G.A.3.6.2.2.3.1 Den nordiske bistandsaftale
Indhold
Dette afsnit handler om inddrivelse af danske fordringer i udlandet på baggrund af den nordiske bistandsaftale, herunder hvilken personkreds og hvilke fordringstyper der er omfattet af aftalen.
Afsnittet indeholder:
- Regelgrundlag
- Fysiske og juridiske personer omfattet af aftalen
- Aftalens anvendelsesområde
- Begrænsning af inddrivelsesstatens forpligtelser
- Forældelse
- Overførsel af skattebeløb efter den nordiske trækaftale
Regelgrundlag
Den 7. december 1989 er der indgået en fælles nordisk aftale om bistand i skattesager. Se bekendtgørelse nr. 42 af 30. april 1992 af Overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager (herefter kaldet den nordiske bistandsaftale).
Det fremgår af artikel 20, stk. 1, i den nordiske bistandsaftale, at de kompetente myndigheder i de omfattede stater kan indgå en aftale om bistandspligtens omfang. Den 30. juni 1997 indgik de kompetente myndigheder således en aftale, der nærmere præciserer bistandspligtens omfang. Se cirkulære nr. 174 af 3. december 1997 til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale.
Fysiske og juridiske personer omfattet af aftalen
Den nordiske bistandsaftale indeholder ingen personbegrænsninger, herunder krav om, at den skattepligtige er eller har været bosat i inddrivelsesstaten.
I praksis vil det, under forudsætning af, at de øvrige betingelser for at anmode om bistand er opfyldt, være muligt at anmode om bistand, hvis den skattepligtige er bosat, opholder sig, eller har aktiver i et andet nordisk land, eller har en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i et andet nordisk land.
Selskaber og andre juridiske personer er også omfattet af den nordiske bistandsaftale. Desuden kan reglerne i den nordiske bistandsaftale anvendes over for arbejdsgivere, der er rejst til et andet nordisk land uden at afregne indeholdt A-skat.
Aftalens anvendelsesområde
Aftalen omfatter:
- Danmark
- Færøerne
- Grønland
- Finland
- Island
- Norge
- Sverige
Aftalen omfatter ikke:
- Svalbard
- Jan Mayen
- Norske besiddelser uden for Europa
Se artikel 23 i den nordiske bistandsaftale.
De lande, der er omfattet af den nordiske bistandsaftale, har i henhold til artikel 1 i den nordiske bistandsaftale forpligtet sig til at yde hinanden bistand i skattesager, herunder bl.a. oplysnings-, notifikations- og inddrivelsesbistand.
I den nordiske bistandsaftales artikel 2 er det defineret, hvilke skatter der er omfattet af aftalen. Aftalen gælder tilsvarende for alle skatter af samme art eller væsentlig samme art, der pålignes som tillæg til eller i stedet for de nævnte skatter.
Den nordiske bistandsaftale omfatter for Danmarks vedkommende for eksempel følgende skatter:
- indkomstskat til staten
- kommuneskat
- kirkeskat
- udbytteskat
- renteskat
- royaltyskat
- skat efter kulbrinteskatteloven
Den nordiske bistandsaftale omfatter desuden foreløbige skatter. Morarenter mv. samt administrative bøder, det vil sige bøder, som ikke er fastsat af en domstol, er også omfattet. En nærmere specifikation af de omfattede fordringer findes i cirkulære til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale. Se blandt andet punkt 2 i bilag 1 til cirkulære til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale.
Bemærk
►Danmark har indgået en separat dobbeltbeskatningsoverenskomst med Grønland. Se bekendtgørelse nr. 475 af 21. november 1979 af aftale af 18. oktober 1979 mellem den danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. I henhold til overenskomstens bilag, punkt 20, er der også indgået en aftale om gensidig inddrivelsesbistand i skattesager. Se bekendtgørelse nr. 37 af 20. januar 1986 af aftale i henhold til punkt 20 i aftale af 18. oktober 1979 mellem Danmark og Grønland om bistand i skattesager.◄
Den nordiske bistandsaftale begrænser ikke og begrænses ikke af den indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst med Grønland. Se den nordiske bistandsaftales artikel 24, stk. 4. Inddrivelse af skattefordringer mellem Danmark og Grønland kan således både ske efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller den nordiske bistandsaftale.
Begrænsning af inddrivelsesstatens forpligtelser
►Begrænsning i forhold til interessekonflikter◄
►Inddrivelsesstaten kan afslå en anmodning om bistand, hvis inddrivelsesstaten vurderer, at anmodningen strider mod dens almene interesser. Se artikel 6, stk. 1, i den nordiske bistandsaftale.◄
►Begrænsning i forhold til dødsboer◄
►Inddrivelsesstaten må ikke inddrive beløb, som overstiger værdien af aktiverne i et dødsbo. Er boet skiftet, må hos arvinger eller andre, som har erhvervet aktiver på grund af dødsfaldet, ikke inddrives mere, end hvad der modsvarer værdien af aktiverne på tidspunktet for erhvervelsen. Se artikel 15 i den nordiske bistandsaftale.◄
►Beløbsgrænse◄
For at anmode et andet nordisk land om bistand med inddrivelsen, skal kravene sammenlagt udgøre minimum 2.500 danske kroner eksklusiv renter og gebyrer, for at kunne inddrives på grundlag af den nordiske bistandsaftale. Se punkt 6 i bilag 1 til cirkulære til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale.
Beløbsgrænsen gælder også, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden fremsender en bistandsanmodning for renter, som er påløbet, efter at den oprindelige bistandsanmodning blev afsendt, idet beløbsgrænsen er knyttet til den enkelte bistandsanmodning. Se punkt 6 i bilag 1 til cirkulære til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale.
►Bemærk◄
►For bistandsanmodninger sendt i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Grønland, skal kravene sammenlagt udgøre mindst 500 danske kroner eksklusiv renter og gebyrer. Se punkt 8 i bekendtgørelse nr. 37 af 20. januar 1986 af aftale i henhold til punkt 20 i aftale af 18. oktober 1979 mellem Danmark og Grønland om bistand i skattesager.◄
Forældelse
Efter den nordiske bistandsaftales artikel 14, stk. 2 og stk. 3, er det ansøgerstatens forældelsesregler, der skal anvendes ved vurderingen af, hvornår et skattekrav ikke længere kan tvangsfuldbyrdes.
For at der kan ske afbrydelse af forældelsen, er det en forudsætning, at handlingen er lovfæstet som en forældelsesafbrydende handling både i inddrivelsesstaten og i ansøgerstaten.
Se også
Se mere om forældelse af fordringer under inddrivelse ved den danske restanceinddrivelsesmyndighed i afsnit G.A.2.4.
Overførsel af skattebeløb efter den nordiske trækaftale
Den nordiske trækaftale (overenskomst om opkrævning og overførsel af skat) er et tillæg til den nordiske bistandsaftale. Den nordiske trækaftale findes i bilag 2 til cirkulære nr. 174 af 3. december 1997 til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale. Aftalen regulerer, hvor forskudstræk skal foregå, og hvad der skal foregå, når skat, der er betalt til et land, skal overføres til et andet land.
Når der foreligger en sådan "træksag", hvor Danmark skal have et skattebeløb overført fra et andet land, skal inddrivelsen i Danmark som udgangspunkt stilles i bero, indtil en eventuel mellemregning mellem landene er foretaget. Det overførte beløb indgår i årsopgørelsen som forskudsskat.
Se også
Se mere om Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst og andre internationale aftaler med Norden i afsnit C.F.9.2.14.8.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed