik ikke af købsfakturaen. Det blev under sagen oplyst, at bilen ved ankomsten til Danmark havde kørt 7 km, hvorefter der blev kørt 10 km prøvekørsel, således at den herefter havde kørt 17 km i alt. En ansat hos det firma, der udleverede bilen til selskabet, havde den 20. februar 2017 oplyst, at bilen var helt ny og højest havde kørt 100 km, da bilen den 8. juli 2015 blev udleveret til selskabet. Bilen blev synet og toldsynet den 16. juli 2015, hvor kilometerstanden blev aflæst til 25.000 km. Den teknisk ansvarlige for synshallen havde oplyst, at han ikke kunne udelukke, at kilometerstanden blev aflæst forkert ved synet. Den 17. juli 2015 solgte selskabet bilen som brugt.

Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten det usandsynligt, at bilen skulle have kørt 25.000 km den 16. juli 2015, hvor den blev synet. Landsskatteretten henviste til oplysningen om, at det ikke kunne udelukkes, at kilometerstanden da blev aflæst forkert.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs (nu Motorstyrelsen) afgørelse, hvorefter bilen skulle indregistreres som ny.

Sagen angik fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af en bil, der havde været totalskadet, men derefter var genopbygget med identitetstab.